Full text

Køb af el-cykel kunne ophæves efter fem reparationer

17. december 2014
Forbrugeren kunne ophæve købet af en el-cykel, da den erhvervsdrivende ikke havde foretaget afhjælpning inden for rimelig tid. Den erhvervsdrivende var ikke berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, forbrugeren havde haft af sin brug af cyklen.

Forbrugeren krævede ophævelse af købet, da el-cyklens elsystem var blevet repareret af den erhvervsdrivende fire gange tidligere. Den erhvervsdrivende afviste ophævelse, da han mente, at fejlen skyldtes, at forbrugeren ikke havde rengjort cyklen. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som traf følgende afgørelse:

”Denne sag drejer sig om køb af en el-cykel, og om cyklen er mangelfuld, om forbrugeren kan hæve købet af cyklen, og om der er sket afhjælpning inden for rimelig tid af fejl på cyklens el-system.

Forbrugeren har oplyst, at der opstod fejl på cyklens el-system cirka otte måneder efter købet. Cyklen er siden da blevet repareret fem gange hos den erhvervsdrivende for fejl på el-systemet. Da forbrugeren indleverede cyklen den femte gang, krævede hun ophævelse af købet, og hun afviste derfor at hente cyklen, da den igen var blevet repareret. Under hver reparation har hun undværet cyklen mellem cirka syv og femten dage. Forbrugeren har anført, at hun mundtligt omtalte, at der var et problem med cyklens batterikapacitet i forbindelse med en af de første reparationer. Endvidere har hun anført, at der under klagesagens behandling er opstået problemer med, at cyklen starter af sig selv. Dette har hun ikke reklameret over til den erhvervsdrivenden.

Forbrugeren har under klagesagen gentaget sit krav om ophævelse.

Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav og har anført, at fejlen på el-systemet skyldes, at forbrugeren ikke har vasket og rengjort sin cykel efter vinterkørsel. Hver gang cyklen har været til reparation, har den erhvervsdrivende afhjulpet uden udgift for forbrugeren. Forbrugeren har på intet tidspunkt klaget over batterikapaciteten. Efter sidste reparation stod cyklen klar til afhentning i fem måneder, før forbrugeren afhentede cyklen.

Det fremgår af den sagkyndiges udtalelse, at den sagkyndige ikke har konstateret fejl på el-systemet. Den sagkyndige har dog konstateret, at kapaciteten af el-cyklens batteri ikke levede op til det forventelige, idet cyklens batteri var afladt efter cirka 20-25 kilometers kørsel. Den sagkyndige har endvidere udtalt, at levetiden for en el-cykel af den pågældende type er mellem fem og ti år afhængigt af brugsmønster og vedligeholdelse af cyklen.

Det er nævnets vurdering, at el-cyklen er mangelfuld, idet cyklens el-system er blevet repareret fem gange, og da den erhvervsdrivende ved alle fem reklamationer uden forbehold har taget imod cyklen og har repareret cyklen vederlagsfrit for forbrugeren, jf. købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Opfylder sælgeren ikke krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, kan køberen i medfør af købelovens § 78, stk. 4 kræve et passende afslag, ophævelse, omlevering eller, hvis det kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger, at lade manglen afhjælpe for sælgerens regning.

Det er nævnets vurdering, at den erhvervsdrivende ikke har afhjulpet manglen inden for rimelig tid, hvorfor forbrugeren er berettiget til at ophæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 4.

Fradrag for nytte af brug

Der har i retspraksis ved ophævelse af et køb været en vis tilbageholdenhed med at give en sælger ret til at fradrage et beløb for den nytte, køberen har haft af sin brug af varen. I praksis er der i begrænset omfang foretaget fradrag i købesummen, hvor køberen ved sin fortsatte brug af eksempelvis en bil, efter at manglen er opdaget, har opnået en berigelse på sælgerens bekostning.

Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (herefter kaldet forbrugerkøbsdirektivet) fremgår blandt andet:

”(15) medlemsstaterne kan fastsætte, at en eventuel tilbagebetaling til forbrugeren kan nedsættes under hensyn til forbrugerens brug af varen i den tid, der er gået siden leveringen; nærmere bestemmelser om vilkår for at hæve købet kan fastsættes i den nationale lovgivning”

Forbrugerkøbsdirektivet er gennemført i købeloven ved lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb. I forarbejderne til ændringsloven er anført bl.a. (Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 118-119):

…

”Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om der i loven bør indføjes regler om fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ved ophævelse af købsaftalen, jf. herved præamblens pkt. 15, der nævner, at medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at eventuel tilbagebetaling til forbrugeren kan nedsættes under hensyn til forbrugerens brug af varen i den tid, der er gået siden leveringen.

