Hvilket lands domstol er ansvarlig?

1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?

Det princip, der ligger til grund for domstolssystemet i Spanien, er princippet om retslig enhed. De eneste undtagelser herfra er militærdomstolenes kompetence i krigstid og i tilfælde af belejring og forfatningsdomstolens kompetence (Tribunal Constitucional) som den ultimative garant for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ved indgivelse af en klage under påberåbelse af overtrædelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder (recurso de amparo).

Domstolssystemet omfatter i øvrigt fire typer domstole, nemlig de civile domstole, straffedomstolene, forvaltningsdomstolene og arbejdsretterne.

De civile domstoles omdrejningspunkt er retten i første instans (Juzgado de Primera Instancia), som behandler civile tvister i første instans og sager, der ikke udtrykkeligt er henlagt til en anden ret. Retten i første instans kan derfor beskrives som den almindelige domstol.

De civile domstole omfatter familiedomstolene (Juzgados de Familia), som er domstole i første instans. De steder, hvor der findes familiedomstole (generelt i de større befolkningscentre), behandler de tvister på følgende områder: omstødelse af ægteskab, separation og skilsmisse, forhold mellem forældre og børn og beskyttelse af personer med begrænset retlig handleevne. Når der er anlagt en straffesag mod en af parterne ved en domstol, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgado de Violencia sobre la Mujer), er denne ret også kompetent i sådanne civile sager.

Det civilretlige system omfatter endvidere handelsretter (Juzgados de lo Mercantil) og domstole for sager vedrørende EU-varemærker (Juzgados de Marca Comunitaria), der betegnes som specialretter.

Arbejdsretterne (Juzgados de lo Social) behandler arbejdsretlige sager. Det kan f.eks. være individuelle tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere vedrørende arbejdskontrakter, kollektive overenskomster, socialsikringskrav og krav mod staten, når denne er ansvarlig ifølge arbejdslovgivningen.

Straffedomstolene behandler sager inden for det strafferetlige system.

Ifølge spansk lovgivning kan civile krav, der udspringer af en strafbar handling, dog behandles sammen med straffesagen. I så fald fastsætter straffedomstolen det erstatningsbeløb, der skal betales for den skade, som den strafbare handling har forårsaget. Hvis ikke skadelidte fremsætter et civilt krav, fremsættes det af den offentlige anklager på skadelidtes vegne, medmindre skadelidte udtrykkeligt har givet afkald på retten til at fremsætte et civilt krav i straffesagen.

Endelig efterprøver forvaltningsdomstolene lovligheden af de offentlige myndigheders handlinger og behandler økonomiske krav (reclamaciones de responsabilidad patrimonial), der fremsættes mod disse.

2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Se svarene nedenfor.

2.1 Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole (f.eks. distriktsdomstole og regionale domstole), og hvilken har i givet fald kompetence til at behandle min sag?

I Spanien skelnes der ikke mellem de forskellige domstole i første instans med hensyn til kravenes størrelse eller relevansen af de sager, de må behandle, og ingen domstol i første instans behandler appeller af afgørelser truffet af andre domstole i første instans. Appeller i civile sager behandles altid af provinsdomstolene (Audiencias Provinciales).

2.2 Stedlig kompetence (er det retten i by A eller by B, der skal behandle min sag?)

På retsområdet er Spanien inddelt geografisk i kommuner, distrikter, provinser og autonome regioner. Distrikter er den territoriale enhed, der består af en eller flere nabokommuner i samme provins, der udgør den vigtigste territoriale enhed. Det er således det område, i hvilket retterne i første instans har deres kompetence (de forskellige distrikter kan findes på justitsministeriets websted Oversigt over retskredse (mjusticia.gob.es)).

Når det er nødvendigt af hensyn til antallet af sager, findes der mere end én domstol af samme type. Det er nu tilfældet i de fleste byer. Domstolene er nummereret fortløbende alt efter datoen for deres oprettelse.

