Tage Pors, Christian Pors, Torben Pors og Ole Schrader købte en jagtrejse af Sparta Hunting Club v/Holger Bo Andersen. Formålet med rejsen var bjørnejagt. Rejseankenævnet afgjorde ved kendelse af 27. marts 2002, at jagtdeltagerne skulle have et nedslag i rejsens pris på 20.000 kr., idet nævnet fandt, at rejsen var mangelfuld.Tage Pors, Christian Pors, Torben Pors og Ole Schrader har påstået, at Sparta Hunting Club v/Holger Bo Andersen skal betale 70.400 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 14. august 2002.Sparta Hunting Club v/Holger Bo Andersen har påstået frifindelse.Sparta Hunting Club udbød i 1999 trofæjagt. Af deres katolog fremgik bl.a.»TROFÆJAGTBeskrivelse.Sparta Hunting Club har med eneret for Danmark aftale med en af Canadas bedste outfitters; Troy Foster fra Slave Lake råder over noget af den absolut bedste trofæjagt beliggende i den nordlige del af det centrale Alberta. Mere end 20.000 kvadratkilometer tæt urskov, søer og floder udgør jagtarealet. Området er enestående ved at have 20-30% »color phase« (lysebrune til mørkebrune bjørne). I foråret skød 56 jægere 90 bjørne. 4 spartanere fik 2 bjørne hver - heraf 6 til SCI-rekordbogen! I foråret 97 skød 10 spartanere 16 bjørne. I foråret 1998 skød 6 spartanere 10 bjørne - bedre resultater kan ikke fås i Amerika!. . .«Den 10 januar 2001 skrev Sparta Hunting Club ved jagtsekretær Jens Einar Rasmussen til jægere tilmeldt bjørnejagt i Alberta 2001, at man desværre ikke kunne tilbyde det planlagte arrangement i Alberta ved Troy Foster. I stedet havde man indledt samarbejde med en af Troy Fosters bedste guider, Cam Fleury. I brevet stod bl.a.:»Vi kan således tilbyde Jer alle en plads ved Cam Fleury, og jeg er overbevist om, at kvaliteten af jagten mindst vil leve op til kvaliteten i Alberta.«Brevet var vedlagt en brochure vedrørende Canada Cam Fleury Wildlife Classic Adventure:»Trofæjagt år 2001, Canada - SaskatchewanNyt jagtområde i Saskatchewan. Sparta Hunting Club har med eneret for Skandinavien indgået aftale med Wildlife Classic Adventures ved Outfitter Cam Fleury. Han er kendt af mange af vores medlemmer, som har jaget med ham i Alberta. Reviret i Saskatchewan er beliggende i Prins Albert området i den nordlige del af Saskatchewan. Jagttrykket der har i de senere år været >> 108 >> meget let, så chancen for at nedlægge en stor bjørn er særdeles god.. . .. . .Lidt om jagten.Cam Fleury skriver: Udover bjørnejagten er der fine muligheder for fiskeri i de mange floder og søer i området. Vores gæster bor i hytter eller telte. . . .Vi garanterer erfarne guider og aktive baits. Der har de senere år været jagtet meget lidt i området, så der er store bjørne til alle. . . .Udover at være Outfitter er jeg også konservator, så jeg kan give trofæet den bedst mulige behandling, lige fra jægeren har nedlagt bjørnen til trofæet bliver leveret til din dør af Sparta Hunting Clubs fragtfirma.Good hunting - I look forward to see you in Canada.Cam Fleury«Hver rejsedeltager betalte 17.600 kr. for jagtpakke, inkl. flybillet.Efter hjemkomsten fra jagtrejsen skrev Tage Pors bl.a. til Sparta Hunting Club, Jens Einar Rasmussen.»Du ved naturligvis fra alle de øvrige deltagere både i den uge, hvor jeg var afsted og i ugen før, hvordan turen er gået. Jeg vil alligevel minde dig om, at vi er 4 erfarne og foventningsfulde jægere, som igennem i alt ca. 120 timers anstandsjagt og ca. 40 timers kørsel på Quads kun så 2 bjørnelorte samt 2 sæt fodspor . . .Jeg skriver til dig fordi jeg mener vi er berettiget til at få en ikke uvæsentlig del af rejsens pris tilbage, Og med »vi« mener jeg som minimum de 4 jægere på holdet i 2. uge.Jeg begrunder dette med;1. VI SÅ IKKE EN ENESTE BJØRN . . .2. Der kan umuligt have været en bjørnebestand af betydning i området. Der var næsten ingen fod på vejene og vi oplevede mellem 0 og 1 hits på 20 baits pr. døgn. Jeg talte med et par canadiere, som camperede i området (faktisk 100 meter bag mit bait torsdag aften), og de fortalte at de var meget glade for at campere i den skov, fordi konen var meget bange for bjørne, men her så de aldrig nogen. De var kommet der igennem 8 år, ca 30 dage om året, og havde ALDRIG set en bjørn i skoven . . .3. Baitsene var blevet anbragt alt for sent . . .