For information on traffic offences which may be subject only to a fine, see factsheet 6.

If you are the victim of a crime, you can find full information about your rights here.

Criminal proceedings in brief

This section contains a brief outline of the steps involved in criminal proceedings.

Criminal proceedings are divided into three stages: Investigation, intermediate proceedings, and the main proceedings or trial (including appeals and enforcement).

• Investigation (Ermittlungsverfahren): The prosecuting authorities (either the public prosecutor or the police) will start an investigation if they suspect you of a criminal offence. The aim of the investigation is to establish whether or not the suspicion against you is justified. In order to conduct their investigation they may take a variety of measures, including searching your home. When the investigation is complete, the public prosecutor will decide whether to discontinue the proceedings on lack of suspicion or whether to charge you.
• Intermediate proceedings (Zwischenverfahren): In the intermediate proceedings a court assesses the charge and decides whether or not the prosecution should proceed. If the court believes that there is enough evidence to make a conviction likely, it will open the main proceedings.
• Main proceedings (Hauptverfahren): In the main proceedings, the court prepares and conducts the trial. The court tests the charge at an oral hearing on the basis of the evidence available (eyewitnesses, documents, etc.). You will also be given the opportunity to tell the court your version of events and to comment on the allegations. If you are found to have committed the offence, you will be convicted. If not, you will be acquitted. You can appeal against a judgment within certain time‑limits. In a full appeal (Berufsverfahren), the main proceedings are repeated before a higher court. In review proceedings (Revisionsverfahren), the judgment is checked only for legal defects.

There are variations on this. The main variations are summary proceedings (Strafbefehlsverfahren), discontinuation of proceedings (Einstellung des Verfahrens), and expedited proceedings (beschleunigtes Verfahren).

These factsheets contain details of the individual steps in criminal proceedings and of your rights. The information is for guidance only, and should not be considered a substitute for legal advice.

The European Commission’s role

Please note that the European Commission has no role in criminal proceedings in Member States and cannot assist you if you have a complaint.

Please click the following links to find the information you need.

1 – Notes

2 – Getting legal advice

3 – My rights during the investigation

• Questioning
• Identification procedure/body search
• Search/seizure/wiretapping
• Arrest
• Pre‑trial custody
• The charge

4 - My rights in court

5 - My rights after the trial

6 - Traffic offences

Related links

Code of Criminal Procedure

Indstilling (1)

Sagen kan indstilles i alle stadier af proceduren af enten anklagemyndigheden eller – efter at have rejst offentlig tiltale – af retten. Der findes mange forskellige muligheder for at indstille sagen. De vigtigste i praksis er følgende:

Sagen kan indstilles midlertidigt, f.eks. fordi du er fraværende i en længere periode. Sagen indstilles også, hvis efterforskningen ikke har givet tilstrækkelig anledning til at rejse tiltale. I dette tilfælde kan anklagemyndigheden imidlertid til enhver tid (indtil forældelse) genoptage efterforskningen, f.eks. hvis der dukker nye beviser op.

Sagen kan dog også indstilles endeligt. Dette er muligt i forbindelse med forseelser, som anses for mindre alvorlige, og hvor der ikke er nogen offentlig interesse i forfølgelsen. Indstillingen kan også gøres betinget af opfyldelsen af et krav, f.eks. betaling af et beløb, eller et påbud, f.eks. deltagelse i et trafikkursus.

Bødevedtagelse (2)

I forbindelse med forseelser kan anklagemyndigheden ved afslutningen af efterforskningen skriftligt bede retten om at udstede et bødeforlæg i stedet for at rejse tiltale. Hvis retten på grundlag af sagens akter finder beviserne tilstrækkelige, udsteder den bødeforlægget. Heri beskrives lovovertrædelsen kort, og der fastsættes en bestemt bøde. Hvis du ikke gør indsigelse mod bødevedtagelsen, har den samme virkning som en retskraftig dom.

De retlige følger, der kan fastsættes med en bødevedtagelse, er begrænsede. I de fleste tilfælde pålægges der som sanktion en bøde. Der kan også udstedes et kørselsforbud. Hvis du har en forsvarer, kan der også idømmes frihedsstraf, som dog ikke må overstige et år, og hvis fuldbyrdelse skal gøres betinget.

Gør du indsigelse, har du to muligheder:

Hvis der er fastsat en bøde, kan du begrænse indsigelsen til dagbødernes størrelse. Retten kan med dit og anklagemyndighedens samtykke træffe skriftlig afgørelse herom uden afholdelse af et retsmøde.

Hvis du ikke begrænser indsigelsen, afholdes et retsmøde. Du behøver ikke at møde personligt op, men kan være repræsenteret af en advokat. Vidner behøver heller ikke at møde personligt op. Protokollater fra vidneafhøringer må med dit samtykke oplæses, hvis du er til stede under retsmødet.

Til slut træffer retten afgørelse ved dom. Den er i den forbindelse ikke bundet af den straf, der er fastsat i bødevedtagelsen. Inden for den lovbestemte strafferamme kan den også idømme en højere straf.

Fremskyndet procedure (3)

I tilfælde, hvor omstændighederne i sagen er simple og beviserne klare, kan anklagemyndigheden også bede retten om en fremskyndet procedure. Sådanne procedurer gennemføres eksempelvis, hvis du ikke har bopæl i Tyskland, og man frygter, at du ikke vil møde op til et senere retsmøde.

Fremsætter anklagemyndigheden en sådan anmodning, vil retten straks eller inden for kort tid gennemføre en hovedforhandling mod dig. Det er i dette tilfælde – i modsætning til i forbindelse med en tiltale – ikke nødvendigt at afsige kendelse om indledning af hovedforhandlingen. Der er ingen mellemliggende procedure i forbindelse med den fremskyndede procedure.

I forbindelse med den fremskyndede procedure kan der på forenklede betingelser gives afslag på anmodninger om bevisførelse.

Desuden er størrelsen af den straf, der kan idømmes, begrænset. Retten kan kun idømme bøde eller frihedsstraf i op til et år. Du kan desuden få frakendt førerretten.

Beskikket forsvar (4)

Hvis du er mistænkt for at have begået en forbrydelse, i tilfælde af domfældelse kan forvente en frihedsstraf på over et år, er varetægtsfængslet eller af andre grunde ikke kan forsvare dig selv, er retten forpligtet til at udpege en forsvarer til dig, hvis du endnu ikke har en. I forbindelse med den fremskyndede procedure får du tildelt en beskikket forsvarer, hvis der kan forventes en frihedsstraf på seks måneder. Forpligtelsen til at beskikke en forsvarer består uanset dine økonomiske forhold.

