Volltext

U.2003.1883V

Forbruger fritaget for TDC's krav om betaling af opkald til St. Helena, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Der var via A's telefonforbindelse i tiden fra 14. til 27. juli 2000 foretaget 74 udlandsopkald til St. Helena, og TDC afkrævede A et beløb på 30.969,26 kr. herfor. Udlandsopkaldene var gennemført via et opkaldsprogram, der var blevet downloadet på A's pc, og opkaldsprogrammet havde foretaget opkaldene. A havde ikke godtgjort, at opkaldene havde haft karakter af uanmodede opkald, og det blev lagt til grund, at A's søn S havde udløst de enkelte opkald gennem accepterende kommandoer via tastaturet til computeren og dermed - i hvert fald rent teknisk - godkendt opkaldene. Det var ikke umiddelbart synligt i forbindelse med internettet, at opkaldet ikke foregik via den sædvanlige forbindelse til almindelig takst, men derimod via en telefonforbindelse til et land til en minuttakst, der i det foreliggende tilfælde havde vist sig at være mange gange større end den sædvanlige. Det måtte efter bevisførelsen antages, at det for den almindelige forbruger uden særlige forudsætninger ved udførelsen af de pågældende accepterende kommandoer kunne fremstå som ganske uklart, hvilke nærmere konsekvenser accepten ville få, og det havde formodningen mod sig, at S ville have foretaget de pågældende opkald, hvis han havde haft nogen ide om, at det kunne udløse et krav som det foreliggende, der måtte anses for at kunne være velfærdstruende for en almindelig forbruger. Det sås ikke at være oplyst over for A ved tegningen af internetabonnementet, at forbindelsen kunne føre til foretagelsen af opkald til en anden og langt højere takst end den almindelige takst for internetforbindelsen. Det måtte antages, at TDC havde haft indtægter ved opkald til den pågældende sextjeneste, og at TDC forud for de omstridte opkald var klar over, at der var problemer med bl.a. opkald til sexnumre på St. Helena i forbindelse med surfing på internettet, og der havde været klager over regninger på for store beløb vedrørende brug af sextjenester som den foreliggende. TDC burde på den baggrund have taget effektive skridt til at sørge for en løsning eller i det mindste en begrænsning af problemerne, men havde ikke på det relevante tidspunkt iværksat tiltag, f.eks. ved etablering af automatisk udlandsspærring m.v. På den anførte baggrund fandt landsretten det urimeligt og stridende mod redelig handlemåde i medfør af abonnementsvilkårene at opkræve de beløb, der vedrørte opkald til St. Helena, jf. aftalelovens § 38 c, jf. 36, og A blev frifundet for TDC's krav.

V.L.D. 14. maj 2003 i sag 9. afd. B-0405-02
(Chr. Bache, John Lundum, Dorte Jensen).
TDC Tele Danmark A/S (adv. Allan Lund Christensen, København) mod Forbrugerrådet som mandatar for A (adv. Klavs V. Gravesen, København, e.o.).

Under denne sag, der er anlagt den 11. december 2001 ved Retten i Herning, og som er henvist til Vestre Landsret den 13. februar 2002, har sagsøgeren, TDC Tele Danmark A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, skal betale 30.969,26 kr. med procesrente fra den 11. december 2001.
Forbrugerrådet som mandatar for sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. A er meddelt fri proces.
Sagens faktiske omstændigheder:
Sagsøgerens påstand vedrører 74 udlandsopkald i perioden fra den 14. til den 27. juli 2000 til telefonnummer 002908450 på St. Helena. Der er enighed om, at det pågældende telefonnummer, der efterfølgende er nedlagt, er en sexlinje.
Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at de 74 udlandsopkald er foretaget via A's telefonforbindelse, og at de er gennemført via et opkaldsprogram, der er blevet downloadet på A's pc.
Sagsøgerens abonnementsvilkår indeholdt på det relevante tidspunkt bl.a. følgende bestemmelser:
». . .
2. Aftalens parter
. . .
Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til abonnementsaftalen, også i de tilfælde hvor der er registreret en betaler, jf. pkt. 2.A, eller en bruger, jf. pkt. 2.B, som er forskellig fra kunden.
. . .
