Hvis en skyldner ikke frivilligt efterlever rettens afgørelse, kan kreditor sikre fuldbyrdelsen via domstolene. Dette kaldes tvangsfuldbyrdelse. Det kræver, at der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (artikel 1386 i retsplejeloven), fordi det indebærer et indgreb i skyldners personlige retssfære. Et sådant grundlag vil normalt være en dom eller et notarialdokument. Af respekt for skyldners privatliv er der visse tidspunkter, hvor tvangsfuldbyrdelsen ikke må foretages (artikel 1387 i retsplejeloven). Tvangsfuldbyrdelsen udføres af en foged.
Tvangsfuldbyrdelse har generelt til formål at inddrive en sum penge, men kan også vedrøre pligt til at gøre eller ikke gøre noget.
Et andet vigtigt aspekt er tvangsbøderne (artikel 1385a i retsplejeloven). Dette er et pressionsmiddel, der anvendes for at tilskynde den dømte til at følge rettens afgørelse. Tvangsbøder kan dog ikke anvendes i visse tilfælde: Hvis en person er blevet dømt til at betale et bestemt beløb eller til at opfylde en ansættelseskontrakt, og når det ville stride mod den menneskelige værdighed. Tvangsbøder inddrives med udgangspunkt i det tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvorved de er fastsat, og der er derfor ikke behov for anden form for tvangsfuldbyrdelse.
Hvis en person er blevet dømt til at betale en sum penge, fuldbyrdes kravet ved hjælp af skyldnerens aktiver. Der er i så fald tale om arrest eller udlæg. Der sondres mellem løsøre og fast ejendom og mellem arrest og udlæg. Arrest anvendes i hastende tilfælde for at anbringe aktiver under rettens kontrol; indtægter og aktiver indefryses for at sikre en eventuel efterfølgende fuldbyrdelse. Dette indebærer, at skyldner ikke længere har rådighed over aktiverne og ikke kan sælge dem eller give dem væk. Når der gøres udlæg i en skyldners aktiver, sælges de, og overskuddet gives til kreditor. Kreditor har ikke ret til de aktiver, der gøres udlæg i, men kun til overskuddet ved salget.
I henhold til retsplejelovens artikel 1445 ff. findes der også arrest eller udlæg i skyldners fordringer (se nedenfor).
Ud over arrest og udlæg i løsøre og fast ejendom findes der også særlige regler vedrørende arrest og udlæg i skibe (retsplejelovens artikel 1467-1480 og artikel 1545-1559), arrest eller udlæg ifølge panterettigheder (retsplejelovens artikel 1461), arrest eller udlæg med henblik på tilbagelevering (retsplejelovens artikel 1462-1466) og arrest eller udlæg i uhøstede afgrøder (retsplejelovens artikel 1529-1538). Denne oversigt vedrører kun de normale typer af arrest og udlæg.
Fogeder og fogedretter Sidstnævnte har kompetence til at afgøre tvister vedrørende fuldbyrdelse.
3.1.1. Arrest
Det kræver i princippet en fogedretskendelse, hvis der skal foretages arrest, og der skal være tvingende grunde (retsplejelovens artikel 1413). Denne fogedretskendelse skal opnås på grundlag af en særlig ensidig begæring (retsplejelovens artikel 1417). Den samme begæring kan ikke anvendes, hvis der skal foretages arrest i både løsøre og fast ejendom. Arrest i fast ejendom kræver under alle omstændigheder altid en separat begæring.
Fogedretten træffer afgørelse senest otte dage efter, at begæringen er blevet fremsat (retsplejelovens artikel 1418). Fogedretten kan afvise begæringen eller beslutte at give kreditor hel eller delvis tilladelse. Fogedrettens afgørelse skal forkyndes for skyldner. Afgørelsen overdrages til en foged, som sørger for at forkynde den for skyldner.
Der findes en vigtig undtagelse fra denne regel, som medfører, at der ikke er behov for en fogedretskendelse: Alle domme indebærer, at der kan foretages arrest efter den afsagte dom (retsplejelovens artikel 1414). Også her skal der være tale om en hastesag. Dommen skal ganske enkelt overdrages til en foged, som sørger for at foretage arrest i aktiverne.
Arrest kan ændres til udlæg (retsplejelovens artikel 1489-1493).
3.1.2. Udlæg
A. Generelt
Der kan kun foretages udlæg, hvis der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (retsplejelovens artikel 1494). Domme og kendelser kan kun fuldbyrdes ved fremlæggelse af en officiel udskrift eller originalen med den promulgationsformular, der er fastlagt ved kongeligt dekret.
Rettens afgørelse forkyndes for sagsøgte på forhånd (retsplejelovens artikel 1495). Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er en dom, skal denne altid forkyndes på forhånd for at informere skyldner. Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget derimod er et officielt bekræftet dokument, er dette ikke nødvendigt, da skyldner i så fald allerede har kendskab til tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget. Fristen for appel begynder på det tidspunkt, hvor dommen forkyndes. Appelfristen har opsættende virkning for muligheden for at foretage udlæg (i modsætning til arrest) til fuldbyrdelse af en dom, der vedrører betaling af en sum penge. Foreløbig fuldbyrdelse (en dom, der kan fuldbyrdes foreløbigt) har ikke samme opsættende virkning som almindelige appelprocedurer.
Andet trin i kreditors forsøg på at opnå tvangssalg af aktiver er betalingspåbuddet (retsplejelovens artikel 1499). Dette er den første fuldbyrdelsesforanstaltning og sidste advarsel til skyldner, som på dette tidspunkt stadig kan undgå, at der bliver gjort udlæg. Tidsfristen fra og med betalingspåbuddets udstedelse er én dag for udlæg i løsøre (retsplejelovens artikel 1499) og 15 dage for udlæg i fast ejendom (retsplejelovens artikel 1566). Påbuddet skal forkyndes for skyldner og er en meddelelse om misligholdelse og et krav om betaling. Tvangsfuldbyrdelse kan kun anvendes til inddrivelse af de beløb, der fremgår af betalingspåbuddet.
Efter tidsfristens udløb kan der gøres udlæg i aktiverne. Det er fogedens opgave at forkynde dette for skyldner. Det er således en behørigt bemyndiget embedsmand, der varetager fuldbyrdelsen. Denne embedsmand betragtes som kreditors repræsentant. Embedsmandens opgaver er fastlagt i lovgivningen, og han udfører sine opgaver under rettens tilsyn. Han er kontraktligt forpligtet over for kreditor og har et ansvar uden for kontrakt over for tredjepart (ifølge lovgivningen og på grundlag af den almindelige pligt til at udvise omhu).
Inden for tre arbejdsdage sender fogeden en meddelelse om arrest til det centrale register for meddelelser om arrest, delegation, transport, kollektiv gældsafvikling og protest (Centraal bestand van berichten van bracket, delegatie, overdracht en collectieve schuldenregeling en van protest (retsplejelovens artikel 1390, stk. 1). Dette er obligatorisk, både hvad angår løsøre og fast ejendom. Der kan ikke gøres udlæg eller foretages fordeling af overskuddet, før meddelelserne om udlæg er blevet kontrolleret i det centrale register (retsplejelovens artikel 1391, stk. 2). Denne regel blev indført for at forhindre unødvendig anvendelse af udlæg og for at styrke udlægs kollektive dimension.
B. Udlæg: løsøre
For at der kan gøres udlæg, skal der foreligge et betalingspåbud, som skyldneren har ret til at bestride. Fogeden forkynder over for skyldner, at der vil blive gjort udlæg, og i første omgang er der tale om en forebyggende foranstaltning – aktiverne flyttes ikke, og ingenting ændres med hensyn til ejendomsforholdet og brugsretten. Der kan også gøres udlæg uden for skyldners bopæl og hos en tredjepart.
Hvis der er tale om løsøre, kan der ikke kun gøres udlæg en enkelt gang, men at gøre endnu et udlæg i de samme aktiver er som regel meningsløst på grund af de dermed forbundne omkostninger. Ved den forholdsmæssige fordeling af overskuddet ved salget af skyldners aktiver vil også andre kreditorer end den, der begærede udlæg, blive tilgodeset (retsplejelovens artikel 1627 ff.).
Der vil blive udarbejdet en officiel rapport vedrørende udlægget. De beslaglagte aktiver vil tidligst blive solgt en måned efter forkyndelsen eller meddelelse om den officielle rapport vedrørende udlægget. Denne frist skal give skyldner en sidste chance for at forhindre salget. Salget skal meddeles offentligheden ved hjælp af opslag og annoncer i dagspressen. Det gennemføres i et auktionslokale eller på et offentligt marked, medmindre det begæres gennemført et mere egnet sted. Det gennemføres af en foged, som udarbejder en officiel rapport og tager imod overskuddet ved salget. Derefter fordeler fogeden overskuddet forholdsmæssigt inden for 15 dage (retsplejelovens artikel 1627 ff. ). Denne procedure gennemføres normalt i mindelighed. Kan dette ikke lade sig gøre, henvises sagen til fogedretten.
C. Udlæg: fast ejendom (retsplejelovens artikel 1560-1626 ff.)
Fuldbyrdelsen begynder med, at betalingspåbuddet forkyndes.
Derefter skal udlægget foretages tidligst efter 15 dage og senest efter 6 måneder, da påbuddet ellers bliver ugyldigt. Udlægskendelsen skal derefter indføres i tinglysningskontorets register inden for 15 dage og forkyndes inden for 6 måneder. Indførelsen medfører, at skyldner ikke længere kan råde over sin ejendom, og gælder i maksimalt 6 måneder. Indføres udlægskendelsen ikke, bliver den ugyldig. Ved udlæg i fast ejendom gælder – i modsætning til udlæg i løsøre – princippet om, at der kun kan gøres udlæg én gang i ejendommen.
Sidste trin er en begæring om, at fogedretten udpeger en notar, der skal sørge for salg af aktiverne og opstilling af kreditorordenen. Skyldner kan over for fogedretten gøre indsigelse mod notarens tiltag. De øvrige regler vedrørende salg af aktiver er klart fastlagt i lovgivningen (se retsplejelovens artikel 1582 ff. ). Salget er i princippet offentligt, men på rettens initiativ eller på anmodning fra den kreditor, der har begæret udlægget, er der også mulighed for underhåndssalg. Overskuddet ved salget fordeles herefter mellem de forskellige kreditorer på grundlag af kreditorordenen (retsplejelovens artikel 1639-1654). Tvister om kreditorordenen forelægges fogedretten.
3.1.3. Arrest eller udlæg i skyldners fordringer
Der er tale om arrest eller udlæg i skyldners fordringer hos tredjepart (f.eks. en fordring på løn fra arbejdsgiveren). Denne tredjepart er således sekundær skyldner i forhold til den kreditor, der gør arrest eller udlæg. Arrest eller udlæg i skyldners fordringer (beslag onder derden) er ikke det samme som arrest eller udlæg i aktiver, der tilhører skyldner, men som befinder sig hos en tredjepart (beslag bij derden).
Den fordring, der udgør grundlaget for arresten eller udlægget, er den fordring, som kreditor har hos sin skyldner. Den fordring, der gøres arrest eller udlæg i, er den fordring, som skyldner har hos tredjemand/sekundær skyldner.
De detaljerede regler vedrørende arrest eller udlæg i fordringer findes i retsplejelovens artikel 1445-1460 (arrest) og retsplejelovens artikel 1539-1544 (udlæg).
3.1.4. Omkostninger
Ud over sagsomkostningerne vil der være et fogedgebyr i udlægs- og arrestsager. Gebyrerne for fogedens tjenester er fastsat i kongeligt dekret af 30. november 1976 om gebyrer for fogedforretninger i civil- og handelsretlige sager og om visse tillægsgebyrer (Koninklijk Besluit van 30 November 1976 tot vaststelling van het tarief voor akten van Gerechtsdeurwaarders burgerlijke en handelszaken en van het tarief van sommige toelagen) (jf. forbundstjenesten for retslige anliggender (Service public fédérale Justice/Federale Overheidsdienst Justitie)).
A. Arrest
Alle kreditorer, der har en fordring af en vis art, kan foretage arrest uanset værdien af de pågældende aktiver og fordringens størrelse (jf. retsplejelovens artikel 1413).
Den første betingelse for arrest er, at sagen er af hastende karakter. Skyldner skal være truet af insolvens, således at et efterfølgende salg af aktiverne er truet. Retten afgør, om denne betingelse er opfyldt, på grundlag af en række objektive kriterier. Der skal ikke kun på det tidspunkt, hvor der foretages arrest, men også på det tidspunkt, hvor det vurderes, om der fortsat er behov for arresten, være tale om en hastesag. Der findes en række undtagelser fra denne betingelse: beslaglæggelse af ulovlige kopier, arrest i forbindelse med vekselgæld og fuldbyrdelse af en dom afsagt i udlandet.
Det er for det andet en betingelse for arrest, at kreditor har en fordring. Når en fordring er påkrævet, skal denne opfylde visse betingelser (retsplejelovens artikel 1415): Den skal være endelig (ikke betinget), forfalden til betaling (gælder også sikkerhed for fremtidige fordringer) og fastlagt (beløbet er fastlagt eller kan fastlægges). Fordringens art og størrelse er derimod irrelevant. Retten afgør, om disse betingelser er opfyldt, men den ret, som senere behandler sagen, er ikke bundet af afgørelsen.
For det tredje skal den kreditor, der begærer arrest, have ret til det. Der er tale om ren forvaltning (ikke om faktisk råderet), som om nødvendigt kan foretages af en retlig repræsentant.
Der kræves tilladelse fra fogedretten, medmindre kreditor allerede har opnået en dom (se ovenfor). Dette er dog ikke påkrævet i forbindelse med arrest eller udlæg i fordringer hos tredjepart, arrest i henhold til panterettigheder eller for kreditorer, der allerede har opnået en dom (i henhold til retsplejelovens artikel 1414 udgør alle domme et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag). Notarialakter udgør også et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
B. Udlæg
Også her kræves der et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (retsplejelovens artikel 1494). Der kan være tale om en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument, et påbud fra skattemyndighederne, en dom afsagt i udlandet med fuldbyrdelsespåtegning osv.
Fordringen skal fremgå af et dokument, der opfylder visse betingelser. Som ved arrest skal fordringen være endelig, fastlagt og forfalden til betaling. Af retsplejelovens artikel 1494, stk. 2, fremgår det, at udlæg, som vedrører indkomst, der kommer til udbetaling i rater, også gælder for fremtidige rater, efterhånden som disse forfalder til betaling.
Tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget skal også være gyldigt. Fogedretten vil ikke betragte tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget som gyldigt, hvis rekvirenten ikke længere er kreditor, eller hvis hele eller en del af fordringen er bortfaldet (fordi den er forældet, er blevet betalt eller på anden måde er blevet afregnet).
A. Generelt
Kun løsøre og fast ejendom, som skyldneren ejer, kan blive gjort til genstand for arrest eller udlæg. Aktiver, der tilhører en tredjepart, kan ikke gøres til genstand for arrest eller udlæg, men det er dog irrelevant, i hvis besiddelse skyldners aktiver befinder sig på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne gennemføres. Aktiver, der befinder sig hos en tredjepart, kan altså gøres til genstand for arrest eller udlæg med rettens tilladelse (retsplejelovens artikel 1503).
Kreditor kan i princippet kun gøre krav på skyldners aktuelle aktiver. Kun hvis skyldner på uærlig vis gør sig insolvent, kan også tidligere aktiver komme på tale. Arrest eller udlæg i fremtidige aktiver, med undtagelse af fremtidige fordringer, er normalt også udelukket.
Afkast fra aktiver, der er blevet gjort til genstand for arrest, forbliver normalt skyldners. Afkastet kan dog gøres til genstand for udlæg, i hvilket tilfælde det overgår til udlægshaver.
Et bo kan gøres til genstand for arrest eller udlæg, men tvangssalget af aktiverne suspenderes i så fald, indtil aktiverne er skiftet (jf. f.eks. retsplejelovens artikel 1561). Der gælder særlige regler for ægtefæller.
B. Aktiver, der kan gøres til genstand for arrest eller udlæg
Aktiverne skal kunne gøres til genstand for arrest eller udlæg. Visse aktiver er undtaget. Undtagelsen kan følge af en lovbestemmelse, aktivernes art eller aktivernes særlige personlige betydning for skyldner. Aktiver kan f.eks. ikke undtages fra arrest eller udlæg på grundlag af deres formål. Følgende aktiver kan derfor ikke gøres til genstand for arrest eller udlæg:
Tidligere havde staten immunitet, hvad angår tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, hvilket udelukkede enhver form for arrest eller udlæg i statens ejendom. Denne regel er nu blevet lempet i medfør af retsplejelovens artikel 1412a.
Der gælder særlige regler for arrest og udlæg i skibe og fly (jf. retsplejelovens artikel 1467-1480 om arrest og retsplejelovens artikel 1545-1559 om udlæg).
C. Kantonnement (delvis betaling)
Når et aktiv gøres til genstand for arrest eller udlæg, er der normalt tale om hele aktivet, også hvis dets værdi overstiger fordringens værdi. Dette er meget ufordelagtigt for skyldner, eftersom han overhovedet ikke kan råde over aktivet. Lovgiverne i Belgien har derfor tilladt kantonnement (delvis betaling), hvilket betyder, at skyldner deponerer en vis sum og igen kan råde over sine aktiver (jf. retsplejelovens artikel 1403-1407).
A. Arrest eller udlæg
Fra det øjeblik, hvor aktiverne bliver gjort til genstand for arrest eller udlæg, mister skyldner retten til at råde over dem. Arrest eller udlæg medfører dog ikke, at arrest- eller udlægshaver får en privilegeret fordring. Når skyldner mister råderetten over aktiverne, kan han ikke afhænde eller behæfte dem. Aktiverne forbliver dog i skyldnerens besiddelse. Mens de juridiske forhold ændres, bliver situationen ikke ændret i praksis.
Respekteres ovennævnte ikke, er skyldners handlinger ikke bindende for arrest- eller udlægshaver.
Bortfald af retten til at råde over aktiverne er dog kun relativ, dvs. den gælder kun til fordel for arrest- eller udlægshaver. Andre kreditorer må stadig finde sig i ændringer i skyldners aktiver. Det er dog nemt for dem at blive begunstiget af de arrest- eller udlægsforanstaltninger, der allerede er blevet truffet.
Bortfald af retten til at råde over aktiverne er første fase i bortsalget af disse. Aktiverne kommer under rettens kontrol. Udlæg er således først og fremmest en sikkerhedsforanstaltning.
B. Arrest eller udlæg i skyldners fordringer
Ved denne form for tvangsfuldbyrdelse ophæves hele kontrollen over den pågældende fordring uanset værdien af den fordring, der gav anledning til arresten eller udlægget. Tredjemand kan dog foretage delvis betaling (kantonneren). Handlinger, der underminerer fordringen, kan ikke gøres gældende mod arrest- eller udlægshaver. Når der er gjort arrest eller udlæg i en fordring, kan der ikke længere foretages betalinger mellem skyldner og tredjemand.
A. Arrest
Arrest gælder i højst tre år. Hvis der er tale om arrest i løsøre og arrest i fordringer hos tredjemand, begynder denne treårige periode på den dato, hvor kendelsen er blevet afsagt eller forkyndt (retsplejelovens artikel 1425 og 1458). Ved arrest i fast ejendom gælder datoen for indførelse i tinglysningskontorets register som starttidspunkt for fristen på tre år (retsplejelovens artikel 1436).
Fristen kan forlænges i velbegrundede tilfælde (retsplejelovens artikel 1426, 1459 og 1437).
B. Udlæg
Ved udlæg er det kun kendelsen forud for udlægget, der har en maksimal gyldighedsperiode. Ved udlæg i løsøre er fristen ti år (dvs. den normale frist, da ingen særlige bestemmelser finder anvendelse), og ved udlæg i fast ejendom er fristen seks måneder (retsplejelovens artikel 1567). Ved udlæg i skibe er fristen et år (retsplejelovens artikel 1549).
A. Arrest
Hvis fogedretten nægter at give tilladelse til, at der kan foretages arrest, kan rekvirenten (dvs. kreditor) inden en måned appellere denne afgørelse til appelretten. Appellen behandles uden tilvarsling af modparten. Hvis appelretten tillader, at der foretages arrest, har skyldner ret til at fremsætte tredjemandsindsigelse vedrørende denne afgørelse (jf. retsplejelovens artikel 1419).
Såfremt fogedretten tillader, at der foretages arrest, kan skyldner eller en anden berørt part fremsætte tredjemandsindsigelse vedrørende denne afgørelse. Dette skal gøres inden for en måned ved den ret, der traf afgørelsen. Retten vil derefter træffe afgørelse efter kontradiktorisk procedure. Tredjemandsindsigelser har normalt ikke opsættende virkning (jf. retsplejelovens artikel 1419 og 1033).
Hvis der kan foretages arrest uden en kendelse, kan skyldner modsætte sig en sådan afgørelse ved over for fogedretten at begære arresten ophævet (retsplejelovens artikel 1420). Dette er proceduren for at gøre indsigelse mod, at der foretages arrest, og den behandles som en sag om foreløbige forholdsregler og kan eventuelt kombineres med en tvangsbøde. Begæringen kan begrundes med, at sagen ikke er hastende (Cass. 14. september 1984, Arr. Cass. 1984-85, 87).
Hvis forholdene ændrer sig, kan enten skyldner (ved at indkalde alle parter til at give møde i fogedretten) eller arresthaver eller dennes repræsentant (på grundlag af en begæring) begære, at fogedretten ændrer eller ophæver arresten.
B. Udlæg
Skyldner kan gøre indsigelse mod betalingspåbuddet og således bestride dets retsgyldighed. Der findes ingen tidsfrist for dette, og indsigelsen har ikke opsættende virkning. Indsigelsen kan f.eks. være begrundet i procedurefejl og en begæring om suspension (hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er en notarialakt).
Skyldnere kan over for fogedretten gøre indsigelse mod salget af deres aktiver, men denne indsigelse har heller ikke opsættende virkning.
Andre kreditorer end udlægshaver kan gøre indsigelse mod salgsprisen, men ikke mod selve salget.
En tredjepart kan også gøre indsigelse over for fogedretten med påstand om at være ejer af aktiverne (retsplejelovens artikel 1514). Dette er en inddrivelsesprocedure, som ikke har opsættende virkning.
Den part, som ønsker at fuldbyrde dommen, modtager kun en enkelt officiel udskrift. Denne udstedes af dommerkontoret mod betaling af et gebyr (udskriftsgebyr).
Fuldbyrdelsesformular:
"Vi Filip, konge af Belgien,
vitterliggør til alle nulevende og kommende slægter:
I forbindelse med handlinger, der vedrører fuldbyrdelsen af en dom eller et officielt bekræftet dokument, er fogeden ansvarlig over for dommeren. Hvad angår etiske spørgsmål, er han ansvarlig over for den offentlige anklager og den regionale afdeling af fogedforeningen.
Registret på det sted, hvor aktiverne befinder sig (retsplejelovens artikel 1565). I registret findes oplysninger om fast ejendom, f.eks. ejendomsret og pant i ejendommen.
dvs. at alle parterne bliver hørt i sagen.
Retsplejeloven indeholder forskellige bestemmelser for, hvilke aktiver der ikke kan gøres til genstand for arrest (retsplejelovens artikel 1408-1412c).