Alle disse domstole er i princippet kompetente i de samme sager, og arbejdet fordeles mellem dem ud fra interne regler for tildeling. I nogle tilfælde kan tildelingsreglerne dog anvendes til at fordele forskellige typer sager mellem forskellige domstole inden for det samme distrikt.

2.2.1 Hovedreglen om stedlig kompetence

Når der ikke foreligger nogen aftale eller ufravigelige regler, er den grundlæggende regel den, at den kompetente ret er retten i første instans i det distrikt, hvor sagsøgte har bopæl eller opholdssted, hvis ikke sagsøgte har nogen bopæl. Hvis sagsøgte hverken har bopæl eller opholdssted i Spanien, er den kompetente ret retten i første instans i det distrikt, hvor sagsøgte befinder sig eller senest har opholdt sig. Når ingen af disse kriterier er opfyldt, kan sagsøger anlægge sagen ved retten i første instans i det distrikt, hvor han eller hun selv har bopæl.

I denne forbindelse:

• søgsmål mod virksomhedsejere og erhvervsdrivende inden for rammerne af en tvist, der vedrører deres virksomhed eller erhvervsaktivitet, kan indgives på ethvert sted, hvor de udøver deres aktivitet, efter sagsøgers eget valg
• søgsmål mod juridiske personer kan også indbringes på det sted, hvor den situation eller det retsforhold, der er genstand for søgsmålet, opstod eller vil få virkning, under forudsætning af at den juridiske person har en afdeling eller en repræsentant på stedet.

2.2.2 Undtagelser fra hovedreglen

2.2.2.1 Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

Generelt lader det aktuelle spanske retssystem det ikke være op til sagsøger at vælge den stedligt kompetente ret. Det sker kun i følgende tilfælde:

Søgsmål om krav vedrørende fast ejendom, som involverer enten flere ejendomme eller en ejendom, der ligger i forskellige distrikter. I sådanne sager kan sagsøger vælge, i hvilket distrikt han eller hun vil indbringe søgsmålet for den kompetente ret.

Søgsmål med henblik på at få forelagt og godkendt regnskaber af dem, der er ansvarlige for at forvalte en anden parts aktiver, hvis ikke det ligger fast, hvor regnskaberne skal forelægges. I sådanne sager kan sagsøger vælge mellem sagsøgtes bopæl og det sted, hvor aktiverne forvaltes.

Arveretlige tvister: Sagsøger kan vælge mellem domstolene på det sted, hvor afdøde havde sin sidste bopæl i Spanien, og domstolene på det sted, hvor størstedelen af boet befinder sig.

Søgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret: Sagsøger kan vælge mellem domstolene på følgende steder: det sted, hvor krænkelsen opstod, hvor krænkelsen ifølge umiddelbart overbevisende bevismateriale fandt sted, eller hvor der forefindes ulovlige kopier.

Sager vedrørende illoyal konkurrence, hvor sagsøgte ikke har hverken virksomhed, bopæl eller opholdssted i Spanien: I disse sager kan sagsøger vælge enten det sted, hvor den illoyale konkurrence fandt sted, eller det sted, hvor virkningerne kan mærkes.

Krav, der udelukkende vedrører forældremyndighed over mindreårige eller krav om underholdsbidrag indgivet af en forælder mod den anden på en mindreårigs vegne, hvor forældrene opholder sig i forskellige distrikter: I disse sager kan sagsøger enten vælge retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl, eller på det sted, hvor barnet opholder sig.

Generelt kan søgsmål vedrørende udøvelsen af individuelle forbruger- eller brugerrettigheder behandles af retten på det sted, hvor forbrugeren, brugeren eller sagsøgte har bopæl, efter forbrugerens eget valg.

2.2.2.2 Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?