9.D. Saldokontrol (SaldoMaks)
Kunden kan abonnere på saldokontrol således, at kundens telefonforbindelse med umiddelbar virkning spærres for udgående opkald og trafik, når det er konstateret, at forbruget overskrider det mellem kunden og Tele Danmark aftalte beløb. Tele Danmark kan opkræve betaling herfor.
. . .
9.F. Spærring for udgående opkald
Kunden kan abonnere på spærring af sin telefonforbindelse, herunder spærring for udgående opkald generelt (Danmark og udland) eller alene for opkald til udlandet. Tele Danmark kan opkræve betaling herfor.
. . .«
De omstridte opkald fordeler sig således på de enkelte dage: >> 1884 >>
Dato
antal opkald
samlet opkaldstid
14.7
22
7 timer 42 min.
15.7
15
6 timer 42 min.
23.7
2
0 timer 40 min.
24.7
12
6 timer 05 min.
25.7
5
1 timer 13 min.
26.7
10
3 timer 55 min.
27.7
8
2 timer 47 min.


Der har i den pågældende periode endvidere været en række fjernopkald via sagsøgerens opkoblingsnummer 76 30 58 00 til Internettet, herunder flere af timers varighed. I en række tilfælde er der registreret fjernopkald til 76 30 58 00 umiddelbart forud for eller efter udlandsopkald til nummeret på St. Helena. Dette er således f.eks. tilfældet den 13. og 14. juli 2000, hvor der den 13. juli 2000 er registreret et opkald til 76 30 58 00 kl. 23.16. Dette opkald varer 1 time og 38 minutter og 41 sekunder, hvorefter der den 14. juli 2000 kl. 00.55 er registreret et opkald til St. Helena, der varer 30 minutter og 26 sekunder. Et andet eksempel er den 24. juli 2002, hvor der er kaldt op til nummeret på St. Helena i tidsrummet fra kl. 21.00 og 30 minutter og 25 sekunder frem, hvorefter der kl. 21.31 og 9 minutter og 30 sekunder frem er kaldt op til 76 30 58 00. Der er herefter kl. 21.41 registreret et opkald på 30 minutter og 28 sekunder til nummeret på St. Helena.
Da A ikke kunne acceptere at skulle betale for de nævnte udlandsopkald, klagede hun til Telestyrelsen, der den 14. november 2000 meddelte, at styrelsen ikke kunne give A medhold i klagen. Det hedder i afgørelsen bl.a.:
». . .
Ved sagens behandling har Telestyrelsen indhentet en udtalelse af 13. og 17. oktober 2000 fra Tele Danmark. I udtalelsen oplyser Tele Danmark blandt andet, at selskabet
- har kontrolleret den påklagede telefonregning,
. . .
Selskabet har herudover oplyst, at det af opkaldslisterne fremgår, at der for eksempel den 13. juli 2000 klokken 23.16 er foretaget et opkald til Tele Danmarks opkoblingsnummer 76 30 58 00 til Internettet af en varighed på 1 time og 38 minutter og 41 sekunder. Efterfølgende foretages der opkald den 14. juli 2000 klokken 00.55 til 002908450. Dette opkald varer 30 minutter og 26 sekunder.
Selskabet oplyser videre, at en sådan situation opstår, når man har været inde på en hjemmeside, typisk med erotisk indhold, og har downloaded et program, der foretager opkald til udlandet. Der sker således det, at opkaldsfilen på harddisken vil kalde op via kundens fastnettelefon. Kunden er derfor ikke på Internettet, når opkaldet til udlandet finder sted.
. . .
Telestyrelsen har vurderet Deres klage på grundlag af Tele Danmarks abonnementsvilkår. . . .
Abonnementsvilkårene ligger til grund for enhver aftale mellem Tele Danmark og en kunde (abonnent) om et telefonabonnement. Vilkårene angiver de gældende rettigheder og forpligtelser for henholdsvis Tele Danmark og abonnenten.
Af abonnementsvilkårenes punkt 2 fremgår, at
»Aftale om abonnement på telefonitjenesten indgås mellem abonnenten (kunden) og Tele Danmark. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til disse vilkår. (. . .).«
Dette aftalevilkår betyder, at en abonnent som udgangspunkt hæfter over for Tele Danmark for alle samtaler, der registreres på abonnentens telefonnummer. Abonnenten hæfter også for samtaler, som andre end abonnenten selv måtte have ført.