Retten afgør, hvilken advokat du får som beskikket forsvarer. Den skal imidlertid give dig mulighed for, at du selv vælger en advokat som beskikket forsvarer og giver retten besked herom. Hvis du ikke udpeger en advokat, vælger retten en advokat til dig.

Det er kun muligt at skifte beskikket forsvarer i undtagelsestilfælde. Du kan dog bruge en anden advokat, som du selv har valgt; i disse tilfælde bliver forsvarerens beskikkelse så normalt tilbagekaldt. Du skal så selv betale for den valgte forsvarer, hvis omkostningerne ikke dækkes af staten i tilfælde af frifindelse.

Oplysninger vedrørende efterforskning/tiltale/domfældelse (5)

Hvilke oplysninger registreres?

Politiet registrerer oplysninger vedrørende efterforskninger i egne databaser.

Under en igangværende efterforskning og efter afslutningen heraf bliver oplysninger også registreret hos anklagemyndigheden. Desuden bliver oplysninger fra en efterforskning registreret i anklagemyndighedens centrale sagsregister. Der gælder bestemte sletningsfrister, som er reguleret i lovgivningen.

Endelige domme registreres i Forbundscentralregistret for straffesager. Registreringen kræver ikke dit samtykke. Dommene slettes efter en bestemt periode, hvis der ikke er registreret ny domfældelse. Perioden fastsættes på grundlag af dommens varighed.

Hvilke oplysninger indhentes hvornår under straffesagen?

Politiet og anklagemyndigheden har til enhver tid adgang til deres egne databaser. De har ikke selv adgang til Forbundscentralregistret. Til forberedelse af hovedforhandlingen vil retten bede om en registerudskrift.

Er oplysningerne af betydning under efterforskningen?

Hvis tidligere efterforskninger er registreret, skal anklagemyndigheden tage hensyn til denne omstændighed, f.eks. ved undersøgelse af muligheden for at indstille sagen efter §§ 153 og 153a i strafferetsplejeloven.

Er oplysningerne af betydning i forbindelse med domfældelsen?

Det fremgår af loven, at der under hovedforhandlingen kan henvises til tidligere domme, der er opført i Forbundscentralregistret. Såfremt der foreligger tidligere straffedomme, kan de indvirke negativt på strafudmålingen. De oplysninger, der kun er registreret hos anklagemyndigheden og politiet, må i tilfælde af en domfældelse ikke indgå i strafudmålingen.

Hvordan kan jeg finde ud af, hvilke oplysninger der er registreret om mig, og hvad kan jeg stille op over for registreringen af oplysningerne?

Du kan få at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig, ved at rette henvendelse til myndigheder, der registrerer dem.

Du kan bede den myndighed, der har registreret oplysningerne, om at slette dem. Hvis sletningen nægtes, kan du lade retten efterprøve denne afgørelse.

Yderligere oplysninger

Bestemmelser om Forbundscentralregistret findes i loven om Forbundscentralregistret, efterforskningsmyndighedens registrering af oplysninger er reguleret i §§ 483 ff. i strafferetsplejeloven, anklagemyndighedens centrale sagsregister er fastsat i § 492, stk. 1, i strafferetsplejeloven og præciseret i en bekendtgørelse, bestemmelser vedrørende politiregistrene findes i loven om Forbundskriminalpolitiet og i delstaternes forskellige politilove.

Retsmidler i forbindelse med efterforskningen (6)

Du har ret til at gøre indsigelse mod foranstaltninger i forbindelse med efterforskningen. Mulige retsmidler er klage (til tilsynsmyndigheden) eller indbringelse af sagen for retten.

Du kan klage over rettens afgørelse.

Hvis politi eller anklagemyndighed traf en foranstaltning uden retskendelse, kan du efterfølgende få foranstaltningen prøvet ved retten. Hvis du gør indsigelse mod en beslaglæggelse, forelægges sagen for en dommer, uden at du behøver at bede om det.

Sådan finder du en advokat

Hvis du får at vide, at du er under efterforskning på grund af mistanke om en lovovertrædelse, kan du bl.a. på internettet finde advokater, der er specialiseret i strafferet. Enhver advokat, der har bestalling i Tyskland, har ret til at optræde som forsvarsadvokat. Hvis sagen haster, fordi du risikerer anholdelse eller ransagning, kan du i de fleste regioner i Tyskland hele døgnet få fat på en forsvarsadvokat via en forsvarsadvokatvagt. Hvis kriterier som kendskab til fremmedsprog eller lokal forankring er vigtige, kan du konsultere Arbeitsgemeinschaft Strafrecht des Deutschen Anwaltvereins' fortegnelse over forsvarsadvokater eller de regionale advokatsammenslutningers advokatfortegnelse. Siden den 1. januar 2010 er der på regionalt plan blevet udarbejdet fortegnelser over advokater, der er villige til at fungere som beskikket forsvarer. Hvor og hvordan disse fortegnelser er tilgængelige, kan du få at vide via de lokale advokatsammenslutninger (bl.a. også her).

Hvis du er anholdt eller varetægtsfængslet, har du ikke adgang til disse informationsmuligheder. Politiet er forpligtet til på din anmodning at udlevere en advokatfortegnelse eller en telefonbog til dig. Hos politiet kender man også advokatvagten. Hvis politiet ikke giver dig mulighed for at få kontakt til en advokat, bør du absolut underrette retten om dette, når du bliver fremstillet for den. Retterne råder ligeledes over fortegnelser over advokater, der er villige til at fungere som beskikket forsvarer.

Betaling for advokatbistand

Staten skal betale for advokatbistanden, hvis du frifindes. Hvis sagen bliver indstillet i forbindelse med efterforskningen, eller hvis du dømmes, skal du selv betale omkostningerne.

Også selv om du kun har en beskeden eller slet ingen indkomst, yder staten dig principielt ingen økonomisk bistand i forbindelse med straffesagen. Kun til den første rådgivningssamtale kan du ansøge om retshjælp hos den kompetente byret på dit bopælssted.