Der foreligger ufravigelige regler om, at sagsøger i følgende tilfælde skal anlægge sagen ved en anden ret end retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl. I disse sager kan parterne hverken udtrykkeligt eller stiltiende vælge værneting ved en bestemt ret:

Tinglige rettigheder eller lejeindtægter hidrørende fra fast ejendom og sager vedrørende etageejendomme, lejligheder eller områder, der udelukkende ejes af forskellige personer (propiedad horizontal): De kompetente domstole er domstolene i det distrikt, hvor ejendommen er beliggende.

Arveretlige sager: De kompetente domstole er enten domstolene på det sted, hvor afdøde sidst havde bopæl i Spanien, eller hvor størstedelen af boet befinder sig, efter sagsøgers eget valg.

Spørgsmål om retslige foranstaltninger vedrørende bistand til personer uden retlig handleevne, som behandles af retten på det sted, hvor den pågældende har bopæl.

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder ved de civile domstole: Disse sager behandles af retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, eller, såfremt sagsøger ikke har bopæl i Spanien, på det sted, hvor den handling, der krænkede den pågældende rettighed, fandt sted.

Erstatningskrav i forbindelse med brug af motorkøretøjer: Den kompetente ret er retten på det sted, hvor skaden opstod.

Indsigelser i forbindelse med virksomhedsafvikling: Den kompetente ret er retten på det sted, hvor virksomheden har hjemsted.

Søgsmål med henblik på at få fastslået, at almindelige kontraktbetingelser og -vilkår ikke er en del af en kontrakt, eller at et kontraktvilkår er ugyldigt: Den kompetente ret er retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl.

Søgsmål med henblik på opnåelse af en erklæring om, at visse standardkontraktvilkår skal ophæves eller trækkes tilbage, når sagsøgte ikke har virksomhed eller bopæl i Spanien: I disse sager er den kompetente ret retten på det sted, hvor kontrakten blev indgået.

Søgsmål med henblik på tilsidesættelse af standardkontraktvilkår i forbrugernes eller brugernes kollektive eller fælles interesse, når sagsøgte ikke har virksomhed eller bopæl i Spanien: I disse sager er den kompetente ret retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl.

Søgsmål med henblik på at få en af nedenstående til at overholde sine forpligtelser: et forsikringsselskab, den, der har solgt løsøre til en anden på kredit eller finansieret købet af sådant løsøre, eller den, der offentligt har tilbudt løsøre eller tjenesteydelser, som en anden har accepteret. I disse sager er den kompetente ret retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl.

I appelsager til prøvelse af afgørelser, hvor de tilgængelige administrative retsmidler er udtømt, truffet i sager om industriel ejendomsret af den spanske patent- og varemærkemyndighed (Oficina Española de Patentes y Marcas), ligger kompetencen hos de specialiserede handelsafdelinger under Audiencia Provincial i det distrikt, hvor den øverste regionale domstol (Tribunal Superior de Justicia) i den selvstyrende region, hvor sagsøgeren eller den repræsentant, der i Spanien er bemyndiget til at handle på dennes vegne, har bopæl, er beliggende, forudsat at domstolstjenesten (Consejo General del Poder Judicial) har besluttet udelukkende at indbringe sager om industriel ejendomsret for handelsretterne (Juzgados de lo Mercantil). Efter sagsøgers eget valg har de specialiserede afdelinger af Audiencia Provincial i det distrikt, hvor Oficina Española de Patentes y Marcas er beliggende, ligeledes kompetence.

Tredjemandsindsigelse mod udlæg i fast ejendom: Den kompetente ret er retten på det sted, hvor den person, der begærede udlægget foretaget, har bopæl.