Abonnenten hæfter dog ikke, hvis der er forekommet fejl eller sket fysisk indbrud på abonnentens telefonforbindelse inden for Tele Danmarks ansvarsområde, dvs. centraler og ledningsvej ind til abonnentens installation.
Tele Danmark har i undersøgelserne af Deres telefonforbindelse ikke konstateret fejl eller tegn på indbrud. Det er Telestyrelsens vurdering, at de undersøgelser, som udtalelsen fra Tele Danmark bygger på, er sket med den tilstrækkelige og nødvendige grundighed.
Ved sagens afgørelse har Telestyrelsen vurderet, at De ikke alene ved Deres benægtelse af at have foretaget de påklagede opkald, har sandsynliggjort, at opkaldene ikke er foretaget fra Deres telefon.
De har oplyst at have været bortrejst i den påklagede periode. Telestyrelsen har imidlertid ved sin afgørelse lagt vægt på, at De har oplyst, at en anden end husstandens medlemmer har haft adgang til Deres telefonforbindelse i perioden og skal i den forbindelse henvise til abonnementsvilkårenes punkt 2, jf. ovenfor. Ved sagens afgørelse har Telestyrelsen lagt til grund, at selskabet ved undersøgelserne af central og ledningsvej ikke har konstateret fejl eller tegn på indbrud.
Telestyrelsen har lagt vægt på, at det af opkaldslisterne fremgår, at der i tidsmæssig sammenhæng med påklagede opkald forekommer opkald til Tele Danmarks opkoblingsnummer. Dette er f.eks. tilfældet den 25. juli 2000 klokken 22.50 er foretaget et opkald til Tele Danmarks opkoblingsnummer 76 30 58 00 til Internettet af en varighed på 31 minutter og 46 sekunder. Efterfølgende foretages der opkald den 25. juli 2000 klokken 23.22 til 002908450. Sidstnævnte opkald varer 30 minutter og 24 sekunder.
Telestyrelsen er bekendt med, at man fra visse hjemmesider på Internettet skal downloade et særligt program for at få adgang til særlige dele af hjemmesiden, hvortil f.eks. kun medlemmer har adgang (»member >> 1885 >> areas«). Telestyrelsen er herunder bekendt med, at man, for at få adgang til sådanne hjemmesider, eller dele af hjemmesider på Internettet utilsigtet kan downloade programmer, der kan foretage opkald fra computeren (en såkaldt »dialer«). Typisk sker dette ved besøg på hjemmesider med erotisk indhold.
Ved besøg på en af de nævnte hjemmesider, hvorfra det program, der foretager opkald bliver downloaded, kan det forekomme, at forbindelsen til den lokale internetudbyder bliver afbrudt, og at der via abonnentens fastnetudbyder ringes op til en datalinie i udlandet. Opkoblingstiden til den udenlandske datalinie kan for brugeren synes, som om downloading af eksempelvis et billede blot tager lidt længere tid end forventet.
Telestyrelsen kan endvidere oplyse, at det downloadede program ikke nødvendigvis foretager opkaldet samme dag, som programmet blev downloaded. Et opkald kræver dog altid, at computeren og modemet er tændt. Såfremt computeren, og modemet er tændt (eller blot på »stand by«) og telefonlinien er fri, kan programmet foretage opkald. Nogle programmer indeholder desuden »time-out«-funktion, som indebærer, at opkaldet bliver afbrudt automatisk efter et forudbestemt antal minutter.
Telestyrelsen kan supplerende oplyse, at de omtalte programmer ikke indeholder operatørforvalgskode, som skal benyttes ved opkald via de forskellige teleselskaber. Derfor vil opkaldene til udlandet blive registreret hos brugerens sædvanlige fastnetudbyder.
Afslutningsvis skal Telestyrelsen oplyse, at det kræver en aktiv handling fra brugerens side at downloade et program. At brugeren ikke kan gennemskue eller er klar over, hvad vedkommende i givet fald accepterer i forbindelse med downloading, er ikke begrundet i teleselskabernes forhold.