«Cam Fleury har den 7. januar 2002 skrevet til Jens Einar Rasmussen bl.a.:»Da jeg bestilte de 10 jagtture fra outfitteren i Saskatchewan besluttede vi at jage i det område vi gjorde på grund af den succes som han tidligere havde haft der: han fortalte mig at disse 10 jagtture (10 hunts) kunne tages hvor som helst i zone 53 eller 54, men fordi han tidligere havde haft stor succes i »the Nesbitt forest«, besluttede vi at jage der.Selv om vi kun fik 3 bjørne på disse ture, mener jeg at vi kunne have fået meget mere ved bedre jagtbetingelser. Det varme vejr og meget grønne forhold i skoven var skyld i den dårlige jagt. Ikke mangel på indsats eller mangel på bjørne . . .«Sekretær i Sparta Hunting Club Jens Einar Rasmussen har spurgt Information Analyst Brenda Kelly fra Fish and Wildlife Saskatchewan Environment. Hun skriver (parterne har været enige om selv at oversætte alle foreliggende engelske dokumenter) den 9. september 2002 bl.a.:(bilag A)»Kære JensTak for din e-mail vedrørende bjørnejagt i denne provins.I 2001 vurderede vi at ca. 47 jægere bosat i Saskatchewan (29 jægere i forårssæsonen og 18 jægere i efterårssæsonen) jagede i zone 53 og høstede 24 bjørne (12 bjørne i forårssæsonen og 12 bjørne i efterårssæsonen). I zone 54 var der ca 53 jægere bosat i Saskatchewan (35 jæger i forårssæsonen og 18 jægere i efterårssæsonen), og disse høstede 18 bjørne (alle bjørne taget i forårssæsonen).I 2001 var der ca. 35 jægere ikke bosat i Saskatchewan (23 jægere i forårssæsonen og 12 jægere i efterårssæsonen) i zone 53, og de høstede 26 bjørne (17 bjørne i forårssæsonen og 9 bjørne i efterårssæsonen). I zone 54 var der 2 ikke bosatte jægere og de høstede 2 bjørne i forårssæsonen.«Der er indhentet sagkyndig erklæring fra Kenneth M. Dopko:»1. Hvad anvendes sædvanligvis som bait for at tiltrække bjørn?Bjørn tiltrækkes af en mangfoldighed af ting fra kødrester fra husholdningen, sædvanligvis fra et slagteri eller en slagterforretning, søde ting som f.eks. donuts, kager, småkager, honning, sirup, slik. De kan også lide korn, så som havre. De kan også lide kogefedt. En af bjørnenes mest almindelige præferencer er bæverkroppe. Disse ting kan lægges ud i kombination (f.eks. sirup og havre) eller enkeltvis.2. Hvor lang tid før jagten anbefales det at placere baiten?Mellem 14 og 30 dage afhængig af varmen. Hvis det er koldt i foråret vil bjørnen ikke komme ud af sin hule før det bliver varmere i vejret.3. Hvordan karakteriserer man en aktiv bait?En bait anses som værende aktiv når en bjørn har aflagt besøg mindst en gang hver anden eller tredje dag.En aktiv bait kan ligeledes observeres af en jæger i form af stierne/sporene, som er lavet af bjørnen, når den går til baiten i begge retninger. Jorden vil være revet op og vegetationen vil være gravet op hele vejen >> 109 >> rundt om baiten. Der vil også være bjørneekskrementer omkring baiten.4. Hvis en bait anses som aktiv, hvor tit anbefales det at forny baiten?Denne besvarelse afhænger meget af mængden af mad, der lægges ud fra gang til gang. Maden bør erstattes så hurtig som muligt efter baiten er tømt. Baiten bør være fuldstændig renset op således, at maden er ensartet frisk. Dette kræver nøje overvågning af guiden/outfitteren. Baiten bør ikke blive fordærvet eftersom bjørne hellere vil komme til en frisk bait end en fordærvet bait.5. Hvor mange baits udsættes generelt i et jagtområde, og hvor mange baits anbefales pr. jæger pr. km² i et jagtområde for at sikre bedst mulige chancer for at skyde bjørn?Der bør være 1 bait pr. 3 km² og der bør være 2 baits pr. jæger.6. På hvilken måde, hvis nogen, influerer vejrforholdene (høje temperaturer, ændringer i vejrforholdene) på chancerne for at skyde bjørn, når man jager i maj og juni?Det ovenfor anførte spørgsmål bør anføre om ændringer i vejrforholdene i form af høj temperatur, medfører, at det er mere sandsynligt at bjørnen vil søge føde i de naturlige omgivelser i stedet for ved baits udsat af jægere.Vejret er den vigtigste faktor hvad angår bjørnenes bevægelser. Ved høje temperaturer vil bjørne spise tidligt om morgenen og sent på aftenen, hvor det er køligere. Selv om de ikke går til baiten i løbet af dagtimerne, bør jægeren være opmærksom op, at der har været meget aktivitet omkring baiten i løbet af natten. Det eneste tidspunkt, hvor bjørnen vil opsøge baiten mindre er når de grønne knopper springer ud på træerne. Det er på det tidspunkt, hvor bjørnen foretrækker at spise knopperne, men vil stadig komme tilbage til baiten, men ikke så ofte.7. Med henvisning til bilag A, hvor mange bjørne vil du så vurdere, der