Kreditorer må ikke gøre krav gældende vedrørende visse løsøregenstande, der er nødvendige for, at hverdagen kan fungere for skyldner og denne familie eller med henblik på, at skyldner eller dennes forsørgelsesberettigede børn, som bor på samme adresse, kan fortsætte deres uddannelse eller studier (retsplejelovens artikel 1408). Delvis fritagelse for udlæg og transport gælder for indtægter fra arbejde og andre aktiviteter samt ydelser, pensioner og anden indkomst.
De beløb, der danner grundlag for hel eller delvis fritagelse for udlæg, er fastsat i retsplejelovens artikel 1409, stk. 1, og indeksreguleres årligt. De beløb, som ikke kan gøres til genstand for udlæg eller transport, øges progressivt, hvis skyldner har forsørgerpligt over for børn.
Et retskrav om tvangsfuldbyrdelse af rettens dom er normalt omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 10 år.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Tvangsfuldbyrdelse er det sidste trin i retsprocessen. Den giver en sagsøger, der har fået medhold i retten, mulighed for at kræve, at den myndighed, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af dommen, træffer alle de foranstaltninger, der er fastsat ved lov, og som ligger inden for dens kompetence, med henblik på at inddrive sin fordring, som modparten ikke har betalt frivilligt.
Retten til tvangsfuldbyrdelse følger af, at der foreligger et retsligt dokument eller en anden eksigibel retsakt, på grundlag af hvilken der er udstedt et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Fuldbyrdelsesforanstaltninger kan bl.a. være:
I Bulgarien er fogederne kompetente til at foretage tvangsfuldbyrdelse. Disse kan være:
De private fogeders status er fastsat i lov om privatretlig fuldbyrdelse (Zakon za chastnoto sadebno izpalnenie (ZChSI)). Artikel 2 i ZChSI definerer en privat foged som en person med statslig bemyndigelse til at tvangsfuldbyrde private krav.
I henhold til artikel 404 i den civile retsplejelov (Grazhdanski protsesualen kodeks (GPK)) kan tvangsfuldbyrdelsen indledes på følgende grundlag:
I henhold til artikel 405 i GPK udstedes et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag på basis af en skriftlig begæring, uden at der skal forkyndes en genpart for skyldner.
I henhold til artikel 405, stk. 2, i GPK har følgende domstole kompetence til at behandle begæringer:
Der er fastsat en frist på to uger for appel af kendelser om imødekommelse eller afvisning af en begæring om et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (artikel 407 i GPK).
Efter bulgarsk ret er det ikke nødvendigt, at begæringen om et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag indgives af en advokat. Den kan indgives af den part, der begærer tvangsfuldbyrdelse, personligt eller af dennes repræsentant (herunder en advokat). Ingen særlige ansøgningskrav skal opfyldes for at opnå et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelse er fastsat i tariffen for gebyrer og omkostninger i lov om privatretlig fuldbyrdelse (statstidende nr. 35/2006). Omkostningerne ved at udstede tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget afholdes af den person, til hvis fordel det udstedes.
For at indlede tvangsfuldbyrdelsen skal den berørte part indgive skriftlig begæring herom til en offentlig eller privat foged vedhæftet et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag eller et andet eksigibelt dokument. Begæringen skal indeholde oplysninger om fuldbyrdelsesmetoden, som kan ændres i løbet af sagen (artikel 426 i GPK).
Fuldbyrdelsesbegæringen stiles til den foged, der er ansvarlig for tvangsfuldbyrdelse på det sted, hvor det aktiv, der er omfattet af tvangsfuldbyrdelsen, befinder sig, skyldnerens bopæl eller hjemsted (ved inddrivelse af fordringer), opfyldelsesstedet for forpligtelser vedrørende handling eller undladelse samt for underholdsbidrag, kreditors eller sagsøgtes faste adresse efter kreditors valg.
Fogeden skal forkynde en skriftlig stævning for skyldner, hvori den pågældende opfordres til at indfri kravet frivilligt senest to uger efter modtagelsen af stævningen. Stævningen advarer skyldner om, at manglende indfrielse af kravet vil resultere i, at der træffes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Stævningen skal også skal indeholde oplysninger om den pålagte arrest/det pålagte udlæg og beslaglæggelser og vedlægges en genpart af den eksigible dom. Når skyldner indstævnes med opfordring til at indfri kravet frivilligt, skal fogeden også angive den dato, hvorpå fortegnelsen over skyldners ejendom vil blive udarbejdet, og, når fuldbyrdelsen vedrører fast ejendom, sende en meddelelse om beslaglæggelse til matrikelstyrelsen.
Efter anmodning fra kreditor kan den private foged i forbindelse med fuldbyrdelsesproceduren undersøge skyldners aktiver, foretage undersøgelser, indhente dokumenter, adkomstdokumenter og andre dokumenter, fastlægge tvangsfuldbyrdelsesmetoden og opbevare de beskrevne aktiver.
Fogeden fører register over alle de foranstaltninger denne har trufet eller udført.
Hvis den oprindelige fuldbyrdelsesmetode ændres, skal fogeden skriftligt underrette skyldner om ændringen i overensstemmelse med artikel 428 i GPK.
Hvis skyldner ved indledning af tvangsfuldbyrdelsessagen ikke har en fast eller aktuel adresse, skal dommeren ved distriktsdomstolen, efter anmodning fra kreditor, udpege en ad hoc-repræsentant for skyldner (artikel 430 i GPK).
Der kan træffes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldners ejendom, dvs.:
I henhold til artikel 442 i GPK kan en kreditor anmode om fuldbyrdelse i forhold til enhver ting eller ethvert tilgodehavende hos skyldner.
De retsbevarende foranstaltninger, som er anordnet af fogeden, og de anvendte fuldbyrdelsesmetoder skal stå i rimeligt forhold til forpligtelsens størrelse. I tilfælde af uoverensstemmelse ophæver fogeden de pågældende retsbevarende foranstaltninger.
I henhold til artikel 444 i GPK må der ikke træffes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger mod følgende:
Når skyldner indstævnes med opfordring til at indfri kravet frivilligt, skal fogeden også angive den dato, hvorpå fortegnelsen over skyldners ejendom vil blive udarbejdet, og, når fuldbyrdelsen vedrører fast ejendom, sende en meddelelse om beslaglæggelse til matrikelstyrelsen.
Arrest eller udlæg i løsøre eller en fordring pålægges ved at udarbejde en opgørelse.
Arrest eller udlæg og beslaglæggelse har følgende retsvirkning over for skyldner:
Fra det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om arrest/udlæg i eller beslaglæggelse af skyldners ejendom, må skyldner ikke disponere over de pågældende tilgodehavender eller den pågældende ejendom (løsøre eller fast ejendom) eller ændre, forringe eller ødelægge ejendommen. En sådan adfærd vil kunne retsforfølges. Disse retsvirkninger gælder fra datoen for forkyndelsen af stævningen med opfordring til at indfri gælden frivilligt.
Arresten/udlægget eller beslaglæggelsen har følgende retsvirkning over for kreditor:
I henhold til artikel 452, stk. 1, i GPK er afhændelse af det løsøre eller det tilgodehavende, der er gjort arrest eller udlæg i, ugyldig over for kreditor og enhver fælles kreditor, medmindre erhververen kan påberåbe sig artikel 78 i lov om ejendomsret. I loven om ejendomsrets artikel 78 fastsættes det, at en part, der lovligt erhverver løsøre eller ihændehaverpapirer mod betaling, selv om den pågældende uforvarende erhverver dem fra en person, som ikke er ejeren, får overdraget ejendomsretten, medmindre overdragelsen af ejendomsretten for den faste ejendom kræver en notarialakt eller en notars attestering af underskrifterne fra parterne i transaktionen. Det samme gælder erhvervelse af andre tinglige rettigheder i løsøre.
Hvis der træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger mod fast ejendom, har ugyldigheden kun virkning, for så vidt angår afhændelsestransaktioner, der foretages efter datoen for registreringen af arresten (artikel 452, stk. 2, i GPK).
Loven indeholder ikke nogen tidsfrist for disse foranstaltningers gyldighed. De skal sikre indfrielse af kreditors krav og er derfor gyldige, indtil fuldbyrdelsessagen er afsluttet.
De retsmidler, der kan anvendes med henblik på fuldbyrdelse, er beskrevet i del I og II i kapitel 39 i GPK.
I henhold til artikel 436 i GPK skal appeller indgives senest én uge efter datoen for den anfægtede foranstaltning, hvis parten var til stede på tidspunktet for foranstaltningen eller var blevet indkaldt, og i alle andre tilfælde senest én uge efter datoen for meddelelsen. Appeller skal indgives via fogeden ved den regionale domstol på stedet for fuldbyrdelsen. Når en appel indgives, skal fogeden angive årsagerne til den anfægtede foranstaltning.
Appellerne behandles for lukkede døre, med undtagelse af appeller indgivet af tredjeparter, der behandles for åbne døre, hvor alle parter i fuldbyrdelsesproceduren indkaldes. Appelsager afgøres inden for en måned.
Appeller har ikke opsættende virkning, men retten kan beslutte at sætte sagen i bero, indtil der er truffet afgørelse om de anbringender, der er anført i klagen. Hvis sagen sættes i bero, underrettes fogeden omgående (artikel 438 i GPK).
I artikel 432 i GPK fastsættes de forskellige tilfælde, hvor en domstol lovligt kan sætte tvangsfuldbyrdelsen i bero efter anmodning fra kreditor.
I henhold til artikel 433, stk. 1, nr. 8, i GPK, afsluttes tvangsfuldbyrdelsesproceduren af fogeden, hvis kreditor ikke anmoder om tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger inden for to år. Den eneste undtagelse fra denne regel vedrører sager om levnedsmidler.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved tvangsfuldbyrdelse forstås håndhævelse af overholdelsen af en pligt, der er pålagt som følge af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, selv imod den persons vilje, som blev pålagt pligten. Hvis den pågældende ikke frivilligt overholder det, som vedkommende pålægges i medfør af den eksigible dom, kan kreditor anmode en domstol eller en foged om tvangsfuldbyrdelse.
Retten afsiger kendelse om og foretager fuldbyrdelsen, dog ikke i forbindelse med dokumenter som led i forvaltningssager eller skattesager. I civile sager kan kreditor således altid indbringe sagen for en domstol.
Kreditor i henhold til dommen kan også henvende sig til en foged. En foged fuldbyrder en dom med tilladelse fra en domstol. Det gælder dog ikke følgende domme:
En begæring om fuldbyrdelse kan dog indgives, hvis fuldbyrdelsen skal ske i overensstemmelse med en dom om omsorgspligt over for et mindreårigt barn eller i overensstemmelse med en udenlandsk dom, hvor der er udstedt en erklæring om eksigibilitet i overensstemmelse med direkte gældende EU-lovgivning, en international traktat eller en afgørelse om anerkendelse.
Fuldbyrdelse af en dom via en domstol er omfattet af bestemmelserne i artikel 251-351a i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret. Artikel 492-513 i lov nr. 292/2013 om særlige retssager, som ændret, gælder dog for fuldbyrdelse af domme i familieretlige sager.
Fuldbyrdelse af en dom via en foged er primært omfattet af bestemmelserne i artikel 35-73 i lov nr. 120/2001 om fogeder og fuldbyrdelse (fuldbyrdelsesloven), som ændret. Fogeder er desuden underlagt bestemmelserne i den civile retsplejelov, især for så vidt angår bestemmelserne om individuelle metoder til fuldbyrdelse af en dom.
Generelt har sagsøgtes almindelige domstol kompetence til at afsige kendelse om fuldbyrdelse af en dom, la fuldbyrdelse af en dom og varetage fuldbyrdelsen heraf (artikel 252, stk. 1, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret). Undtagelser fra denne regel er fastsat i artikel 252 i den civile retsplejelov.
Yderligere oplysninger om sagsøgtes almindelige domstol findes i Almindelige regler om retternes stedlige kompetence» (punkt 2.2.1. i dataarket "Hvilket lands domstol er ansvarlig? – Tjekkiet").
Tvangsfuldbyrdelse kan foretages af domstole og fogeder udpeget af en domstol. Den fogedret, der har saglig kompetence, er i overensstemmelse med artikel 45 i lov nr. 120/2001 om fogeder og fuldbyrdelse (fuldbyrdelsesloven), som ændret, distriktsdomstolen. Fogedretten med stedlig kompetence er den domstol, i hvis distrikt sagsøgte har permanent bopæl, eller – hvis der er tale om en udlænding eller en virksomhed – hvor den pågældende har opholdssted eller hjemsted i Tjekkiet afhængig af opholdets art. Spørgsmålet om kompetence er nærmere forklaret i den nævnte bestemmelse i fuldbyrdelsesloven.
Yderligere oplysninger findes i afsnittet "Hvad forstås der ved fuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?"
Fuldbyrdelse af domme
Sagen kan kun anlægges efter begæring fra kreditor, hvis sagsøgte ikke frivilligt overholder det, som han/hun er blevet pålagt i medfør af en eksigibel dom. Selv hvis der ikke er indgivet en begæring i henhold til lov nr. 292/2013 om særlige retssager, som ændret, kan en domstol anordne foreløbige forholdsregler, f.eks. i sager vedrørende beskyttelse mod vold i hjemmet.
Der kan kun afsiges kendelse om fuldbyrdelse af en dom, hvis dommen identificerer fordringshaveren og skyldneren, definerer anvendelsesområdet for og indholdet af forpligtelsen til indfrielse af det krav, som der blev indgivet begæring om fuldbyrdelse af, og fastsætter fristen for overholdelse af forpligtelsen. Hvis rettens dom ikke fastsætter fristen for overholdelse af forpligtelsen, forudsættes det, at den forpligtelse, der pålægges ved dommen, skal opfyldes senest tre dage, og i tilfælde af udsættelse senest 15 dage, efter at dommen er blevet endelig. Hvis forpligtelsen i henhold til dommen skal opfyldes af flere sagsøgte, og hvis den er delelig, skal forpligtelsen – medmindre andet er fastsat i dommen – overholdes af alle de sagsøgte på lige fod.
Ved begæring om fuldbyrdelse skal kreditor ikke nødvendigvis være repræsenteret af en advokat.
En begæring om fuldbyrdelse af en dom med påbud om betaling af et beløb skal indeholde oplysninger om den specifikke fuldbyrdelsesmetode og andre ved lov fastsatte oplysninger. En begæring om fuldbyrdelse skal ledsages af en genpart af dommen med bekræftelse af dens eksigibilitet. Den domstol, der afsagde dom i sagen i første instans, forsyner dommen med en sådan bekræftelse. Der skal ikke vedlægges en genpart af dommen, såfremt begæringen om fuldbyrdelse indgives til den domstol, der afsagde dom i sagen i første instans.
Beslutninger træffes altid i form af afgørelser i tvangsfuldbyrdelsessager.
En domstol træffer som regel afgørelse om fuldbyrdelse uden høring af sagsøgte.
Retssager i Tjekkiet er forbundet med et retsgebyr (se lov nr. 549/1991 om retsgebyrer, som ændret). I behørigt begrundede tilfælde giver loven fritagelse for retsgebyrer.
Tvangsfuldbyrdelse ved fogedens mellemkomst
Tvangsfuldbyrdelse varetages af den foged, som kreditor har angivet i begæringen om tvangsfuldbyrdelse. En fogeds foranstaltninger anses for at være foranstaltninger truffet af en fogedret.
Tvangsfuldbyrdelsessager indledes efter begæring fra kreditor eller fra en person, der dokumenterer, at en ret som følge af en dom er overgået eller overført til den pågældende. De indledes på den dato, hvorpå en sådan begæring indgives til fogeden. Fogeden må først begynde at identificere og sikre den sagsøgtes aktiver, efter at en domstol har bemyndiget ham/hende hertil og træffer afgørelse om tvangsfuldbyrdelse.
En begæring om tvangsfuldbyrdelse skal indeholde følgende:
Originalen eller en bekræftet genpart af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget skal være vedhæftet begæringen om fuldbyrdelse, som skal være forsynet med en bekræftelse af dokumentets eksigibilitet eller en genpart af notardokumentet med tilladelse til fuldbyrdelse, medmindre det eksigible dokument blev udstedt af fogedretten. Den myndighed, der har udstedt tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, bekræfter dets eksigibilitet, mens bekræftelsen ved forlig og aftaler afgives af den myndighed, der godkendte dem.
Der kan træffes afgørelse om fuldbyrdelse af en dom (tvangsfuldbyrdelse) på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den sagsøgte ikke frivilligt har overholdt en pålagt forpligtelse.
Et eksekutionsfundament kan bestå i:
Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ikke indeholder oplysninger om fristen for overholdelse af en forpligtelse, forudsættes det, at den forpligtelse, som pålægges ved tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, skal opfyldes senest tre dage, og i tilfælde af udsættelse senest 15 dage, efter at dommen er blevet endelig.
Fuldbyrdelse af domme
Sagsøgtes almindelige domstol har kompetence til at afsige og fuldbyrde en dom, til at varetage de aktiviteter, som en domstol varetager, inden den afsiger kendelse om fuldbyrdelse, og til at afgive erklæringer om aktiver, medmindre andet er fastsat i artikel 252 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret.
Der kan kun træffes afgørelse om fuldbyrdelse i det omfang, som kreditor har anmodet om, og som i overensstemmelse med dommen er tilstrækkeligt til overholdelse af den pågældendes rettigheder (artikel 263, stk. 1, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).
Retten afviser en begæring om fuldbyrdelse, hvis det allerede fremgår af begæringen, at de indtægter, der ville blive opnået, end ikke ville være tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved fuldbyrdelsen (artikel 264, stk. 2, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret). Tvangsfuldbyrdelse
Tvangsfuldbyrdelse ved fogedens mellemkomst
Det gælder dog ikke i forbindelse med de ovenfor nævnte domme (punkt 1).
En foged, som modtager en begæring om fuldbyrdelse, anmoder – senest 15 dage efter datoen for indgivelse af begæringen – fogedretten om bemyndigelse og om at træffe afgørelse om fuldbyrdelse. Retten udsteder bemyndigelsen inden for en frist på 15 dage, hvis alle lovbestemte betingelser er opfyldt. Hvis ikke alle lovbestemte betingelser for iværksættelsen af fuldbyrdelsesforanstaltninger er opfyldt, giver retten fogeden anvisning om helt eller delvist at afvise begæringen om fuldbyrdelse eller standse tvangsfuldbyrdelsen. Fogeden er bundet af rettens anvisninger.
Den sagligt kompetente ret er distriktsdomstolen.
Den stedligt kompetente ret er retten i hvis retskreds sagsøgte, hvis der er tale om en fysisk person, har permanent bopæl, eller, hvis der er tale om en udenlandsk statsborger, har opholdssted i Tjekkiet afhængigt af opholdets art. Hvis sagsøgte er en juridisk person, er domstolen med stedlig kompetence domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har sit hjemsted. Hvis skyldneren er en juridisk person, har den ret, i hvis retskreds debitor har sit vedtægtsmæssige hjemsted, stedlig kompetence. Hvis skyldneren, der er en fysisk person, ikke har fast bopæl eller opholdssted i Tjekkiet, eller hvis en skyldner, der er en juridisk person, ikke har hjemsted i Tjekkiet, er den stedligt kompetente ret, retten i den retskreds, hvor skyldneren har sine aktiver.
Visse undtagelser vedrørende retternes stedlige kompetence er fastsat i lov nr. 292/2013 om særlige retssager, som ændret, f.eks. artikel 511.
Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til både løsøre og fast ejendom, fordringer og andre aktiver med visse undtagelser.
Der kan ikke træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger mod især følgende (i overensstemmelse med artikel 321-322 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret):
Kreditor kan også altid ansøge om værdiforringelse af de genstande, der er anført ovenfor, hvis de blev erhvervet af en sagsøgt, som – ved en forsætlig strafbar handling – har forvoldt skade ved uberettiget berigelse ved en sådan strafbar handling, hvis kreditor er den skadelidte i forbindelse med lovovertrædelsen.
Følgende kan heller ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse:
Listen beskriver de grundlæggende begrænsninger, der gør sig gældende for værdiforringelse af aktiver ved tvangsfuldbyrdelse. Den civile retsplejelov indeholder yderligere specifikke begrænsninger, f.eks. i artikel 267b.
Metoden til værdiforringelse af ægteskabelige aktiver er fastsat i artikel 262a, stk. 1 og 2, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret, og i artikel 42 i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret. Der kan også træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger over for aktiver, som er en del af ægteskabelige aktiver, med henblik på inddrivelse af gæld, som er stiftet af den ene ægtefælle under eller inden ægteskabet. I forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget betragtes aktiver – der ikke er en del af de ægteskabelige aktiver, alene fordi en domstol har afsagt kendelse om annullering af de ægteskabelige aktiver eller reducering af deres eksisterende omfang, eller fordi der er indgået en aftale om særeje, eller fordi de ægteskabelige aktivers oprindelse kontraktuelt blev fastsat som datoen for ægteskabets opløsning – også som en del af den sagsøgtes og dennes ægtefælles ægteskabelige aktiver.
Der kan træffes afgørelse om fuldbyrdelsesforanstaltninger i form af tilbageholdelse af sagsøgtes ægtefælles løn eller anden indtægt, beslaglæggelse af midler på sagsøgtes ægtefælles konto i et pengeinstitut, beslaglæggelse af andre pengekrav eller aktiver fra sagsøgtes ægtefælle, i tilfælde af inddrivelse af gæld, der er en del af de ægteskabelige aktiver.
Fuldbyrdelse af domme
Betalingen af et beløb kan ske i form af tilbageholdelse af løn, beslaglæggelse, forvaltning af fast ejendom, salg af løsøre og fast ejendom og beslaglæggelse af et produktionsanlæg samt stiftelse af pant i fast ejendom (artikel 258, stk. 1, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).
Fuldbyrdelsen af en afgørelse, hvorved en person pålægges en anden forpligtelse end betaling af et pengebeløb, afhænger af forpligtelsens art. Fuldbyrdelsesforanstaltninger, der pålægger en anden forpligtelse end betaling af et beløb, afhænger af den pålagte forpligtelses art. Fuldbyrdelsen kan ske ved udsættelse, fjernelse af genstande, deling af fælles genstande, afslutning af arbejde og andre ydelser (artikel 258, stk. 2, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).
Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i form af salg af aktiver, der er gjort udlæg i ved salg af pantsat løsøre eller fast ejendom, fælles genstande og sæt af genstande, beslaglæggelse af en pantsat økonomisk fordring og beslaglæggelse af andre pantsatte ejendomsrettigheder, jf. den nugældende affattelse af artikel 258, stk. 3, i lov nr. 99/1963 i den civile retsplejelov).
Når fuldbyrdelsen er registreret i fortegnelsen over indledte fuldbyrdelsesforanstaltninger, vurderer fogeden, hvordan fuldbyrdelsen skal ske, og udsteder eller ophæver en fuldbyrdelsesordre vedrørende de aktiver, der skal være omfattet af fuldbyrdelsen. En fuldbyrdelsesordre er en ordre om at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger ved hjælp af en af de metoder, der er fastsat i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret. I fuldbyrdelsesordren skal fogeden vælge en fuldbyrdelsesmetode, der ikke er åbenlyst uhensigtsmæssig. Især skal prisen på den genstand, med hvilken der søges indfrielse af sagsøgtes gæld, stå i et rimeligt forhold til beløbet for sagsøgtes gæld.
Hvis der er tale om en fuldbyrdelsesordre om betaling af et beløb, kan fuldbyrdelsen ske i form af tilbageholdelse af løn og anden indkomst, beslaglæggelse, salg af løsøre og fast ejendom, beslaglæggelse af et produktionsanlæg samt stiftelse af pant i fast ejendom, forvaltning af fast ejendom eller inddragelse af et kørekort.