Der gælder særlige forhold omkring betalingen i forbindelse med beskikket forsvar. I den forbindelse betales din advokat i første omgang af staten, men advokatens lovbestemte salær som beskikket forsvarer er lavere end det salær, som advokaten kan kræve, hvis han ikke optræder som beskikket forsvarer. Du skal være opmærksom på, at du bliver afkrævet omkostningerne til den beskikkede forsvarer efter sagens afslutning i tilfælde af en domfældelse. Du skal således om muligt betale advokatomkostningerne tilbage til staten og derudover godtgøre advokaten de omkostninger, denne kunne have krævet, hvis vedkommende ikke havde været beskikket.

Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

De retshåndhævende myndigheder (anklagemyndighed eller politi) indleder en efterforskning mod dig, hvis der er en konkret mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse. Under efterforskningen skal det afklares, om mistanken mod dig er begrundet eller ej. Derfor skal det også undersøges, om der foreligger formildende omstændigheder. Hvis anklagemyndigheden anser mistanken for begrundet, rejser den tiltale (eller beder om bødevedtagelse).

Politi og anklagemyndighed kan anvende forskellige efterretningsmidler. Hvilken foranstaltning der anvendes på hvilket tidspunkt, afhænger af det konkrete tilfælde. Du kan f.eks. blive anholdt straks efter et strafbart forhold. Efter anholdelsen kan der ske varetægtsfængsling.

Efterforskningsmidler, der er til skade for dig, kan du – også efterfølgende – indbringe for retten.

Der foretages eventuelt også søgning på oplysninger vedrørende tidligere efterforskninger og domfældelser. Nærmere oplysninger i denne forbindelse findes her.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Under hele efterforskningen har du ret til at få bistand fra en advokat. Oplysninger om, hvordan du finder og betaler for advokatbistand, finder du her. Hvis du ikke behersker tysk, skal du på anmodning have beskikket en tolk til samtalerne med din forsvarer.

Du har ikke ret til at se sagens akter. Du kan dog få oplysninger fra sagsakterne, hvis det ikke vil bringe efterforskningen i fare eller være i strid med tredjemands rettigheder. Efter efterforskningens afslutning skal din forsvarer have adgang til sagens akter. Inden da er dette kun muligt, hvis det ikke vil bringe undersøgelsens formål i fare.

Oplysninger vedrørende dine rettigheder, hvis et af følgende efterforskningsmidler anvendes over for dig, findes i disse underblade:

• Afhøring af tiltalte (1)
• Identitetsundersøgelse/fysisk undersøgelse (2)
• Ransagning/beslaglæggelse/aflytning (3)
• Anholdelse (4)
• Varetægtsfængsling (5)
• Tiltale (6)

Hvad gælder der under efterforskningen, hvis jeg er statsborger i et andet land?

Under en igangværende efterforskning har du generelt lov til at forlade Tyskland. Situationen er kun anderledes, hvis du er anholdt, eller du i tilfælde af, at fuldbyrdelsen af en fængslingskendelse er blevet udsat, f.eks. har fået pålagt ikke at forlade det sted, hvor du bor, uden rettens tilladelse.

Hvis du ved, at der er indledt en efterforskning mod dig, bør du sikre, at anklagemyndigheden og retten kan få fat på dig pr. post.

Du kan på ethvert tidspunkt under efterforskningen henvende dig til dit hjemlands konsulat.

Afhøring af tiltalte (1)

Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, vil politi eller anklagemyndighed afhøre dig om anklagen for at give dig mulighed for at forklare dig. I visse tilfælde kan du på anklagemyndighedens anmodning blive afhørt af en dommer.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver indkaldt til afhøring?

Hvis du bliver indkaldt til afhøring af anklagemyndigheden eller en ret, skal du møde op. Hvis du ikke møder op, kan du tvangsfremstilles. Du behøver ikke at efterkomme en indkaldelse fra politiet til afhøring.

Hvad får jeg at vide inden afhøringen?

Inden afhøringen påbegyndes, skal du oplyses om, hvilken lovovertrædelse du er mistænkt for, og hvilke straffebestemmelser du angiveligt har overtrådt. Derudover skal du også informeres om, at du har ret til at forholde dig tavs, at du allerede inden afhøringen kan stille spørgsmål til en forsvarer, og at du kan bede om bevisførelse til støtte for dig.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du ikke behersker tysk tilstrækkeligt, anvendes en tolk; dette koster dig ikke noget. Tolken er til stede under hele afhøringen og oversætter spørgsmålene, dine svar og den skriftlige afhøringsprotokol.

Kan jeg tale med en advokat?

Som mistænkt har du på ethvert tidspunkt og også inden afhøringen ret til at tale med en forsvarer alene eller under tilstedeværelse af en tolk. Når du afhøres af anklagemyndigheden eller en dommer, må din forsvarer være til stede, men ikke i forbindelse med en afhøring hos politiet.

Vil jeg blive bedt om at give oplysninger? Bør jeg giver oplysninger?

Senest inden afslutningen af efterforskningen skal politiet eller anklagemyndigheden afhøre dig, medmindre sagen bliver indstillet. I simple sager kan spørgsmålene også være skriftlige.

Ved afhøringen (også hvis den foregår skriftligt) er du forpligtet til at give personoplysninger, bl.a. for-, efter- og fødenavn, fødselssted og ‑dato, civilstand, erhverv, bopæl og nationalitet.

Du er dog ikke forpligtet til at udtale dig om sigtelsen og give oplysninger i sagen. Om og i hvilket omfang du udtaler dig, bestemmer du selv – eventuelt efter samråd med din forsvarer.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Alt, hvad du siger under afhøringen, bliver nedskrevet. Hvis du siger noget, der kan være til skade for dig selv, får den ret, der efter tiltalerejsning skal dømme lovovertrædelsen, også kendskab hertil. Selv hvis du skulle forholde dig tavs eller trække dine udtalelser tilbage, kan retten lade dine tidligere udtalelser indgå i vurderingen.

Vil man under afhøringen give mig oplysninger om resultaterne af efterforskningen?

Den retshåndhævende myndighed kan frit bestemme, hvad den fortæller dig om resultaterne af efterforskningen. Det er dog ikke tilladt at give dig vildledende oplysninger.

Hvilke metoder må ikke anvendes?

Du må under afhøringen ikke mishandles eller på anden måde påvirkes fysisk. Man må hverken true dig eller stille dig en ulovlig fordel i udsigt. Udtalelser, der er fremsat i strid med disse forbud, må ikke anvendes, heller ikke hvis du går med til det.