er i sådant et område?Det ovenfor anførte spørgsmål bør anføre, på hvilket grundlag din vurdering er baseret.Det er meget svært at fastsætte antallet af bjørne i zone 53 og 54, idet der indtil dato ikke er foretaget nogen talmæssige opgørelser af Saskatchewan Environment. Baseret på antallet af jagtlicenser, der udstedes årligt i disse områder, er det oplagt, at der ikke er mangel på bjørne ligesom myndighederne ikke skønner, at antallet vil blive bragt i fare i den nærmeste fremtid.Med baggrund i, at det omhandlede område viser sig at være lignende det, som jeg jager i (grænsende op til skovområder, nationalpark, floder og åer) vil jeg formode, at der er et stort antal bjørne i området. På en seksdages jagt bør en jæger se mellem 5 og 20 forskellige bjørne (og op til 35) hvis baitsene er passende vedligeholdt.Yderligere bevis på en sund bestand af bjørne er det forhold, at der nedlægges adskillige bjørne. De nedlagte bjørnes alder analyseres af Saskatchewan Environment fra tandprøver, der indsendes af outfitteren. Brevet af 9. september fra Brenda Kelly til Jens Einar Rasmussen viser, at ikke alle jægere nedlagde et dyr. Dette indikerer ikke nødvendigvis mangel på dyr. For mig, en erfaren outfitter og guide vil dette indikere, at jægerne var på jagt efter et specielt slags dyr. Jægeren kunne være på jagt efter et stort dyr eller et dyr med en særlig pelsfarve. Sortbjørn findes i forskellige farver - blonde, chokoladebrune, kanelfarvet og naturligvis sort. En jæger, der allerede har nedlagt en bjørn på en tidligere jagt vil sædvanligvis ikke nedlægge en tilsvarende bjørn. Jægeren vil vente indtil næste jagt for at opnå et dyr, der er forskellig fra det han/hun allerede har.Kenneth Dopko«Tage Pors m.fl. har fremlagt kopi af Sparta Hunting Clubs blad »Safari«, nr. 3, efterår 2001, hvor det bl.a. fremgår under overskriften »Oprustning«:»Det skal understreges, at alle de nye destinationer som altid er afprøvede og anbefalede af spartanere inden klubben har optaget dem på programmet.«Tage Pors, Torben Pors, Christian Pors, Ole Schrader og Jens Einar Rasmussen har afgivet forklaring.Tage Pors har bla. forklaret, at han har 12 års jagterfaring. Han har ikke tidligere jaget ved baits, men har erfaring med anstandsjagt fra rejser i Skotland, England, Sverige og Tunesien. Han og hans bror Torben aftalte i julen 1999, at de skulle på bjørnejagt. De kiggede på flere kataloger, men henvendte sig kun til Sparta Hunting Club. De henvendte sig til dem på grund af succesraten på 100 % i Alberta. De bestilte rejserne i foråret 2000, og senere overtalte de deres far, Christian Pors, til at tage med. Brevet om, at rejsemålet var ændret, gav ikke anledning til bekymring. En telefonsamtale med Jens Einar Rasmussen bekræftede ham i troen på, at der var tale om mindst lige så godt et område som i Alberta. Formålet med rejsen var at skyde bjørn. Havde han vidst, hvad de var kommet over til, havde han ikke accepteret ændringen. Han tager ikke på jagtrejse hvert år. Det er dyrt, og han skulle tage 1½ uges ferie uden sin kone, som var højgravid. Appetitten blev vækket yderligere, da Jens Einar Rasmussen sendte en video om bjørnejagt med bue, hvor jægerne kom meget tæt på bjørnene. Da Tage Pors ringede til Jens Einar Rasmussen 2-3 dage før afrejsen, fortalte Jens Einar Rasmussen, at det hold, der var af sted, ikke havde skudt nogen bjørne. Jens Einar Rasmussen tilbød ikke, at de kunne aflyse. Tage Pors bragte det heller ikke op, da han var temmelig forhippet på at komme af sted. En zone er 6.100 km², men de jagede i et område, han vil >> 110 >> vurdere, var på 5 × 10 km². Det var slet ikke den canadiske storskov, som han havde forventet. Der var mange stier. Der var åbne marker med kvæg. Der var også kvæg mellem træerne. På andendagen mødte de en ældre mand på en 4-hjulstrækker. De campister, han omtalte i brevet til Rejseankenævnet, slog lejr og tændte ild bare to hundrede meter fra hans bait. Tage Pors var ikke overrasket over, at han så marker. Han var overrasket over, at det hele var så velplejet. Cam krævede, at de var klædt helt i hvidt, og at de bar en orange kasket, undtagen når de sad på highseat. Det var et lovkrav. De boede ca. 3 kvarters kørsel fra baitsene. De blev kørt derud i 4-hjulstrækker med quads (små køretøjer) på anhængeren. De blev læsset af en ad gangen ved baitsene. Der var i alt 10 baits. Det var Cam og hans far, som