Fuldbyrdelsen af en afgørelse, hvorved en person pålægges en anden forpligtelse end betaling af et pengebeløb, afhænger af forpligtelsens art. Den kan bestå i udsættelse af en bolig, rådighedsberøvelse, deling af aktiver, der ejes i fællesskab, udførelse af arbejder eller præstation af tjenesteydelser.
Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i form af la salg af aktiver, der er gjort udlæg i, i forbindelse med en beslaglagt fordring ved salg af pantsat løsøre eller fast ejendom.
Artikel 44a og artikel 47, stk. 5, i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret, indeholder bestemmelser om et forbud mod afhændelse af aktiver. Medmindre fogeden beslutter andet, må sagsøgte, efter forkyndelsen af meddelelsen om indledning af tvangsfuldbyrdelsen, ikke disponere over sine aktiver, herunder fast ejendom og aktiver, som er omfattet af de ægteskabelige aktiver, medmindre der er tale om almindelige forretnings- og driftsaktiviteter, opfyldelse af den pågældendes grundlæggende behov og behov hos personer, over for hvem han/hun er underholdspligtig, samt vedligeholdelse og forvaltning af aktiver. Enhver retsakt, hvormed den sagsøgte tilsidesætter denne forpligtelse, er ugyldig. En retsakt vil dog blive betragtet som gyldig, hvis ikke fogeden, kreditor eller en registreret kreditor gør indsigelse mod dens gyldighed for at sikre indfrielse af et tvangsfuldbyrdet krav. Retsvirkningerne af en indsigelse mod gyldigheden indtræder, når retsakten træder i kraft, såfremt fuldbyrdelsesordren eller et andet udtryk for fogedens, kreditors eller en registreret kreditors vilje, er meddelt alle parter i retsakten, mod hvis gyldighed fogeden, kreditor i henhold til dommen eller en registreret kreditor gjorde indsigelse.
Den sagsøgte må ikke overdrage aktiver, der er genstand for en fuldbyrdelsesordre, til en anden person eller behæfte eller afhænde dem på nogen som helst anden måde. Enhver retsakt, hvormed den sagsøgte tilsidesætter denne forpligtelse, er ugyldig.
Foranstaltningerne varer, indtil fuldbyrdelsen bringes til ophør og fordringen, dens underordnede elementer og omkostningerne ved fuldbyrdelsen osv. er inddrevet. Der træffes afgørelse om ophævelse af forbuddet mod afhændelse af aktiver, hvis sagsøgte deponerer et beløb, der svarer til den fordring, der søges inddrevet, omkostningerne ved fuldbyrdelsen og kreditors omkostninger, hos fogeden.
Retsmidler mod retslig fuldbyrdelse af afgørelser
Under den retslige fuldbyrdelse af en dom kan der indgives en appel i henhold til de almindelige bestemmelser om klagesager i den civile retsplejelov. Sagsøgte skal indgive en sådan appel senest 15 dage efter forkyndelsen af den skriftlige genpart af dommen til den domstol, hvis kendelse appellen vedrører. Hvis den indgives af en person, der er bemyndiget hertil, inden for den appelfrist, der er fastsat, træder dommen først i kraft, når en appelret træffer endelig afgørelse i appelsagen (se også artikel 254 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).
I forbindelse med fuldbyrdelsen af en retsafgørelse er det, i henhold til lovgivningen, ikke muligt at udsætte sagen og give afkald på overholdelse af fristen. Det er heller ikke muligt at indgive et søgsmål om genoptagelse af fuldbyrdelsen. Det er dog muligt at indgive søgsmål om ugyldighed, men udelukkende hvis søgsmålet vedrører appelrettens endelige afgørelse, hvorved en appel blev afvist eller appelsagen afsluttet, samt appelrettens endelige afgørelse, hvorved en kendelse afsagt af retten i første instans om afvisning af en appel eller appelprøvelse blev stadfæstet eller omstødt som følge af forsinkelser (se også artikel 229, stk. 4, og artikel 254, stk. 2, i den civile retsplejelov, som ændret).
En ret til aktiver, der ikke kan gøres til genstand for fuldbyrdelse, kan gøres gældende over for kreditor ved en begæring om at udelukke sådanne aktiver fra fuldbyrdelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 267, stk. 1, i den civile retsplejelov.
En ret til aktiver, som er en del af de ægteskabelige aktiver, eller som – i forbindelse med fuldbyrdelsesordren – betragtes som aktiver, der udgør en del af sagsøgtes og dennes ægtefælles ægteskabelige aktiver, kan, selv om den fordring, der søges inddrevet, ikke kan inddrives ved hjælp af disse aktiver, gøres tilsvarende gældende ved en sådan begæring (artikel 267, stk. 2, i den civile retsplejelov).
Afvisning af ægtheden, beløbet, kategorien eller rækkefølgen af et hvilket som helst af de krav, der er registreret med henblik fordeling af overskuddet fra et salg eller på anden vis indfriet i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen, skal også ske over for en kreditor ved en begæring og med ved lov fastsatte fremgangsmåder for nedskrivning af aktiver (artikel 267a i den civile retsplejelov).
En part kan gøre indsigelse mod visse retsafgørelser. Det drejer sig f.eks. om sagsøgtes indsigelser mod opgørelsen af aktiver, indsigelser mod rapporten om forvaltningen af et produktionsanlæg eller indsigelser mod en tildeling.
Sidst, men ikke mindst, kan sagsøgte, i forbindelse med fuldbyrdelsessagen, indgive en begæring om suspension af fuldbyrdelsen af dommen. Suspension af fuldbyrdelsen af dommen er omfattet af bestemmelserne i den civile retsplejelov og i fuldbyrdelsesloven (især artikel 266, 268 og 269 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret, og artikel 54, 55 og 55a i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret).
Appel i tvangsfuldbyrdelsessager
Det er muligt at appellere en afgørelse truffet af en foged i de tilfælde, der er fastsat i fuldbyrdelsesloven (artikel 55C).
Fogedrettens afgørelse om udtagelse af et aktiv fra formuefortegnelsen kan indbringes for fogedretten ved en begæring om, at beslaglæggelsen af denne ejendom ophæves i overensstemmelse med den civile retsplejelovs artikel 267. Søgsmålsfristen er fastsat til 30 dage at regne fra forkyndelsen af fogedrettens afgørelse, hvorved han ikke, om kun delvis, har anmodet om sletning af aktivet i fortegnelsen. Det på listen anførte løsøre må ikke sælges i perioden mellem indgivelsen af begæringen om fjernelse af genstanden fra listen og udløbet af fristen og under retssagen.
En part kan gøre indsigelse mod et krav om betaling af sagens omkostninger senest otte dage efter forkyndelsen af kendelsen.
Oplysninger om begæringer om suspension eller standsning af fuldbyrdelsen findes i afsnittet "Opravné prostředky při soudním výkonu rozhodnutí" ovenfor.
Når der er afsagt en fuldbyrdelsesordre (artikel 44 ff. i fuldbyrdelsesloven), finder forbuddet mod afhændelse af aktiver ikke anvendelse på sagsøgtes almindelige forretnings- og driftsaktiviteter, opfyldelse af den pågældendes grundlæggende behov og behov hos personer, over for hvem han/hun er underholdspligtig, samt vedligeholdelse og forvaltning af aktiver. Den sagsøgte kan endvidere anmode fogeden om at udelukke en del af den pågældendes aktiver fra forbuddet. I begæringen skal sagsøgte dokumentere, at hans/hendes resterende aktiver klart og utvetydigt er tilstrækkelige til at indfri det krav, der søges indfriet, herunder kreditors omkostninger og omkostningerne ved fuldbyrdelsen.
Sagsøgte har også mulighed for efter anmodning fra en foged, som skal indeholde oplysninger om fristen for betaling og de potentielle konsekvenser af manglende betaling, at betale den fordring, der søges inddrevet, og depositum til en lavere takst. Forbuddet mod afhændelse af aktiver (artikel 44a, stk. 1, og artikel 46, stk. 6, i fuldbyrdelsesloven) ophæves, når fordringen er indfriet, og depositummet er betalt. I modsat fald iværksætter fogeden fuldbyrdelsesforanstaltningerne.
Sagsøgte nyder særlig beskyttelse i en situation, hvor den pågældende udsættes fra en lejlighed eller anden fast ejendom, hvor han/hun bor, i henhold til artikel 65 i det tjekkiske justitsministeriums bekendtgørelse nr. 37/1992 om forretningsordenen for distriktsdomstole og regionale domstole, som ændret, af 23. december 1991. Det indebærer, at sådanne fuldbyrdelsesforanstaltninger ikke er tilladt, hvis eksekutor i forbindelse med udsættelse fra fast ejendom, en bygning, en lejlighed eller et værelse konstaterer, at den person, der skal udsættes, er sengeliggende på grund af sygdom eller er en kvinde, som lige har født eller er højgravid, og at udsættelse kan indebære alvorlig fare for den pågældende persons helbred. Hvis der ikke foreligger en lægeerklæring, eller hvis fogeden er i tvivl om lægeerklæringens korrekthed, indhenter fogeden en udtalelse fra en speciallæge.
Visse af skyldnerens aktiver er undtaget fra udlæg i medfør af bestemmelserne i den civile retsplejelov. Se afsnittet om, hvilke aktiver, der kan gøres udlæg i.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Tvangsfuldbyrdelse (Zwangsvollstreckung) er den procedure, der anvendes til at fuldbyrde et privatretligt krav ved tvang. Fuldbyrdelsesbeføjelserne ligger hos staten, som udøver sine suveræne beføjelser via sine repræsentanter.
Følgende fuldbyrdelsesforanstaltninger kan anvendes til at tvinge skyldner til at opfylde en forpligtelse til at foretage en betaling, udføre en handling osv.:
I Tyskland er tvangsfuldbyrdelse primært omfattet af bestemmelserne i §§ 704 ff. i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung – ZPO) og lov om tvangsauktion og insolvensbehandling (Gesetz über die Zwangsversteigerung und Zwangsverwaltung – ZVG).
Tyskland har gennemført forordning (EU) nr. 655/2014, som regulerer grænseoverskridende gældsinddrivelse mellem EU-medlemsstaterne, i §§ 946 ff. i ZPO.
Se nedenfor under spørgsmål 3.
Ja. De relevante afgørelser omfatter endelige domme, som ikke længere kan appelleres, eller som er foreløbigt eksigible (§ 704 i ZPO), arrest (Arrest) og foreløbige kendelser (einstweilige Verfügungen, §§ 929 og 936 i ZPO) samt andre eksigible dokumenter i henhold til § 794 i ZPO, som ikke kun omfatter kendelser, men også forlig indgået ved en voldgiftsinstans (Vergleiche vor Gütestellen), forlig indgået af advokater (Anwaltsvergleiche) og notarialakter (notarielle Urkunden).
En kendelse er nødvendig for udlæg i fordringer og andre aktiver, der ejes af skyldner, for tvangsforanstaltninger i form af påbud eller forbud og for tvangsfuldbyrdelse til fast ejendom i overensstemmelse med loven om tvangsauktioner og insolvensbehandling.
I forbindelse med udlæg i fordringer, der indehaves af skyldner: den lokale domstol (Amtsgericht) på det sted, hvor skyldner har bopæl.
I forbindelse med tvangsforanstaltninger i form af påbud eller forbud: den relevante domstol i første instans.
I forbindelse med tvangsauktion og insolvensbehandling: den lokale domstol på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Fogeden (Gerichtsvollzieher) er en retsembedsmand i en delstat og er under administrativt tilsyn af retsformanden ved den lokale domstol. Han/hun er dog funktionelt uafhængig i udøvelsen af sine fuldbyrdelsesforpligtelser, og det administrative tilsyn må ikke bruges til at øve indflydelse på fogeden. De foranstaltninger, der træffes af fogeden, og de omkostningsopgørelser, som han/hun udarbejder, kan prøves ved at gøre indsigelse (Erinnerung). Det samme gælder, hvis fogeden nægter at fuldbyrde en afgørelse. Indsigelsen behandles af den domstol, der har fuldbyrdelseskompetence.
Fogeden er ansvarlig for fuldbyrdelse af retsafgørelser i civilretlige sager i henhold til bog 8 i ZPO. Der fokuseres på fuldbyrdelse i forhold til fast ejendom. Her er fogeden i princippet bemyndiget til at tillade skyldner at betale i rater og er ansvarlig for at sikre, at tvangsfuldbyrdelsessagen afsluttes rettidigt og effektivt. En af fogedens primære pligter er at sikre, at skyldner indgiver en opgørelse over sine aktiver ved en erklæring afgivet under ed. Andre kompetenceområder omfatter:
Den domstol, der har kompetence til at træffe afgørelse om begæringer om fuldbyrdelse, er normalt den lokale domstol, hvor advokatbistand ikke er obligatorisk.
I forbindelse med tvangsforanstaltninger i form af påbud eller forbud skal begæringen fremsættes over for den relevante domstol i første instans, der under visse omstændigheder kan være en domstol på et højere niveau (delstatsretten (Landgericht)), hvor advokatbistand i princippet er påkrævet.
Omkostninger ved fuldbyrdelsesforanstaltninger
Lovgivningen giver mulighed for forskellige fuldbyrdelsesmetoder, afhængigt af hvilket krav der skal inddrives. De forskellige fuldbyrdelsesforanstaltninger er forbundet med forskellige omkostninger:
Hvis retten til betaling af et bestemt pengebeløb er accepteret, kan kreditor anmode fogeden om tvangsinddrivelse. Der skal betales et gebyr på 26 EUR for fogedens udlæg i skyldners løsøre i henhold til punkt 205 i gebyroversigten (Kostenverzeichni – KV) i bilaget til lov om fogedgebyrer ((Gerichtsvollzieherkostengesetz – GvKostG). I forbindelse med salg af de varer, hvori der er foretaget udlæg (i form af en lokal auktion eller en onlineauktion, som er tilgængelig for offentligheden via en auktionsplatform på internettet), eller i forbindelse med andre former for realisering skal der derudover betales et gebyr på 52 EUR i henhold til punkt 300 i gebyroversigten. Der opkræves desuden et tidstillæg i henhold til punkt 500 i oversigten, hvis den rapport, som fogeden udarbejder, viser, at den officielle handling varede længere end tre timer. Tillægget er på 20 EUR for hver yderligere påbegyndt time. Derudover er der fogedens udgifter, navnlig i form af rejseudgifter (punkt 711 i gebyroversigten).
Et påbud om betaling af et pengebeløb kan også sikres ved begæring over for en domstol om udlæg i en fordring, som indehaves af skyldner (f.eks. udbetaling af overskud), og overdragelse af gælden til kreditor fratrukket afdrag (zur Einziehung, "til inddrivelse") eller overdragelse i form af indfrielse af kreditors krav over for skyldner (en Zahlungs statt, "i stedet for betaling") (§§ 829 og 835 i ZPO). Som regel indgives der begæring om udlæg og overdragelse samlet, og den afsagte kendelse omfatter begge elementer. Der betales dog et gebyr på blot 20 EUR for behandlingen af begæringen i henhold til punkt 2111 i gebyroversigten i bilaget til lov om retsgebyrer (Gerichtskostengesetz – GKG). Udgifter, herunder omkostninger ved forkyndelse af retsafgørelsen, opkræves særskilt i henhold til del 9 i samme gebyroversigt.
Fogeden opkræver et gebyr på 33 EUR for opgørelse af aktiver i henhold til punkt 260 i gebyroversigten i bilaget til lov om fogedgebyrer.
Tvangsfuldbyrdelse i forhold til skyldners faste ejendom sker i form af tinglysning af pant i ejendommen, tvangsauktion eller insolvensbehandling.
For så vidt angår tinglysning af pant for at sikre et krav, skal der betales et gebyr i henhold til punkt 14121 i gebyroversigten i bilaget til lov om rets- og fogedgebyrer (Gerichts- und Notarkostengesetz – GNotKG) på 1 % af værdien af den fordring, der skal sikres (§ 53, stk. 1, i loven). Bilag 1 indeholder en oversigt over gebyrer for værdier på op til 3 mio. EUR.
Retsgebyrer for sager anlagt i overensstemmelse med lov om tvangsauktion og insolvensbehandling er fastsat i del 2, afsnit 2, punkt 1 og 2, i gebyroversigten i bilaget til lov om retsgebyrer. Der skal betales et gebyr på 100 euro for en afgørelse vedrørende en begæring om tvangssalg af jord eller en begæring om at indtræde i sagen. Der pålægges desuden et gebyr for sagen som sådan, et gebyr for afholdelse af mindst én auktion med indkaldelse af bud, et gebyr for indgåelse af salgsaftalen og et gebyr for fordeling af overskuddet; hvert af disse gebyrer beløber sig til 0,5 %. Sagsomkostningerne og gebyret for afholdelse af auktionen fastsættes i forhold til ejendommens værdi som accepteret af fogedretten (markedsværdi, § 54, stk. 1, i lov om retsgebyrer). Gebyrer for indgåelse af salgsaftalen og fordeling af overskuddet fastsættes på grundlag af det vindende bud, med fradrag af renter, herunder værdien af eventuelle udestående rettigheder, i overensstemmelse med vilkårene for auktionen (§ 54, stk. 2 og 3, i lov om retsgebyrer). Bilag 2 indeholder en oversigt over gebyrer for værdier på op til 500 000 EUR. Ud over gebyrerne opkræves sagsomkostningerne særskilt i overensstemmelse med del 9 i gebyroversigen i bilaget til lov om retsgebyrer, herunder udgifter til vurdering af ejendommens markedsværdi i henhold til lov om retslige godtgørelser (Justizvergütungs- und ‑entschädigungsgesetz – JVEG) (punkt 9005 i gebyroversigten i bilaget til lov om retsgebyrer).
Der skal betales et gebyr på 100 euro for en afgørelse vedrørende en begæring om insolvensbehandling eller en begæring om at indtræde i sagen. Selve insolvensbehandlingen er forbundet med et årligt gebyr på 0,5 %, med et minimumsgebyr på i alt 120 EUR og mindst 60 EUR for henholdsvis det første og sidste kalenderår. Gebyret fastsættes på grundlag af de samlede indtægter fra insolvensbehandlingen (§ 55 i lov om retsgebyrer).
Hvis skyldner er forpligtet til at udlevere løsøre, skal fogeden inddrive det pågældende løsøre hos skyldner og udlevere det til kreditor. Fogeden opkræver et gebyr på 26 EUR for denne officielle foranstaltning i henhold til punkt 221 i gebyroversigten i bilaget til lov om fogedgebyrer. Ud over dette gebyr opkræves der et tidstillæg i henhold til punkt 500 i oversigten, hvis den rapport, som fogeden udarbejder, viser, at den officielle foranstaltning varede længere end tre timer. Tillægget er på 20 EUR for hver yderligere påbegyndt time.
Hvis skyldner er forpligtet til at overdrage fast ejendom, skal fogeden tage ejendommen i besiddelse og overdrage den til kreditor (udsættelse). Der opkræves et gebyr på 98 EUR i henhold til punkt 240 i gebyroversigten i bilaget til lov om fogedgebyrer. Også her opkræves der et tidstillæg på 20 EUR i henhold til punkt 500 i oversigten for hver yderligere påbegyndt time, hvis den officielle foranstaltning varer længere end tre timer. Derudover skal fogedens udgifter betales, herunder udgifter til nødvendige tjenesteydelser leveret af tredjeparter, f.eks. flytning eller en låsesmed.
I forbindelse med retssagen om påbud om en foranstaltning (uanset om den udelukkende kan træffes af skyldner, eller om den kan træffes af en anden person i dennes sted), om tilladelse af en foranstaltning eller om forbud mod en foranstaltning skal der betales et gebyr på 20 EUR i henhold til punkt 2111 i gebyroversigten i bilaget til lov om retsgebyrer.
Kreditor skal være i besiddelse af et eksigibelt dokument vedrørende sit krav. Der kan være tale om en endelig dom, der ikke længere kan appelleres, eller som er foreløbigt eksigibel (§ 704 i ZPO), eller et af de dokumenter, der er anført i § 794 i ZPO (f.eks. et retsforlig (gerichtlicher Vergleich), et tvangsfuldbyrdelsesdokument (Vollstreckungsbescheid) eller en notarialakt). Som hovedregel skal dokumentet indeholde en fuldbyrdelsespåtegning (Vollstreckungsklausel) og skal forkyndes for skyldner. Rettens fuldbyrdelsespåtegning er udelukkende påkrævet i særlige tilfælde i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesdokumenter, kendelser om arrest og foreløbige kendelser (§ 796, § 929, stk. 1, og § 936 i ZPO).
Skyldners løsøre, fordringer og andre ejendomsrettigheder samt fast ejendom kan gøres til genstand for fuldbyrdelse.
§ 811 i ZPO angiver de typer løsøre, som der ikke kan foretages udlæg i. Formålet er at sikre, at skyldner og dennes husstand kan opretholde deres personlige eller forretningsmæssige eksistensgrundlag.
Begrænsninger med hensyn til udlæg gælder også for skyldners indtægt. §§ 850 ff. i ZPO fastsætter et forbud mod udlæg i visse beløb, som er nødvendige for opretholdelse af skyldners eksistensgrundlag. Kreditsaldi kan beskyttes på en "konto fritaget for udlæg" (Pfändungsschutzkonto, § 850k i ZPO). Visse beløb, som er fritaget for udlæg, står på disse konti uanset kreditsaldoens oprindelse.
Fuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til skyldners løsøre træffes ved udlæg i og realisering af den ejendom, der er foretaget udlæg i. Der foretages udlæg i skyldners fordringer og rettigheder i forhold til tredjeparter på fogedrettens foranledning. I begge tilfælde er udlægskendelsen et officielt dokument, der fører til konfiskation af den genstand, der foretages udlæg i. Konfiskation har bl.a. den virkning, at skyldner fratages kontrollen med genstanden.
Hvis fogeden har foretaget udlæg i løsøre, der ikke tilhører skyldner, men en tredjepart, kan tredjeparten gøre indsigelse mod udlægget i sin ejendom ved hjælp af en indsigelse rejst af tredjepart (Drittwiderspruchsklage).
Hvis der er foretaget udlæg i skyldners fordringer mod en tredjepart, og disse er overdraget, kan tredjepart ikke længere betale skyldner; han/hun kan kun betale en fordring, der er overdraget til en kreditor med henblik på fratrækning fra skyldners fordring, til kreditor, hvilket frigør tredjeparten fra dennes egen gæld. En tredjepart, der misligholder denne forpligtelse, risikerer en erstatningssag.
Krav, der ikke længere kan appelleres, og krav i henhold eksigible forlig eller dokumenter er omfattet af en 30-årig forældelsesfrist i henhold til § 197 i civillovbogen (BGB). Kreditor kan på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende periode indgive en begæring om tvangsfuldbyrdelse.
Der findes ikke nogen særlig procedure for afsigelse af kendelser om tvangsfuldbyrdelse i henhold til tysk lovgivning.
Skyldner kan gøre indsigelse mod de foranstaltninger, som kreditor søger truffet imod ham/hende som led i en tvangsfuldbyrdelsessag. Han/hun kan rejse indsigelse (Erinnerung) mod den måde, hvorpå tvangsfuldbyrdelsen foregår. Han/hun kan indgive en umiddelbar klage (Beschwerde) mod en afgørelse, der er truffet i sager, hvor der ikke har været noget retsmøde. Klagen skal indgives inden for en frist på to uger ved den domstol, hvis afgørelse er genstand for klagen, som kan omstøde sin egen afgørelse, eller til den regionale domstol som appelret.