Yderligere oplysninger

Bestemmelserne om afhøring findes i §§ 136, 136 a og 163 a i strafferetsplejeloven.

Identitetsundersøgelse/fysisk undersøgelse/blodprøvetagning osv. (2)

Oplysninger om retsmidler i forbindelse med disse foranstaltninger findes her.

Hvad forstås der ved identitetsundersøgelse? Hvornår foretages den?

En identitetsundersøgelse omfatter først og fremmest identifikationsforanstaltninger, som anvendes til at bevise din skyld eller uskyld i en verserende straffesag. Til dette formål må der tages fotos og registreres finger- eller håndfladeaftryk eller særlige fysiske træk, f.eks. tatoveringer.

Identitetsundersøgelsen i forbindelse med straffesagen må pålægges af retten, anklagemyndigheden og politiet. Den foretages normalt af politiet.

Identitetsundersøgelsen må gennemføres med tvangsmidler. Politiet kan f.eks. fastholde dig og strække dine arme og fingre for at tage fingeraftryk af dig.

Kan der også foretages en identitetsundersøgelse, hvis den ikke er nødvendig på nuværende tidspunkt (f.eks. fordi det allerede er klart, at jeg er gerningsmanden)?

Der kan også foretages en identitetsundersøgelse med henblik på fremtidige straffesager; i det tilfælde tjener den ikke som bevis i den aktuelle straffesag, men foretages forebyggende for at sikre identifikationskendetegn til opklaringen af andre, fremtidige straffesager. Der skal derfor være holdepunkter for, at det kan forventes, at der også i fremtiden vil blive ført straffesager mod dig.

Kan der foretages kropsvisitering?

For at fastslå faktiske omstændigheder, der er af betydning for en straffesag som beviser, kan det bestemmes, at der skal foretages en fysisk undersøgelse af dig.

I forbindelse med en simpel fysisk undersøgelse, som foretages af politiet, undersøges din krops beskaffenhed, eller om der er fremmelegemer i dine naturlige kropsåbninger. Hvis undersøgelsen kan krænke din blufærdighed, foretages den af en person af samme køn eller af en mandlig eller kvindelig læge. Du skal inden undersøgelsen have oplyst, at du på forlangende må medtage en person, du har tillid til, og at du i tilfælde af en berettiget interesse har ret til at vælge kønnet på den person, der foretager undersøgelsen. Du skal acceptere at blive undersøgt, men må ikke tvinges til at deltage aktivt i den.

Må man tage prøver af blod eller andre kropsvæsker eller dna-prøver (f.eks. i hår eller spyt) fra mig?

Man må også tage prøver af blod eller andre kropsvæsker fra dig, f.eks. for at påvise alkohol i blodet eller til en molekylærgenetisk undersøgelse for at sammenholde din dna-profil med spor fra gerningsstedet. Disse indgreb må kun foretages af en læge, men ikke af politiet. De udtagne prøver skal tilintetgøres, når der ikke længere er behov for dem til straffesagen. Det er dog tilladt at gemme din dna-profil i en database, hvis der er grund til at antage, at der også i fremtiden vil blive ført straffesager mod dig for en lovovertrædelse af væsentlig betydning.

Hvis du ikke indvilger i den fysiske undersøgelse eller dna-analysen, skal den pålægges af retten. I uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, har anklagemyndighed og politi også beføjelse til at træffe beslutning herom. Undersøgelseskendelsen kan også gennemføres med tvangsmidler.

Yderligere oplysninger

Identitetsundersøgelsen er reguleret i § 81b, den fysiske undersøgelse og blodprøvetagningen i §§ 81a og 81d og dna-analysen i §§ 81e, 81f og 81g i strafferetsplejeloven.

Ransagning/beslaglæggelse/aflytning (3)

Oplysninger om retsmidler i forbindelse med disse foranstaltninger findes her.

Kan min bolig, mine forretningslokaler eller min bil m.v. blive ransaget?

Hvis du er mistænkt for en lovovertrædelse, har anklagemyndigheden og politiet lov til at ransage din bolig og andre lokaler og også din bil, hvis der formodes at være beviser dér, eller du skal anholdes.

Principielt skal retten afsige kendelse om ransagningen. I uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, har anklagemyndighed og politi også lov til selv at træffe beslutning herom.

Du har lov til at være til stede under ransagningen. Du kan også give din forsvarer lov til at være til stede. Hvis der ikke er nogen dommer eller offentlig anklager til stede under ransagningen, bør om muligt to kommunale embedsmænd være til stede. Du kan dog give afkald på deres tilstedeværelse. Efter afslutningen af ransagningen skal du på anmodning have udleveret et dokument, som angiver grunden til ransagningen og den lovovertrædelse, du er mistænkt for.

Må ting, der tilhører mig, beslaglægges?

De retshåndhævende myndigheder kan beslaglægge genstande, hvis de er af betydning som beviser. Hvis du ikke frivilligt udleverer genstandene, kan disse beslaglægges. Beslaglæggelsen kræver principielt en retskendelse. I uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, kan anklagemyndighed og politi også træffe beslutning herom. Du kan på ethvert tidspunkt forelægge beslutningen for retten, dvs. også efter afslutningen af ransagningen.

Hvis der beslaglægges ting under en ransagning, skal du på anmodning have udleveret en fortegnelse over disse genstande.

Må mit kørekort også beslaglægges?

Du kan (udelukkende af retten) få inddraget førerretten midlertidigt, hvis tvingende grunde taler for, at retten i en efterfølgende dom vil frakende dig førerretten på grund af en færdselsovertrædelse. Dette er normalt tilfældet, hvis du har begået en lovovertrædelse som følge af kørsel med et motorkøretøj og derved har vist, at du er uegnet til at føre motorkøretøj. Rettens foreløbige inddragelse af førerretten virker som bekræftelse på rettens beslaglæggelse af kørekortet. Politiet eller anklagemyndigheden må i uopsættelige tilfælde beslaglægge dit kørekort, hvis tvingende grunde taler for, at du får frakendt førerretten.

Må jeg aflyttes?

Din telekommunikation (f.eks. via telefon) og de samtaler, du fører i din bolig, må overvåges og registreres under overholdelse af strenge betingelser; dette forudsætter dog en mistanke om alvorlige eller særlig alvorlige lovovertrædelser. Begge foranstaltninger kræver en retskendelse. Anklagemyndigheden kan også i uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, træffe beslutning om overvågningen af telekommunikationen. Du skal efterfølgende underrettes om overvågningsforanstaltningerne.