anviste, hvor ved baitet de skulle placere sig. Cam bestemte, hvornår de skulle jage. Det var om eftermiddagen og om aftenen, til det blev mørkt. De fleste dage sad de 4-5 timer på posten, på tredjedagen dog 7 timer. Da var panikken begyndt at brede sig. Ingen af deltagerne så bjørn. De bemærkede bjørnefodaftryk på en bæverdæmning og et par hundrede meter derfra en bjørnelort. Muligvis så de på førstedagen et hit på et bait. Det sagde Cam i hvert fald. Et bait består af bildæk, hvori der er hældt lokkemad. Der er placeret grene henover, og nogle af disse grene var fjernet. Baitsene stank, og det gjorde de bævere, der var hængt op, også. Baitsene blev ikke fornyet, men det skete, at der blev hældt noget mere på. Baitsene var sat op en uge, før det første hold kom. Det var dengang Tage Pors' opfattelse, at der var for sent. Det indtryk fik han i de lokale jagtbutikker. På 4. eller 5. dagen kunne de se, at der var rørt ved grenene på et bait. Cam sagde, at det lige så godt kunne have været en ulv, der havde været der. Det er rigtigt, at hans klage til Sparta Hunting Club om, at de så mellem 0 og 1 hits om dagen på 20 baits, kan misforstås, men meningen var som forklaret nu. Det fremgår også tydeligt af klagen til Rejseankenævnet. Der var kun 10 baits, og det har han hele tiden vidst. Hvorfor han skrev 20, kan han ikke forklare. Cam og hans far, Abe, anede tilsyneladende ikke deres levende råd. En dag sagde Abe »this ain't worth a shit«. En aften sad Tage og Torben Pors ved en powerrende, som er snorlige. Torben sad højt og kunne se mellem 3 og 4,5 km op og ned. Han så ikke spor af bjørne. Cam fortalte, at foråret var kommet tidligt, og at træerne var sprunget tidligt ud. Det kunne betyde, at bjørnene hellere ville spise træer og græs end gå til baitsene. Det tog de på det tidspunkt for gode varer. Cam fortalte, at han havde ringet til Jens Einar Rasmussen og fortalt, hvor dårligt det var gået det første hold. Han havde opfordret Jens Einar Rasmussen til at stoppe det næste hold. Cam var ikke kendt i området, men havde forladt sig på en outfitter, som tidligere havde jaget i Nesbitt Forest. Det var for sent at lægge nye baits ud. Det er rigtigt, at de skød hver en bæver. Da Ole skød i nærheden af gården, fik de at vide, at det måtte de ikke af hensyn til gæssene. De snakkede med Cam om det, og derefter tog de ud en morgen og skød bæver i skoven. Cam lovede at udstoppe og eftersende dem. Det er aldrig sket. De jagede bjørn senere samme dag. Det var evident, at Cam aldrig havde oplevet, at ingen havde skudt en bjørn. Da Cam sagde farvel, sagde han: I'm sure glad you are not Americans. You would have sued my ass of.« Der var ikke noget i vejen med Cam som person. Problemet ved rejsen var, at de ikke så bjørn og ikke skød bjørn. De besluttede at rejse til Saskatchewan, fordi Cam Fleury garanterede aktive baits, og Jens Einar Rasmussen oplyste, at det var mindst lige så godt som området i Alberta. Endvidere skrev Sparta Hunting Club, at jagttrykket de senere år havde været meget lille. Han gik derfor ud fra, at Sparta Hunting Club havde kendskab til området. Han spurgte ikke til referencer. De 5 personer, der var med i den gruppe, som rejste ugen før, skød 3 bjørne. Det synes han også er et dårligt resultat. Det er rigtigt, at den fremlagte side fra »Safari« er fra et blad efter rejsen. Men han mener, at han har set netop dette omtalt også tidligere.Torben Pors har bl.a. forklaret, at han har jaget, fra han fik jagttegn som 16-årig. Det har været anstandsjagt, drivjagt og pürsch. Han har været på jagt i Idahoe, New Zealand, Skotland, Norge og Sverige. Det var afgørende for, at de accepterede en ændring af rejsemålet, at der var bjørne, nok til alle og aktive baits. Han opfattede det som en garanti for, at bjørnene gik til foderpladserne. Der var naturligvis ikke garanti for, at han fik et bytte. Men i sin forestillingsverden havde han allerede et bjørneskind på væggen. Det bekymrede ham ikke, at der var tale om et nyt terræn, når Sparta Hunting Club sagde god for det, og outfitteren var erfaren. Hvis han havde opfattet sig som forsøgskanin, var han ikke taget med. De så, at der havde været bjørn ved et bait en gang, maksimalt to gange som forklaret af Tage. Bæverkroppene ved baitsene havde hængt der længe. I hvert fald var de godt besøgt af fluer. Det, regnede de med, var i orden, men det var vigtigt ikke at komme til at sidde i vinden