HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 9. januar 2013
Sag 41/2011
(2. afdeling)
Sparta Atletik og Motion
(advokat Jens Jakob Bugge)
mod
ALT for damerne A/S (Egmont Magasiner A/S)
(advokat Frank Bøggild)
I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 9. februar 2011.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Kurt Rasmussen.
Påstande
Appellanten, Sparta Atletik og Motion, har gentaget sin påstand om frifindelse og gentaget sine selvstændige påstande 1, 3, 4 og 5. Ved påstand 3 er angivelsen ”Det første” dog frafal-det.
Indstævnte, ALT for damerne A/S (Egmont Magasiner A/S), har påstået stadfæstelse samt nedlagt en subsidiær påstand 2 a, hvorefter Sparta forbydes ved markedsføring og salg af mo-tionsløb og deltagelse heri at gøre brug af betegnelsen ALT for damerne, som sket i bilag 15, 17, 18, 19 og/eller 20.
Supplerende sagsfremstilling
Den fulde ordlyd af den e-mail, som Susanne Dam sendte til Niels Jørgen Holdt den 23. sep-tember 2009, er som følger:
”Hej Niels Jørgen,
Jeg er lige kommet ud af mit møde og vi er blevet enige om at vi bliver nødt til at gå lidt i tænkeboks omkring hvordan vi kan tjene penge på ALT for damernes Kvindeløb, jævnfør vores dialog i morges på telefonen, hvorfor vi ikke er klar til at mødes i dag.
Jeg vil vende tilbage til dig vedr. et nyt mødeforslag i næste uge.
…”
Egmonts påstand 2 b vedrører fire fotos i Spartas løbsbrochure (bilag 16). Disse fotos er gen-givet i bilaget til denne dom.
Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Niels Jørgen Holdt og An-nette K. Thygesen samt forklaringer af Johnny Nielsen og Lone Helleskov.
Niels Jørgen Holdt har supplerende forklaret bl.a., at Sparta er en demokratisk idrætsforening, der siden 1970-erne har arrangeret løb. I 1980 blev Copenhagen Maraton afholdt for første gang, og i 1981 blev kvindeløbet afholdt. I perioden fra 1981-85 var rollefordelingen mellem Sparta og ALT for damerne, at Sparta stod for alt det praktiske i forbindelse med løbet, og at ALT for damerne omtalte løbet i deres blad i månederne op til løbet. Det var dengang noget nyt at arrangere kvindeløb, og der var første år 700-800 deltagere. Deltagerantallet steg de følgende år. Sparta stod for alt det praktiske, herunder bestilling og produktion af startnumre med ALT for damernes logo samt start- og slutbanner. Derudover annoncerede Sparta for løbet i andre blade. Tilmelding til løbet skete ikke kun gennem ALT for damerne, men også gennem Sparta. Sparta har siden 1982 haft en selvstændig girokonto til tilmeldinger, og i 1981 skete betalingerne ved check, som Sparta også modtog. Allerede i 1980 oprettede Sparta et egentligt løbskontor, der skulle håndtere maratonløbet, kvindeløbet mv. Økonomien ved kvindeløbet har i alle årene været Spartas, og Sparta fik overførsler fra ALT for damerne, der således ikke oppebar nogen indtægt fra deltagergebyret.
Det var tre forskellige kvindeløb, der blev afholdt i henholdsvis København, Århus og Odense. Det eneste, der var fælles for løbene, var ALT for damernes logo på startnummeret. Der var eksempelvis ikke noget fælles indkøb af startnumre. I 1986 stoppede ALT for da-merne som sponsor, og Sparta fortsatte løbet blot med en anden sponsor. Løbene i Århus og Odense fortsatte på tilsvarende måde. ALT for damerne stoppede efter eget udsagn som spon-sor af økonomiske årsager. Løbets ”set-up” blev ikke ændret, og det var samme koncept fra 1986-96. I den periode var bl.a. Inspiration navnesponsor, og der blev lavet nye bannere, og Inspiration kom på startnumrene. Rollefordelingen mellem Sparta og Inspiration var den samme som med ALT for damerne. Der var en tæt dialog med Inspiration. Forskellen på en navnesponsor og øvrige sponsorer er, at navnesponsoren er på løbsnavnet og på start- og slut-banneret. Det var først fra 1987 og frem, at der kom andre sponsorer til. Der kom en vækst i hele markedet for løb, og mens månedsmagasinet In var sponsor, steg deltagerantallet. Andre sponsorer fik nu øje på muligheden for sponsorering. Det var ikke navnesponsorer, men øv-rige sponsorer. Månedsmagasinet In havde også tilmeldingsblanketter i deres blad, og Sparta fik overført deltagergebyrer og tilmeldingsblanketter.