Begæringen om et sådant retsmiddel har ingen umiddelbar indflydelse på det videre forløb af den indledte fuldbyrdelsessag og har ingen opsættende virkning.
Se ovenfor under spørgsmål 4.
Bilag 1
Kommerciel værdi op til ... EUR | Gebyr | Kommerciel værdi op til | Gebyr | Kommerciel værdi op til ... EUR | Gebyr |
500 | 15,00 | 200 000 | 435,00 | 1 550 000 | 2 615,00 |
1 000 | 19,00 | 230 000 | 485,00 | 1 600 000 | 2 695,00 |
1 500 | 23,00 | 260 000 | 535,00 | 1 650 000 | 2 775,00 |
2 000 | 27,00 | 290 000 | 585,00 | 1 700 000 | 2 855,00 |
3 000 | 33,00 | 320 000 | 635,00 | 1 750 000 | 2 935,00 |
4 000 | 39,00 | 350 000 | 685,00 | 1 800 000 | 3 015,00 |
5 000 | 45,00 | 380 000 | 735,00 | 1 850 000 | 3 095,00 |
6 000 | 51,00 | 410 000 | 785,00 | 1 900 000 | 3 175,00 |
7 000 | 57,00 | 440 000 | 835,00 | 1 950 000 | 3 255,00 |
8 000 | 63,00 | 470 000 | 885,00 | 2 000 000 | 3 335,00 |
9 000 | 69,00 | 500 000 | 935,00 | 2 050 000 | 3 415,00 |
10 000 | 75,00 | 550 000 | 1 015,00 | 2 100 000 | 3 495,00 |
13 000 | 83,00 | 600 000 | 1 095,00 | 2 150 000 | 3 575,00 |
16 000 | 91,00 | 650 000 | 1 175,00 | 2 200 000 | 3 655,00 |
19 000 | 99,00 | 700 000 | 1 255,00 | 2 250 000 | 3 735,00 |
22 000 | 107,00 | 750 000 | 1 335,00 | 2 300 000 | 3 815,00 |
25 000 | 115,00 | 800 000 | 1 415,00 | 2 350 000 | 3 895,00 |
30 000 | 125,00 | 850 000 | 1 495,00 | 2 400 000 | 3 975,00 |
35 000 | 135,00 | 900 000 | 1 575,00 | 2 450 000 | 4 055,00 |
40 000 | 145,00 | 950 000 | 1 655,00 | 2 500 000 | 4 135,00 |
45 000 | 155,00 | 1 000 000 | 1 735,00 | 2 550 000 | 4 215,00 |
50 000 | 165,00 | 1 050 000 | 1 815,00 | 2 600 000 | 4 295,00 |
65 000 | 192,00 | 1 100 000 | 1 895,00 | 2 650 000 | 4 375,00 |
80 000 | 219,00 | 1 150 000 | 1 975,00 | 2 700 000 | 4 455,00 |
95 000 | 246,00 | 1 200 000 | 2 055,00 | 2 750 000 | 4 535,00 |
110 000 | 273,00 | 1 250 000 | 2 135,00 | 2 800 000 | 4 615,00 |
125 000 | 300,00 | 1 300 000 | 2 215,00 | 2 850 000 | 4 695,00 |
140 000 | 327,00 | 1 350 000 | 2 295,00 | 2 900 000 | 4 775,00 |
155 000 | 354,00 | 1 400 000 | 2 375,00 | 2 950 000 | 4 855,00 |
170 000 | 381,00 | 1 450 000 | 2 455,00 | 3 000 000 | 4 935,00 |
185 000 | 408,00 | 1 500 000 | 2 535,00 |
Bilag 2
Krav op til ... EUR | Gebyr | Krav op til ... EUR | Gebyr |
500 | 35,00 | 50 000 | 546,00 |
1 000 | 53,00 | 65 000 | 666,00 |
1 500 | 71,00 | 80 000 | 786,00 |
2 000 | 89,00 | 95 000 | 906,00 |
3 000 | 108,00 | 110 000 | 1 026,00 |
4 000 | 127,00 | 125 000 | 1 146,00 |
5 000 | 146,00 | 140 000 | 1 266,00 |
6 000 | 165,00 | 155 000 | 1 386,00 |
7 000 | 184,00 | 170 000 | 1 506,00 |
8 000 | 203,00 | 185 000 | 1 626,00 |
9 000 | 222,00 | 200 000 | 1 746,00 |
10 000 | 241,00 | 230 000 | 1 925,00 |
13 000 | 267,00 | 260 000 | 2 104,00 |
16 000 | 293,00 | 290 000 | 2 283,00 |
19 000 | 319,00 | 320 000 | 2 462,00 |
22 000 | 345,00 | 350 000 | 2 641,00 |
25 000 | 371,00 | 380 000 | 2 820,00 |
30 000 | 406,00 | 410 000 | 2 999,00 |
35 000 | 441,00 | 440 000 | 3 178,00 |
40 000 | 476,00 | 470 000 | 3 357,00 |
45 000 | 511,00 | 500 000 | 3 536,00 |
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved fuldbyrdelse på det civil‑ og handelsretlige område forstås, at skyldners aktiver anvendes til at fyldestgøre kravet i fuldbyrdelsesgrundlaget, eller at skyldner forpligtes til at udlevere en person eller undlade at udføre en bestemt handling.
Fogeder (kohtutäiturid) – kontaktoplysninger findes her.
En retsafgørelse fuldbyrdes:
1) efter dens ikrafttræden
En dom træder i kraft, når den ikke længere kan anfægtes på anden måde end ved fornyet prøvelse (teistmimenetlus). Hvis en dom ankes på lovlig vis, suspenderes dens ikrafttræden. Hvis den ankes delvist, træder den del af dommen, der ikke er anket, i kraft. Hvis en dom ankes for så vidt angår en del, der ikke vedrører fastsættelse af sagsomkostningerne, vil den del af dommen, hvorved størrelsen af sagsomkostningerne fastsættes, heller ikke træde i kraft. En dom, der er trådt i kraft, er bindende for parterne i sagen, for så vidt som det krav, der er fremsat i søgsmålet eller modsøgsmålet, er afgjort på grundlag af de omstændigheder, der ligger til grund for sagen, medmindre andet er fastsat ved lov.
En dom fuldbyrdes på grundlag af en anmodning fra sagsøgeren.
2) før dens ikrafttræden, hvis retten har erklæret, at den er genstand for øjeblikkelig fuldbyrdelse
En dom, der er erklæret umiddelbart eksigibel, fuldbyrdes, før den træder i kraft. Domstolen erklærer en dom umiddelbart eksigibel enten ved selve dommen eller ved en kendelse.
Domme fuldbyrdes på grundlag af et fuldbyrdelsesgrundlag.
Fuldbyrdelsesgrundlag på det civil‑ og handelsretlige område kan omfatte følgende:
En udtømmende liste over tvangsfuldbyrdelsesgrundlag findes i artikel 2 i loven om tvangsfuldbyrdelse (täitemenetluse seadustik).
Hvis et fuldbyrdelsesgrundlag ikke efterkommes frivilligt, kan der indledes en fuldbyrdelsessag på grundlag af en anmodning fra sagsøgeren.
Krav som følge af de fuldbyrdelsesgrundlag, der er fastsat ved lov, fuldbyrdes i henhold til loven om tvangsfuldbyrdelse. Fuldbyrdelsen af fuldbyrdelsesgrundlag varetages af fogeden, medmindre andet er fastsat ved lov.
Fogeden skal straks træffe alle ved lov fastsatte foranstaltninger med henblik på at fuldbyrde et fuldbyrdelsesgrundlag, indsamle de oplysninger, der er nødvendige for fuldbyrdelsessagen, og forklare parterne i fuldbyrdelsessagen deres rettigheder og forpligtelser.
Forudsætninger for fuldbyrdelse af et fuldbyrdelsesgrundlag:
Et krav om betaling kan fremsættes mod skyldners løsøre og faste ejendom og skyldners ejendomsrettigheder. Hvis gælden er opstået som følge af manglende betaling af børnebidrag, kan en domstol under fuldbyrdelsessagen suspendere visse af skyldners rettigheder og tilladelser udstedt til skyldneren eller forbyde udstedelsen heraf.
Fremsættelse af et betalingspåkrav rettet mod løsøre:
Hvis der fremsættes et betalingspåkrav rettet mod løsøre, beslaglægges og sælges den pågældende ejendom. Fra og med beslaglæggelsestidspunktet må skyldner ikke disponere over den beslaglagte ejendom. Fordringshavers krav vil sammen med bøder for forsinket betaling og andre krav om sikkerhedsstillelse, hvis omfang er angivet i tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, blive fyldestgjort ved hjælp af de midler, der er modtaget fra salget. Løsøre beslaglægges ikke, hvis det kan formodes, at midlerne fra salget af den beslaglagte ejendom kun ville være tilstrækkelige til at dække fuldbyrdelsesudgifterne. Fogeden overfører de beløb, der er indbetalt til fogedens officielle bankkonto som følge af tvangsfuldbyrdelse af skyldnerens aktiver (herefter "tvangsfuldbyrdelsesindtægter"), til fordringshaver senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af midlerne.
Hvis der fremsættes et finansielt krav mod staten eller en lokal myndighed, udstedes der et monetært betalingspåkrav. Hvis et monetært betalingspåkrav ikke er efterkommet inden for en rimelig frist, fremsættes betalingspåkravet mod genstande.
Fra beslaglæggelsestidspunktet har sagsøgeren pant i den beslaglagte genstand. Pant i de beslaglagte aktiver giver sagsøgeren de samme rettigheder som en panteret, der er fastsat på grundlag af en kontrakt eller enhver lovbestemt panterettighed, medmindre andet er fastsat ved lov.
Fogeden sælger det beslaglagte løsøre ved en offentlig elektronisk eller mundtlig auktion, hvor fortegningsretten ikke kan gøres gældende. Efter anmodning fra en sagsøger eller en skyldner kan fogeden sælge de beslaglagte genstande på en anden måde end ved mundtlig eller elektronisk auktion, hvis auktionen ikke lykkes, eller det kan formodes, at genstanden ikke kan sælges på en auktion, eller den formodede fuldbyrdelsesindtægt fra auktionen vil være betydeligt mindre end fuldbyrdelsesindtægterne ved salg af genstanden på anden vis.
Fogeden fordeler fuldbyrdelsesindtægterne fra salget af genstande mellem sagsøgere og andre personer, der har ret til disse indtægter, i den rækkefølge, hvori panterettighederne er erhvervet, eller ifølge en aftale indgået mellem sagsøgerne. Det beløb, der er tilbage efter dækning af fuldbyrdelsesudgifterne og fyldestgørelse af krav, returneres til skyldner. Hvis de modtagne fuldbyrdelsesindtægter ikke er tilstrækkelige til at dække alle krav, og sagsøgerne ikke er i stand til at nå til enighed om fordelingen af midlerne, fordeler fogeden fuldbyrdelsesindtægterne mellem sagsøgerne i fuldbyrdelsessagen i henhold til en fordelingsplan. Fuldbyrdelsesudgifterne trækkes fra de indtægter, der skal fordeles i henhold til fordelingsplanen.
Fremsættelse af et betalingspåkrav rettet mod fast ejendom:
Hvis der fremsættes et betalingspåkrav rettet mod fast ejendom, vil en sådan ejendom enten blive beslaglagt og solgt, eller den vil blive sat under obligatorisk administration. I så fald vil sagsøgerens krav blive fyldestgjort med indtægterne fra den obligatoriske administration. Der kan fremsættes et betalingspåkrav rettet mod fast ejendom, hvis en skyldner er opført i tingbogen som ejer, eller hvis skyldneren er arving til ejeren som opført i tingbogen. Et betalingspåkrav rettet mod fast ejendom fremsættes også mod ejendom, som er genstand for et realkreditlån.
For at beslaglægge fast ejendom registrerer fogeden den faste ejendom, dens inventar og eventuelle andre genstande, der er dækket af pant, forbyder afhændelse heraf og indfører dette forbud i tingbogen. Når der er foretaget beslaglæggelse, forbliver fast ejendom i skyldnerens besiddelse, og skyldneren kan administrere og anvende den inden for rammerne af den almindelige forvaltning, medmindre ejendommen er underlagt tvangsadministration. Fra og med beslaglæggelsestidspunktet må skyldner ikke disponere over den beslaglagte ejendom. Hvis beslaglæggelsen også omfatter løsøre, kan løsøret, ved beslaglæggelsen af den faste ejendom, afhændes inden for rammerne af den løbende forvaltning. Fast ejendom sælges enten på tvangsauktion eller af skyldner under tilsyn af en foged efter forudgående samtykke fra sagsøger.
Fast ejendom underlægges obligatorisk administration på grundlag af en anmodning fra en foged, sagsøger eller skyldner. En obligatorisk ejendomsadministrator har ret til at tage fast ejendom i besiddelse på grundlag af en kendelse, der udpeger den pågældende som administrator. En administrator har ret og pligt til at foretage alle transaktioner og handlinger, der er nødvendige for at bevare den faste ejendoms tilstand og for den løbende forvaltning heraf. Den obligatoriske administration bringes til ophør ved en afgørelse truffet af fogeden, når sagsøgers krav er fyldestgjort.
Fogeden fordeler fuldbyrdelsesindtægterne fra salget og den obligatoriske administration af fast ejendom mellem sagsøgerne og andre, der har ret til disse indtægter, på grundlag af deres rangordning i henhold til tingbogen og i kendelsen om beslaglæggelse eller på grundlag af en aftale mellem sagsøgerne. Fuldbyrdelsesudgifterne fratrækkes de fuldbyrdelsesindtægter, der skal fordeles i henhold til fordelingsplanen.
Fremsættelse af et betalingspåkrav rettet mod ejendomsret:
Et betalingspåkrav kan rettes mod skyldners konto. Et kreditinstitut giver oplysninger til fogeden om, hvorvidt der findes en konto eller ej. En konto beslaglægges på grundlag af et beslaglæggelsesdokument i det omfang, det er angivet heri. For så vidt angår det beløb, der er blevet beslaglagt i medfør af beslaglæggelsesdokumentet, overføres midlerne på kontoen til fogedrettens officielle bankkonto, medmindre fuldbyrdelsesgrundlaget er en kendelse om efterkommelse af et påbud, bortset fra kendelser om efterkommelse af et krav om børnebidrag fremsat i forbindelse med en retssag. Hvis skyldners konto på beslaglæggelsestidspunktet ikke indeholder midler i den størrelsesorden, der er angivet i beslaglæggelsesdokumentet, betragtes de midler, der indbetales til kontoen efter beslaglæggelsestidspunktet op til det udestående beløb, også som beslaglagt. De midler, der indbetales til kontoen efter beslaglæggelsestidspunktet, overføres til fogedrettens officielle bankkonto, indtil det i beslaglæggelsesdokumentet angivne beløb er beslaglagt. Hvis en foged udsteder et dokument om beslaglæggelse af en skyldners konto til et kreditinstitut med henblik på beslaglæggelse, vil beslaglæggelsen også blive anset for at have virkning i forhold til konti, som skyldneren måtte åbne i fremtiden. Et kredit- og betalingsinstitut kan nægte at åbne en konto for en skyldner, der har en eksisterende konto, for hvilken det samme institut fuldbyrder et beslaglæggelsesdokument udstedt af en foged.
Der kan fremsættes betalingspåkrav rettet mod værdipapirer. For at beslaglægge de værdipapirer, der er anført i artikel 2 i den estiske lov om forvaltning af værdipapirregistre (väärtpaberite keskregistri seadus), vil fogeden give registratoren instruks om at indføre et forbud mod at afhænde rettigheder og forpligtelser. Et værdipapir er beslaglagt, når det er indefrosset i registret. Fogeden sælger værdipapirer i overensstemmelse med bestemmelserne om fremsættelse af betalingspåkrav rettet mod løsøre. Fogeden har ret til at registrere et registreret værdipapir i købers navn og indgive de nødvendige ansøgninger herom på skyldners vegne. Fogeden forelægger en veksel, check eller en obligation til betaling, hvis værdipapiret tillader det.
Et betalingspåkrav kan gøres gældende mod en anpart i et anpartsselskab. Hvis en anpart i et anpartsselskab ikke er opført i det register, der føres af værdipapircentralen (väärtpaberite keskregister), anses andelen for beslaglagt i henhold til proceduren for beslaglæggelse af løsøre. Fogeden underretter anpartsselskabets bestyrelse om beslaglæggelsen. Fogeden sælger anparter i et anpartsselskab efter bestemmelserne om fremsættelse af betalingspåkrav rettet mod løsøre. Den foged, der har solgt en anpart, sender senest to dage efter auktionen en meddelelse om overdragelse af anparten i den form, der er fastlagt af ministeren med ansvar for dette område, til registratoren for handelsregistret (äriregister).
Ud over ovenstående kan et betalingspåkrav også rettes mod finansielle forpligtelser over for tredjepart, et medlemskab af en byggeforening, en andel i et partnerskab, en umistelig ret og andre ejendomsrettigheder.
Begrænsning af rettigheder i tilfælde af skyldigt børnebidrag:
Hvis en skyldner ikke løbende betaler børnebidrag inden for tre måneder i løbet af den fuldbyrdelsessag, der er indledt med henblik på inddrivelse af et sådant bidrag, og fogeden ikke har været i stand til at inddrive det ud af skyldnerens aktiver, kan en domstol med sagsøgerens samtykke og på grundlag af en anmodning fra fogeden, efter først at have underrettet skyldner herom, træffe afgørelse om, at følgende rettigheder og tilladelser suspenderes for en ubestemt periode:
Retten kan på samme betingelser erklære følgende dokumenter, som skyldner er i besiddelse af, ugyldige og forbyde udstedelsen heraf i en periode på op til to år:
Hvis retten på grundlag af dette afsnit begrænser en skyldners ret, suspenderer dennes tilladelse eller begge dele eller tilbagekalder et dokument, som vedkommende er i besiddelse af, skal den også ved samme retskendelse forbyde tildeling af samme rettighed, tilladelse eller dokument eller alle disse. Retten kan samtidig begrænse flere af de rettigheder, der er anført i dette afsnit, suspendere gyldigheden af flere tilladelser eller erklære flere dokumenter ugyldige og forbyde udstedelse heraf.
Ved en kendelse kan en domstol genindføre en skyldners rettighed eller gyldigheden af en tilladelse og give skyldner mulighed for at få tildelt en rettighed, en tilladelse eller et dokument igen efter anmodning fra skyldner, hvis:
Forældelsesfristen for krav, som er anerkendt ved en dom, der er trådt i kraft, og for krav, der udspringer af et retsforlig eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag, er ti år. Forældelsesfristen løber fra dommens ikrafttræden eller udstedelsen af ethvert andet fuldbyrdelsesgrundlag, men ikke før fordringen forfalder.
Forældelsesfristen for krav om opfyldelse af gentagne forpligtelser, med undtagelse af krav om opfyldelse af forpligtelser til underholdspligt over for børn, er tre år for hver særskilt forpligtelse uanset retsgrundlaget for kravet. Forældelsesfristen løber fra udgangen af det kalenderår, hvor den fordring, der svarer til forpligtelsen, forfalder. Forældelsesfristen for krav om underholdsbidrag til børn er ti år for hver særskilt forpligtelse.
Hvis skyldneren afgår ved døden under fuldbyrdelsessagen, videreføres sagen over for skyldners bo, medmindre andet er fastsat ved lov.
Før udløbet af fristen for at give afkald på arv eller acceptere arv må fuldbyrdelsessager på grundlag af et krav mod et bo kun føres over for boet. I dette tilfælde kan der ikke fremsættes betalingspåkrav rettet mod boet vedrørende forpligtelser, som påhviler efterfølgeren personligt.
Hvis et fuldbyrdelsesgrundlag også finder anvendelse på sagsøgers eller skyldners retlige efterfølger, som er angivet heri, accepterer fogeden fuldbyrdelsesgrundlaget, hvis retssuccessionen er bevist for fogeden ved en retsafgørelse, en udskrift fra et offentligt register eller et notarialdokument. Det samme gælder, når en retsafgørelse vedrørende en person, der er i besiddelse af en genstand for en tvist, fuldbyrdes, og den pågældende person ikke længere er den samme, efter at retsafgørelsen er afsagt.
En part i en fuldbyrdelsessag kan indgive en klage til en foged over en afgørelse eller en fogeds handlinger i forbindelse med dennes gennemførelse af et fuldbyrdelsesgrundlag eller afvisning af at træffe en fuldbyrdelsesforanstaltning, senest ti dage efter at klageren får eller burde have fået kendskab til den pågældende afgørelse eller foranstaltning, medmindre andet er fastsat ved lov.
En part i en sag kan kære en afgørelse truffet af en foged vedrørende en klage til distriktsdomstolen i den retskreds, hvor fogedens kontor befinder sig, senest ti dage efter afgørelsens afsigelse. En fogeds afgørelse eller handling kan ikke ankes til en domstol, hvis ikke den først er kæret til fogedretten.
En dommerkendelse kan kæres i forbindelse med fuldbyrdelsessagen, medmindre andet er fastsat ved lov.
Parterne i en sag kan også kære en distriktsdomstols kendelse om suspension af en rettighed og gyldigheden af en tilladelse udstedt til en skyldner og om forbud mod at give den pågældende en rettighed eller tilladelse i henhold til den procedure, der er fastsat i den civile retsplejelov (tsiviilkohtumenetluse seadustik). En kredsdomstols dom om kæren af en distriktsdomstols kendelse kan ankes.
En skyldner kan anlægge sag mod en sagsøger med henblik på at få afvist en tvangsfuldbyrdelse i henhold til et fuldbyrdelsesgrundlag, navnlig fordi kravet er fyldestgjort, udsat eller indstillet. Fyldestgørelse af kravet i søgsmålet berører ikke fuldbyrdelsesgrundlagets gyldighed eller retskraft. Sådanne indsigelser tages kun i betragtning, hvis de grunde, de er baseret på, opstår efter, at retsafgørelsen er trådt i kraft. Et sådant søgsmål kan anlægges indtil afslutningen af fuldbyrdelsesproceduren (artikel 221 i loven om tvangsfuldbyrdelse).
En tredjepart, der har ret til en genstand for tvangsfuldbyrdelse, og som forhindrer tvangsfuldbyrdelsen, navnlig en ejendomsrettighed eller en begrænset tinglig rettighed, kan indgive en anmodning om, at beslaglagt ejendom frigives, eller at tvangsfuldbyrdelsen afvises af andre årsager, til en domstol i den retskreds, hvor tvangsfuldbyrdelsen finder sted.
Senest 30 dage efter fremsendelsen af en auktionsrapport kan en part i en fuldbyrdelsessag anlægge sag ved en domstol med henblik på, at auktionen erklæres ugyldig, hvis ejendommen er blevet solgt til en person, der ikke havde ret til at købe den, eller hvis auktionen blev gennemført på grundlag af en ugyldig beslaglæggelse eller i strid med andre væsentlige betingelser for auktionen. Hvis en auktion erklæres ugyldig, kan skyldneren kræve, at en køber frigiver en solgt genstand i henhold til artikel 80 i lov om fast ejendom (asjaõigusseadus), eller, hvis dette ikke er muligt, indgive et krav på grundlag af bestemmelserne om uretmæssig berigelse. En part i en retssag kan kræve, at fogeden yder erstatning for skade i henhold til fogedloven (kohtutäituri seadus).
