Full text

Ombytning var ikke forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, da manglen opstod efter kort tid, da der ikke var tilbudt en låneprinter, og da printeren kunne gensælges med et mindre tab efter istandsættelse
Forbrugeren købte en farveprinter. Efter 2 ½ måned var printhovedet i stykker, og forbrugeren krævede printeren ombyttet. Den erhvervsdrivende afviste kravet, idet forbrugeren ikke længere var i besiddelse af den originale emballage, og idet det kun var printhovedet, der skulle skiftes. Ifølge den erhvervsdrivende ville det derfor være uforholdsmæssigt dyrt at ombytte maskinen. I stedet tilbød den erhvervsdrivende reparation på eget værksted, men kunne ikke stille en anden printer til rådighed i reparationstiden. Forbrugeren fastholdt sit krav, og trods hans indsigelser blev printeren returneret til ham i repareret stand. Forbrugeren tog printeren i brug, da han ikke kunne undvære en printer.
Under Forbrugerstyrelsens behandling af sagen oplyste den erhvervsdrivende, at indkøbsprisen for en ny printer var 706,76 kr., at reparationen blev udført uden omkostninger for den erhvervsdrivende, og at printeren ville kunne sælges for 500-600 kr., hvis al emballagen er komplet, og der er nye blækpatroner i kassen. Ifølge den erhvervsdrivende ville tabet være 283,45 kr. for printeren, 416 kr. for blækpatroner, samt prisen for en ny printer til forbrugeren.
Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:
”Klageren reklamerede ca. 2 ½ måned efter købet over printerens farveprint. Klageren stillede i den forbindelse krav om omlevering af printeren.
Indklagede - som ikke har bestridt manglen - har afvist klagerens krav om omlevering og har - mod klagerens protest - repareret printeren.

Det følger af købelovens § 78, stk. 1, som affattet ved lov nr. 213 af 22. april 2002, at forbrugeren som udgangspunkt kan vælge, om der skal ske omlevering eller afhjælpning, hvis salgsgenstanden er mangelfuld. Forbrugeren kan dog ikke kræve afhjælpning eller omlevering, hvis gennemførelsen af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger, jf. § 78, stk. 2. Der skal ved denne vurdering tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, manglens betydning og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Det fremgår samtidig af bestemmelsens forarbejder, at bevisbyrden for, at den af forbrugeren valgte beføjelse er uforholdsmæssig, påhviler sælgeren, jf. Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A s. 136.
Det forhold, at en mangel lader sig afhjælpe let eller billigt, er i den forbindelse ikke uden videre tilstrækkeligt til, at et krav om omlevering fra forbrugerens side kan anses for uforholdsmæssigt, idet der i vurderingen tillige må tages hensyn til forbrugerens interesse i den valgte beføjelse, ligesom det vil skulle indgå i vurderingen, hvilke muligheder sælgeren har med hensyn til at reparere og sælge den ombyttede genstand til anden side som lettere brugt.
Indklagede har ikke i reparationsperioden, som varede ca. 14 dage, stillet en låneprinter vederlagsfrit til rådighed for klager.
Indklagede har anført, at indkøbsprisen for en ny printer svarende til den købte ligger på 706,76 kr., at den udførte reparation er foretaget uden omkostninger, og at printeren ville kunne sælges brugt for 500-600 kr., hvis al emballagen er komplet, og der er nye patroner i kassen. Det er derfor indklagedes opfattelse, jf. bilag 2 til sagsfremstillingen, at indklagede ved en ombytning vil tabe ”minimum 283,45 kr. på printeren, + 416 kr. for blækpatronerne. Så kommer prisen (kost 706,76) for ny printer til kunden oveni”.
Da blækpatronerne i den gamle printer ville kunne overføres til en ny og ombyttet printer, finder nævnet det ikke godtgjort, at en omlevering ville have påført indklagede udgifter til nye blækpatroner i forbindelse med ombytningen. Nævnet lægger endvidere til grund, at merudgiften på reklamationstidspunktet ved at omlevere frem for at reparere printeren skal beregnes som forskellen mellem indkøbsprisen på 706,76 kr. for en ny printer og videresalgsprisen for den reparerede printer. Nævnet finder det ikke antageliggjort, at denne prisforskel ville have beløbet sig til mere end nogle få hundrede kroner.
Klageren, der har købt en genstand, som klageren dagligt har brug for, har kort tid efter købet stillet krav om omlevering i anledning af mangler ved det solgte, og nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at indklagede har godtgjort, at den af klageren valgte beføjelse ville være umulig eller påføre indklagede uforholdsmæssige omkostninger set i forhold til afhjælpning. Nævnet anser herefter klagerens omleveringskrav for berettiget.
Da indklagede med urette har afvist klagerens krav om omlevering og mod klagerens protest repareret og tilbageleveret printeren, findes det ikke at kunne tillægges betydning for klagerens omleveringskrav, at klageren har brugt printeren efter reparationen.”