fra baits eller bæver. De var aldrig på jagt om morgenen. Det var Cams afgørelse. Den sidste aften de var ude at køre med Abe, gav han udtryk for, at stedet var det værste skodsted, og at han aldrig havde været ude for noget lignende. Der var 8-10 baits i alt. Han skød en bæver, men har aldrig fået skindet.Christian Pors har bl.a. forklaret, at han har praktisk jagterfaring som jæger i 50 år. Ved jagt på bjørn er det primære afstanden til bjørnen, og at sidde det rigtige sted i forhold til vinden og i forhold til, hvor bjørnen forventes at dukke op. Det var ikke rart, hvis man kom til at sidde i vinden fra baitet, da stanken var >> 111 >> ubeskrivelig. Han besluttede sig ret sent til at tage med på rejsen. Det var samværet med sønnerne, der var afgørende. De gennemgik procedurerne hjemmefra, og de så den video, de fik sendt. Den var virkelig en appetizer. Han ville gerne have et flot trofæ og havde allerede udpeget et velegnet sted på gulvet derhjemme. Han så aldrig det bait, hvor der virkelig havde været tegn på bjørn. Han har set, at der havde været kradset i et bait. Det kunne have været hvilket som helst dyr. Han er usikker på, om han overhovedet har set et aktivt bait. Han har på intet tidspunkt set noget, der svarer til Kenneth Dopkos beskrivelse. Han har skudt en bæver, men aldrig fået skindet. Det eneste formål med at skyde en bæver er at få trofæet. Han vidste, at rejsemålet oprindeligt var Alberta, men fandt det irrelevant. Det fremgik af brochuren, at der var store bjørne til alle, og så var det for ham uvæsentligt, at der var tale om et nyt område.Ole Schrader har bl.a. forklaret, at han har haft jagttegn i 18 år. Han har mest dyrket anstandsjagt, men også lidt drivjagt. Han har været på jagt i England, Skotland, Polen og Sverige. Han kom med på rejsen i marts 2001 på et afbud. Hans interesse var at skyde bjørn. Han havde fået Sparta Hunting Club anbefalet af en kammerat. Han hæftede sig ikke ved oplysningerne om aktive baits, idet han på det tidspunkt kun vidste, at det var en form for fodringspladser. Det var Cam Fleury, der bestemte, hvornår de skulle jage, og hvor de skulle sidde ved baitet. Han har set et spor, som Cam fortalte, var spor af bjørn. Han kan ikke afgøre, om det var korrekt. Ved et bait var der rørt ved nogle grene. Det var umuligt at sige, om den var rørt af bjørn eller ræv. Bæverkroppen var blå af spyfluer og stank forfærdeligt. Han har skudt en bæver, men aldrig fået sit trofæ.Jens Einar Rasmussen har bl.a. forklaret, at han er jagtsekretær i Sparta Hunting Club, og at han er den daglige leder af jagtrejsebureauet. Han har gået på jagt, siden han lærte at gå. Han har været på bjørnejagt 6 gange og har skudt 4 bjørne. Han kunne først ikke få svar fra outfitteren i Alberta, Troy Foster, på spørgsmål om pris og depositum. På et tidspunkt, hvor han havde ringet 3 gange, fik han at vide, at alle rejserne var solgt til amerikanere. Cam Fleury havde arbejdet i 4 år for Troy Foster og var foruden outfitter konservator. Han ville gerne starte for sig selv. Sparta Hunting Club kendte ham godt og fandt, at han var ærlig i et og alt. De var interesseret i at bruge ham, hvis han fandt et jagtområde. Han fandt området i Saskatschewan og købte 20 licenser, hvor han vist udnyttede de 9. De canadiske myndigheder har opdelt jagtområderne i blokke og udsteder licenser svarende til 4-5% af bjørnebestanden. Det er rigtigt, at Tage Pors ringede til ham om området, da Saskatchewan blev tilbudt. Jens Einar Rasmussen fortalte, at ingen havde været der før, men at mængden af de udstedte licenser burde være en garanti for, at det var et godt område. Når bjørnebestanden er god, er det vigtigste i øvrigt, at det er en god mand, der står for tingene. Cam Fleury havde været med til at skaffe 65 bjørne til Danmark. Saskatchewan ligger ikke langt fra området i Alberta. I Alberta jagede man i et nyt område hvert år. I princippet jages der altid i et nyt område. Når der jages bjørn, er det vigtigt at være opmærksom på vinden. Bjørnen har en meget fin næse. Når vinden skifter, skal jægeren skifte opholdssted. Bjørnen er meget agtpågivende og foretager en rundering ved baitet. Jægeren skal sidde meget stille og hele tiden tage højde for vinden. Der var 5 mand på jagt i samme område ugen før. Der blev skudt 3 bjørne. De har fået en klage fra en af dem, der ikke skød en bjørn, og en, der mente, at hans bjørn var for lille. Der