Fuldbyrdelsesproceduren reguleres i loven om tvangsfuldbyrdelse. Begrænsninger med hensyn til beslaglæggelse af formuegoder er fastsat i artikel 53, stk. 1, hvori det fastsættes, at det er forbudt at beslaglægge mere af en skyldners ejendom, end det er nødvendigt for at fyldestgøre en fordringshavers krav og for at dække fuldbyrdelsesomkostningerne, medmindre det er umuligt at opfylde fordringshaverens krav på nogen anden måde. Beslaglæggelse efter væsentlig overtrædelse af proceduremæssige bestemmelser om beslaglæggelse er ugyldig, og der kan ikke opstå retsvirkninger heraf, navnlig hvis:
Listen over genstande, der ikke kan beslaglægges, findes i artikel 66 i loven om tvangsfuldbyrdelse. Følgende genstande må ikke beslaglægges eller sælges under fuldbyrdelsessagen:
Genstande som omhandlet i punkt 1, 2, 4 og 5 ovenfor kan beslaglægges, hvis en sælger begærer tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et finansielt krav, for hvilket der er stillet sikkerhed i form af et ejendomsforbehold som følge af salget af disse genstande. Genstande, der er nødvendige for gudsdyrkelse, jf. punkt 6 ovenfor, kan beslaglægges, hvis de anvendes på en måde, der strider mod god moral eller er strafbar.
I henhold til artikel 67 i loven om tvangsfuldbyrdelse må dyr, der holdes i hjemmet til ikke-kommercielle formål, ikke beslaglægges. På grundlag af en begæring fra en sagsøger kan en domstol tillade beslaglæggelse af et dyr af høj værdi, hvis forbuddet mod beslaglæggelse i væsentlig grad krænker sagsøgers interesser, som går forud for hensynet til dyrebeskyttelse eller en skyldners legitime interesser.
Begrænsninger med hensyn til beslaglæggelse af indkomst er fastsat i artikel 131 og 132 i loven om tvangsfuldbyrdelse. Der må ikke foretages udlæg i følgende indtægter:
Hvis fremsættelse af et betalingspåkrav rettet mod en skyldners øvrige aktiver ikke har ført til eller formodentlig ikke vil føre til fuldstændig indfrielse af en sagsøgers krav, og hvis beslaglæggelse er retfærdig under hensyntagen til kravets type og indkomstens størrelse, kan betalingspåkrav rettes mod den indkomst, der er angivet i punkt 5‑7 ovenfor efter anmodning fra sagsøgeren. Hvis det er muligt, hører fogeden skyldner, inden der træffes afgørelse.
Der beslaglægges ikke indkomst, hvis den er lavere end den månedlige mindsteløn eller den tilsvarende andel af indkomsten i en uge eller dag[1].
Hvis et krav om betaling af andre aktiver hos en skyldner ikke har ført til og ikke forventes at føre til fuld fyldestgørelse af et krav om børnebidrag, kan der gøres udlæg i op til halvdelen af den angivne indkomst. Hvis det beløb, der udgør udlægget i skyldnerens indkomst til opfyldelse af et krav om børnebidrag, er mindre end halvdelen af det beløb, der er angivet i dette afsnits underafsnit 1, kan der gøres udlæg i op til en tredjedel af skyldners indkomst.
Hvis fuldbyrdelsen af skyldnerens øvrige aktiver ikke har ført til eller ikke forventes at føre til fuld fyldestgørelse af kravet, kan der foretages udlæg i op til 20 % af skyldnerens indkomst hver måned — hvis dette beløb er lavere end det angivne beløb — minus det teoretiske eksistensminimum, der er offentliggjort af Estlands statistiske kontor. Dette gælder uanset antallet af verserende fuldbyrdelsesprocedurer mod skyldner. Indkomst kan ikke gøres til genstand for beslaglæggelse, hvis den ligger under det teoretiske eksistensminimum, der offentliggøres af Estlands statistiske kontor. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på fuldbyrdelse af krav om børnebidrag. Hvis skyldneren har forsørgerpligt, beregnes de 20 % på grundlag af den indkomst, der resterer efter fradrag af både det beløb, der ikke kan gøres udlæg i for hver forsørgelsesberettiget person, og det teoretiske eksistensminimum, der er offentliggjort af Estlands statistiske kontor. Senest den 1. februar hvert år offentliggør Estlands statistiske kontor det teoretiske eksistensminimum (i euro) på grundlag af data for det foregående år i officielle bekendtgørelser (Ametlikud Teadaanded).
Hvis en skyldner i henhold til loven forsørger en anden person eller betaler underholdsbidrag til denne person, stiger det beløb, der ikke kan gøres til genstand for udlæg, med en tredjedel af den månedlige mindsteløn for hver person, over for hvem der består forsørgerpligt, medmindre et krav om underholdsbidrag til et barn er eksigibelt. For indkomst, der overstiger det beløb, der ikke må beslaglæggelse, kan op til to tredjedele af et beløb, der svarer til fem gange mindstelønnen, og alle indtægter, der overstiger et beløb svarende til fem gange mindstelønnen, beslaglægges, forudsat at det beløb, der skal beslaglægges, ikke overstiger to tredjedele af den samlede indkomst (dette gælder ikke, hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører et krav om underholds‑ eller børnebidrag).
I henhold til artikel 133 i loven om tvangsfuldbyrdelse skal fogeden efter anmodning fra en skyldner annullere beslaglæggelsen af skyldners konto inden for tre arbejdsdage, for så vidt som den garanterer skyldners indkomst, der ikke er genstand for beslaglæggelse (begrænsninger fastsat i artikel 131 og 132 i lov om tvangsfuldbyrdelse). Hvis indtægter af mere end en måneds varighed overføres til skyldners konto, annullerer fogeden inden for tre arbejdsdage og på grundlag af en anmodning fra skyldneren beslaglæggelsen af kontoen, i det omfang det garanterer skyldners indkomst, der ikke er genstand for udlæg, for hver forudbetalt måned efter begrænsningerne i artikel 131 og 132 i loven om tvangsfuldbyrdelse. Hvis der ikke kan fastsættes en frist for anvendelsen af den indkomst, der er overført til skyldners konto, sikrer fogeden, at skyldners indkomst ikke beslaglægges i en måned. Indtil der er taget stilling til anmodningen, kan fogeden suspendere overførslen af midler til sagsøgere fra en beslaglagt konto og frigive kontoen fra beslaglæggelse i det omfang, det er nødvendigt for at forsørge skyldneren og dennes familiemedlemmer.
[1] I henhold til artikel 1, stk. 1, i regeringens bekendtgørelse nr. 116 af 9. december 2021 er mindstelønnen for fuldtidsbeskæftigelse pr. 1. januar 2022 654 EUR om måneden og mindstetimelønnen er 3,86 EUR.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Der findes ingen præcis definition af tvangsfuldbyrdelse i Irland. I praksis betyder det, at der træffes foranstaltninger for at fuldbyrde en dom eller kendelse. Denne fuldbyrdelsesforanstaltning godkendes normalt af retten, inden den iværksættes.
I det følgende beskrives de mere almindeligt forekommende metoder til fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i Irland:
Udlæg
Dette vil sige, at skyldners aktiver beslaglægges. Retten afsiger en kendelse efter begæring fra kreditor om, at County Registrar (justitssekretæren, eller dommeren ved Sheriff Court, hvis det er i Dublin eller Kork) skal beslaglægge aktiver til en værdi, der svarer til den gæld, der er fastslået ved dom (inkl. eventuelle sagsomkostninger). Disse aktiver kan så sælges med henblik på at få indfriet gælden.
Registrering
En dom kan gøres offentlig tilgængelig ved, at den registreres i High Court's domsregister. Registret indeholder alle domme, uanset om de er afsagt af District Court eller High Court, som kreditor har ønsket at få registreret. Skyldners navn og adresse samt indholdet af dommen offentliggøres i en række aviser og kommercielle publikationer som f.eks. Stubbs Gazette. Desuden registrerer kreditinstitutter oplysningerne, og en gæld, der er fastslået ved dom, men som ikke er indfriet, kan få indflydelse på skyldners adgang til finansiering.
Dom om prioritetserklæring
En kreditor kan afgive en beediget erklæring, og efter den relevante domstols godkendelse af dommen kan denne blive registreret over for skyldners aktiver. Provenuet fra salget af aktiverne skal under hensyntagen til andre prioriteter bruges til indfrielse af gælden, før der kan ske udbetaling til skyldner. Et andet muligt skridt er at indgive begæring om en udlægskendelse og en kendelse om salg af aktiverne.
Afdragskendelse/fængslingskendelse
Der kan indgives begæring til District Court om en kendelse om betaling af gæld i form af afdrag i henhold til Enforcement of Court Orders Acts af 1926 og 2009. Under hensyntagen til skyldners midler vil en dommer afgøre, hvor store afdrag der skal betales. En fængslingskendelse kan kun gøres gældende over for fysiske og ikke over for juridiske personer, dvs. virksomheder. Manglende overholdelse af en afdragskendelse kan føre til en begæring om en fængslingskendelse. Dette betyder, at skyldner kan fængsles, hvis denne har råd til at betale, men nægter at gøre det.
Udlæg i løn
En kreditor kan indgive begæring om en kendelse, hvorefter der sker direkte fradrag i skyldners løn. Dermed sker der betaling direkte fra skyldners arbejdsgiver til kreditor.
Kendelse om udlæg i fordringer hos tredjemand
Hvis en kreditor er bekendt med, at skyldner har et tilgodehavende hos en tredjemand, kan kreditor indgive begæring til retten om at afsige en kendelse om, at tredjemand skal betale et givet beløb direkte til kreditor. Afsigelse af en sådan kendelse er underlagt rettens skøn.
Bobestyrer for rimeligt udlæg
Med denne foranstaltning udpeger retten en bobestyrer for f.eks. provenuet fra salget af et af skyldners aktiver med henblik på indfrielse af gælden. Udpegelse af en bobestyrer er underlagt rettens skøn.
Det er vigtigt at bemærke, at metoderne til at få fuldbyrdet en dom bestemmes af kreditor og de juridiske rådgivere. Domstolstjenesten foreslår ikke selv en bestemt fremgangsmåde. Denne liste er ikke udtømmende, men beskriver blot de mest anvendte fremgangsmåder.
I forbindelse med en national dom kan det være nødvendigt at indhente godkendelse fra den domstol, der har afsagt dommen, for at få den fuldbyrdet (jf. ovenfor). I visse tilfælde såsom udlæg og registrering af en dom kræves der ikke en begæring til retten; begæringen kan i stedet indgives til det relevante dommerkontor.
Hvis der er tale om domme fra andre EU-lande, er den kompetente domstol High Court. I forbindelse med periodiske underholdsbidrag, der godkendes som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i andre EU-jurisdiktioner, er District Court den kompetente domstol.
Både retslige og visse udenretslige afgørelser kan fuldbyrdes. Ud over rettens kendelser indgår heri også summariske pådømmelser, der indføres af justitssekretæren ved High Court eller justitssekretæren ved Circuit Court.
Ofte skal der indhentes tilladelse fra den domstol, der har afsagt dommen, før den kan fuldbyrdes. I visse tilfælde, f.eks. ved udlæg og registrering af en dom, kræves der ikke en begæring til retten. Her kan tilladelsen gives af det relevante dommerkontor.
For domme fra andre retskredse, der skal fuldbyrdes efter EU's forordninger, er den kompetente domstol High Court (eller i forbindelse med periodiske underholdsbidrag, der godkendes som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, District Court). De funktioner, der skal udøves i henhold til forordning (EF) nr. 44/2001 (erstattes af forordning (EU) nr. 1215/2012, der finder anvendelse på retsforlig, som er godkendt eller indgået efter 10. januar 2015) er blevet tillagt præsidenten for High Court, og der kan for åbne døre indgives begæring om en erklæring om, at en dom kan fuldbyrdes i Irland, hvorefter der kan afsiges en fuldbyrdelseskendelse.
En dom, der klassificeres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument efter forordning (EF) 805/2004, anerkendes og har samme virkning som en dom afsagt af High Court og fuldbyrdes derefter. Den kompetente domstol i forbindelse fuldbyrdelse af kendelser om periodiske underholdsbidrag, der godkendes som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, er District Court. De nationale forskrifter for denne proces findes i S. I. 274 I 2011.
Ved en dom, der afsiges på baggrund af et uanfægtet krav, som skal fuldbyrdes i en anden EU-retskreds, har den domstol, der har afsagt dommen, kompetence i forbindelse med begæringer om fuldbyrdelse efter forordning 805/2004 om europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokumenter.
Normalt rettes begæringen om en dom til retten (eller dommerkontoret) af en advokat, men der er ikke krav om, at kreditor repræsenteres af en advokat. Alle begæringer skal indgives af en lokal advokat og kan ikke indsendes pr. brev. Visse begæringer til dommerkontorer, f.eks. begæringer om fuldbyrdelse og bekræftelse af en dom med henblik på en dom om prioritetserklæring, kan indsendes pr. post. Det er muligt at få rådgivning om den relevante praksis og procedure ved henvendelse til High Court's domsafdeling på HighCourtCentralOffice@Courts.ie.
De afgifter (gebyrer), som domstolstjenesten pålægger, er minimale, og kan findes under Fees Orders på domstolstjenestens websted. Eventuelle advokatsalærer er en sag mellem kreditorerne og deres advokater. Retten kan bestemme, at kreditor helt eller delvist skal have godtgjort sine udgifter i forbindelse med fuldbyrdelsesproceduren.
§ 15 i Enforcement of Court Orders Act af 1926 (som ændret ved § 1, stk. 2, i Courts Act af 1986) bestemmer, at hvis der er tale om skyldig gæld i henhold til en kendelse eller dom afsagt af District Court, kan kreditor indgive begæring til denne om at indstævne skyldner, så en dommer kan vurdere dennes midler. Der skal indgives begæring om en fuldbyrdelseskendelse senest seks år efter udstedelsen af kendelsen eller dommen. Kreditor skal fremlægge beviser for den oprindelige gæld, og skyldner skal udfylde en formueerklæring. I § 16 i loven af 1926 som senere ændret ved § 9 i loven af 1986 gives der mulighed for bevisførelse og krydsforhør af skyldner og kreditor. Et tvangsfuldbyrdelsesdokument kan være i kraft i tolv år efter afgivelsen af den oprindelige kendelse eller dom.
Der kan gøres udlæg i alle typer aktiver, bortset fra letfordærvelige varer eller varer, som skyldneren har i kommission.
Hvis en part i en sag ikke efterkommer rettens kendelse, kan den pågældende straffes for foragt for retten. Retten kan idømme den pågældende bøde eller fængselsstraf, indtil forholdet er bragt i orden. Der er derfor ikke nogen grænse for, hvor længe en person kan holdes fængslet. Dette gælder også for en tredjemand, der overtræder bestemmelserne i en kendelse.
Det er vigtigt at bemærke, at selv om en skyldner, jf. § 20 i Enforcement of Court Orders Act af 1926, fængsles for ikke at have efterkommet en afdragskendelse, betyder dette ikke, at gælden dermed betragtes som helt eller delvist betalt, og kreditor fratages dermed heller ikke andre retsmidler til at få gælden indfriet.
Banker og andre finansieringsinstitutter har samme forpligtelser som andre parter, for så vidt angår overholdelse af kendelser. Hvis der foreligger omstændigheder, som ikke direkte er omfattet af en kendelse, bør der tages hensyn til lovgivning og regler om personoplysninger, som et sådant institut måtte være i besiddelse af (f.eks. Data Protection Act af 1988).
Af visse kendelser fremgår det, hvilken frist den pågældende part har til at opfylde betingelserne i kendelsen, men dette er ikke altid tilfældet. En dom har gyldighed i tolv år, selv om nogle tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger er tidsbegrænsede som fastsat i retsreglerne eller lovgivningen. Som eksempel herpå kan nævnes en tvangsfuldbyrdelseskendelse fra High Court, som gælder i ét år, fra den er afsagt. Efter dette tidspunkt skal der afsiges en ny tvangsfuldbyrdelseskendelse.
Normalt vil man ikke appellere en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning, som er godkendt af dommerkontoret, men derimod den dom eller kendelse, som ligger til grund for foranstaltningen. En part kan indgive begæring til appelretten om at omstøde dommen eller kendelsen. Der gælder følgende frister for indgivelse af en appel:
En dom har gyldighed i 12 år, og der kan ikke anlægges en sag på baggrund af samme dom efter 12 år fra det tidspunkt, den blev eksigibel. Dertil kommer, at visse tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger kan have en tidsbegrænsning, der er fastsat i retsreglerne eller lovgivningen. Som eksempel herpå kan nævnes en tvangsfuldbyrdelseskendelse fra High Court, som gælder i ét år, fra den er afsagt. Efter dette tidspunkt skal der afsiges en ny tvangsfuldbyrdelseskendelse. Et andet eksempel er, at domstolens tilladelse er nødvendig for, at High Court kan træffe afgørelse i en sag om udlæg, hvis der er gået over seks år siden afsigelsen af den eksigible kendelse.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Tvangsfuldbyrdelse er tvungen opfyldelse af et materielt krav i et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag med bistand fra de offentlige myndigheder. Der anvendes følgende fuldbyrdelsesforanstaltninger:
Som fastsat i den [nye] civile retsplejelov (artikel 927-931 i den civile retsplejelov) varetages fuldbyrdelsen af en person med beføjelser hertil, der i det officielle dokument (Apógrafo) giver en specifik foged ordre herom og angiver metoden og om muligt de elementer, som er omfattet af fuldbyrdelsesforanstaltningerne. I tilfælde af beslaglæggelse udpeges en notar i den region, hvor beslaglæggelsen skal finde sted, som auktionarius. Ordren skal dateres og underskrives af modtageren eller dennes repræsentant. Ordren giver bemyndigelse til at træffe alle fuldbyrdelsesforanstaltninger, medmindre andet er angivet.
Den foged, som fremsendes det officielle fuldbyrdelsesgrundlag, er bemyndiget til at modtage betaling og udlevere en skriftlig kvittering samt til at udlevere det officielle dokument, hvis kravet opfyldes fuldt ud. Fogeden kan også acceptere delvis betaling. I så fald skal der udleveres en kvittering og indsættes en bemærkning herom i det officielle dokument. Delvis betaling er ikke til hinder for, at der træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Fogeden er, hvis det er nødvendigt for fuldbyrdelsen, bemyndiget til at få adgang til skyldners bolig eller andre lokaler, til at åbne døre og foretage undersøgelser og til at åbne lukkede møbler, redskaber eller beholdere. Fogeden kan anmode om bistand fra de retshåndhævende myndigheder (normalt politiet), som skal yde en sådan bistand.
Hvis skyldner modsætter sig fuldbyrdelsen, må fogeden bruge magt til at imødegå modstanden og tilkalde de retshåndhævende myndigheder (normalt politiet).
Fogeden udarbejder en rapport for hver handling under tvangsfuldbyrdelsesproceduren. Hvis fuldbyrdelsen ikke gennemføres, udarbejder fogeden en rapport med en begrundelse herfor. Hvis der begås en lovovertrædelse i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen, skal fogeden udarbejde en rapport og forelægge den for den kompetente anklager.
Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er et offentligt dokument, der attesterer et krav og gør det muligt for den påståede modtager at kræve, at skyldner opfylder dets indhold, ved tvangsfuldbyrdelse. De betingelser, der skal være opfyldt, er tilstedeværelsen af grundlaget og kravets gyldighed.
Tvangsfuldbyrdelse er en retlig foranstaltning, der har til formål at yde juridisk beskyttelse, og ikke en forvaltningsforanstaltning. Begæringer rettet til retshåndhævende embedsmænd og alle fuldbyrdelsesakter er procedureakter. De betingelser, der skal være opfyldt med henblik på fuldbyrdelse, er følgende:
Det er muligt at fuldbyrde både retslige og udenretslige afgørelser, uden at der nødvendigvis skal indgives begæring om en tvangsfuldbyrdelseskendelse. Følgende udgør et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag:
Retshåndhævende embedsmænd opdeles i direkte og indirekte retshåndhævende embedsmænd. Direkte embedsmænd udnævnes af den kreditor, der indgiver begæringen. Der er tale om a) fogeder, som er ulønnede offentlige embedsmænd med beføjelser til at træffe foranstaltninger til at beslaglægge varer i skyldners besiddelse, beslaglægge ejendom, skibe eller fly, som tilhører skyldner, træffe direkte fuldbyrdelsesforanstaltninger, anholde skyldnere, som er idømt fængsel, og forberede auktioner, b) notarer eller dommere ved civile distriktsdomstole, som træder i stedet for notarer, med beføjelser til at varetage det frivillige salg eller tvangssalget af skyldners beslaglagte aktiver og uddele provenuet fra salget ved at udarbejde en prioriteret liste. Indirekte embedsmænd er politiet, de væbnede styrker og fogedens vidner, som arbejder sammen med fogeden, når skyldner modsætter sig eller truer med at modsætte sig fuldbyrdelsen. Alle disse embedsmænd er ansvarlige for eventuel overlagt tilsidesættelse af deres forpligtelser under udøvelsen af deres hverv.
Selve fuldbyrdelseskendelsen er udstedt af den person, der har ret til at effektuere den, dvs. sagsøgeren eller dennes repræsentant, der kan, men ikke nødvendigvis skal være en advokat. De grundlæggende omkostninger ved fuldbyrdelsen er følgende:
De materielle betingelser for fuldbyrdelse er følgende:
Formålet med ændringen af loven om fuldbyrdelse er at sikre balance mellem de modstridende interesser mellem kreditorer på den ene side og skyldnere eller tredjeparter på den anden side. De kriterier, som domstolene anvender med henblik på at tillade en fuldbyrdelsesforanstaltning, er følgende:
Genstanden for fuldbyrdelsesforanstaltninger kan være skyldners ejendom og/eller skyldner selv. Fuldbyrdelsesforanstaltninger er faktiske handlinger udført af embedsmænd, der har fået bemyndigelse hertil; de giver direkte eller indirekte anledning til opfyldelse af krav ved offentlig fuldbyrdelse. Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger mod følgende aktiver:
Der kan ikke træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger mod følgende:
Skyldner skal efterleve afgørelsen om fuldbyrdelsesforanstaltningen, og det samme skal alle tredjeparter. Hvis en person modsætter sig fuldbyrdelsen, må fogeden anvende tvang og samtidig tilkalde retshåndhævende myndigheder. Fogeden kan indhente bistand fra to voksne vidner eller en anden foged. I tilfælde af skyldners manglende overholdelse:
Ingen af ovennævnte tilfælde påvirker kreditors ret til at kræve erstatning i henhold til materielle bestemmelser for tab som følge af skyldners manglende overholdelse. Skyldner kan i princippet afhænde et aktiv, men hvis det er beslaglagt, er afhændelse forbudt og ugyldig over for den person, der fik det beslaglagt, og over for de kreditorer, der har anmeldt deres fordringer
Hvis fuldbyrdelsen er rettet mod skyldners bankkonti, er banken ikke forpligtet til at give den part, der begærer fuldbyrdelse, nøjagtige oplysninger herom. Hvis et dokument om beslaglæggelse af pengekrav i skyldners besiddelse imidlertid forkyndes for en bank, er det dog forbudt at disponere over det beslaglagte beløb, og en sådan handling er ugyldig over for den person, der fik det beslaglagt. Banken skal senest otte dage efter forkyndelsen af beslaglæggelsesdokumentet oplyse, om den beslaglagte fordring (penge på bankkonti) eksisterer, og skal, hvis det er tilstrækkeligt til at opfylde kravet fra den person, der fik den beslaglagt, udbetale pengebeløbet.