I 1997 blev ALT for damerne igen sponsor for kvindeløbet. ALT for damerne havde i et par år forinden arrangeret et parløb, der ikke blev den store succes. ALT for damerne kontaktede Sparta med henblik på at købe sig ind i løbet. Tilbuddet fra ALT for damerne var så ekstraor-dinært højt, at Sparta valgte at opsige aftalen med månedsmagasinet In. Tilbuddet fra ALT for damerne lød på 100.000 kr., hvilket var et enormt beløb. Set-uppet blev i øvrigt bibeholdt, og der kom siden flere og flere deltagere, hvilket gav mulighed for at tegne yderligere sponsora-ter. Deltagerantallet steg ikke nævneværdigt i starten – dette skete først senere. Deltagergeby-ret tilfaldt fortsat Sparta. I perioden fra 1997 og frem har Sparta haft Nike og Marathon Sport og senere Powerade som sponsorer. ALT for damerne har ikke kendskab til indholdet af disse sponsoraftaler. Det er Sparta, der har den fulde kontakt til disse sponsorer. Der er ikke den store forskel på behandlingen af en navnesponsor i forhold til de forskellige løb. Der er selv-følgelig en dialog med navnesponsoren, der har et ønske om at blive profileret i forbindelse med løbet. Sparta registrerer alle deltagere i et løbskartotek og har dermed et kundegrundlag til de næste års løb. Løbskartoteket består i dag af 40.000 personer. Sparta udsender indbydel-ser til personerne i løbskartoteket vedrørende næste års løb.
Foreholdt samarbejdsaftalen for 2005, hvoraf det fremgår, at 30 kr. af deltagergebyret tilfaldt ALT for damerne, forklarede han, at ALT for damerne på det tidspunkt ønskede, at deltagerne fik en T-shirt. Deltagergebyret blev derfor sat op, således at udgiften til en T-shirt samt en taske blev dækket ind. ALT for damerne afholdt udgiften til T-shirten og tasken, og beløbet på 30 kr. tilfaldt derfor ALT for damerne. Marathon Sport solgte i lighed med ALT for da-merne også startnumre og overførte efterfølgende pengene til Sparta. Tilmelding kunne såle-des ske til Sparta, ALT for damerne og Marathon Sport. I alle tilfælde blev pengene overført til Sparta. Det var i samtlige år Sparta, der indhentede de nødvendige tilladelser til løbet fra kommunen og politiet. Det var altid den lokale klub, der indhentede disse tilladelser, og dette gjaldt også for Århus og Odense. Der var et kæmpe arbejde forbundet med løbet, herunder udsendelse af indbydelser, opsætning af løbet og telte, afspærring af rute, start- og målportaler samt pakning af gaveposen til deltagerne. Gaveposen indeholdt forskellige sponsorers gaver, herunder bladet ALT for damerne. Det var en kæmpelogistik, der hvert år skulle falde på plads. Løbet blev afholdt over tre dage. Selve løbet tog en time med starter hvert femte minut. Efter løbet var der oprydning af 1½ dags varighed. De adskillige diplomer, der er fremlagt i sagen, tilhører Bente Frøkjær, der er medlem af Sparta.