Yderligere oplysninger

Ransagning og beslaglæggelse er reguleret i §§ 102 ff. og 94 ff., den foreløbige inddragelse af førerretten (beslaglæggelse af kørekortet) i § 111a og aflytning i §§ 100a ff. i strafferetsplejeloven.

Anholdelse (4)

Anklagemyndigheden og politiet kan anholde dig foreløbigt, hvis du efter en lovovertrædelse pågribes på gerningsstedet eller forfølges og mistænkes for at ville flygte. Anklagemyndigheden og politiet må også anholde dig foreløbigt i uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, hvis betingelserne for en fængslingskendelse foreligger. Dette er tilfældet, hvis du er stærkt mistænkt for en lovovertrædelse, og der foreligger en bestemt fængslingsgrund. Fængslingskendelsen kan allerede foreligge ved anholdelsen eller skal på anklagemyndighedens anmodning udstedes af en dommer.

Der kan også ske anholdelse, når forskellige efterforskningsmidler skal gennemtvinges, f.eks. en afhøring eller en fysisk undersøgelse.

Hvis jeg bliver anholdt, får jeg så at vide hvorfor?

Ja, under alle omstændigheder. Hvis der er udstedt en fængslingskendelse mod dig, skal du have udleveret en kopi heraf ved anholdelsen.

Hvor længe må jeg tilbageholdes?

Hvis grunden til anholdelsen er en fængslingskendelse, der allerede er udstedt, eller der skal anmodes om, gælder disse tidsfrister.

Hvis du er blevet anholdt for at gennemtvinge efterforskningsmidler, skal disse gennemføres uden større forsinkelser, og du skal efterfølgende løslades. Den tilladte varighed afhænger af det konkrete tilfælde. En anholdelse må dog aldrig vare længere end til afslutningen på den dag, der følger efter anholdelsesdagen.

Viser det sig efter anholdelsen, at du endnu ikke har afsonet en frihedsstraf, du er blevet idømt, kan du fængsles i forbindelse med anholdelsen.

Må jeg tage kontakt til nogen?

Hvis du er blevet anholdt, har du på ethvert tidspunkt ret til at stille spørgsmål til en forsvarer, som du selv vælger. Du kan underrette en pårørende eller en person, du har tillid til, hvis det ikke vil bringe undersøgelsens formål i fare. Du kan også kræve at underrette dit hjemlands konsulat og give dette oplysninger.

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Du har ret til at kræve at blive undersøgt af en læge efter eget valg.

Hvad er en europæisk arrestordre, og hvordan skal jeg forhold mig i den forbindelse?

En europæisk arrestordre anvendes i forbindelse med anholdelse og overførsel af en person, der er eftersøgt i hele EU, med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. Hvis der er udstedt en europæisk arrestordre mod dig, kan du derfor anholdes i én medlemsstat og overføres til den udstedende medlemsstat.

Efter anholdelsen i Tyskland på grundlag af en europæisk arrestordre bliver du først afhørt af den nærmeste byret om dine personlige forhold og eventuelle indsigelser mod udleveringen. Oberlandesgericht træffer afgørelse om dine indsigelser.

Du har på et hvilket som helst tidspunkt under sagen ret til bistand.

Hvis du er indforstået med udleveringen, gennemføres denne øjeblikkeligt (såkaldt forenklet udleveringsprocedure). Du bliver endvidere informeret om muligheden for at give afkald på anvendelse af specialitetsreglen. Hvis du gør dette, kan du i den udstedende stat også retsforfølges for andre straffesager, der er rejst mod dig dér, og som ikke er omfattet af den europæiske arrestordre. Samtykket til den forenklede udleveringsprocedure og/eller afkaldet på anvendelse af specialitetsreglen er uigenkaldeligt.

Hvis du ikke giver dit samtykke, afsiger Oberlandesgericht inden 60 dage endelig afgørelse om udleveringen. Der kan ikke gøres indsigelse med denne afgørelse.

Nærmere oplysninger findes her og her.

Varetægtsfængsling (5)

Hvornår skal fængslingskendelsen forkyndes over for mig?

Hvis du blev anholdt på grundlag af en fængslingskendelse, skal du have udleveret fængslingskendelsen ved anholdelsen. Hvis du blev foreløbigt anholdt, skal du senest dagen efter anholdelsen fremstilles for retten. Udsteder retten en fængslingskendelse mod dig, forkynder den denne for dig. Udsteder retten ingen fængslingskendelse, skal du løslades.

Hvornår bliver jeg varetægtsfængslet?

Der kan afsiges kendelse om varetægtsfængsling, hvis du er stærkt mistænkt for en lovovertrædelse, og der foreligger en fængslingsgrund. Fængslingsgrunde kan være særlig alvorlige lovovertrædelser, flugt, flugtfare, gentagelsesfare og fare for, at du forhindrer efterforskningen af lovovertrædelsen, f.eks. ved at tilintetgøre beviser eller forsøge at påvirke vidner. Der kan antages at foreligge flugtfare, hvis du hverken har fast bopæl, fast arbejde eller nære sociale relationer.

Hvad kan jeg stille op over for en varetægtsfængslingskendelse?

Du kan indbringe kendelsen om varetægtsfængsling for en højere ret. I stedet for dette kan du også bede om en fængslingsprøvelse, som foretages af den ret, der har udstedt fængslingskendelsen. Ud over anmodningen om fængslingsprøvelse kan der imidlertid ikke indgives klage.

Hvor længe skal jeg være varetægtsfængslet?

Varetægtsfængslingen kan vare indtil straffesagens afslutning. Den afsluttes tidligere, hvis fængslingskendelsen ophæves, eller afsoningen af varetægtsfængslingen suspenderes. Suspensionen af varetægtsfængslingen kan bl.a. knyttes til den betingelse, at du betaler et beløb som sikkerhedsstillelse eller regelmæssigt melder dig hos politiet.

Efter seks måneder må varetægtsfængslingen kun opretholdes på bestemte betingelser, der skal undersøges af anklagemyndigheden og retten på eget initiativ (særlig vanskelighed eller særlig omfattende efterforskning eller en anden vigtig grund).

Hvad får jeg at vide, hvis jeg bliver anholdt?