Der er i princippet ingen bestemmelser, der pålægger den part, der begærer fuldbyrdelse, en tidsfrist. Der er dog visse tidsbegrænsninger, men der er tale om frister, inden hvilke specifikke handlinger ikke gyldigt kan udføres, og de fastsætter ikke direkte et tidspunkt, hvorefter den part, der begærer fuldbyrdelse, ikke længere kan træffe foranstaltninger. Bestemmelsen om, at forskellige individuelle handlinger skal foretages inden for en bestemt periode efter beslaglæggelsen eller inden en auktion, ændrer ikke på systemets grundlag. For at forhindre, at sagen trækker ud i det uendelige, er der blot en endelig frist på et år, hvorefter beslaglæggelse eller andre handlinger ikke kan foretages i henhold til samme fuldbyrdelsesgrundlag, og en auktion må ikke afholdes på grundlag af en beslaglæggelse, der som følge af udløbet af denne frist er blevet omstødt ved en kendelse.
Det eneste retsmiddel mod tvangsfuldbyrdelsen er en begæring om genoptagelse af en sag, hvor der er afsagt udeblivelsesdom. En sådan begæring kan indgives af den person, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet, eller en kreditor med en legitim interesse inden for en frist på 15 dage efter den første fuldbyrdelsesforanstaltning, hvis det drejer sig om gyldigheden af et dokument eller en forundersøgelse, frem til den sidste fuldbyrdelsesforanstaltning, hvis det drejer sig om gyldigheden af en af fuldbyrdelsesforanstaltningerne, og seks måneder efter den sidste fuldbyrdelsesforanstaltning, hvis det drejer sig om denne foranstaltnings gyldighed. Begæringer om genoptagelse af sager, hvor der er afsagt udeblivelsesdom, kan også indgives af en tredjepart med en rettighed til genstanden for den fuldbyrdelse, der er gjort indsigelse imod, og som den pågældende har ret til at påberåbe sig over for den person, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet, uden specifik frist. Den kompetente domstol er domstolen i det distrikt, hvor fuldbyrdelsesstedet er beliggende, nærmere bestemt den civile distriktsdomstol, hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er en kendelse afsagt af den civile distriktsdomstol [eirinodíkeio], og enkeltmandsdomstolen i første instans [monomelés protodíkeio] i alle andre tilfælde. Det forhold, at der er indgivet en begæring om genoptagelse af sagen, hvor der er afsagt udeblivelsesdom, har ikke opsættende virkning, men retten kan træffe afgørelse om suspension af tvangsfuldbyrdelsen efter anmodning fra den part, der begærer fuldbyrdelse, med eller uden en garanti. Denne afgørelse meddeles de retshåndhævende embedsmænd, som ikke må træffe nogen fuldbyrdelsesforanstaltninger, medmindre afgørelsen specifikt bemyndiger dem hertil.
Følgende begrænsninger gælder for fuldbyrdelse, navnlig vedrørende beslaglagt fast ejendom: Følgende typer løsøre og fast ejendom er udelukket fra beslaglæggelse: a) ejendom, der har lidt direkte skade, b) andele i partnerskaber, c) underholdskrav, der opstår som følge af lovgivning eller testamentariske dispositioner, samt krav om ægtefællers bidrag til opfyldelse af familiens behov, d) fordringer på lønninger, pensioner eller forsikringsydelser, medmindre der er tale om en verserende sag om underholdskrav som følge af lovgivning eller testamentariske dispositioner eller bidrag til opfyldelse af familiens behov, i hvilket tilfælde halvdelen af ejendommen kan beslaglægges, idet der tages højde for det beløb, som skyldner modtager, omfanget af de forpligtelser, der følger af ægteskabet, til at opfylde familiens behov og antallet af modtagere, e) enhver form for EU-tilskud eller -støtte i OPEKEPE's eller en tredjeparts besiddelse, indtil beløbet er indsat på modtagerernes bankkonto eller på anden vis udbetalt til dem. Undtagelsen i stk. 2, litra d), gælder også, når betalingen foretages ved, at skyldner indskyder penge på en bankkonto. Undtagelsen gælder kun i det omfang, at kontoens saldo ikke – i perioden fra afsigelsen af fuldbyrdelseskendelsen til betalingsdagen – overstiger beløbet for den fordring, der er fritaget for fuldbyrdelse.
Derudover gælder det, at skyldner har ret til at anke en tvangsfuldbyrdelsesdom med to retsmidler:
a) begæring om indsigelse mod artikel 933 i den civile retsplejelov, hvori det hedder, at: Enhver indsigelse fra den person, mod hvem fuldbyrdelsen er rettet, og kreditorer med en legitim interesse, der vedrører gyldigheden af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, fuldbyrdelsesproceduren eller kravet, må kun indbringes ved at gøre indsigelse ved den civile distriktsdomstol, hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget blev udstedt af denne domstol, og enkeltmandsdomstolen i første instans i alle andre tilfælde. Hvis der indgives flere indsigelser i form af særskilte dokumenter, skal justitssekretæren sørge for, at de alle identificeres og behandles ved samme retsmøde. Yderligere indsigelsesgrunde kan kun indgives i en specifik begæring, som indgives til justitssekretariatet ved den domstol, som indsigelsen er rettet mod. Denne domstol udarbejder en rapport og fremsender den til den anden part mindst otte dage før retsmødet. Drøftelsen af indsigelsen skal berammes senest 60 dage efter indgivelsen, og stævningen forkyndes for sagsøgte 20 dage før retsmødet. Den lokale kompetente domstol er distriktsdomstolen på fuldbyrdelsesstedet, hvis andre fuldbyrdelsesforanstaltninger sker i henhold til den forkyndte kendelse. Ellers er den kompetente domstol den i artikel 584 fastsatte domstol. Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er en dom eller et betalingspåbud, kan indsigelser ikke antages til behandling i overensstemmelse med princippet om res judicata i henhold til henholdsvis artikel 330 og artikel 633, stk. 2, litra c). Påstande vedrørende fyldestgørelse af kravet skal dokumenteres skriftligt eller ved optagelse i retten. Der skal afsiges kendelse om indsigelsen senest 60 dage efter behandlingen.
b) I henhold til artikel 1000 i den civile retsplejelov har skyldner ret til at anmode om suspension af auktionen mod ham. Især kan den i artikel 933 nævnte domstol – på anmodning fra skyldner, som kun vil blive accepteret, hvis den indgives mindst 15 arbejdsdage forud for auktionen – under behandlingen af sagen i henhold til artikel 686 ff. suspendere auktionsproceduren i op til seks måneder at regne fra den oprindelige dato for auktionen, hvis der ikke er risiko for, at kreditor lider skade, og hvis det med rimelighed kan forventes, at skyldner indfrier fordringen over for kreditor inden for denne periode eller, hvis denne frist udløber, indtægterne fra auktionen øges. Dommen skal afsiges senest kl. 12 den sidste mandag inden auktionen, og suspensionen vil altid være betinget af betaling af: a) alle omkostninger ved at fremskynde auktionen, som vurderes i dommen, og b) mindst en fjerdedel af det skyldige beløb til den person, der fremskynder auktionen. Afgørelsen om suspension af auktionen meddeles auktionarius samme dag, som den afsiges. Betaling skal ske senest kl. 10.00 på dagen for auktionen, og såfremt en sådan betaling ikke foretages, gennemføres auktionen som planlagt.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Inden for det civil‑ og handelsretlige område betyder fuldbyrdelse generelt, at når en domsskyldner forsætligt undlader at efterkomme en eksigibel afgørelse (f.eks. en retskraftig dom), skal sagsøger anmode om tvangsfuldbyrdelse for at sikre, at afgørelsen bliver efterkommet. For at inddrive en gæld, som sagsøgte er blevet tilpligtet at betale, men ikke betaler, anmoder sagsøger (kreditor) om tvangsfuldbyrdelse, hvorefter beløbet inddrives ved f.eks. udlæg i skyldners løbende konti eller faste ejendom, der sættes på tvangsauktion, hvorefter det opnåede provenu bruges til at betale kreditor det skyldige beløb.
Fuldbyrdelse er en del af det mandat, der i den spanske forfatning fra 1978 tildeles dommere og domstole til både at afsige domme og få dem fuldbyrdet (artikel 117 og 118 i den spanske forfatning). Parterne i en sag har derfor pligt til at efterkomme domme og andre retsafgørelser og til at bidrage til, at de bliver fuldbyrdet. Det er op til dommeren at sørge for, at disse krav bliver opfyldt på en hensigtsmæssig måde.
Fuldbyrdelse af en retsafgørelse betyder, at den part, der har vundet en sag, sikres, at retsafgørelsen efterkommes, og at den rettighed, der følger af afgørelsen, opfyldes fuldt ud. Dette kan indebære, at sagsøger (i det følgende benævnt "rekvirenten") kan kræve at få godtgjort et pengebeløb, at sagsøgte foretager eller undlader at foretage en bestemt handling, f.eks. et byggeri, eller at en anerkendt rettighed opfyldes ved indførsel i det relevante offentlige register, alt afhængig af afgørelsen.
Fuldbyrdelsen kan være endelig eller foreløbig. I sidstnævnte tilfælde fuldbyrdes en dom, som endnu ikke har retskraft, under visse omstændigheder for at undgå en situation, hvor kreditor lider skade i den mellemliggende periode (dvs. mens de processuelle skridt i en sag mod en sådan afgørelse pågår, og indtil den endelige dom foreligger) som følge af langvarig sagsbehandling (artikel 524‑537 i den spanske civile retsplejelov — Ley de Enjuiciamiento Civil).
Efter spansk lovgivning kan dommere og domstole fuldbyrde domme, jf. love og bestemmelser om kompetence (artikel 117, stk. 3, i den spanske forfatning).
Ifølge forfatningen og den civile retsplejelov (lov nr. 1/2000 af 7.1.2000, BOE nr. 7 af 8.1.2000, med ændringer), som regulerer fuldbyrdelsesproceduren i civilretlige sager, er det dommerens ansvar at føre tilsyn med, at fuldbyrdelsesproceduren forløber korrekt (artikel 545, 551 og 552 og tilsvarende bestemmelser). Det er dommeren, der på rekvirentens begæring indleder proceduren med en generel fuldbyrdelsesafgørelse, som afsiges, når fuldbyrdelsesdokumentet er blevet gennemgået. Det er også dommeren, der træffer endelig afgørelse, såfremt sagsøgte (i det følgende benævnt "domsskyldner") gør indsigelse mod fuldbyrdelsen og iværksætter den specifikke indsigelsesprocedure mod fuldbyrdelsen, der er beskrevet nedenfor.
Justitssekretærerne (Letrados de la Administración de Justicia, der tidligere gik under betegnelsen Secretarios judiciales) har ansvaret for at fastlægge og iværksætte de konkrete fuldbyrdelsesforanstaltninger (betalingspåbud, udlæg i domsskyldners aktiver, fradrag på løbende konti, lønfradrag osv.). Når dommeren har afsagt en generel fuldbyrdelsesafgørelse, er det således justitssekretæren, der fører tilsyn med fuldbyrdelsesproceduren og træffer de dermed forbundne afgørelser, og disse afgørelser kan i nogle tilfælde kræves efterprøvet af dommeren.
Generelt skal der foreligge en retskraftig dom eller retsafgørelse eller et andet eksigibelt dokument (der er visse undtagelser, hvor en afgørelse endnu ikke har retskraft, men er eksigibel, f.eks. i forbindelse med foreløbig fuldbyrdelse af appellerede domme, som er tilladt i bestemte tilfælde).
I henhold til bestemmelserne i artikel 517 i den spanske civile retsplejelov vedrørende fuldbyrdelsesproceduren og de eksigible dokumenter skal fuldbyrdelsesbegæringen tage udgangspunkt i et dokument, der kan tvangsfuldbyrdes. Kun nedenstående dokumenter kan tvangsfuldbyrdes:
Ellers skal proceduren i artikel 548 ff. i den spanske civile retsplejelov følges. Det skal bemærkes, at fuldbyrdelsesdokumentet kun udstedes på begæring af en af parterne, som nævnt nedenfor. Når fuldbyrdelsesbegæringen er blevet indgivet til retten, og de formelle regler og krav er opfyldt, udarbejder retten den generelle fuldbyrdelsesafgørelse. Når dommeren har afsagt sin kendelse, træffer justitssekretæren en begrundet afgørelse, som indeholder de relevante specifikke fuldbyrdelsesforanstaltninger samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at lokalisere og undersøge domsskyldners aktiver, der kan søges fuldbyrdelse i.
Ovennævnte kendelse og afgørelse forkyndes sammen med en kopi af fuldbyrdelsesbegæringen for domsskyldner, og der kan iværksættes visse foranstaltninger for at forhindre, at kreditor lider skade.
Domsskyldner kan gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen begrundet i særlige materielle (f.eks. betaling af gælden) eller formelle (f.eks. hvis der sker fejl under fuldbyrdelsen) forhold, jf. artikel 556 ff. i den spanske civile retsplejelov. I påkommende tilfælde indledes der en kontradiktorisk procedure med forelæggelse af bevismateriale, som afsluttes med en afgørelse, der enten stadfæster fuldbyrdelsesafgørelsen eller gør den helt eller delvis ugyldig. Denne afgørelse kan appelleres til den relevante regionale domstol (Audiencia provincial).
Som nævnt tidligere skal den interesserede part anmode om fuldbyrdelse ved indgivelse af en fuldbyrdelsesbegæring. Fuldbyrdelsesbegæringen skal indeholde fuldbyrdelsesgrundlaget, oplysninger om den rettighed, der begæres fuldbyrdet over for retten, en liste over domsskyldners aktiver, hvori der kan gøres udlæg, oplysninger om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at lokalisere og skabe overblik over skyldners aktiver, oplysninger om den eller de personer, mod hvem der begæres fuldbyrdelse (rekvisitus), med angivelse af de nærmere omstændigheder. Hvis fuldbyrdelsesgrundlaget er en afgørelse fra justitssekretæren eller en dom eller afgørelse afsagt af den ret, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen, kan fuldbyrdelsesbegæringen svare til en begæring om, at der udstedes et fuldbyrdelsesdokument, med angivelse af den dom eller afgørelse, der søges fuldbyrdet (artikel 549 i den civile retsplejelov). I andre tilfælde skal fuldbyrdelsesbegæringen vedlægges de dokumenter, fuldbyrdelsen er baseret på (jf. Artikel 550 i den civile retsplejelov). Hvis fuldbyrdelsesbegæringen opfylder ovenstående krav, og fuldbyrdelsesdokumentet er eksigibelt, imødekommer dommeren eller justitssekretæren, når der søges fuldbyrdelse i et pengebeløb, begæringen med angivelse af det beløb, som udgør det primære beløb, der søges fuldbyrdet, og det foreløbige beløb for renter og omkostninger, som efterfølgende kan justeres og fastsættes endeligt, samt de berørte personer og de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der skal iværksættes.
Uden at dette berører nedenstående aktiver, der ikke kan gøres til genstand for udlæg, skal det under alle omstændigheder understreges, at fuldbyrdelsesforanstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til det beløb, fuldbyrdelsen angår, således at retten kan ændre eller indskrænke dem, hvis de er for omfattende. Derudover kan rekvirenten anmode om at få dem udvidet eller skærpet, hvis de er utilstrækkelige. Såfremt rekvirenten ikke er bekendt med, hvilke aktiver domsskyldner råder over, kan han eller hun anmode retten om at indhente de fornødne oplysninger. Det er justitssekretæren, der indhenter oplysningerne, enten direkte fra retten eller ved at indgive en begæring til de kompetente myndigheder. Der findes dog en række skalaer og begrænsninger for udlæg og arrest i løn og vederlag (se nedenfor). Disse regler finder i øvrigt ikke anvendelse ved fuldbyrdelse af en afgørelse om underholdsbidrag (enten i forbindelse med en sag om underholdsbidrag mellem forældre eller i en familiesag vedrørende underholdsbidrag til børn). I sådanne sager finder de lovbestemte skalaer ikke anvendelse. I stedet fastslår retten det beløb, der kan gøres udlæg i (artikel 608 i den civile retsplejelov).
Med hensyn til de aktiver, der ikke kan gøres til genstand for udlæg, fastsættes følgende i artikel 605 ff. i den civile retsplejelov (henvisninger til Secretarios judiciales skal opfattes som henvisninger til Letrados de la Administración de Justicia):
Artikel 605. Aktiver, der under ingen omstændigheder kan gøres til genstand for udlæg
Følgende aktiver kan under ingen omstændigheder gøres til genstand for udlæg:
1º aktiver, som ikke kan afhændes
2º rettigheder, som ikke kan mistes uafhængigt af en anden overordnet rettighed
3º aktiver, som ikke har nogen værdi i sig selv
4º aktiver, som ifølge en retsforskrift ikke kan gøres til genstand for udlæg.
Artikel 606. Domsskyldners aktiver, der ikke kan gøres til genstand for udlæg
Der kan endvidere ikke gøres udlæg i følgende aktiver:
1º domsskyldners og dennes families indbo og tøj, i det omfang dette ikke kan anses for at være overflødigt. Generelt alle goder såsom fødevarer, brændsel og andet, som efter rettens skøn er uundværligt for, at domsskyldner og de personer, som domsskyldner har forsørgerpligt over for, kan leve et rimeligt værdigt liv
2º bøger og redskaber, som domsskyldner har brug for i udøvelsen af sit erhverv, håndværk eller fag, når værdien heraf ikke står i et rimeligt forhold til det beløb, sagen angår
3º religiøse genstande og andre objekter, der anvendes i religiøse handlinger, når der er tale om lovligt anerkendte religioner
4º pengebeløb, der i loven udtrykkeligt er fritaget for udlæg
5º aktiver og pengebeløb, der i henhold til traktater, som Spanien har ratificeret, ikke kan gøres til genstand for udlæg.
Artikel 607. Udlæg i løn, vederlag og pension
1. Løn, vederlag, pension, godtgørelser o.l., der ikke overstiger den garanterede mindsteløn (fastsættes af staten en gang om året), er fritaget for udlæg.
2. Løn, vederlag, pension eller godtgørelser, der overstiger den garanterede mindsteløn, kan gøres til genstand for udlæg efter følgende skala:
1º for et overstigende beløb på op til det dobbelte af den garanterede mindsteløn: 30 %
2º for et overstigende beløb på op til tre gange den garanterede mindsteløn: 50 %
3º for et overstigende beløb på op til fire gange den garanterede mindsteløn: 60 %
4º for et overstigende beløb på op til fem gange den garanterede mindsteløn: 75 %
5º for et hvilket som helst beløb, der overstiger det foregående beløb: 90 %.
3. Såfremt domsskyldner har flere indtægter, lægges alle beløbene sammen, hvorefter det beløb, der ikke kan gøres til genstand for udlæg, fratrækkes på én gang. På samme måde lægges ægtefællernes løn, vederlag, pension, godtgørelser o.l. sammen, medmindre ægtefællerne godtgør over for justitssekretæren, at de har særeje.
4. Såfremt domsskyldner har forsørgerpligt over for andre, kan retten nedsætte procentsatserne i nr. 1, 2, 3 og 4 i nærværende artikels stk. 2 med mellem 10 og 15 %.
5. Såfremt det offentlige som en permanent eller midlertidig foranstaltning ifølge loven om skatter og afgifter eller loven om social sikring fratrækker beløb i lønnen, vederlaget, pensionen eller godtgørelserne, er det det faktiske beløb, som domsskyldner modtager efter fradrag af ovenstående, der lægges til grund for beregningen af det beløb, som kan gøres til genstand for udlæg.
6. Ovenstående stykker finder ligeledes anvendelse på indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
7. De beløb, der gøres til genstand for udlæg i henhold til nærværende bestemmelse, kan overføres direkte til rekvirenten på en konto, som denne på forhånd har oplyst, hvis den ansvarlige justitssekretær træffer afgørelse herom.
I så fald skal både den person eller instans, der forestår udlægsforretningen og den efterfølgende overførsel, og rekvirenten hver tredje måned underrette justitssekretæren om henholdsvis de overførte og de modtagne beløb, med undtagelse af krav fremsat af domsskyldner, enten fordi han eller hun mener, at gælden er tilbagebetalt i sin helhed, og udlægsforretningen derfor er afsluttet, eller fordi udlæggene og overførslerne ikke er blevet udført i overensstemmelse med justitssekretærens anvisninger.
Justitssekretærens afgørelse om, at der kan finde direkte overførsler sted, kan anfægtes ved en direkte anmodning om at få afgørelsen prøvet i retten.
I henhold til kongeligt dekret nr. 8/2011 af 1. juli 2011 om foranstaltninger til støtte for skyldnere med pant i fast ejendom, som trådte i kraft den 7. juli 2011, præciseres den civile retsplejelovs bestemmelser nærmere, idet artikel 1 i denne kongelige anordning bestemmer følgende:
Artikel 1. Fritagelse for udlæg i familiens minimumsindkomst
Når den pris, der følger af salget af den pantsatte hovedbopæl, i henhold til bestemmelserne i realkreditlovens artikel 129 ikke er tilstrækkelig til at dække den sikrede kredit, forhøjes det beløb, der ikke kan gøres udlæg i i henhold til artikel 607, stk. 1, i den spanske civile retsplejelov, med yderligere 50 % og yderligere 30 % af den tværfaglige mindsteløn for hvert medlem af familieenheden, som ikke har en fast indkomst, en løn eller en pension, der overstiger mindstelønnen. I denne forbindelse forstås ved familieenheden den ægtefælle eller samlever og slægtninge i første grad i opstigende linje og i nedstigende linje, som bor sammen med domsskyldneren.
Der gøres udlæg i løn, vederlag eller pensioner, der er højere end mindstelønnen, og i givet fald de beløb, der følger af anvendelsen af den bestemmelse, der er fastsat i ovenstående afsnit om beskyttelse af familieenheden, i overensstemmelse med den tabel, der er fastsat i artikel 607, stk. 2, i ovennævnte lov.
Hvor der er tale om fast ejendom eller andre formuegoder, der kan optages i et register, kan retten på rekvirentens begæring anordne, at udlægget registreres i det relevante offentlige register (typisk i ejendomsregistret, når der er tale om fast ejendom) for at sikre, at fuldbyrdelse efterfølgende finder sted.
I andre tilfælde kan der træffes følgende former for foranstaltninger:
Desuden består der for at sikre, at fuldbyrdelsen finder sted, en forpligtelse for alle privatpersoner samt offentligretlige og privatretlige organer til at bidrage til fuldbyrdelsesforanstaltningerne (en person, der ikke efterkommer pålægget, kan ifalde bødestraf eller dømmes for foragt for retten). Det betyder, at de har pligt til at udlevere de oplysninger, de anmodes om, eller træffe de sikkerhedsforanstaltninger, de bliver bedt om, og de skal udlevere alle de dokumenter og data, de råder over, til retten uden andre begrænsninger end dem, der følger af hensynet til de grundlæggende rettigheder, og dem, som loven udstikker i bestemte tilfælde.