Løbet startede i 1981 og de følgende 10-15 år ved Gefionspringvandet. Derefter blev løbet ét år afholdt på Kastellet, og herefter flyttede løbet til Fælledparken. Det var efterhånden ikke længere teknisk muligt at have så mange mennesker ved Gefionspringvandet. Løbet er altid blevet afholdt i juni måned. Med hensyn til kvindeløbet i 1982 i Århus er hans forklaring del-vist korrekt gengivet i dommen. Situationen var den, at Sparta fik en henvendelse fra ALT for damerne, og Sparta kendte Århus 1900 og matchede herefter de to ting. ALT for damerne ville gerne være synlige i Århus og sponsere et løb, men ALT for damerne var ikke selv i stand til at arrangere det. ALT for damerne blev navnesponsor for løbet ligesom i København. Allerede dengang var Århus 1900 og Odense Gymnastikforening stærke løbsarrangører. Der var ingen fælles økonomi med Århus 1900 og Odense Gymnastikforening. ALT for damerne var igen med i Odense i 2009 og i 5-6 år i Århus. ALT for damerne havde forinden bedt Sparta om at skabe en kontakt til det eksisterende kvindeløb i Odense. ALT for damerne blev betragtet som en bladsponsor af de andre klubber, dvs. at ALT for damerne udleverede et blad til deltagerne.
Foreholdt marketingchef Susanne Dams forklaring for Sø- og Handelsretten, har han forkla-ret, at det ikke er korrekt, at Egmont (ALT for damerne) var hovedansvarlig for markedsfø-ringen af løbet. ALT for damerne markedsførte ikke løbet andre steder end i deres blad. ALT for damerne lavede kun kreativt layout til en tryksag, og det var først i 2009, at der stod i af-talen, at ALT for damerne markedsførte løbet. Indtil da havde ALT for damerne ingen pligt til at omtale løbet, men Sparta forventede, at ALT for damerne gjorde det. ALT for damerne fik i 2009 en hjemmeside, der gav nye markedsføringsmuligheder. Sparta sendte derimod indby-delser ud hvert år og annoncerede på hjemmesiden, via andre løb og i løbebladene. Foreholdt en indbydelse til ALT for damernes kvindeløb 2008, har han forklaret, at Sparta udsendte denne indbydelse i januar måned til hele løberkartoteket. Foreholdt Spartas løbsoversigt for 2008, har han forklaret, at den blev udsendt i oktober måned 2007. Løbsoversigten blev pro-duceret i september måned og udsendt den 1. oktober. Den blev vedlagt indbydelse til poten-tielle maratonløbere. Dette var sket i mange år. I løbsoversigten var der også en omtale af ALT for damernes kvindeløb. Foreholdt et kontoudtog for 1. kvartal 2008, har han forklaret, at der er tale om en oversigt over Spartas portoudgifter for 2008, herunder udsendelsen af 15.000 breve. Der er endvidere fremlagt en tilsvarende for det følgende år, herunder med ud-sendelse af 15.612 breve, samt en ”produktionsplan” for hele året, hvoraf det fremgår, at ind-bydelsen til kvindeløbet blev indleveret til posten den 24. januar.