Teleselskaberne kan således ikke gøres ansvarlige for, hvad brugerens downloading af programmer eller andre filer medfører, da den enkelte bruger selv bærer den risiko, der altid vil være forbundet med at downloade programmer og andre filer fra Internettet.
På den baggrund finder Telestyrelsen, at de påklagede opkald med stor sandsynlighed er foretaget fra Deres telefon.
. . .«
A indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der den 26. juni 2001 traf afgørelse om, at A skulle fritages for at betale den del af telefonregningen, der vedrører opkald til nummeret på St. Helena. Det hedder i afgørelsen bl.a.:
». . .
1. Problemstillingen vedrørende utilsigtet downloading.
Opkaldene til nummeret 002908450 skyldes - hvilket indklagede ikke har bestridt - såkaldt utilsigtet downloading, dvs. at der under surfing på internettet utilsigtet, er blevet downloadet en fil eller et program i klagerens computer, som efterfølgende uden klagerens viden automatisk har foretaget opkald til udlandet.
Denne problemstilling er omtalt side 19 ff i Telebrugernævnets årsberetning for 2000. Det fremgår heraf, at Telebrugernævnet har behandlet en enkelt klage herom i 1999 samt adskillige i 2000 - heraf enkelte på beløb mellem 25.000 kr. og 45.000 kr. Det hedder om disse sager i årsberetningen bl.a.:
». . . I klagesagerne optræder eksempelvis påklagede opkald til Sankt Helena, Sierre Leone og/eller Guyana på telefonregningerne. For så vidt angår opkald til Sankt Helena ses nummeret 00 290 8450 [dvs. samme nummer som i den foreliggende sag] at gå igen i mange af sagerne. Dette telefonnummer ses også i klager over almindelige udlandsopkald, hvor klagerne ikke har internetadgang, så det må formodes, at nummeret også har været annonceret i formiddagspressen som en sexlinje. Fra omkring 1999 og indtil sommeren 2000 ses det oplyst i klagesagerne, at nummeret er en datalinje.
Ved at sammenligne længden af de påklagede opkald i de sager, som nævnet har haft under behandling, tegner der sig et billede af, at de downloadede filer eller programmer har været forprogrammeret til at foretage opkald af en længde på ca. en halv time, ligesom det ser ud til, at programmerne og filerne er forberedt til at lukke automatisk ned, hvis klageren går i gang med at foretage et almindeligt telefonopkald eller kobler sig til sin internetudbyder.
Ved behandlingen i Telebrugernævnet af denne type sager har nævnet ikke kunnet give klagerne medhold i klager over Tele Danmark, da de påklagede udlandsopkald er fremkommet ved, at klageren eller andre med adgang til klagerens computer har downloadet en fil eller et program fra internettet. Dette forhold falder uden for Tele Danmarks ansvarsområde som teleoperatør. Klageren hæfter over for Tele Danmark for den påklagede opkaldsregistrering, der er fremkommet ved klagerens eller andre med adgang til klagerens computer uhensigtsmæssige adfærd i forbindelse med »surfing« på internettet.
. . .
3. Kompetencen til at afgøre den foreliggende sag.
. . .
Den klage, som er indgivet til Forbrugerklagenævnet, drejer sig således hverken om fejlagtige opkaldsregistreringer eller om indklagedes manglende overholdelse af pligtmæssige abonnementsvilkår, men derimod om, hvorvidt klageren efter almindelige aftaleretlige regler er berettiget til at nægte at betale det beløb på 30.969,26 kr., som indklagede har debiteret hende i anledning af de automatiske opkald til nummeret på Sankt Helena, >> 1886 >> som har fundet sted som følge af den stedfundne utilsigtede downloading.
. . .
5. Betydningen af andre aftaleretlige regler.
Det følger af teleselskabernes sædvanlige standardvilkår for fastnetforbindelser, at en abonnent som udgangspunkt hæfter for alle samtaler, der registreres på vedkommendes telefonnummer. En forbruger, som tegner et telefonabonnement vedrørende en fastnetforbindelse, vil dog normalt kunne forlade sig på, at uvedkommende ikke har adgang til forbindelsen, og det anses af denne grund normalt heller ikke for at være særligt risikobetonet at oprette et fastnetabonnement. Har abonnenten en internetopkobling, vil hyppig og langvarig surfing på Internettet naturligvis kunne øge telefonregningen betydeligt, men klageren havde ifølge det oplyste garderet sig herimod ved at forsyne det i 1999 oprettede Internet-abonnement med en spærring på 300 kr.