verserer sag ved Retten i Varde. Sparta Hunting Club garanterer, at bestanden og organisationen er til stede. De kan ikke garantere, at jægeren skyder noget. Det vil være afhængigt af mange faktorer, herunder vejrforholdene, så det ville være useriøst at stille garanti for udbyttet. Det er redaktøren for »Safari«, som har skrevet artiklen »Oprustning«. Deri ligger Sparta Hunting Clubs garanti for organisationen, vildtbestanden og outfitteren. Det fremgår udtrykkeligt af brochuren for rejserne til Saskatchewan, at »chancen« for at nedlægge en stor bjørn er særdeles god. Foråret kom for tidligt i 2001. Bjørnen foretrækker grønt græs, nye skud og bær. Den vil gå sjældnere til baitet, måske hver 2. eller 3. dag. Cam Fleury har beskrevet, at der var aktive baits under hele jagten, men færre besøg end forventet. Jens Einar Rasmussen har aldrig før hørt, at jægerne skal være klædt i hvidt, og tror ikke på, at det er et lovkrav. Tage Pors ringede, mens det første hold var af sted. På det tidspunkt havde det første hold ikke skudt bjørn. Det fortalte Jens Einar Rasmussen Tage Pors. Han fortalte, at det var, fordi det var for varmt. Ellers er det normalt et problem, om det er for koldt den første uge, og om bjørnene er kommet ud af deres hi. Den første uge i juni er normalt den bedste uge. Jagten stopper, fordi bjørnen skifter til sommerpels.Tage, Torben og Christian Pors samt Ole Schrader har anført, at rejsen var mangelfuld.
Rejsen er omfattet af lov om pakkerejser. Det fremgår af lov om pakkerejse § 5, stk. 2, at brochure, annonce og andet markedsføringsmateriale skal anses for en del af den udbudte rejse. I § 22 er lovfæstet, at deltagerne i rejsen har krav på erstatning/godtgørelse, hvis rejsen ikke har de tilsikrede egenskaber. Sparta Hunting Club har tilsidesat væsentlige oplysninger om jagtarealet. Selv om området var nyt, måtte rejsedeltagerne tro, at området var afprøvet i overensstemmelse med Sparta Hunting Clubs udtrykkeligt tilkendegivne politik. »Safari« nr. 3 beskriver politikken som en, der altid har været gældende. Rejsedeltagerne havde ikke accepteret at blive prøvekaniner >> 112 >> for et nyt område. Det var kendeligt for Sparta Hunting Club, at rejsedeltagerne havde valgt netop dem på grund af den høje succesrate. Ved skiftet fra Alberta til Saskatchewan fik deltagerne at vide, at området var »mindst lige så godt som i Alberta«. En forskel i forhold til det tidligere område var da heller ikke afspejlet i prisen. Deltagerne fik tilsendt en instruktionsvideo, så de lærte at kende forskel på store og små bjørne. Markedsføringen var vildledende. Sparta Hunting Club garanterede ved at videregive Cam Fleurys oplysninger i brochuren erfarne guider og aktive baits. Garantien er klar og uden forbehold for f.eks. vind og vejr. Sparta Hunting Club garanterede ikke, at rejsedeltagerne ville skyde bjørn, men de garanterede uden forbehold, at forudsætningerne for at komme på skudhold af en bjørn ville være til stede. Der var ikke aktive baits, jf. Kenneth Dopkos besvarelse af spørgsmål 3. Alle jægerne var erfarne. Det var Cam Fleury, som bestemte deres påklædning, som placerede baitsene, og som gav jægerne anvisninger på, hvor de skulle placere sig. Kenneth Dopko har oplyst, at det er væsentligt, at baitsene og bæverkroppene er friske. Det er tankevækkende, henset til rejsedeltagernes forklaringer om stanken fra baits og bæverkroppe. Kenneth Dopko oplyser, at vejret ikke er en afgørende faktor. Det har kun betydning for, på hvilket tidspunkt bjørnen besøger et bait. Rejsedeltagerne har ikke noget sammenligningsgrundlag vedrørende vejret. Sparta Hunting Club har ikke dokumenteret, at vejret var anderledes, end det måtte forventes, eller at jagtresultatet i Alberta også var ringere end tidligere år. Rejsedeltagerne bestrider ikke, at der var bjørne i zone 54. Der var blot ikke bjørne i det område, hvor Cam Fleury havde bestemt, at de skulle jage. Deres oplevelser af jagtområdet står i skarp kontrast til Kenneth Dopkos besvarelse af spørgsmål 7. Destinationen er ifølge Sparta Hunting Clubs hjemmeside taget af programmet. Erstatningskravet skal ses i lyset af, at Sparta Hunting Club havde lovet store bjørne til alle. Tabet er hele rejsens værdi. Rejsens væsentligste ydelse er ikke leveret. Formålet med rejsen var fuldstændig forfejlet. Rejsen kan ikke sammenlignes med en sædvanlig charterrejse, hvor den turistmæssige ydelse