Der er ingen tidsbegrænsning for fuldbyrdelsesforanstaltningerne. De gælder, indtil fuldbyrdelsen har fundet sted. Rekvirenten skal begære fuldbyrdelse i forbindelse med hver enkelt foranstaltning. Der vil f.eks. blive begæret tvangsauktion i forbindelse med beslaglæggelse af løsøre eller fast ejendom, og rekvirenten vil blive betalt med provenuet fra auktionen. I andre tilfælde, f.eks. når afgørelsen vedrører tilbagelevering af fast ejendom til rekvirenten (bl.a. i forbindelse med udsættelse som følge af manglende betaling af husleje), består fuldbyrdelsesforanstaltningerne i rekvirentens genovertagelse af ejendommen, når den lejer, der har misligholdt aftalen, er blevet sat ud af ejendommen.
Det er ikke muligt at appellere en retsafgørelse om fuldbyrdelse, men domsskyldner kan gøre indsigelse, når fuldbyrdelsen er blevet forkyndt. I så fald kan ovennævnte indsigelsessag indledes. Indsigelsen kan være begrundet i materielle forhold eller formelle fejl. Indsigelsesgrundene varierer, alt efter hvilket fuldbyrdelsesgrundlag der er tale om (jf. Artikel 556 ff. i den civile retsplejelov, alt efter om det er en formel afgørelse fra dommeren eller justitssekretæren, en voldgiftskendelse eller en mæglingsaftale, en afgørelse om maksimumstraf i straffesager vedrørende trafikulykker, dokumenter, som fremgår af nr. 4, 5, 6 og 7 i artikel 517 i den civile retsplejelov, og andre eksigible dokumenter, der er nævnt i nr. 9 i artikel 517, stk. 2. En indsigelse, som er baseret på et overdrevet krav, og en indsigelse, som tager udgangspunkt i formelle fejl, reguleres i henholdsvis artikel 558 og 559 i den civile retsplejelov). Det skal bemærkes, at retten tidligere selv kan have påpeget nogle af disse grunde (hvis retten finder, at en af bestemmelserne i et fuldbyrdelsesdokument, som kan bestå af bekræftede offentlige dokumenter, kontrakter eller attester, er uretfærdig, skal den på egen foranledning høre parterne derom og afsige en afgørelse derefter). Parterne kan appellere afgørelsen afsagt af retten i første instans vedrørende indsigelsesgrundene. Denne appel vil blive behandlet af den relevante regionale domstol (Audiencia provincial).
Det er muligt, at fuldbyrdelsesforanstaltningerne bliver ugyldige. En fuldbyrdelsesforanstaltning baseret på en dom eller retsafgørelse, en afgørelse truffet af justitssekretæren, som godkender et retsforlig eller en aftale indgået i løbet af sagen, eller en voldgiftskendelse eller mæglingsaftale bliver således ugyldig, hvis ikke den tilhørende fuldbyrdelsesbegæring bliver indgivet inden for fem år efter, at dommen eller afgørelsen har fået retskraft (artikel 518 i den civile retsplejelov).
Der skal endvidere gå et vist stykke tid, før fuldbyrdelsen af formelle afgørelser (truffet af dommeren eller justitssekretæren), voldgiftskendelser eller mæglingsaftaler kan iværksættes. Dette skal give domsskyldner tid til frivilligt at efterkomme afgørelsen, så den, der vinder sagen, ikke behøver at begære fuldbyrdelse. Det betyder, at fuldbyrdelse af formelle afgørelser, voldgiftskendelser eller mæglingsaftaler først kan iværksættes 20 dage efter, at afgørelsen får retskraft, eller efter, at afgørelsen om at godkende eller underskrive aftalen er blevet meddelt domsskyldner (artikel 548 i den civile retsplejelov). I sidste ende har dette tidsrum til formål at opmuntre domsskyldner til frivilligt at efterkomme afgørelsen.
Til beskyttelse af domsskyldner fastsættes det i den civile retsplejelov, som nævnt i punkt 4.1 ovenfor, at visse aktiver er fritaget for udlæg, og der opstilles kvantitative begrænsninger for udlæg i løn, vederlag, godtgørelser og pension.
I forbindelse med tvangsauktioner skal salget til højstbydende ske til et minimumsbeløb, der står i et rimeligt forhold til aktivets vurderede værdi eller gældens størrelse. Dette minimumsbeløb til beskyttelse af domsskyldner er højere, hvis det er domsskyldners faste bopæl, der bortauktioneres (artikel 670 og 671 i den civile retsplejelov).
I den civile retsplejelov hedder det endvidere, at der generelt ikke kan iværksættes fuldbyrdelse for renter, der er påløbet det skyldige beløb, og sagsomkostninger, der overstiger 30 % af hovedstolen (artikel 575 i den civile retsplejelov).
Når fuldbyrdelsen sker i domsskyldners faste bopæl, må de omkostninger, der kan afkræves domsskyldner, ikke overstige 5 % af det beløb, der stilles krav om i fuldbyrdelsesbegæringen (artikel 575 i den civile retsplejelov).
Ved fuldbyrdelse i fast ejendom, og når skyldner befinder sig i en særdeles sårbar social og økonomisk situation, udskydes udsættelsen fra den faste bopæl (artikel 441 i den civile retsplejelov).
I henhold til artikel 55‑57 i den spanske konkurslov (Ley Concursal) kan individuelle fuldbyrdelsesafgørelser ikke gøres gældende over for erhvervsvirksomheder, der er gået i betalingsstandsning, da den dommer, der behandler sagen, har enekompetence i forbindelse med fuldbyrdelse mod den insolvente part.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelse (dvs. tvangsfuldbyrdelse, eftersom skyldnerens frivillige opfyldelse af forpligtelser ikke kræver en retssag) omfatter alle sager, der gør det muligt at tvinge en skyldner til at opfylde de forpligtelser, der er pålagt skyldneren ved et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er hovedsagelig domme (franske eller udenlandske) og notarialakter med fuldbyrdelsespåtegning, jf. punkt 2 nedenfor. Disse tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan efter fransk ret pålægge skyldneren tre former for forpligtelser: at betale, at gøre eller afholde sig fra at gøre noget og endelig at udlevere eller returnere.
Retten til fuldbyrdelse vedrører udelukkende skyldnerens aktiver. Fuldbyrdelse rettet mod personen selv findes ikke. Det betyder f.eks., at skyldnere ikke kan sættes i fængsel alene på det grundlag, at de ikke tilbagebetaler deres gæld. En afvisning af at opfylde visse forpligtelser (underholdsbidrag) er imidlertid en strafbar handling, for hvilken skyldneren kan retsforfølges og idømmes fængsel. Det samme gælder skyldnerens svigagtige indledning af insolvensbehandling.
Forpligtelser til at betale kan fuldbyrdes ved udlæg i en sum penge, løsøre eller fast ejendom, der tilhører skyldneren. Hvis udlægget vedrører en sum penge, vil den sum, der er foretaget udlæg i, tilfalde fordringshaveren (f.eks. udlæg i indestående på en bankkonto). Hvis der gøres udlæg i løsøre eller fast ejendom, som tilhører skyldneren, vil udlægget medføre tvangssalg af aktivet, og overskuddet fra salget vil blive overført til kreditor op til kravets størrelse.
Ved krav om udlevering eller tilbagegivelse afhænger fuldbyrdelsesmåden af, hvilken type aktiv der er tale om. Er der tale om løsøregenstande, beslaglægges aktivet og overgives til den retmæssige ejer. Hvis der er tale om fast ejendom, returneres retten til at bebo ejendommen til ejeren ved at udsætte den person, der bor i den.
Da det er forbudt at tvinge en person fysisk til at opfylde en forpligtelse til at gøre eller afholde sig fra at gøre noget, kan retten idømme skyldneren en bøde for at tilskynde skyldneren til at opfylde disse forpligtelser. Tvangsbødens størrelse er det beløb, som skyldneren skal betale, hvis skyldneren undlader at opfylde sine forpligtelser. Beløbet beregnes i forhold til den periode, hvori skyldneren har undladt at foretage en handling (i tilfælde af forpligtelser til at gøre noget), eller i forhold til antal overtrædelser af forpligtelsen til at undlade at gøre noget. Eftersom forpligtelserne til at betale, udlevere eller returnere også fortolkes som forpligtelser til at gøre noget, kan der også idømmes en bøde ud over de andre fuldbyrdelsesforanstaltninger, som kan iværksættes.
Det skal desuden bemærkes, at det i princippet kun er de forpligtelser, der er fastsat i et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, der kan gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Fogeder har monopol på tvangsfuldbyrdelse. Fogeder er offentlige ministerielle embedsmænd. De udnævnes således af justitsministeren, som kontrollerer, at de varetager deres hverv i overensstemmelse med strenge etiske regler. De får betaling for deres tjenester, jf. punkt 3 nedenfor. Kreditor betaler de omkostninger, der er forbundet med udstedelsen af de eksigible dokumenter, som efterfølgende skal betales af skyldneren.
Når en sag skal indbringes for retten, er den kompetente ret i princippet fogedretten (juge de l’exécution), som er en specialiseret ret ved førsteinstansretten.
Selv om sikrende retsmidler i princippet godkendes af fogedretten, kan de også undtagelsesvis godkendes af handelsretten, hvis de har til formål at sikre et krav, der henhører under handelsrettens kompetence.
Det er ikke nødvendigt at have en advokat for at anmode en foged (commissaire de justice) om at iværksætte fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Der er advokattvang i forbindelse med udlæg i fast ejendom. Undtagelsesvis kan skyldneren uden en advokats mellemkomst anmode fogedretten om tilladelse til at sælge sin ejendom i mindelighed.
I andre sager er advokatbistand i princippet obligatorisk, medmindre den anfægtede fuldbyrdelsesforanstaltning vedrører et krav på under 10 000 EUR. I sidstnævnte tilfælde kan parterne selv give møde, eller de kan bistås eller lade sig repræsentere af en advokat, deres ægtefælle, samlever eller registrerede partner, en slægtning i op- eller nedadgående linje, en slægtning i sidelinje til og med tredje led samt personer, der udelukkende er tilknyttet en af parternes private tjeneste eller virksomhed.
Listen over tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, der er anerkendt i Frankrig, er anført i artikel L. 111-3 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse (Code des procédures civiles d'exécution). Der er tale om:
Afgørelser truffet af almindelige domstole er eksigible og kan derfor anvendes som grundlag for iværksættelse af fuldbyrdelsesforanstaltninger, når de ikke kan appelleres med opsættende virkning, dvs. ved anke eller indsigelse (opposition), når der er adgang til foreløbig fuldbyrdelse (hvilket i princippet gælder for alle afgørelser i første instans), eller der er afsagt en særlig kendelse herom. Afgørelser truffet af forvaltningsretter er eksigible, selv om de kan påklages.
Tilladte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:
Så snart en person er i besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan vedkommende i princippet iværksætte alle de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der er fastsat i loven om civil fuldbyrdelse, uden rettens forudgående tilladelse. Der er dog to tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, som ikke kan iværksættes uden rettens forudgående tilladelse:
Et udlæg i fast ejendom til opfyldelse af en fordring på under 535 EUR i skyldnerens bolig kræver desuden fogedrettens forudgående tilladelse.
Der er fastsat en række forskellige tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger i loven om civil tvangsfuldbyrdelse, og anvendelsen heraf afhænger af aktivernes art (fast ejendom, løsøre, penge, jf. punkt 4.2 nedenfor). Foranstaltningerne skal under alle omstændigheder begrænses til, hvad der er nødvendigt for at inddrive fordringen, og der må ikke være tale om misbrug i valget af fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Som en undtagelse fra princippet om, at tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger kun kan iværksættes på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan der iværksættes sikrende retsmidler inden udstedelsen af fuldbyrdelsesgrundlaget. De giver kreditor mulighed for at beskytte sine rettigheder, indtil tvangsfuldbyrdelsesdokumentet udstedes.
Sikrende retsmidler er arrest (saisie conservatoire) og retspant (sûreté judiciaire). Disse retsmidler godkendes af retten, hvis sagsøgerens krav forekommer principielt begrundet, og hvis sagsøger anfører de omstændigheder, der synes at udgøre en risiko for, at fordringen ikke kan inddrives. Rettens forudgående tilladelse er ikke nødvendig, hvis kreditor er i besiddelse af en dom, der endnu ikke er eksigibel. De foranstaltninger, der træffes på disse vilkår, bortfalder under alle omstændigheder, hvis fogeden ikke underretter skyldneren meget hurtigt, og hvis kreditor ikke har indledt en retssag med kravet som genstand for at opnå en retsafgørelse, hvori kravet fastslås.
Tidspunktet for iværksættelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger må kun finde sted mellem kl. 6 og kl. 21. De er forbudt på søn- og helligdage, medmindre fogedretten på forhånd har givet tilladelse hertil.
Omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:
Der skal betales for fogedens ydelser. Kreditor betaler omkostningerne forbundet med udstedelsen af de eksigible dokumenter, som efterfølgende skal betales af skyldneren ud over dennes gæld. Kreditor skal dog betale en del af disse omkostninger.
Vederlaget til fogeden er reguleret ved dekret nr. 2016-230 af 26. februar 2016 og bekendtgørelse af 26. februar 2016, som fastsætter taksterne for de enkelte fuldbyrdelsesforanstaltninger. De vigtigste takster:
For et inddrevet krav på 10 000 EUR er minimumsbeløbet for nogle fuldbyrdelsesforanstaltninger f.eks. følgende:
Det er i princippet ikke nødvendigt med en kendelse for at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (jf. punkt 3.1 ovenfor).
Hvis kreditor ikke er i besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan kreditor på visse betingelser iværksætte sikrende retsmidler (jf. punkt 3.1 ovenfor).
I princippet kan alle aktiver, der tilhører skyldneren, gøres til genstand for en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning.
Ifølge loven er visse aktiver imidlertid beskyttet mod udlæg. Dette gælder især:
Enkeltmandsvirksomheder nyder også i visse tilfælde særlig beskyttelse af alle eller en del af deres aktiver.
Tvangsfuldbyrdelsen i løsøre eller pengekrav sker i flere faser. Fogeden før først udlæg i aktiverne. Skyldneren kan herefter ikke råde over de udlagte aktiver. Han kan heller ikke afhænde løsøret. Hvis skyldneren ikke overholder denne forpligtelse til at beholde aktivet, begår skyldneren en lovovertrædelse. Beløb, hvori der er gjort udlæg, er blokeret på skyldnerens konto. Fogeden underretter efterfølgende skyldneren om udlægget. Hvis skyldneren ikke gør indsigelse herimod ved at indbringe tvisten for fogedretten, kan fogeden beslaglægge løsøret med henblik på salg på offentlig auktion eller overførsel af de beløb, hvori der er gjort udlæg. I tilfælde af indsigelse godkender fogedretten enten tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningen eller bringer den til ophør, hvis den ikke er gyldigt iværksat.
Tvangsfuldbyrdelsen i fast ejendom sker ved udlæg i fast ejendom. Fogeden udsteder først et betalingspåbud til skyldneren, hvorved der foretages udlæg i ejendommen, som således ikke kan afhændes. Kreditor indbringer derefter sagen for fogedretten, der træffer afgørelse om sagens videre forløb. Hvis det er muligt at sælge den faste ejendom i mindelighed, og skyldneren anmoder herom, træffer retten afgørelse herom og fastsætter en frist for salget. Hvis det ikke er muligt eller ikke er lykkedes at sælge ejendommen i mindelighed, afsiger retten kendelse om salg på offentlig auktion. Den offentlige auktion afholdes på et retsmøde i fogedretten.
Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er i princippet gyldigt i ti år, jf. artikel L. 111-4 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse. Denne frist begynder at løbe, så snart der iværksættes en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning på grundlag af dette tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Spørgsmålet er kun relevant i forbindelse med:
Sådanne procedurer er de eneste tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, der skal godkendes af fogedretten. Rettens afgørelse kan gøres til genstand for en appel eller en kassationsappel afhængigt af kravets størrelse.
Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er i princippet gyldigt i ti år, jf. artikel L. 111-4 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse. Denne frist begynder at løbe, så snart der iværksættes en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning på grundlag af dette tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger må kun finde sted mellem kl. 6 og kl. 21. De er forbudt på søn- og helligdage, medmindre fogedretten på forhånd har givet tilladelse hertil.
Desuden skal fuldbyrdelsesprocedurer begrænses til, hvad der er nødvendigt for at inddrive fordringen, og der må ikke være tale om misbrug i valget af fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Der kan desuden ikke gøres udlæg i visse aktiver (jf. punkt 4.1 ovenfor), og enhver form for udlæg og salg, der foretages i skyldnerens bolig, skal være godkendt på forhånd, hvis der er tale om inddrivelse af et andet beløb end underholdsbidrag på under 535 EUR, jf. artikel L. 221-2 og R. 221-2 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse.
Endelig kan der, hvis skyldneren har eksekutionsimmunitet, ikke iværksættes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende de af skyldnerens aktiver, der er omfattet af denne immunitet. For at kunne foretage tvangsfuldbyrdelse i et af skyldnerens aktiver med den begrundelse, at det ikke er omfattet af skyldnerens immunitet, skal der indhentes en forudgående tilladelse fra retten, jf. artikel L. 111-1 til L. 111-3 og R. 111-1 til R. 111-5 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse.
Relevante links
Le site de la Chambre Nationale des Commissaires de Justice (fogedkammeret)
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Kroatien er tvangsfuldbyrdelsesproceduren reguleret i bestemmelserne i lov om fuldbyrdelse (Ovršni zakon) (Narodne Novine (NN, Republikken Kroatiens lovtidende), nr. 112/12, 25/13, 93/14, 55/16 og 73/17; herefter: OZ). Denne lov omhandler den procedure, hvorefter domstole og notarer foretager tvangsinddrivelse af krav på grundlag af eksekutionsfundamenter og officielt bekræftede dokumenter (tvangsfuldbyrdelsesprocedure), medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.
Tvangsfuldbyrdelsessager gennemføres af domstole på grundlag af eksekutionsfundamenter, mens notarer gennemfører tvangsfuldbyrdelse på grundlag af officielt bekræftede dokumenter.
Det er fastsat i artikel 23 i OZ, hvad et eksekutionsfundament er, mens officielt bekræftede dokumenter er beskrevet i artikel 31 i OZ.
Finansagenturet (Financijska agencija) indgår også i tvangsfuldbyrdelsesproceduren (herefter: agenturet), idet det er en juridisk person, som foretager tvangsfuldbyrdelse efter bestemmelserne i OZ og lovgivningen om fuldbyrdelsesforanstaltninger iværksat over for fonde og over for arbejdsgivere, det kroatiske pensionsforsikringsinstitut (Hrvatski zavod za mirovinsko osiguranje) og andre myndigheder som fastsat i lovgivningen.
Domstolene gennemfører tvangsfuldbyrdelsessager på grundlag af eksekutionsfundamenter. Det er ifølge OZ følgende dokumenter:
1. eksigible retsafgørelser og forlig
2. eksigible forlig i henhold til artikel 186, litra a), i den civile retsplejelov
3. eksigible afgørelser, der er truffet af en voldgiftsret
4. eksigible afgørelser truffet i forvaltningssag og eksigible forlig indgået i forvaltningssager, hvis de indebærer betaling af en gæld, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
5. notarafgørelser om tvangsfuldbyrdelse og notarielle tvangsfuldbyrdelsesdokumenter
6. forlig indgået i sager ved afdelinger af "æresdomstolen" (sudovi časti) i Kroatien og forlig indgået ved mægling efter bestemmelserne i lovgivningen om mæglingsprocedurer
7. andre dokumenter, der ved lov er defineret som eksigible.
Eksigible dokumenter kan bruges som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis dokumenterne indeholder oplysninger om kreditor og debitor, genstand, type, omfang og tidspunkt for betaling af gælden.
Er eksekutionsfundamentet en afgørelse, hvorefter et tilgodehavende skal inddrives ved betaling eller udførelse af en handling, skal det også indeholde en frist for frivillig opfyldelse af kravet, og hvis fristen for frivillig opfyldelse ikke er anført, fastsættes tidspunktet af retten i fuldbyrdelseskendelsen.
En kreditor indleder en tvangsfuldbyrdelsessag på grundlag af et eksekutionsfundament ved at indgive en begæring om fuldbyrdelse til retten. Begæringer om tvangsfuldbyrdelse kan indgives af kreditor personligt som part i sagen eller via en stedfortræder. En tvangsfuldbyrdelsessag kan retten iværksætte af egen drift, når det specifikt er foreskrevet ved lov.
Byretterne (općinski sudovi) er sagligt kompetente i fuldbyrdelsessager, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Fuldbyrdelsen foretages inden for de grænser, der er fastsat i fuldbyrdelseskendelsen.
I fuldbyrdelseskendelsen skal følgende være anført: den eksigible afgørelse, henholdsvis det officielt bekræftede dokument, der danner grundlag for fuldbyrdelsen, kreditor og debitor (skyldneren), det krav, der ligger til grund for fuldbyrdelsen, aktiver og genstande, der skal gøres udlæg i, samt øvrige oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre fuldbyrdelsen.
Begæringen om fuldbyrdelse skal indeholde fuldbyrdelsesanmodningen, hvori følgende skal være anført: den eksigible afgørelse eller det officielt bekræftede dokument, som danner grundlag for ønsket om fuldbyrdelse, kreditor og debitor, kreditors og debitors personnummer, det krav, der søges opfyldt, fuldbyrdelsesmåden og (om nødvendigt) fuldbyrdelsens genstand. Begæringen skal indeholde andre foreskrevne oplysninger, som er nødvendige for at foretage fuldbyrdelsen.
Begæringen om fuldbyrdelse på grundlag af et officielt bekræftet dokument skal indeholde:
1. en anmodning til retten om at pålægge skyldneren at opfylde kravet eventuelt med tillæg af relevante omkostninger inden for otte dage, og i tilfælde af tvister vedrørende veksler og checks inden for tre dage
2. anmodningen om tvangsfuldbyrdelse.
De vigtigste betingelser, som et eksekutionsfundament skal opfylde, er således: at det er støttet på en eksigibel afgørelse eller et officielt bekræftet dokument, der kan danne grundlag for afsigelse af en kendelse om fuldbyrdelse, og en anmodning om tvangsfuldbyrdelse.
Genstanden for tvangsfuldbyrdelse er aktiver og fordringer, som der ifølge lovgivningen kan gøres udlæg i med det formål at inddrive et krav. Der foretages fuldbyrdelse for at opfylde en kreditors krav ved at gøre udlæg i aktiver, der tilhører skyldneren, og som udgør en integreret del af dennes formue.
Skyldnerens aktiver (penge, fast ejendom, løsøre, værdipapirer og kapitalandele) og visse rettigheder, der ikke er formuerettigheder, og som tilhører rekvirenten (i forbindelse med overdragelse og levering af løsøre, fraflytning og overdragelse af fast ejendom, tilbagevenden til arbejde osv.) kan gøres til genstand for fuldbyrdelse. Under sagen kan rekvirenten vælge, i hvilke genstande vedkommende ønsker fyldestgørelse.
Genstande, som ikke har nogen handelsværdi, kan ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, og det gælder også genstande, som det er forbudt at gøre udlæg i efter speciallovgivningen. Skattebaserede krav og gebyrer kan heller ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
Genstande, våben og udstyr bestemt til forsvar samt genstande og faciliteter, som er nødvendige for lokale og regionale myndigheders og retslige myndigheders arbejde kan heller ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
Om en bestemt genstand eller en rettighed kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, dvs. om fuldbyrdelsen vedrørende en genstand eller en rettighed er blevet begrænset, vurderes i forhold til de omstændigheder, der herskede på det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsesbegæringen blev indgivet, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i OZ.