Risikoen for at få en regning på over 30.000 kr. for 3 ugers telefonforbrug har derfor været helt upåregnelig for klageren samtidig med, at regningen er af en størrelse, som kan være velfærdstruende for en almindelig forbruger.
Nævnet finder, at det under disse omstændigheder må anses for urimeligt og i strid med redelig handlemåde at fastholde, at klageren er forpligtet til at betale den del af hendes telefonregning, som angår opkaldene til nummeret på Sankt Helena, jf. herved aftalelovens § 38 c, sammenholdt med § 36, om beskyttelse imod urimelige kontraktvilkår i visse forbrugeraftaler. § 38 c blev indført i aftaleloven som led i implementeringen af Rådets direktiv nr. 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Der påhviler efter dette direktiv de nationale myndigheder en særlig forpligtelse til at sikre, at vilkår i forbrugeraftaler, som ikke har været genstand for individuel forhandling, ikke medfører, en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren. Det fremgår samtidig af den til direktivet knyttede vejledende og ikke udtømmende liste over kontraktvilkår, der kan betegnes som urimelige, at direktivet bl.a. har til formål at modvirke, at en forbruger forpligtes af vilkår, som han ikke har haft mulighed for at overskue konsekvenserne af ved aftalens indgåelse.
Til støtte for at bringe aftalelovens § 38 c, jf. § 36, i anvendelse i den foreliggende sag taler endvidere, at indklagede har mulighed for at pulverisere tabet ud på alle sine abonnenter m.v., ligesom der er tale om realisering af en risiko, som indklagede må have været bekendt med siden 1999. Indklagede burde herefter have gjort, hvad man kunne for at eliminere denne risiko, fx ved i åbenbare misbrugstilfælde at nægte at opkræve betaling for misbruget hos forbrugeren og i stedet bringe eventuelle egne udlæg i modregning over for den udenlandske teleoperatør, ved at udvikle tekniske løsninger, som kan modvirke utilsigtet downloading, og ved gennem oplysningskampagner m.v. at advare internetbrugere herimod.
Havde der fx været tale om misbrug af en mobiltelefon med simkort, sikrer ansvars- og tabsbegræsningsreglerne i lov om visse betalingsmidler § 11 telefonens indehaver imod store og upåregnelige tab. Teleselskabet bærer efter disse regler - på samme måde som udstederen af et betalingskort - langt den væsentligste del af risikoen for tab i misbrugstilfælde, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det er systemudbyderne, som har de tekniske muligheder for at indrette systemerne således, at risikoen for misbrug minimeres, ligesom de har muligheden for at pulverisere tabet ud på hele kredsen af kunder og samarbejdspartnere. Da utilsigtet downloading kan befrygtes at blive et stigende problem, som vil kunne ramme alle dele af Internettet, taler de samme grunde med styrke for at stille krav til teleudbyderne om, at de i deres kontrakter skal indsætte rimelige vilkår om risikoens placering/fordeling i tilfælde af misbrug som følge af utilsigtet downloading. Generelle regler herom vil i givet fald kunne udstedes af IT- og forskningsministeren i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Forbrugerklagenævnet har derfor anmodet Forbrugerstyrelsen om at gøre forskningsministeren bekendt med nævnets afgørelse og de heri udtrykte synspunkter.
. . .«
Sagsøgeren har for landsretten fremlagt en række skærmprint vedrørende en sextjeneste på St. Helena med opkaldsnummer 002908357. I en dialogboks i de nævnte skærmprint hedder det:
- - -
Det er oplyst, at det i det pågældende tilfælde er muligt at clicke på »I Accept«, inden hele rulleteksten har været vist på skærmen.
Sagsøgeren har endvidere fremlagt skærmprint vedrørende en anden hjemmeside med pornografisk indhold, der ligeledes er hjemmehørende på St. Helena. Det er oplyst, at den pågældende hjemmeside adskiller sig fra det beskrevne derved, at det ikke er muligt at clicke på »I Accept«, uden at rulleteksten med stort set samme indhold som citeret ovenfor har været vist på skærmen.