Sparta havde hvert år den 1. oktober udsendt en løbsoversigt. Den havde i mange år været udsendt før aftalen med ALT for damerne for det følgende års løb faldt på plads. Han formo-der, at ALT for damerne var bekendt med dette. Sparta havde et langvarigt samarbejde med sponsorerne, og han havde derfor ikke set dette som et problem. Efter at marketingchef Su-sanne Dam i sin e-mail af 23. september 2009 havde meddelt, at ALT for damerne ”gik i tæn-keboks”, havde han intet hørt. ALT for damerne indkaldte ikke til et nyt møde. Han havde efterfølgende en e-mailkorrespondance med Susanne Dam vedrørende det økonomiske mel-lemværende for 2009-løbet. Han forventede, at han fik en orientering fra ALT for damerne om, hvad der skulle ske. Sparta indrykkede en annonce i trimguiden, hvor sidste frist for ind-levering var den 1. oktober. Trimguiden er motionsløbernes bibel, så det var meget vigtigt, at løbet kom med heri. Han blev siden kontaktet af Erling Jensen fra Odense Gymnastikfor-ening, der fortalte, at de var blevet indkaldt til et møde med SSport, og at SSport skulle over-tage afviklingen af kvindeløbet. Han sendte straks en e-mail til Susanne Dam og gjorde det klart, at Sparta under ingen omstændigheder kunne indgå i et samarbejde med SSport. SSport har deres eget skomærke, hvilket konflikter med Spartas aftale med Nike. Derudover ville Sparta selv stå for kontakten til deres sponsorer. Som følge heraf fjernede Sparta al omtale af ALT for damernes kvindeløb på hjemmesiden, og de fik stoppet produktionen af trimguiden og rettede annoncen. Alle steder, hvor Sparta kunne slette sporet efter ALT for damerne, gjorde de det. På et tidspunkt skete der noget på Spartas hjemmeside. I forbindelse med, at en medarbejder aktiverede en side, kom der en løbsliste frem fra et tidligere år eller det nye år med ALT for damernes kvindeløb. Dette blev stående i 14 dage, indtil det blev opdaget og fjernet. Med hensyn til brochuren for Kvindeløbet 2010 var Sparta aldrig tidligere blevet mødt med et krav om, at de ikke måtte bruge billeder fra et tidligere løb med afbildning af en spon-sors logo. Dette er tværtimod kutyme i branchen, hvor der ofte skiftes sponsorer undervejs. Foreholdt hans tidligere afgivne forklaring om, at situationen i efteråret 2009 var helt usædvanlig, forklarede han supplerende, at det skyldtes, at ALT for damerne ville have andel i løbsindtægterne, og at dette var helt uhørt. Der havde aldrig tidligere været problemer mellem parterne.
Flyeren Nike Marathontest 1-2-3 blev udsendt til alle personer i løbskartoteket. ALT for da-merne har formentlig også fået løbsoversigten. Han ved ikke, om ALT for damerne havde set Spartas markedsføringsplaner. Sparta havde ikke en aftale med ALT for damerne eller andre sponsorer om, at Sparta måtte udsende løbsoversigten, inden sponsoraftalerne var på plads. Der er ikke to sponsoraftaler, der er ens. Et navnesponsorat har en noget større værdi end et almindeligt sponsorat. Sparta havde hverken kendskab til eller indflydelse på ALT for damer-nes landsdækkende sponsorater. Det var først efter samarbejdets ophør, at Sparta gjorde indsi-gelse mod ALT for damernes brug af udtrykket ”det første, største og bedste” på T-shirten, også selv om udtrykket tillige blev brugt til løbet i Århus. T-shirten var en fællesproduktion til alle løbene. Det var ALT for damerne, der fandt på udtrykket ”det første, største og bedste”. Han rykkede ikke Susanne Dam efter hendes e-mail af 23. september 2009, da han i stedet af-ventede et svar fra Susanne Dam. Sparta havde ikke drømt om, at ALT for damerne som sponsor ville overtage arrangementet. Han har ikke kendskab til andre tilfælde i idrætsverde-nen, hvor en sponsor er løbet med selve arrangementet.
Annette K. Thygesen har supplerende forklaret bl.a., at hendes forklaring må være blevet lidt misforstået i Sø- og Handelsretten. I Århus 1900 havde hun gennem 18 år haft med kvindelø-bet at gøre, heraf først 4 år som ansvarlig for økonomien og derefter 14 år som formand for løbet. Det første løb blev afholdt i 1982, og det blev arrangeret i et samarbejde mellem Niels Jørgen Holdt fra Sparta og Århus 1900. ALT for damerne var bladsponsor. Hun husker ikke, om der var en egentlig sponsoraftale med ALT for damerne. Deltagerne fik en løbspose, og ALT for damerne leverede fra 1982-85 et blad til denne løbspose. Sparta hjalp det første år med at sætte løbet op. Der var også andre sponsorer, såsom Matas, Biotherm, Carlsberg og Århus Stiftstidende. I 1986 trak ALT for damerne sig som sponsor og ønskede Århus 1900 held og lykke med at finde en ny sponsor. Århus 1900 fortsatte med løbet, der herefter hed Kvindeløbet Århus 1986, 1987 osv. Siden blev bl.a. Oriflame og månedsbladet IN navne-sponsor. I nogle af årene var der ingen bladsponsor. Hun var ikke selv med til det første løb i 1982 og heller ikke i 1985, men hun havde læst om det passerede i foreningens blade.