Hvis du bliver anholdt, skal du på et sprog, du forstår, informeres om, at du

• straks, og senest dagen efter pågribelsen, skal fremstilles for retten
• har ret til at udtale dig om sigtelsen og ikke give oplysninger i sagen
• har ret til at bede om bevisførelse til støtte for dig og ikke give oplysninger i sagen
• på ethvert tidspunkt, også allerede inden afhøringen, kan stille spørgsmål til en forsvarer, som du selv vælger
• har ret til at kræve at blive undersøgt af en læge efter eget valg og
• kan underrette en pårørende eller en person, du har tillid til, hvis det ikke vil bringe undersøgelsens formål i fare.

Du skal informeres om, at du kan kræve at få gratis tolkebistand og underrette dit hjemlands konsulat, som du også kan give oplysninger. Derudover skal du under rettens afhøring gøres opmærksom på belastende omstændigheder. Du skal have lejlighed til at imødegå grundlaget for mistanken og varetægtsfængslingen og fremhæve de forhold, der taler til din fordel. Endelig skal du informeres om din ret til kære af fængslingskendelsen og fængslingsprøvelse.

Kan jeg under fængslingen få besøg, modtage post, gå i mit eget tøj osv.?

Der er principielt mulighed for at få besøg og modtage post under varetægtsfængslingen. Der kan dog fastsættes begrænsninger. Således kan det eksempelvis bestemmes, at der skal gives tilladelse til besøg og telekommunikation. Det kan bestemmes, at besøg, telekommunikation samt breve og pakker skal overvåges, eller at overdragelsen af genstande under besøg kræver tilladelse. Du kan klage over dette. Skriftlig og mundtlig korrespondance med din forsvarer er derimod principielt tilladt uden begrænsninger. Endvidere gælder der i de enkelte delstater forskellige love vedrørende gennemførelse af varetægtsfængsling.

Tiltale (6)

Giver efterforskningen mod dig tilstrækkelig anledning til at indlede offentlig retsforfølgning, rejser anklagemyndigheden tiltale eller beder den kompetente ret om en bødevedtagelse. I modsat fald indstiller den sagen. I anklageskriftet sammenfatter anklagemyndigheden, hvilken lovovertrædelse du er tiltalt for, hvilken straffebestemmelse du angiveligt har overtrådt, og hvilke beviser der foreligger.

Hvad betyder det, hvis retten rejser tiltale mod mig?

Retten undersøger i en mellemliggende procedure, om den vil indlede hovedforhandlingen. I den forbindelse fremsender den anklageskriftet til dig. Samtidig opfordrer den dig til inden for en bestemt frist at meddele, om der kan føres beviser til støtte for dig, eller om du ønsker at gøre indsigelse mod indledningen af hovedforhandlingen.

Under den fremskyndede procedure behandles tiltalen anderledes; nærmere oplysninger herom findes her.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke forstår anklageskriftet, fordi jeg ikke behersker tysk?

Hvis du modtager et anklageskrift på et sprog, du ikke forstår, kan du få det oversat gratis og fremsendt igen.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mener, at anklageskriftet er forkert?

Inden for den frist, som retten har fastsat, kan du meddele, af hvilke grunde du finder anklageskriftet forkert. Du kan også bede om, at der føres beviser, som efter din opfattelse er til støtte for dig.

Kan retten også afvise anklageskriftet?

Hvis retten mener, at du formentlig ikke bliver dømt på grundlag af anklageskriftet, f.eks. fordi den ikke finder beviserne tilstrækkelige, afviser den at indlede hovedforhandlingen. Anklagemyndigheden kan straks protestere mod denne afgørelse.

Kan tiltalen ændres inden hovedforhandlingen?

Så længe retten endnu ikke har indledt hovedforhandlingen, kan anklagemyndigheden trække tiltalen tilbage og ændre den. Nye beviser kan fremlægges under hele straffesagen.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i en anden medlemsstat?

En tiltale i en anden medlemsstat hindrer ikke tiltale i Tyskland. Kun en domfældelse for samme lovovertrædelse hindrer ny retsforfølgning.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig, og om de beviser, der fremlægges mod mig?

Anklagemyndigheden nævner i anklageskriftet de beviser, der ligger til grund for tiltalen. Senest efter afslutningen af efterforskningen og inden tiltalerejsningen har din forsvarer mulighed for at gennemse sagens akter. Du kan selv få oplysninger og enkelte kopier af sagsakterne.

Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten, og retten afgør i en mellemliggende procedure, om der skal rejses tiltale, dvs. gennemføres en retssag, eller ej.

Hvis retten antager sagen, indledes der med en hovedforhandling. Hovedforhandlingen kan finde sted over en eller flere dage. Der er også mulighed for at behandle tiltalen i en fremskyndet procedure, hvor der gælder særlige regler.

Hvordan forløber hovedforhandlingen?

Først konstateres det, hvem der er til stede (anklagemyndighed, du og eventuelt din forsvarer, vidner, eksperter). Derefter skal vidnerne vente uden for retssalen.

Du bliver spurgt om dine personlige data. Du skal oplyse navn, adresse, fødselssted og -dato, nationalitet, civilstand og erhverv. Du behøver ikke at oplyse, hvor meget du tjener.

Derpå oplæses anklageskriftet.

Du får lejlighed til at udtale dig om anklagepunkterne. Dette behøver du ikke at gøre, du kan også forholde dig tavs. Din tavshed må ikke give retten anledning til at drage konklusioner til skade for dig. Derefter føres beviserne, dvs. vidner og eksperter afhøres, og/eller dokumenter oplæses.

Til sidst vurderer anklagemyndigheden og – hvis du har en sådan – din forsvarer efter hinanden resultatet af bevisførelsen og nedlægger påstand om domfældelse eller frifindelse.

Du får det sidste ord.

Retten afsiger dommen og begrunder den.

Hvor vil hovedforhandlingen blive afholdt?

Hovedforhandlingen afholdes dér, hvor anklagemyndigheden rejser tiltale; der findes lovbestemmelser i denne forbindelse. Ofte afholdes hovedforhandlingen ved retten på det sted, hvor lovovertrædelsen blev begået.