Begæringer om separation, ægteskabs omstødelse eller skilsmisse: Den kompetente ret er familiedomstolen (Juzgado de Familia) eller, når der ikke er nogen familiedomstol, retten i første instans på det sted, hvor ægtefællernes fælles hjem ligger. Når der ikke er noget fælles hjem, er den kompetente ret retten på det sted, hvor enten det sidste fælles hjem eller den anden ægtefælles bopæl ligger. Når et sådant hjem eller en sådan bopæl ikke findes, er den kompetente ret retten på det sted, hvor den fysiske person har bopæl. Når der indgives en begæring efter gensidig aftale, er den kompetente ret retten på det sted, hvor det sidste fælles hjem eller en af ægtefællernes bopæl ligger.

Krav, som udelukkende vedrører forældremyndighed over en mindreårig, eller krav om underholdsbidrag indbragt af en forælder mod den anden forælder på vegne af en mindreårig: Den kompetente ret er retten på det sted, hvor forældrene sidst havde et fælles hjem. Når forældrene bor i forskellige distrikter, kan sagsøger vælge mellem retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl, og retten på det sted, hvor barnet opholder sig.

2.2.2.3 Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

Som udgangspunkt er det muligt at fravige reglerne om stedlig kompetence i Spanien, hvilket vil sige, at sagens parter enten udtrykkeligt eller stiltiende kan vælge domstolene i et bestemt distrikt, under forudsætning af at de pågældende domstole er sagligt kompetente i sagen.

Udtrykkeligt valg finder sted, når de berørte parter indgår en udtrykkelig aftale om det distrikt, hvis domstole de vælger.

Stiltiende valg finder sted i følgende tilfælde:

For sagsøgers vedkommende blot ved at indgive en begæring til domstolene i et bestemt distrikt og ved at fremsætte et krav eller en begæring eller anmodning, der skal indgives til den ret, der har kompetence til at behandle kravet.

For sagsøgtes vedkommende når han eller hun har givet møde og efterfølgende iværksætter et formelt skridt, som ikke består i rettidig indgivelse af en begæring i behørig form for at bestride rettens kompetence.

Alle ændringer af parternes bopæl, det sted, hvor sagsgenstanden befinder sig, eller formålet med retssagen, efter at retssagen er indledt, ændrer ikke på domstolenes kompetence, som bestemmes ud fra de forhold, der forelå, da retssagen blev indledt ("Perpetuatio Iurisdictionis").

Dog gælder følgende:

Udtrykkeligt valg er ikke tilladt i standardkontrakter, kontrakter, hvor en af parterne gennemtvinger sine almindelige betingelser og vilkår, eller i kontrakter, som er indgået med forbrugere eller brugere. Stiltiende valg er dog en mulighed i disse tilfælde.

Valg er ikke muligt, når der ved lov fastsættes ufravigelige regler om domstolenes stedlige kompetence.

Valg er ikke tilladt i hastesager, sager om betalingspåbud og sager om opfyldelse af fordringer.

3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

De særlige domstole i Spanien omfatter de nedenfor nævnte domstole.

Familiedomstolene (Juzgados de Familia) er domstole i første instans. De steder, hvor der findes familiedomstole (generelt i de større befolkningscentre), har disse enekompetence i familiesager. De behandler mere specifikt sager vedrørende separation, omstødelse af ægteskab og skilsmisse: udøvelse af forældremyndighed, retsforholdet mellem barn og forældre, værgemål eller forældremyndighed over mindreårige børn samt retlige foranstaltninger vedrørende bistand til personer med handicap.

Procedurerne for tilbagegivelse eller tilbagesendelse af mindreårige i tilfælde af internationale bortførelser pådømmes af Juzgado de Primera Instancia i hovedstaden i provinsen, i Ceuta eller Melilla, som har kompetence på det familieretlige område, i det distrikt, hvor den mindreårige, der ulovligt er blevet fjernet eller ikke tilbagesendt, befinder sig, og i øvrigt til den domstol, der er udpeget efter tur.

Reglerne om stedlig kompetence er de samme som dem, der finder anvendelse på de domstole i første instans, der behandler familieretlige sager henhørende under Juzgados de Familia, når der ikke findes en særlig familiedomstol i det pågældende distrikt.