I 2000 rettede hun henvendelse til ALT for damerne vedrørende et bladsponsorat. ALT for damerne var dog ikke interesseret. Året efter kontaktede hun igen ALT for damerne, der her-efter blev bladsponsor fra 2002. Der blev indgået etårige sponsoraftaler med ALT for da-merne, hvorefter ALT for damerne skulle levere det nyeste blad til deltagerne, samt omtale løbet 1-3 gange i bladet. På et tidspunkt blev der også indsat en tilmeldingsblanket til løbet i bladet. Deltagergebyret tilfaldt Århus 1900. ALT for damerne havde bannere overalt på ruten og var med til at speake under løbet samt delte lodtrækningspræmier ud. Århus 1900 stod for hele afviklingen af løbet, herunder ansøgninger til kommune og politi, der blev sendt allerede sommeren før. Århus 1900 annoncerede også i Århus Stiftstidende og sendte indbydelser ud til løberne.
I 2009 ophørte samarbejdet med ALT for damerne. Parterne plejede at forny sponsoraftalen om efteråret, dvs. i september eller oktober måned. Om efteråret begyndte Århus 1900 nor-malt markedsføringen af løbet på hjemmesiden, og i oktober måned blev annoncen i trimgui-den indrykket, og sidst på året blev brochuren sendt ud. Århus 1900 rykkede ALT for da-merne for en aftale, da brochuren skulle trykkes og udsendes til deltagerne. ALT for damerne havde de sidste par år hjulpet med brochurens layout, der var ensrettet for alle løbene. Der var enkelte år, hvor deltagergebyret ikke var det samme i København og Århus, men hun husker ikke, om ALT for damerne bestemte deltagergebyrets størrelse i 2009. ALT for damerne meddelte nu, at de var ”gået i tænkeboks”. Erling Jensen fra Odense Gymnastikforening op-dagede undervejs, at Sparta ikke var med på e-mailkorrespondancen, og han underrettede der-for Niels Jørgen Holdt om, at ALT for damerne havde meddelt, at SSport fremover skulle stå for afviklingen af løbet. Dette kunne Århus 1900 ikke acceptere, og annoncen i trimguiden blev derfor med det samme trukket tilbage. Odense Gymnastikforening gjorde det samme. I 2010 meddelte ALT for damerne, at de ville afholde et løb i Silkeborg, hvilket fandt sted da-gen før Århus 1900’s løb, og endnu et løb syv dage efter i Århus. Det skabte megen forvirring blandt deltagerne. Foreholdt et brev af 3. marts 2010 fra Århus 1900 til Egmont, har hun for-klaret, at Århus 1900 her har anført, at ALT for damerne markedsførte sig med sloganet ”det første, største og bedste”, og at dette var Spartas slogan, og at Sparta og Århus 1900 i 1982 arrangerede det første kvindeløb i Århus. Hun betragtede det derfor også som Århus 1900’s slogan. Hun anså i den forbindelse Sparta og Århus 1900 som en enhed.
Johnny Nielsen har forklaret bl.a., at han er sportmarketing manager hos Nike Denmark. Han har til opgave at indgå sponsorater og/eller enkeltkontrakter med atleter eller klubber. Nike har en 4-årig sponsoraftale med Sparta. Sponsorsamarbejdet mellem parterne har eksisteret siden 1995. Aftalen omfatter bl.a. co-sponsorat på nogle løb og fuldt sponsorat på andre løb samt sponsorering af divisionsholdene i atletik på herre- og damesiden. Med hensyn til Spar-tas kvindeløb har Nike været co-sponsor siden 1995, herunder leveret trøjer til løbet og været synlige på henholdsvis banneret over løbet, flyeren, startnummeret og hjemmesiden. Der var tale om et ganske almindeligt sponsorat, og det var en måde at blive ”brandet” på. Der var ingen skriftlige aftaler med Sparta om selve afviklingen af kvindeløbet, men Nike havde ad-gang til alle Spartas løb. Derudover er det et sponsorsamarbejde, et såkaldt cross-promotion samarbejde, mellem de øvrige sponsorer, og der var også tiltag til et mellem Nike og ALT for damerne.