Om hovedforhandlingen gennemføres ved by- eller landsretten eller Oberlandesgericht, afhænger af, hvilken straf der kan forventes for lovovertrædelsen. Kan der som straf kun forventes bøde eller frihedsstraf på op til to år, behandles sagen af en dommer ved byretten. Kan der forventes en frihedsstraf på over 2-4 år behandles sagen af tre dommere ved byretten bestående af en juridisk dommer og to lægdommere (domsmænd). Forventes en frihedsstraf på over fire år behandles sagen af landsretten med to eller tre juridiske dommere og to lægdommere. I sager vedrørende statens sikkerhed har Oberlandesgericht kompetence med tre juridiske dommere.

Er hovedforhandlingen offentlig?

Hovedforhandlingen er offentlig. Offentligheden udelukkes kun i undtagelsestilfælde, f.eks. for at beskytte vidner.

Kan anklageskriftet ændres under hovedforhandlingen?

Der kan foretages mindre ændringer af punkterne i anklageskriftet på grundlag af en henvisning fra retten. Nye anklagepunkter kan under hovedforhandlingen kun rejses i form af et tillægsanklageskrift. En sådan udvidelse af anklagepunkterne behandles imidlertid kun med dit og rettens samtykke.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i nogle eller alle anklagepunkter under hovedforhandlingen?

En tilståelse afslutter ikke sagen. Det kan dog forekomme, at retten undlader at inddrage visse beviser, fordi den finder din tilståelse troværdig, f.eks. fordi den underbygges af allerede fremlagte beviser. Retten har lov til at nedsætte straffen i forbindelse med en tilståelse. Under visse omstændigheder kan din tilståelse omfattes af en såkaldt aftale. Denne aftale vedrører kun strafudmålingen, men ikke, om du kendes skyldig eller ej.

Hvilke rettigheder har jeg under hovedforhandlingen?

Du skal principielt være til stede under hovedforhandlingen. Hvis du ikke er fritaget for forpligtelsen til at være til stede og alligevel ikke møder op, suspenderes hovedforhandlingen, og der kan udstedes en fængslingskendelse mod dig. En undtagelse gælder i forbindelse med en hovedforhandling i bødevedtagelsessager.

Hvis du ikke behersker sproget tilstrækkeligt, indkalder retten en tolk, som under hovedforhandlingen gengiver alle væsentlige forløb og udtalelser.

Du har lov til at lade dig forsvare af en advokat. I visse tilfælde skal du lade dig forsvare af en advokat. Hvis du i disse tilfælde ikke vælger en advokat, tildeler retten dig en beskikket forsvarer.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Efter bevisførelsen kan du udtale dig om den. Du kan protestere mod, at der føres og anvendes beviser, som du finder uretmæssige.

Du kan anmode om, at der foretages yderligere bevisførelse. Du kan også selv fremlægge beviser, men har ikke samme beføjelser som politiet. Du må f.eks. ikke aflytte telefoner og fremlægge optagelser som bevis.

Du kan få vidner til at fortælle det, de har bemærket, og kan også medbringe vidnerne i retten. Du skal imidlertid tænke på, at vidner har pligt til at tale sandt i retten.

Vidner udspørges først af retten og anklagemyndigheden. Derefter må din advokat og du stille spørgsmål til vidnerne.

Normalt oplæses en udskrift af strafferegistret. Hvis du allerede er dømt for en lovovertrædelse, som ligner den, der behandles nu, kan den tidligere dom også oplæses. Tidligere domfældelser i andre medlemsstater er ikke indeholdt i registret. Men hvis retten på anden måde har fået kendskab til tidligere domme, kan den også tage hensyn til sådanne oplysninger under hovedforhandlingen.

Hvad sker der ved hovedforhandlingens afslutning?

Hovedforhandlingen kan afsluttes med en dom eller en indstilling.

I de fleste tilfælde afsluttes hovedforhandlingen med en dom. Alt efter bevisets stilling kan retten dømme eller frifinde dig. De mulige straffe er bøde og frihedsstraf. Desuden kan der i visse tilfælde, der er fastsat i loven, idømmes en foranstaltning, f.eks. anbringelse i en psykiatrisk institution eller en afvænningsinstitution eller i form af forvaringsstraf. Dette omfatter også frakendelse af førerretten. Som såkaldt tillægsstraf kan retten idømme et kørselsforbud.

En bøde idømmes som et bestemt antal dagbøder (f.eks. 50 dagbøder på hver 15 EUR). En dagbod udgør altid en tredivtedel af den månedlige indkomst. En bøde kan også "arbejdes af". Hvis du ikke betaler bøden eller ikke "arbejder den af", frihedsberøves du én dag for hver dagbøde. I forbindelse med en bøde på op til 180 dagbøder kan straffen under visse betingelser også gøres betinget. Du får i det tilfælde tildelt en advarsel og skal kun betale bøden, hvis du efter dommen igen begår en lovovertrædelse eller ikke overholder pålagte vilkår.

Frihedsstraffe på op til to år kan gøres betingede. Hvis du ikke holder dig straffri, kan straffen fuldbyrdes.

Ved siden af straf kan der idømmes foranstaltninger og tillægsstraffe.

Hvilken rolle har offeret under hovedforhandlingen?

I de fleste tilfælde er offeret et vigtigt vidne og afhøres som sådant.

Offeret for visse strafbare handler kan også deltage aktivt i hovedforhandlingen, hvis offeret har ret til at anlægge et civilt søgsmål. Som civil part har offeret lov til selv eller via sin advokat - hvis offeret gør brug af advokatbistand at stille spørgsmål og indgive anmodninger om bevisførelse. Ved hovedforhandlingens afslutning må offeret eller ofrets advokat afgive et afsluttende indlæg med en begæring vedrørende straffen.

Yderligere oplysninger

Hovedforhandlingen er reguleret i strafferetsplejeloven og loven om domstolenes ordning.

Kan jeg anke dommen?

Du eller din advokat kan umiddelbart efter dommens afsigelse meddele, at du ønsker at anke den. Du kan også anke den inden en uge efter dommens afsigelse. Du kan indgive anken skriftligt eller meddele den til rettens kontor. Også hvis der forud for dommen er indgået en aftale, kan du iværksætte anke.

Anken kan vedrøre selve domfældelsen eller kun straffens størrelse.

Hvis du indgiver anke, står det dig frit, om du ønsker at begrunde denne.

En revisionsanke skal begrundes senest en måned efter modtagelsen af den skriftlige begrundelse for dommen. I den forbindelse har du brug for en advokat, da du ikke selv må begrunde revisionsanken.

Hvad sker der, hvis jeg anker dommen?