meget vel kan være leveret, selv om hotellet var for ringe. Alternativt kræves godtgørelse for ødelagt ferie.Sparta Hunting Club ved Holger Bo Andersen har anført, at rejsedeltagerne støttede deres oprindelige klage på, at der ikke var bjørne i området, og at baitsene var anbragt for sent. Begge klagepunkter er tilsidesat ved den sagkyndige erklæring. De aktuelle klagepunkter går bl.a. på, at baitsene måske er udlagt for tidligt, og at det var en væsentlig forudsætning for rejsedeltagerne, at jagtområdet var afprøvet. Det er efterrationaliseringer. Jens Einar Rasmussen fortalte Tage Pors, at det var et nyt område. Tage Pors bad ikke om referencer. Christian Pors har forklaret, at det var uden betydning for ham, om området var afprøvet. Sparta Hunting Club har garanteret, at forholdene i jagtområdet og outfitteren var i orden. Sparta Hunting Club har ikke garanteret, at jagtområdet var afprøvet. Oplysningen i »Safari« nr. 3, der udkom, efter rejsen var afviklet, indgik ikke i parternes kontraktgrundlag. Tage Pors oplyste i sin oprindelige klage, at der var mellem 0-1 hits pr. døgn på 20 baits. Det var ugen, efter han kom hjem. Hvis denne oplysning lægges til grund, var der aktive baits. Rejsedeltagerne skal bevise, at der ikke var aktive baits, og dette bevis er ikke ført. Rejseankenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at jagtområdet ikke var afprøvet, som forudsat i det generelle udbudsmateriale, at der ikke var bjørn, og at der ikke var aktive baits. Ingen af disse begrundelser holder. Årsagen til, at rejsedeltagerne ikke skød bjørn, var, at vejret var varmere end normalt på årstiden, og at bjørnen foretrækker naturlig føde. Sparta Hunting Club er ikke ansvarlig for vejret. Sparta Hunting Club er ikke ansvarlig for den enkelte jægers kvalifikationer og kan ikke kontrollere, om jægerne har fulgt outfitterens anvisninger. Sparta Hunting Club kan ikke garantere, at den enkelte jæger nedlægger en bjørn, ligesom et charterselskab ikke kan garantere sol. Der gives ikke erstatning for skuffede forventninger. At der er »chance« for en stor bjørn til alle, er almindelige anprisninger, ikke en garanti for en bjørn til alle. Det er under alle omstændigheder rejsedeltagernes bevisbyrde, at de har lidt et tab eller har haft væsentlig ulempe som følge af forhold, som Sparta Hunting Club er ansvarlig for.
Rettens bemærkninger:
Sparta Hunting Club tilbød rejsen til Saskatchewan ved brev af 10. januar 2001 med tilkendegivelse af, at man var overbevist om, at kvaliteten af jagten mindst ville leve op til kvaliteten i Alberta. Sparta Hunting Club havde ved udbuddet af rejsen til Alberta oplyst, at alle jægere havde fået mindst et trofæ med hjem. Når denne oplysning sammenholdes med brochurens oplysning om Saskatchewan, »Jagttrykket der har i det senere år været meget let, så chancen for at nedlægge en stor bjørn er særdeles god«, og gengivelsen af Cam Fleurys brev, hvor garanteres »erfarne guider« og »aktive baits«, finder retten, at Sparta Hunting Club har tilsikret rejsedeltagerne optimale forhold for at se bjørn.Efter Kenneth Dopkos erklæring kan det ikke antages, at vejret alene betingede, at rejsedeltagerne ikke så bjørn ved de udlagte baits.Retten finder det ved Tage, Torben og Christian Pors samt Ole Schraders forklaringer bevist, at der, mens de var i jagtområdet ikke var aktive baits, som aktive baits defineres af Kenneth Dopko. Forklaringerne findes ikke uforenelige med Tage Pors' oprindelige klage til Sparta Hunting Club. >> 113 >> Retten finder herefter, som Rejseankenævnet, at rejsedeltagerne har kunnet forvente et anderledes jagtophold. Da rejsedeltagerne ikke har set bjørne overhovedet, finder retten, at rejsen, set i forhold til udbudsmaterialet, var behæftet med en mangel, der berettiger til et nedslag i rejsens pris. Nedslaget fastsættes skønsmæssigt, svarende til det nedslag, Rejseankenævnet har givet, til 20.000 kr.Da Sparta Hunting Club ikke har ønsket at følge Rejseankenævnets kendelse, er det rimeligt, at det pålægges Sparta Hunting Club at betale sagsomkostninger til Tage, Torben og Christian Pors samt Ole Schrader. Der er ved fastsættelse af sagens om-kostninger taget hensyn til, at Tage Pors m.fl.'s advokat har forestået indhentning af sagkyndig erklæring og oversættelse af denne, at der har været afholdt § 355-møde, og at Tage Ports m.fl. foreløbigt har udlagt den sagkyndiges honorar med 4.897 kr.