Sagsøgeren har endvidere fremlagt en udskrift af lagret materiale vedrørende en anden abonnents opkald til det nummer på St. Helena, der er omfattet af denne sag. Det drejer sig om et opkald foretaget i efteråret 2001. Dette materiale består bl.a. af en dialogboks med betegnelsen »READ CAREFULLY«. Denne dialogboks indeholder en rulletekst, som kan læses over 4 skærmbilleder. I teksten på det første skærmbillede hedder det bl.a.: >> 1887 >>
- - -
Der har i forbindelse med landsrettens behandling af retssagen været gennemført syn og skøn. I en erklæring af 9. december 2002 fra syns- og skønsmanden, adjunkt Anders Fosgerau, hedder det bl.a.:
- - -
Bent Mondrup har forklaret, at - - -
Christian Voetmann har forklaret, - - -
A har forklaret, at - - -
S har forklaret, at - - -
K har forklaret, at - - -
T har forklaret, at - - -
Syns- og skønsmand Anders Fosgerau har forklaret, - - -
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at A i henhold til abonnementsvilkårene hæfter for alle samtaler, der er ført via hendes telefonforbindelse. Sagsøgeren har i den foreliggende sag ved foretagelse af rimelige, grundige og tilstrækkelige undersøgelser fastslået, at der ikke har foreligget ledningsfejl, installationsfejl eller andre forhold, der har været af betydning for samtaleregistreringen. Sagsøgte har da heller ikke bestridt, at der har været foretaget de opkald til St. Helena, denne sag vedrører. Sagsøgte gør derimod gældende, at der i forbindelse med S' surfing på Internettet utilsigtet er blevet installeret et program - en såkaldt »dialer« - på A's PC, der har foretaget de pågældende opkald uden S' og A's viden. Det er sagsøgte, der har bevisbyrden herfor, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Tværtimod må det efter bevisførelsen lægges til grund, at alle de registrerede opkald til St. Helena er gennemført på en måde, der svarer til det forløb, der er illustreret gennem de skærmprint, som sagsøgeren har fremlagt. Det må således lægges til grund, at S i hvert enkelt tilfælde har accepteret, at den sædvanlige internetadgang blev afbrudt, og at der i stedet blev foretaget et opkald til St. Helena. Der er ikke grundlag for at antage, at skærmoplysningerne ved disse lejligheder på noget relevant punkt har adskilt sig fra de fremlagte skærmprint vedrørende den relevante hjemmeside på et senere tidspunkt og vedrørende andre hjemmesider på St. Helena med samme indhold. Der er efter forklaringen fra Bent Mondrup og skønsmandens svar på de stillede spørgsmål sammenholdt med hans forklaring ikke grundlag for at antage, at et installeret opkaldsprogram uopfordret ringer op, uden at brugeren aktivt har accepteret dette. Det er i øvrigt ikke afgørende, om dette skulle være tilfældet, idet den oprindelige downloading af opkaldsprogrammet under alle omstændigheder er sket med S' accept. Det er abonnentens ansvar, hvis et således bevidst downloadet program forårsager uanmodede opkald.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der ikke på grundlag af aftaleretlige regler er baggrund for at nedsætte det betalingskrav, som sagsøgeren har, endsige for at lade det bortfalde. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at det ikke er i strid med redelig handlemåde, at sagsøgeren fastholder betalingskravet. Abonnementsvilkåret, hvorefter abonnenten hæfter for forbruget, er enkelt og overskueligt. Det har været klart for forbrugeren, at en så omfattende anvendelse af sexsider på Internettet ville blive dyr. Sagsøgeren blev først klar over problemerne hen ad vejen, og sagsøgeren har informeret herom og har taget de relevante forholdsregler, efterhånden som problemernes eksistens og omfang blev klarlagt. Sagsøgeren har endvidere tilbudt forskellige serviceydelser i form af spærring for udlandsopkald og saldokontrol, som A kunne have benyttet sig af.