Arbejdsgruppen anfører herom navnlig, at problemstillingen synes at være snævert knyttet til enkelte produkttyper, og at en generel regulering af spørgsmålet kunne give anledning til en række tvister om beløb af begrænset størrelse. En bestemmelse om fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ville i givet fald også skulle suppleres med en bestemmelse, der pålægger sælgeren at betale renter af købesummen for den periode, sælgeren har haft rådighed over beløbet. En regulering af spørgsmålet synes dermed at ville føre til en komplicering af lovgivningen, der efter arbejdsgruppens opfattelse ikke står i et rimeligt forhold til, hvad der kan opnås herved. Arbejdsgruppen har derfor fundet, at spørgsmålet fortsat bør løses i praksis på baggrund af de enkelte sagers konkrete omstændigheder.

…

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.”

Det må således bero på en konkret vurdering, om en sælger, i tilfælde hvor der sker ophævelse af købet, er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, køberen har haft af sin brug af varen.

Den 29. november 2013 afsagde Højesteret dom i en sag om ophævelse af købet af et tv. Det følger af Højesterets dom, der er gengivet i UfR 2014.578 H, at et tv-apparat, købt i januar 2008, var mangelfuldt som følge af, at sælgeren undlod at give køberen oplysning om, at tv-apparatet ikke uden tilkøb af ekstraudstyr ville kunne vise en række public service-tv-kanaler med starttidspunkt i henholdsvis 2009 og 2012. Køberen var berettiget til at ophæve købet, da manglen ikke ansås for uvæsentlig. Det fremgår videre af dommen:

”at … [sælgeren] er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, … [køberen] har haft af sin brug af tv’et i perioden fra købet den 9. januar 2008, indtil han ophørte med at bruge det i forbindelse med køb af et nyt tv den 2. april 2012. Beløbet findes passende at kunne fastsættes til 10 % af købsprisen for tv’et pr. år…”

Det er to nævnsmedlemmers (Tina Dhanda, Vagn Jelsøe) opfattelse, at det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret en mangelfuld cykel og ikke har afhjulpet problemet inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren, er årsagen til at forbrugeren er berettiget til at ophæve købsaftalen og kræve købesummen tilbagebetalt mod tilbagelevering af cyklen. Det er disse medlemmers opfattelse, at der efter lovgivningen og retspraksis skal foreligge helt særlige omstændigheder for, at en forbruger kan pålægges at godtgøre den erhvervsdrivende for brugen af varen frem til ophævelsen, jf. også købelovens § 57, hvor udgangspunktet er, at sælger og købers ydelser skal tilbageleveres i sin helhed.

Det er disse medlemmers vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige konkrete omstændigheder i sagen, som gør, at der kan foretages et fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ved ophævelse af købsaftalen. Disse medlemmer stemmer derfor for, at forbrugeren skal have den fulde købesum tilbagebetalt.

Disse medlemmer bemærker endvidere, at det vil medføre en helt urimelig retstilstand, hvis en erhvervsdrivende vil være berettiget til at foretage et fradrag i en forbrugers tilbagebetalingskrav, uden at den erhvervsdrivende samtidig vil blive pålagt at betale renter af købesummen for den periode, den erhvervsdrivende har haft rådighed over beløbet, jf. også forarbejderne til lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb (Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 118-119).

Under henvisning til at forbrugeren har haft en ikke ubetydelig nytte af cyklen, er det to medlemmers (Jakob Reland, Martin Jørgensen) vurdering, at den erhvervsdrivende er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, forbrugeren har haft af sin brug af cyklen siden leveringen den 7. juni 2011.

Under henvisning til varens art og den sagkyndiges oplysninger om varens forventede levetid sammenholdt med den periode, hvor forbrugeren har kunnet bruge cyklen og omfanget af det efterfølgende reklamations- og afhjælpningsforløb sammenholdt med den nytte, forbrugeren har haft af brugen af cyklen, er det et medlems (Margit Stassen) vurdering, at den erhvervsdrivende ikke er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et beløb for den nytte, forbrugeren har haft af sin brug af cyklen.

Det er således flertallets (Margit Stassen, Tina Dhanda, Vagn Jelsøe) vurdering, at forbrugeren er berettiget til at få tilbagebetalt den fulde købesum.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorefter forbrugeren er berettiget til at hæve købet og få tilbagebetalt den fulde købesum.”