De domstole, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgados de Violencia sobre la Mujer) har kompetence i disse familiesager, når der indledes en straffesag vedrørende vold mod kvinder.

Arbejdsretterne (Juzgados de lo Social) behandler arbejdsretlige krav. Det kan f.eks. være individuelle tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i forbindelse med arbejdskontrakter, kollektive overenskomster, socialsikringskrav og krav mod staten, når denne er ansvarlig ifølge arbejdslovgivningen.

Den almindelige regel er, at den stedlige kompetence tilkommer retten på det sted, hvor arbejdstageren udfører sit arbejde, eller hvor sagsøgte har bopæl, efter sagsøgers eget valg.

Handelsretterne (Juzgados de lo Mercantil) dækker de enkelte provinser og behandler handelstvister.

De behandler alle spørgsmål, der henhører under de civile domstoles kompetence i sager om intellektuel og industriel ejendomsret, illoyal konkurrence og reklame, handelsselskaber, andelsselskaber, økonomiske interessegrupper, national eller international landtransport, sø- og luftfartslovgivning. Som en undtagelse har de ikke kompetence til at behandle sager vedrørende skader som følge af ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af indchecket bagage, erstatning og bistand til flypassagerer i tilfælde af boardingafvisning og aflysning eller lange forsinkelser samt tog-, bus- eller skibspassagerers rettigheder og forpligtelser for så vidt angår reglerne i lov om domstolenes organisation (Ley Orgánica del Poder Judicial).

Handelsretterne har også kompetence til at behandle sager vedrørende anvendelsen af artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 1 og 2 i Ley 15/2007, de 3 de julio, de Defensa de la Competencia samt søgsmål om erstatning for skade forårsaget af en overtrædelse af konkurrenceretten.

De behandler også direkte klager over virksomhedsregistres negative kreditvurderinger eller eventuelt over eksplicitte eller implicitte afgørelser truffet af Dirección General de Seguridad Jurídica y de Fe Pública vedrørende sådanne kreditvurderinger.

Disse retter behandler alle spørgsmål, der henhører under de civile domstoles kompetence i konkurssager uanset skyldners civil- og handelsretlige status, rekonstruktionsplaner og den særlige procedure for mikrovirksomheder på de betingelser, der er fastsat i den omarbejdede tekst til insolvensloven, (Ley Concursal), godkendt ved Real Decreto Legislativo (kongeligt lovdekret) 1/2020 af 5. maj 2020.

De har enekompetence til at behandle:

1. civile sager vedrørende den insolventes aktiver, bortset fra krav i retssager vedrørende retlig handleevne, slægtskab, ægteskab og mindreårige
2. fuldbyrdelse af insolvenskrav eller fordringer mod den insolvente parts aktiver og rettigheder, som indgår i eller vil komme til at indgå i insolvensboet, uanset hvilken domstol eller administrativ myndighed der har truffet afgørelse herom, uden andre undtagelser end dem, der er fastsat i insolvenslovgivningen
3. fastlæggelse af, om besiddelsen af et aktiv eller en rettighed er nødvendig for videreførelsen af skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed
4. en erklæring om hvorvidt der foreligger en virksomhedsoverdragelse, som har indvirkning på arbejdet og den sociale sikring i tilfælde af overdragelse af en eller flere produktionsenheder, og fastsættelse af grænserne for denne erklæring i overensstemmelse med bestemmelserne i arbejdslovgivningen og lovgivningen om social sikring
5. retsbevarende foranstaltninger, der påvirker eller kan påvirke den insolvente parts aktiver og rettigheder, som udgør eller vil komme til at udgøre en del af konkursboet, uanset hvilken domstol eller administrativ myndighed der har truffet foranstaltningen, med undtagelse af foranstaltninger, der er vedtaget i civile sager vedrørende retlig handleevne, retsforholdet mellem barn og forældre, ægteskab og mindreårige.
6. andre spørgsmål, der er fastsat i insolvenslovgivningen.