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at abonnementsvilkårenes § 2 er et standardvilkår, som sagsøgeren ensidigt har fastsat, og at dette standardvikår skal tilsidesættes eller ændres, da det er urimeligt og stridende mod hæderlig forretningsførelse at gøre det gældende i den foreliggende situation, hvor udlandsopkaldene er forårsaget ved utilsigtet downloading af et opkaldsprogram på A's pc. Sagsøgte har nærmere anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der i forbindelse med S' surfing er sket en utilsigtet downloading af et opkaldsprogram på A's pc, hvilket har medført, at surfing på Internettet er foregået over forbindelsen til St. Helena til ca. 18 kr. i minuttet i stedet for via sagsøgerens almindelige forbindelse. Derved er regningen blevet mere end 100 gange større. Der er tale om en uigennemskuelig afregningsform, idet det må lægges til grund, at der i praksis slet ikke har været tale om en forbindelse til St. Helena, men til London eller et andet uoplyst sted, hvor serveren har været placeret. Der foreligger derfor i virkeligheden overtakserede samtaler, hvilket er i strid med bekendtgørelse nr. 991 af 6. november 2000. Det bestrides, at S har foretaget en aktiv downloading af den pågældende sextjeneste, og det kan ikke lægges til grund, at han i forbindelse med surfing på Internettet har set dialogbokse med advarsler eller oplysninger med et indhold som de skærmprint, sagsøgeren har fremlagt. Disse vedrører enten opkald, der ligger langt senere end de opkald, der er omfattet af denne sag, eller hjemmesider, der henviser til et andet nummer på St. Helena, end det, der har været forbindelse til i denne sag. Det må derimod lægges til grund, at downloading i denne sag er sket utilsigtet og på en måde, som har været skjult for S. Det må endvidere lægges til grund, at der dels er surfet på Internettet via forbindelsen til St. Helena, uden at dette var klart for S, og at der dels er sket uopfordrede opkald via opkaldsprogrammet i perioder, hvor computeren har været tændt, men hvor S ikke har haft den aktiveret. Det vil være i strid med aftalelovens § 38c og § 36, hvis >> 1888 >> sagsøgeren under disse omstændigheder kan kræve betaling af A. Alene sagsøgeren var i besiddelse af den tekniske indsigt og de økonomiske og administrative muligheder for at gøre noget ved det foreliggende problem. Sagsøgeren skulle f.eks. have taget højde for dette ved aftalen med det engelske selskab, der har koncessionen vedrørende teletjenesten på St. Helena. Sagsøgeren skulle endvidere have iværksat udlandsspærring vedrørende de lande, der er involveret i denne trafik, der må betegnes som ugyldig og nærmest udgør bedrageri. Noget sådant er efterfølgende iværksat, men det har sagsøgeren været alt for lang tid om, og det er ikke nok, at der på daværende tidspunkt var nogle generelle særtjenester til rådighed hos sagsøgeren, der kunne dæmme op for problemet, hvis abonnenterne var klar over problemets eksistens og derfor bestilte abonnement på særtjenesten.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Der er enighed mellem sagens parter om, at det kan lægges til grund, at de 74 udlandsopkald til St. Helena, som denne sag vedrører, er foretaget via A's telefonforbindelse. Der er endvidere enighed mellem parterne om, at opkaldene til St. Helena er gennemført på den måde, at der er blevet downloadet et opkaldsprogram (dialer) på A's pc, og at dette opkaldsprogram har foretaget de nævnte opkald.
S har forklaret, at han i forbindelse med surfing på Internettet i den relevante periode i begrænset omfang har været inde på sexhjemmesider, men at han ikke så dialogbokse med et indhold som de dialogbokse, sagsøgeren har fremlagt skærmprints af under denne sag.
Bent Mondrup har forklaret, at han i forbindelse med sagsøgerens undersøgelser af forholdene omkring sextjenester på Internettet har downloadet en række sådanne opkaldsprogrammer, og at der i den forbindelse hver gang har været dialogbokse eller advarselsbokse med et indhold, der i store træk svarer til dem, der er fremlagt skærmprint af under sagen. Bent Mondrup har endvidere forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har registreret, at der er sket uanmodede opkald til udlandsnumre via de downloadede opkaldsprogrammer. Når dette sammenholdes med skønsmandens forklaring og hans besvarelse af navnlig spørgsmålene 1, 3, 6 og 9, må det lægges til grund, at S i forbindelse med, at han har været inde på den pågældende sexhjemmeside, ved i en dialogboks at have klikket på »I accept« har accepteret, at der skete downloading af det opkaldsprogram, der har foretaget de omstridte 74 opkald til St. Helena.