Thi kendes for ret:Sparta Hunting Club ved Holger Bo Andersen skal inden 14 dage betale Tage Pors, Torben Pors, Christian Pors og Ole Schrader 20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. august 2002 samt i sagsomkostninger 19.000 kr.
Østre Landsrets dom.
Københavns Byrets dom af 28. maj 2003 er anket af Sparta Hunting Club med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.De indstævnte, Tage Pors, Christian Pors, Torben Pors og Ole Schrader, har nedlagt principal påstand om, at appellanten tilpligtes at betale 40.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker, subsidiært stadfæstelse.Appellanten har under ankesagen fremlagt en dom afsagt af Retten i Varde den 5. november 2003, hvorved appellanten i en tilsvarende sag blev frifundet. Dommen er ikke anket.Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnet Jens Einar Rasmussen og supplerende partsforklaring af Tage Pors, Torben Pors og Ole Schrader samt vidneforklaring af Poul Erik Larsen.Jens Einar Rasmussen har supplerende forklaret blandt andet, at han har kendt Cam Fleury siden 1997 eller 1998. Man jager kun bjørne om eftermiddagen og aftenen. Der var for appellanten ingen grund til at tro, at området i Saskatchewan ikke var fuldt så godt til jagt som området i Alberta. Da vidnet fortalte Tage Pors om det nye område, så Pors ingen problemer heri. Vidnet talte før rejserne med Cam Fleury, der oplyste, at der var rigelig aktivitet i de pågældende baits. På et tidspunkt langt senere fortalte Troy Foster, at 2001 havde været deres dårligste år nogensinde. Appellanten ønskede at blive medlem af Rejseankenævnet, der imidlertid oplyste, at man ikke har ekspertise i jagtforhold. Jo kraftigere en bæver ophængt ved et bait lugter, desto mere tiltrækker den bjørne.Tage Pors har supplerende forklaret blandt andet, at de kun jagede bjørne fra om eftermiddagen, til solen gik ned. Der var kun 10 baits i området. Der var i løbet af ugen kun 2 hits. De tilså dog ikke alle 10 baits hver dag. Det skete 1 eller 2 gange, at der blev lagt halvfordærvet kinesermad ud i de nævnte baits. De skød i alt ca. 10 bævere. Denne jagt fandt sted langt fra det område, hvor bjørnejagten fandt sted. Cam Fleury så ingen problemer i, at de jagede bævere.Torben Pors har supplerende forklaret blandt andet, at han så 2 baits blive efterfyldt med kinesermad. Bæverne blev skudt langt fra det område, hvor bjørnejagten fandt sted. Hvis Cam Fleury havde frarådet dem at jage bæver, havde de selvfølgelig ikke gjort dette.Ole Schrader har supplerende forklaret blandt andet, at han sad ved 3 forskellige baits. Heraf var et bait aktivt. Når de kørte til området, medbragte Cam Fleury nogle spande med noget ildelugtende mad. Disse var tomme, når de kørte hjem efter dagens jagt. Hvis de indstævnte havde vidst, at området ikke havde været afprøvet af appellanten, havde de ikke accepteret ændringen af destinationen.Poul Erik Larsen har forklaret blandt andet, at han har været jæger i 45 år. Han har herunder været på jagt i Canada, Namibia, Sydafrika, Polen, Ungarn og Sverige. Vidnet har som medlem af appellanten deltaget i 6 eller 7 jagtture, og han har herunder været én gang i Alberta. Det var i slutningen af maj 2000. Vejret var ikke godt, idet der faldt slud, sne og regn. Bjørnenes aktivitetsniveau var lavt. Vidnet rejste sammen med 3 andre jægere, og han var den eneste, der ikke skød en bjørn. Hans manglende jagtheld skyldtes vejret.Parterne har i det væsentlige procederet som for byretten.
Landsretten udtaler:
Oplysningerne i appellantens brochure om Saskatchewan anses for en del af aftalen mellem appellanten og de indstævnte, jf. § 5, stk. 2, i lov om pakkerejser. Da kun ét bait under de seks jagtdage var »aktivt«, og da appellanten ikke havde taget et specifikt forbehold for vejret i den pågældende periode, var pakkerejsen behæftet med en mangel, der berettiger de indstævnte til en godtgørelse herfor.Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret:Den indankede dom stadfæstes. >> 114 >> I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, Sparta Hunting Club v/H. Bo Andersen, betale 8.000 kr. til de indstævnte, Tage Pors, Christian Pors, Torben Pors og Ole Schrader.Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.