Hvis du anker dommen, bliver den i første omgang ikke endelig og ikke fuldbyrdet. Dvs. at du ikke umiddelbart skal betale en idømt bøde eller påbegynde afsoning. Du bliver dog heller ikke løsladt, hvis du er varetægtsfængslet. For at du kan blive løsladt fra varetægtsfængslet, skal retten ophæve varetægtsfængslingskendelsen eller suspendere afsoningen af varetægtsfængslingen.

Der findes ingen konkrete tidsfrister for, hvornår ankesagen afgøres. Der gælder imidlertid det generelle krav om hurtighed, dvs. kravet om at behandle straffesagen så hurtigt som muligt.

I forbindelse med en anke gennemføres hovedforhandlingen på ny ved den nu kompetente landsret. Ankedomstolen afgør selv, hvilke beviser den finder væsentlige. Det kan være de samme som ved den ret, der traf afgørelse i første instans. Men det kan også være andre. Du kan også selv indgive anmodning om ny bevisførelse.

Under revisionsankesagen fremlægges ingen nye beviser. Det efterprøves kun, om den foreliggende dom og proceduren indeholder retlige fejl.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor anken behandles?

Behandlingen af ankesagen i landsretten forløber efter samme mønster som behandlingen i byretten. Retten afsiger en selvstændig dom. Det forholder sig kun anderledes, hvis du begrænser anken til kun at omfatte strafudmålingen. I det tilfælde optager retten kun beviser, der er væsentlige for at fastsætte straffen, f.eks. vedrørende dine motiver eller personlige forhold.

Der kan også træffes afgørelse om revisionsanken uden mundtlig forhandling.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min anke?

Hvis du får medhold i anken, bliver du ved ankesagens afslutning frifundet eller idømt en lavere straf. Hvis du ikke bliver frifundet, kan du iværksætte revisionsanke af ankedommen.

Hvis du får medhold i revisionsanken, er der to muligheder: For det første kan revisionsankeinstansen på visse betingelser træffe en ny afgørelse, f.eks. frifinde dig. I visse tilfælde skal revisionsankeinstansen imidlertid ophæve den dom, som din revisionsanke vedrører, og hjemvise sagen til den lavere instans.

En ophævet dom må ikke opføres i strafferegistret.

En dom er endelig, når ingen af parterne – hverken du eller anklagemyndigheden eller en eventuel civil part – har indgivet anke inden for den fastsatte frist.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Som EU-borger kan du kun vanskeligt udvises eller udsendes fra Tyskland. De nærmere bestemmelser er reguleret i loven om unionsborgeres ret til fri bevægelighed. Hvis du er bekymret for at blive udsendt, kan du tale med en advokat.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Du må principielt ikke dømmes to gange for den samme lovovertrædelse. Om domfældelsen faktisk vedrører den samme lovovertrædelse, er et kompliceret juridisk afgrænsningsspørgsmål.

Hvordan behandles overtrædelser af færdselsloven?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven, f.eks. en hastighedsoverskridelse, forfølges af den administrative myndighed. Der er ikke tale om egentlige lovovertrædelser, men administrative forseelser. I forbindelse med særlig grove overtrædelser af færdselsloven, navnlig når andre bringes i fare eller kommer til skade, er der derimod i de fleste tilfælde tale om en lovovertrædelse.

Efterforskningen vedrørende mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven gennemføres af den administrative myndighed. Du kan under behandlingen skriftligt redegøre for din opfattelse af sagen. I forbindelse med bagatelovertrædelser (f.eks. parkeringsforseelser) får du i første omgang en advarsel og tilbydes at betale bødeafgift på op til 35 EUR. Hvis du betaler, er sagen dermed afsluttet; hvis du ikke betaler, og den administrative myndighed finder dig skyldig, kan der udstedes et bødeforlæg mod dig, hvorved du pålægges at betale en bøde. I forbindelse med bødesagen kan der også idømmes et kørselsforbud. Bødens størrelse og kørselsforbuddets varighed er med hensyn til færdselsforseelser fastsat i et katalog.

Du kan gøre indsigelse mod bødeforlægget. Sagen overgives derpå via anklagemyndigheden til retten. Her gennemføres principielt en hovedforhandling, som beskrevet i Faktablad 4. Retten kan imidlertid også træffe afgørelse ved kendelse, hvis den ikke finder en hovedforhandling nødvendig, og du og anklagemyndigheden ikke protesterer mod det. En dom eller en kendelse under en sådan procedure kan indbringes til prøvelse for Oberlandesgericht. Denne klagemulighed kan imidlertid kun anvendes i begrænset omfang, f.eks. hvis du er blevet idømt en bøde på over 250 EUE, eller sagen er principiel.

Forfølges denne type forseelser mod statsborgere fra andre medlemsstater? Hvordan?

Sådanne forseelser forfølges også mod statsborgere fra andre medlemsstater. Hvis du tages på fersk gerning i at begå færdselsforseelsen, kan afgiften eller en sikkerhedsstillelse opkræves direkte på stedet. Sikkerhedsstillelsen modregnes ved sagens afslutning i den bøde, du har fået pålagt. Hvis du ikke tages på fersk gerning i at begå forseelsen, kan du forfølges, hvis dit hjemland fremsender oplysninger om indehavere af køretøjer til Tyskland. Tyskland vil formentlig fra efteråret 2010 tilslutte sig fuldbyrdelsen af bøder på EU-plan. Det betyder, at bøder, der er pålagt i Tyskland, kan inddrives i dit eget hjemland.

Kommer disse forseelser til at fremgå af min straffeattest?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven bliver ikke registreret i forbundscentralregistret for lovovertrædelser, men derimod i det centrale færdselsregister. I det centrale færdselsregister registreres oplysningerne om alle personer, som med et tysk eller udenlandsk kørekort påkalder sig opmærksomhed i trafikken i Tyskland. Overtrædelser af færdselsloven, hvor der er pålagt en bøde på 40 EUR eller derover, registreres. Alt efter overtrædelsens grovhed registreres også et vist antal point. Fra et antal på 18 point inddrages et tysk kørekort, mens man i forbindelse med et udenlandsk kørekort mister retten til at køre i Tyskland.

Yderligere oplysninger

Overtrædelserne af færdselsloven og den procedure, der skal følges, er reguleret i færdselsloven, færdselsbekendtgørelsen og loven om administrative forseelser.