Forevist en folder med ALT for damernes kvindeløb 2010, hvor Nikes logo er synligt på et foto, har han forklaret, at Egmont ikke havde spurgt om tilladelse til at bruge billedet. Såfremt Egmont havde spurgt, ville han have sagt ja til brugen. Det var ikke en unormal situation, da sponsorer undervejs udskiftes, og da det ikke er muligt at ændre tilbage i tiden. I reklamefilm f.eks. VM i fodbold eller optakter til events kan en ny sponsor vise billeder fra tidligere begi-venheder med afbildning af andre sponsorer. Nike har aldrig sponseret et løb, som de efterføl-gende selv har stået som arrangør af.
Lone Helleskov har forklaret bl.a., at hun er magasinchef i Egmont, og at hun siden 2009 har været chefredaktør for bladet Fit Living. I perioden fra 1996 til oktober 2009 var hun sund-hedsredaktør på ALT for damerne og med på ALT for damernes kvindeløb. Hun skulle i ma-gasinet og på hjemmesiden markedsføre løbet, herunder udsende pressemeddelelser og ind-bydelser. I fællesskab med ALT for damernes marketingchef stod hun for alt det redaktio-nelle, der kom ud i forbindelse med kvindeløbet. Hun stod for 25-30 redaktionelle sider for-delt over 6 blade. Indbydelserne var ens for København, Århus og Odense, og der blev ud-sendt pressemeddelelser til alle danske medier i forbindelse med kvindeløbet. På løbsdagen har ALT for damerne de seneste 6 år haft en event med ekstrapræmier. I begyndelsen var der ekstrapræmier for 60.000 kr. og til sidst for 150.000 kr. Præmierne blev skaffet af ALT for damernes marketingchef. Der var et fast team af både redaktions- og pr-medarbejdere, der var til stede på løbsdagen i ALT for damernes telt. Der var også nogle fra redaktionen, der deltog i selve løbet. ALT for damerne hyrede også fotografer og havde efterfølgende en stor redak-tionel reportage fra løbet. ALT for damernes chefredaktør og marketingchef stod for samar-bejdet med de forskellige løbeklubber. Sparta var efter hendes opfattelse en teknisk løbsarrangør. Hun havde kun kontakt til klubberne i forbindelse med indbydelsen. For ALT for da-mernes vedkommende var der tale om et samlet koncept med tre landsdækkende løb. Løbet skulle være ens i alle tre byer. Løbet blev omtalt som ALT for damernes kvindeløb i samar-bejde med henholdsvis Sparta, Århus 1900 og Odense Gymnastikforening. Efter løbene blev der afholdt et evalueringsmøde på redaktionen om differentieringen i forhold til andre konkur-renter. Udtrykket ”det første, største og bedste” blev opfundet i 1997. Der skulle laves løbe-trøjer, og der skulle være et pay-off til løbet. Dette pay-off blev sloganet ”det første, største og bedste”. Hun mener, at det var hende, der fandt på sloganet. Sloganet blev brugt til alle tre løb, herunder på løbetrøjen, der var ens for alle løb. Kvindeløbet var en ALT for damerne event og for hendes vedkommende klart den største event. Spartas markedsføring af løbet begyndte i hvert fald før ALT for damernes markedsføring. ALT for damerne begyndte i april måned med markedsføring af løbet i magasinet. Hun mener, at hun i marts måned har set en artikel fra Sparta om løbet i Østerbro Avis. Hun har selv deltaget i løbet, men hun har ikke personligt modtaget en løbsoversigt fra Sparta.