Hvis skyldneren er en fysisk person, har skifteretten også enekompetence i følgende spørgsmål:

1. foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til gratis juridisk bistand i forbindelse med konkursbehandling
2. opløsning og likvidation af den insolvente parts selskab eller formuefællesskab.

Hvis skyldneren er en fysisk person, har skifteretten også enekompetence i følgende spørgsmål:

1. søgsmål med henblik på inddrivelse af gæld til sociale sikringsordninger, der er anlagt mod selskabsdeltagerne i det insolvente selskab, der subsidiært hæfter for betalingen af denne gæld, uanset hvornår aftalen er indgået, og søgsmål med påstand om, at selskabsdeltagerne i det insolvente selskab tilpligtes at tilbagebetale udskudte bidrag til sociale sikringsordninger eller at levere accessoriske tjenesteydelser
2. erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer eller likvidatorer, retlige eller faktiske, over for den fysiske person, der er udpeget til varigt at varetage de funktioner, som administratoren for en juridisk person udfører, og mod personer, uanset betegnelse, som påtager sig beføjelser, der henhører under selskabets øverste ledelse, hvis der ikke er sket en permanent uddelegering af beføjelser fra bestyrelsen til en eller flere delegerede rådgivere eller til en direktion, for skader og tab, der er påført den insolvente juridiske person før eller efter konkurserklæringen
3. erstatningskrav mod revisorer for skader og tab, der er forvoldt den insolvente juridiske person før eller efter konkurserklæringen.
4. Skifteretten har enekompetence til at træffe afgørelse i arbejdsretlige sager, der har til formål i væsentlig grad at ændre arbejdsvilkår, overførsel, afskedigelse, suspension af kontrakter og nedsættelse af arbejdstiden af økonomiske, tekniske, organisatoriske eller produktionsmæssige årsager, som i overensstemmelse med arbejdsmarkedslovgivningen og insolvenslovgivningen er af kollektiv karakter, og sager vedrørende suspension eller ophævelse af den øverste ledelses kontrakter.
5. Suspension af kontrakter og nedsættelse af arbejdstiden vil være af kollektiv karakter, hvis de vedrører det antal arbejdstagere, der er defineret i arbejdsmarkedslovgivningen, med henblik på en væsentlig ændring af arbejdsvilkår af denne art.
6. Skifterettens kompetence omfatter alle præjudicielle spørgsmål i civile sager uden andre undtagelser end dem, der er fastsat i insolvenslovgivningen, og administrative og sociale spørgsmål, der er direkte forbundet med insolvensen, eller hvis løsning er nødvendig for en korrekt afvikling af insolvensbehandlingen. Afgørelsens virkninger på disse spørgsmål vil være begrænset til den pågældende konkurs.

Domstolene for sager vedrørende EU-varemærker (Juzgados de Marca de la Union Europea) er handelsretterne (Juzgados de lo Mercantil) i Alicante, eftersom disse har enekompetence til i første instans at behandle alle tvister, de får forelagt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker og Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design.

Når domstolene for sager vedrørende EU-varemærker udøver deres kompetence i disse sager, er de stedligt kompetente for hele det nationale territorium.

Ud over disse særlige domstole fremgår det af loven, at domstolstjenesten ( Consejo General del Poder Judicial) når der er flere domstole af samme type, kan bestemme, at en eller flere af dem har enekompetence til at behandle bestemte typer sager eller til at føre tilsyn med fuldbyrdelsessager inden for det berørte retsområde.

Denne beføjelse har tjenesten allerede udøvet flere steder, navnlig i forbindelse med manglende retlig handleevne og tvungen institutionalisering på grund af psykisk sygdom, hvor det generelt er familiedomstolene (Juzgados de Familia) der har fået tildelt denne kompetence.