I en række tilfælde er der en meget tæt tidsmæssig sammenhæng mellem udlandsopkald til St. Helena og opkald til Internettet via sagsøgerens almindelige internetforbindelse 76305800. Det drejer sig f.eks. om opkaldet til 76305800 den 13. juli 2000 kl. 23.16 og 1 time og 38 minutter og 41 sekunder frem og opkaldet til St. Helena den 14. juli 2000 kl. 00.55, d.v.s. i minuttet efter afslutningen af opkaldet til 76305800. Det drejer sig f.eks. også om opkaldet til St. Helena den 24. juli 2000 kl. 21.00 og 30 minutter og 25 sekunder frem og opkaldet til 76305800 den 24. juli 2000 kl. 21.31, d.v.s. under et minut efter afslutningen af opkaldet til St. Helena. Opkaldet til 76305800 kl. 21.31 varer 9 minutter og 30 sekunder, hvorefter der kl. 21.41, d.v.s. mindre end et minut senere, på ny er registreret et opkald til St. Helena. Sagsøgte har på denne baggrund sammenholdt med Bent Mondrups forklaring, skønsmandens forklaring og hans besvarelse af de stillede spørgsmål ikke godtgjort, at de omstridte opkald til St. Helena har haft karakter af uanmodede opkald, som det downloadede opkaldsprogram har gennemført uden S's medvirken. Det må således lægges til grund, at S har udløst de enkelte opkald gennem accepterende kommandoer via tastaturet til computeren og dermed - i hvert fald rent teknisk - godkendt opkaldene.
I modsætning til sædvanlige telefonopkald, hvor en person, der ringer til et nummer i udlandet, uden videre er klar over dette, idet det fremgår af det kaldte nummer, herunder landekoden, er det ikke umiddelbart synligt i forbindelse med brug af Internettet, at opkaldet ikke foregår via den sædvanlige forbindelse til almindelig takst, men derimod via en telefonforbindelse til et land til en minuttakst, der i det foreliggende tilfælde har vist sig at være mange gange større end den sædvanlige.
Efter bevisførelsen må det antages, at det for den almindelige bruger uden særlige forudsætninger ved udførelsen af de pågældende accepterende kommandoer kunne fremstå som ganske uklart, hvilke nærmere konsekvenser accepten ville få.
Det har formodningen imod sig, at S ville have foretaget de pågældende opkald, hvis han havde haft nogen idé om, at det kunne udløse et krav som det foreliggende, der må anses for at kunne være velfærdstruende for en almindelig forbruger.
Det ses ikke at være oplyst over for sagsøgte ved tegningen af det pågældende internetabonnement, at forbindelsen kunne føre til foretagelsen af opkald til en anden og langt højere takst end den almindelige takst for internetforbindelsen.
Det må antages, at sagøgeren har haft - og også i denne sag i givet fald ville få - indtægter ved opkald til den pågældende sextjeneste. Sagsøgeren har imidlertid valgt ikke at give nærmere oplysning om disse indtægter.
Sagsøgeren var forud for de omstridte opkald klar over, at der var problemer med bl.a. opkald til sexnumre på St. Helena i forbindelse med surfing på Internettet, og der havde været klager over regninger på store beløb vedrørende brug af sextjenester som den foreliggende. >> 1889 >> Sagsøgeren burde på den baggrund have taget effektive skridt til at sørge for en løsning eller i det mindste en begrænsning af problemerne. Dette kunne f.eks. være sket ved en etablering af automatisk udlandsspærring vedrørende de relevante lande eller ved en målrettet og detaljeret informationskampagne rettet mod internetabonnenter med bl.a. oplysning om risikoen ved downloading af sexsider, muligheden for at få udlandsspærring etableret og muligheden for at få etableret en saldokontrol. Sagsøgeren havde imidlertid ikke iværksat tiltag af den nævnte art på det relevante tidspunkt.
På den anførte baggrund finder landsretten det urimeligt og stridende mod redelig handlemåde i medfør af abonnementsvilkårenes punkt 2 at opkræve de beløb, der vedrører opkaldene til St. Helena, jf. aftalelovens § 38c, jf. § 36.
Landsretten frifinder derfor sagsøgte.