Højesterets begrundelse og resultat
Sparta Atletik og Motion arrangerede fra 1981 til 1985 og igen fra 1997 til 2009 i samarbejde med ALT for damerne A/S (Egmont Magasiner A/S) kvindeløb i København under navnet ”ALT for damernes kvindeløb”. Aftalerne blev indgået fra år til år. I august 2009 indledte parterne drøftelser om det kommende års løb. I slutningen af september 2009 må det have stået parterne klart, at der ikke var nogen sikkerhed for, at der kunne indgås en aftale for 2010.
Højesteret finder, at Spartas udsendelse under disse omstændigheder i oktober 2009 til alle i klubbens løberkartotek (ca. 32.000) af en ”flyer” (bilag 15) med omtale af 2010-løbet som ”ALT for damernes kvindeløb” uden samtykke fra Egmont indebærer en krænkelse af Eg-monts rettigheder til varemærket ALT for damerne. Tilsvarende gælder med hensyn til angi-velsen ”ALT for damernes kvindeløb” i udskriften af Spartas hjemmeside, menupunkt ”delta-gerliste” (bilag 17), i ”Trimguiden” (bilag 18), i udskriften af hjemmesiden www.dourun.com (bilag 19) og i udskriften af hjemmesiden www.marathonsport.dk (bilag 20). Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Sparta kan have handlet i tillid til, at parterne senere ville blive enige om en aftale om afholdelse af 2010-løbet. Højesteret bemærker herved, at risikoen for, at en sådan aftale ikke blev indgået, må påhvile Sparta, når klubben iværksatte sin markedsfø-ring af 2010-løbet uden at have en aftale med Egmont på plads.
Vedrørende Spartas løbsbrochure (bilag 16), der blev udsendt i januar 2010, finder Højesteret, at det som udgangspunkt ikke kan være udelukket at benytte fotos, hvorpå en tidligere spon-sors varemærke fremgår. Ved bedømmelsen af, om fire fotos i løbsbrochuren har krænket Egmonts varemærkeret, lægger Højesteret vægt på, at varemærket ALT for damerne på disse er meget iøjnefaldende. Da Egmont i januar 2010 var konkurrerende løbsarrangør, kan Høje-steret tiltræde, at brugen af de nævnte fotos krænkede Egmonts varemærke.
Hvad angår Egmonts principale påstand 2 a og påstand 2 c finder Højesteret, at disse er for vidtgående og ubestemte. Som følge heraf tages Egmonts subsidiære påstand 2 a til følge, og Sparta frifindes for påstand 2 c.
Egmont har til støtte for sit økonomiske krav endvidere henvist til, at der er sket en overtræ-delse af markedsføringsloven ved den pressemeddelelse, som Sparta udsendte den 16. juni 2010. I pressemeddelelsen er benyttet udtryk som ”at stjæle”, ”usmagelige kamp”, ”grov il-loyal vis at stjæle den goodwill”, ”åbenlyst i strid med markedsføringsloven”, ”stærkt illoyale og aggressive vis forsøger at stjæle det brand Sparta som arrangør har udviklet” og ”usmage-lige måde”. Højesteret finder, at pressemeddelelsen er i strid med markedsføringslovens § 1, § 3, stk. 2, og § 5, stk. 2, nr. 5.
På denne baggrund finder Højesteret, at Egmont har krav på erstatning og rimeligt vederlag for krænkelse af varemærkeloven og markedsføringsloven. Beløbet kan passende fastsættes til 100.000 kr.
Efter ophævelsen af parternes samarbejde stod det dem hver især frit for at fortsætte med at arrangere et motionsløb for kvinder i Fælledparken. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, tiltræder Højesteret, at Egmont er frifundet for Spartas selv-stændige påstande.
Thi kendes for ret:
Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:
Sparta Atletik og Motion frifindes for den principale påstand 2 a og påstand 2 c, som ALT for damerne A/S (Egmont Magasiner A/S) har nedlagt.
Sparta Atletik og Motion forbydes ved markedsføring og salg af motionsløb og deltagelse heri at gøre brug af betegnelsen ALT for damerne, som sket i bilag 15, 17, 18, 19 og 20.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Sparta Atletik og Motion betale 100.000 kr. til ALT for damerne A/S (Egmont Magasiner A/S).
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.