De grundlæggende virkninger af fuldbyrdelsesforanstaltninger er, at skyldnerens ret til at råde over sine aktiver begrænses.
Udlæg i fast ejendom og løsøre medfører salg af den faste ejendom eller løsøret for at fyldestgøre kreditors krav i salgsprovenuet.
Fuldbyrdelsessager vedrørende økonomiske krav medfører udlæg i og overdragelse til kreditor af aktiver op til det beløb, som er nødvendigt for at opfylde kravet.
Fuldbyrdelsesforanstaltninger er gyldige, indtil fuldbyrdelsessagen er afsluttet, hvilket sker, når kreditorens krav er blevet opfyldt fuldt ud, eller efter at vedkommende har trukket sin fuldbyrdelsesbegæring tilbage.
Skyldneren har ret til at:
• appellere en afsagt fuldbyrdelseskendelse
• indgive en indsigelse mod en notarafgørelse, der er truffet på grundlag af et officielt bekræftet dokument.
En rettidig appel, der kan antages til realitetsbehandling, til prøvelse af en fuldbyrdelseskendelse, som er meddelt på grundlag af et eksekutionsfundament, suspenderer ikke fuldbyrdelsessagen.
En rettidig indsigelse, der kan antages til realitetsbehandling, mod en notarafgørelse, som er truffet på grundlag af et officielt bekræftet dokument (indgivet til notaren, men afgjort af retten), bevirker, at sagen behandles som en almindelig retssag (klasična parnica), som vil fortsætte ved retten, og hvor parterne, som nu er sagsøger (tidligere kreditor) og sagsøgte (tidligere debitor) skal føre bevis for deres påstande for at få medhold i sagen. Er forudsætningerne ifølge OZ opfyldt, har skyldneren ret til at få suspenderet fuldbyrdelsessagen.
Retten iværksætter fuldbyrdelsen på grundlag af det eksekutionsfundament og de aktiver, der er anført i fuldbyrdelsesbegæringen. Såfremt der er foreslået flere aktiver og genstande, begrænser retten på skyldnerens forslag fuldbyrdelsen til udvalgte aktiver eller genstande, hvis de anses for tilstrækkelige til at opfylde kravet.
Et af grundprincipperne for tvangsfuldbyrdelsesproceduren er, at retten ved gennemførelse af fuldbyrdelses- og sikringsforanstaltninger har pligt til at respektere skyldnerens værdighed ved at sørge for, at fuldbyrdelsen er så fordelagtig for ham som muligt.
Skyldneren beskyttes ved at udelukke og begrænse de genstande og aktiver, som kreditor kan gøre udlæg i under fuldbyrdelsessagen, ved at give skyldneren visse formelle og materielle garantier under og i forbindelse med fuldbyrdelsen. Denne beskyttelse giver sig udslag i, at legalitetsprincippet ligger til grund for vurderingen af, om fuldbyrdelse er tilladt, ved udpegelsen af de aktiver, der kan gøres udlæg i, og den procedure, som følges ved tvangsopfyldelsen af kreditors krav.
Der er grænser for adgangen til at foretage udlæg i fast ejendom, idet der er visse ejendomme, som der ikke kan gøres udlæg i, jf. artikel 91 i OZ.
Der er grænser for adgangen til at foretage udlæg i løsøre, idet der er visse genstande, som der ikke kan gøres udlæg i, jf. artikel 135 i OZ.
Der er grænser for fuldbyrdelsen vedrørende pengekrav, som er foreskrevet i artikel 173 i OZ, mens det i artikel 172 i OZ er fastsat, hvilken del af skyldnerens indkomst der er fritaget for udlæg.
Artikel 212 i OZ fastsætter særlige bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse vedrørende finansielle aktiver, som der ikke kan gøres udlæg i, eller som der kun kan gøres udlæg i i begrænset omfang, mens artikel 241 og 242 i OZ indeholder særlige bestemmelser om fritagelse for og begrænsning af fuldbyrdelsen for juridiske personer.
Bestemmelserne om beskyttelse af skyldnere, som er fysiske personer, i fuldbyrdelsessager vedrørende pengekrav er fastsat i artikel 75 i OZ, mens beskyttelse af juridiske personer er omhandlet i artikel 76 iOZ.
Bestemmelserne i OZ, der foreskriver fuldbyrdelsesbegrænsninger, dvs. som udelukker, at der kan gøres udlæg i visse genstande, medfører en beskyttelse af skyldneren i tvangsfuldbyrdelsessager.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved tvangsfuldbyrdelse forstås håndhævelse ved tvang af domme eller et andet tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (gældsinstrumenter, offentlige dokumenter (atti Publici) og bekræftede private dokumenter for særlige tjenester). I denne fase, som stadig er underlagt domstolsprøvelse, kan ordensmagten gribe ind, hvis skyldner ikke opfylder sine forpligtelser uden videre.
De almindelige domstole er kompetente med hensyn til tvangsfuldbyrdelse. Anmodningen om afslag på fuldbyrdelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen (omarbejdning)) skal også indgives til de almindelige domstole.
Besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er en nødvendig og tilstrækkelig forudsætning for at iværksætte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Typisk er tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget fastsat ved lov i artikel 474 i den civile retsplejelov, og der findes to typer: retslige og udenretslige dokumenter. Retslige dokumenter omfatter domme afsagt af og dokumenter og afgørelser udstedt af en domstol under eller som afslutning på en retssag. Udenretslige dokumenter omfatter gældsinstrumenter, offentlige dokumenter og bekræftede private dokumenter, som parterne selv har stiftet.
Tvangsfuldbyrdelsen indledes, når tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, som skal være den eksigible genpart i henhold til artikel 475 i den civile retsplejelov, og tvangsfuldbyrdelsesdokumentet (precetto), som er et påbud om, at skyldner inden for en frist på mindst ti dage skal opfylde sin forpligtelse, og en advarsel om, at undladelse heraf medfører tvangsfuldbyrdelse i henhold til artikel 480 i den civile retsplejelov, forkyndes for skyldner. I henhold til artikel 480, stk. 3, skal kreditor i tvangsfuldbyrdelsesdokumentet vælge adresse i den kommune, hvori domstolen med fuldbyrdelseskompetence er beliggende. Hvis der ikke vælges adresse, indbringes appeller mod tvangsfuldbyrdelsesdokumentet til domstolen på det sted, hvor dokumentet blev forkyndt, og meddelelser forkyndes for kreditor på dommerkontoret ved samme domstol. Når disse formaliteter er bragt i orden, kan tvangsfuldbyrdelsesprocessen indledes ved, at fogeden, som først fremviser de nødvendige dokumenter som nævnt ovenfor, foretager udlæg. Udlægget skal finde sted senest 90 dage efter den dato, hvor tvangsfuldbyrdelsesdokumentet blev forkyndt, men ikke tidligere end den frist, der er fastsat i dokumentet. I modsat fald bortfalder tvangsfuldbyrdelsesdokumentet (artikel 481). Advokatbistand er påkrævet i denne fase.
Udlægget bliver ugyldigt, hvis der ikke anmodes om overdragelse eller salg senest 45 dage efter dets afslutning.
Tvangsfuldbyrdelsen skal sikre håndhævelse ved tvang af uopfyldte forpligtelser ved ordensmagtens hjælp. Der kan træffes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til både økonomiske fordringer og forpligtelser til at udlevere løsøre eller fast ejendom og i forhold til positive, ikke-substituerbare forpligtelser.
En nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at indlede tvangsfuldbyrdelsen er besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, som fastsætter en ret, der er "sikker, opgjort til et fast beløb og forfalden" (certo, liquido ed esigibile) (artikel 474). Graden af "sikkerhed" varierer afhængigt af dokumentet: Det er indlysende, at der er en større grad af sikkerhed forbundet med en dom i første instans (som kan fuldbyrdes på et foreløbigt grundlag) end med et gældsinstrument eller transaktioner i henhold til offentlige dokumenter eller bekræftede private dokumenter.
Fogedretten udsteder forskellige typer foranstaltninger, normalt påbud (ordinanze), i løbet af proceduren. De spænder fra de foranstaltninger, der er nødvendige for at fastsætte regler for en korrekt gennemførelse af sagen, til foranstaltninger, der giver brugsret, f.eks. dekreter (decreto) om tildeling af den ejendom, hvori der er foretaget udlæg, til den person, der købte den på auktion, eller som var den højestbydende.
Følgende kan være omfattet af ekspropriation: a) løsøre, b) fast ejendom, c) skyldners krav og løsøre, som skyldner opbevarer i tredjeparts lokaler, d) aktier i selskaber.
Forpligtelser til at udlevere løsøre og frigive fast ejendom og positive og negative forpligtelser, som kan overdrages, kan også tvangsfuldbyrdes.
Tvangsfuldbyrdelse i forhold til pengebeløb, som indledes ved udlæg, indebærer, at de beløb, hvori der er foretaget udlæg, ikke er tilgængelige for den skyldner, som var genstand for fuldbyrdelsesforanstaltningerne. Enhver handling, hvor der disponeres over disse penge, vil derfor være ugyldig og må ikke anvendes til at hindre tvangsfuldbyrdelse.
Fuldbyrdelsesforanstaltninger træffes med henblik på opfyldelse af krav og kan derfor ikke bruges som bevismidler i forbindelse med efterforskning.
Retssystemet giver skyldner (og/eller tredjeparter, som er genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger) mulighed for at appellere akter og domme i forbindelse med fuldbyrdelsessager. Appeller kan give anledning til kendelser i to forskellige typer sager:
- appel af fuldbyrdelse (opposizione all'esecuzione) (artikel 615 og 616 i den civile retsplejelov), hvor retten til at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger (eller tilstedeværelsen af kreditors ret til at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger) anfægtes
- appel af fuldbyrdelsesakter (opposizione agli esercizi atti esecutivi) (artikel 617 og 618 i den civile retsplejelov), hvor lovligheden af dokumenter, der anvendes under fuldbyrdelsessagen (procedurefejl) anfægtes.
Appeller mod fuldbyrdelse eller fuldbyrdelsesakter, som indgives inden tvangsfuldbyrdelsen indledes, defineres som appeller mod et tvangsfuldbyrdelsesdokument (precetto), fordi de følger af det dokument, der giver varsel om fuldbyrdelsen. Appellen indgives mod tvangsfuldbyrdelsesdokumentet ved den kompetente domstol eller mod beløbet og området i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i loven.
Såfremt fuldbyrdelsen allerede er indledt, eller kendelsen om udlæg allerede er forkyndt, indbringes appellen mod fuldbyrdelse eller mod eksigible dokumenter for fogedretten i form af en specifik appel.
Tredjeparter, der påberåber sig tinglige rettigheder over fast ejendom, kan indbringe en appel for fogedretten, indtil ejendommen er solgt eller overdraget.
De relevante lovbestemmelser er artikel 615, 616, 617, 618 og 619 i den civile retsplejelov.
Ud over elementer, der i henhold til særlige lovbestemmelser ikke kan gøres til genstand for udlæg, kan der ikke foretages udlæg i følgende:
1) hellige genstande, der anvendes ved udøvelse af en religion
2) vielsesringe, tøj, linned, senge, spiseborde og stole, klædeskabe, kommoder, køleskabe, komfurer og ovne, på gas eller elektriske, vaskemaskiner, husholdnings- og køkkenredskaber og et møbel hertil, der er tilstrækkeligt til at opfylde skyldners og dennes husstands behov. Dette omfatter dog ikke møbler af en betydelig værdi (undtagen senge), herunder værdifulde antikviteter og genstande af bekræftet kunstnerisk værdi
3) fødevarer og brændsel, der er nødvendige for skyldner og de øvrige personer, der er nævnt i det foregående punkt, i en måned.
Møbler (undtagen senge) af en betydelig økonomisk værdi (herunder værdifulde antikviteter og genstande af bekræftet kunstnerisk værdi) er også udelukket.
Der må ikke foretages udlæg i våben og andre elementer, som skyldner skal være i besiddelse af for at kunne yde en offentlig tjeneste, dekorationer, breve, optegnelser og familiedokumenter i almindelighed samt manuskripter, undtagen i tilfælde, hvor de indgår i en samling.
Efter loven kan der desuden ikke foretages udlæg i bl.a. følgende: statslig ejendom, ikkedisponible aktiver, som ejes af staten eller en anden offentlig myndighed, ejendom, der er omfattet af formueforholdet mellem ægtefæller, kirkelige institutioners ejendom og religiøse bygninger.
Der må ikke træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger, hvis forældelsesfristen for kravet er udløbet. Forældelsesfrister varierer, afhængigt af hvilken rettighed der er tale om. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at lovgivningen undertiden fastsætter forskellige forældelsesfrister, afhængigt af hvilken type fuldbyrdelsesgrundlag kravet er omfattet af. Forældelsesfristen for et krav fastlagt ved dom er f.eks. ti år, selv om der for denne type krav generelt er fastsat en kortere forældelsesfrist i lovgivningen.
En nylig lovændring indebærer, at domstolen på det sted, hvor skyldner har permanent eller midlertidig bopæl, hjemsted eller hovedsæde, efter kreditors anmodning kan tillade, at der foretages udlæg i ejendommen ad elektronisk vej (artikel 492a i den civile retsplejelov, som ændret ved lovdekret nr. 83 af 27. juni 2015 (som ændret ved lov nr. 132 af 6. august 2015)). Der er desuden indført ratemæssige betalingsformer i forbindelse med fuldbyrdelse i forhold til løsøre som en del af lovændringen om udlæg i ejendom (Conversione del pignoramento).
Den civile retsplejelov (474-482)(64 Kb)
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved tvangsfuldbyrdelse forstås gennemførelse af indholdet af en dom eller et påbud ved tvang med rettens bistand og, i nogle tilfælde, med yderligere bistand fra andre kompetente embedsmænd/tjenestegrene (f.eks. matrikelregisteret – Ktimatológio). En part, der ved en dom eller kendelse fra retten har fået medhold i sit krav, kan anmode om, at retten træffer fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Domstolstjenesten (fogeder) og matrikelregisteret. Den myndighed, der har kompetence til at fuldbyrde et påbud om inddrivelse af skyldige underholdsbidrag, er politiet.
En dom eller kendelse er eksigibel, så snart den er afsagt. Fristen for indgivelse af en appel har ikke i sig selv opsættende virkning; appellanten skal indgive en begrundet anmodning herom.
Retsakter, der ikke er udstedt af en domstol (f.eks. voldgiftskendelser) er ikke eksigible i sig selv, men kan erklæres eksigible af en domstol. Den domstol, der har kompetence til at afsige en kendelse om fuldbyrdelse af et dokument, som ikke er udstedt af en domstol, eller som er udstedt af en udenlandsk domstol, er distriktsdomstolen i det område, hvor den person, der er genstand for fuldbyrdelsen, har bopæl, eller familieretten i tilfælde af afgørelser om underholdsbidrag. Domme fuldbyrdes normalt af den advokat, som førte sagen i retten, ved hjælp af en af de fuldbyrdelsesmetoder, der er angivet i punkt 3.1 nedenfor.
I forbindelse med registrering og fuldbyrdelse af udenlandske domme i henhold til en multilateral eller bilateral aftale varetages sagen af den juridiske tjeneste under justitsministeriet som den centrale myndighed (Nomikí Ypiresía). I andre tilfælde kan sagen varetages af private advokater.
Sagsomkostningerne kan ikke fastsættes på forhånd, men beregnes af justitssekretæren baseret på bestemmelserne om gebyrer og inddrives hos den person, mod hvem dommen blev afsagt.
Fuldbyrdelsen varetages primært af fogeder (dikastikoí epidótes), som er embedsmænd, der er fastansat ved domstolene. For at fremskynde fuldbyrdelsen har private virksomheder siden 1996 varetaget forkyndelsen af dokumenter i alle civilretlige sager, hvilket betyder, at fogederne kan fokusere på fuldbyrdelsen af domme.
I sager om fuldbyrdelse af en dom mellem parter i Cypern varierer kriterierne afhængigt af den enkelte sag. Der skal foreligge en dom, dommen, der giver anledning til en forpligtelse, skal være forkyndt, og sagsøgte skal have afvist/undladt at betale det relevante beløb.
Kriterierne for det tvangsfuldbyrdelsesdokument, der følger af en dom afsagt af en udenlandsk domstol, fremgår normalt af den relevante aftale. En almindelig betingelse i sådanne tilfælde er, at sagsøgte skal være behørigt underrettet om retssagen mod ham/hende i udlandet.
Elementer, der kan gøres til genstand for fuldbyrdelse, er bl.a. bankkonti, aktier, registrerede køretøjer, fast ejendom og andre elementer. Meget personlige effekter, som er afgørende for sagsøgtes overlevelse eller arbejde, er udelukket.
Fuldbyrdelsesforanstaltninger kan bl.a. være:
Hvis der er tale om en afgørelse om underholdspligt, omfatter fuldbyrdelsen muligheden for at udstede en arrestordre (fylakistiríou éntalma) mod skyldner.
Skyldner og enhver tredjepart er forpligtet til at efterkomme dommen vedrørende fuldbyrdelsesforanstaltningen. Hvis skyldner nægter eller undlader at træffe de foranstaltninger, der er anført i kendelsen om fuldbyrdelsesforanstaltninger, kan den pågældende idømmes fængsel for at nægte at følge en kendelse.
En bank, som forkyndes et påbud om udlæg, skal spærre den relevante konto, medmindre der er grund til at anfægte kendelsen. I givet fald skal banken give møde for den domstol, der har afsagt kendelsen, og begrunde sin indsigelse mod kendelsen.
Alle kendelser, hvorimod der ikke gøres indsigelse, bliver endelige og har samme retsvirkning som en dom.
Fuldbyrdelsesforanstaltninger er gyldige i seks måneder efter deres forkyndelse. En dom, som pålægger fuldbyrdelsesforanstaltningerne, er gyldig i seks år fra afsigelsen af dommen. Hvis dommen ikke fuldbyrdes inden for denne frist, kan retten forlænge den i medfør af regel 40D.8 i den civile retsplejelov.
Afhængigt af den enkelte sag er det muligt at indgive appel, f.eks. med henblik på suspension af tvangsfuldbyrdelsen eller annullering af en registrering.
For at beskytte skyldner må personlige ejendele, der er afgørende for en persons overlevelse eller arbejde, ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
Hvis skyldner er staten eller en offentlig instans, er fysiske genstande eller udstyr, der er beregnet til et formål, som er afgørende for offentligheden, herunder udstyr der tilhører de væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne, genstande af kunstnerisk, arkæologisk, kulturel, religiøs og historisk værdi samt valutareserver, undtaget fra tvangsfuldbyrdelsen.
Desuden foretages fuldbyrdelsen af et påbud om beslaglæggelse og salg af løsøre mellem solopgang og solnedgang.
Ejendom, der er blevet beslaglagt (undtaget penge eller sikkerhed), skal sælges senest tre dage efter dagen for beslaglæggelsen, medmindre den er genstand for almindeligt slid og ælde, eller hvis ejeren skriftligt anmoder om, at den ikke sælges; indtil slaget er gennemført, anbringes ejendommen et egnet sted eller forbliver en egnet persons varetægt.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Tvangsfuldbyrdelse er et trin i civile retssager, hvor en foged tvangsfuldbyrder en afgørelse truffet af domstole, andre institutioner eller embedsmænd, hvis skyldner (sagsøgte) ikke frivilligt handler i overensstemmelse med en afgørelse inden for den frist, der er fastsat ved lov eller af retten.
Se "Juridiske erhverv: Letland" for at få oplysninger om de foranstaltninger, en foged kan anvende ved tvangsfuldbyrdelse.
Fogeden tvangsfuldbyrder afgørelser truffet af domstole og andre institutioner og varetager andre opgaver fastsat ved lov.
Retslige afgørelser kan fuldbyrdes efter deres ikrafttræden, medmindre de i henhold til loven eller retsafgørelser skal fuldbyrdes straks. Fogeden kan indlede tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesdokument.
Under proceduren for fuldbyrdelse af retsafgørelser fuldbyrdes følgende afgørelser truffet af domstole, dommere og andre institutioner:
Medmindre andet er angivet i lovgivningen, er følgende også omfattet af de tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, der gælder for retsafgørelser:
Et tvangsfuldbyrdelsesdokument er:
Retslige og udenretslige afgørelser kan fuldbyrdes efter deres ikrafttræden, medmindre de i henhold til loven eller retsafgørelser skal fuldbyrdes straks. Hvis der er fastsat en frivillig fuldbyrdelsesperiode for en retslig afgørelse, og afgørelsen ikke fuldbyrdes, udformer retten et tvangsfuldbyrdelsesdokument, når den frivillige fuldbyrdelsesperiode er udløbet. Fogeden kan indlede tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesdokument.
Et tvangsfuldbyrdelsesdokument udstedes efter anmodning til en fuldbyrdelsesansvarlig af den ret, som afgør sagen på det pågældende tidspunkt. Der skal udstedes et tvangsfuldbyrdelsesdokument for hver afgørelse. Hvis afgørelsen skal tvangsfuldbyrdes på forskellige steder, skal afgørelsen straks tvangsfuldbyrdes på hvert enkelt sted, og hvis afgørelsen er truffet til fordel for flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte, skal retten udstede flere tvangsfuldbyrdelsesdokumenter efter den fuldbyrdelsesansvarliges anmodning. Når flere tvangsfuldbyrdelsesdokumenter udstedes, angives det præcise sted for tvangsfuldbyrdelsen, eller den del af afgørelsen, som skal tvangsfuldbyrdes ifølge tvangsfuldbyrdelsesdokumentet, i hvert af disse tvangsfuldbyrdelsesdokumenter. Hvis der er tale om solidarisk hæftelse, angives den sagsøgte, over for hvem tvangsfuldbyrdelsen skal ske ifølge tvangsfuldbyrdelsesdokumentet.
For at indlede tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse skal det tvangsfuldbyrdelsesdokument, der er udstedt til den fuldbyrdelsesansvarlige eller dennes bemyndigede repræsentant, forelægges en foged sammen med en begæring.
Fogedloven og regulativ nr. 202 "Regulativ om autoriserede fogeders fortegnelser" vedtaget af ministerkabinettet den 14. marts 2006 omhandler de generelle forhold vedrørende autoriserede fogeder.
Anvendelsen af de tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, der er fastsat i civilretsplejeloven, ved tvangsfuldbyrdelsen af retsafgørelser og andre institutioners afgørelser har til formål at begrænse skyldnerens rettigheder med henblik på genoprette balancen mellem rettighederne for den person, hvis lovbeskyttede civile rettigheder eller interesser er berørt, og skyldnerens forpligtelse til at efterleve den afgørelse, som retten (eller en anden institution) har truffet.
Fogeder kan gøre udlæg i en skyldners løsøre – herunder enhver genstand, der er deponeret hos tredjemand – og immaterielle værdier, såsom penge, som tredjemand skylder skyldneren (aflønning for udført arbejde eller tilsvarende betaling, skyldners øvrige indkomst eller investeringer i kreditinstitutter) og i fast ejendom.
Visse værdier, som er specificeret i lovgivningen, og genstande, der helt eller delvis tilhører skyldneren, kan der ikke gøres udlæg i (f.eks. fast inventar og udstyr i hjemmet, tøj, fødevarer, bøger, instrumenter og værktøj, som skyldneren har brug for i sit daglige arbejde for at sikre sit underhold).
Der kan ikke gøres udlæg i følgende genstande, der helt eller delvis tilhører skyldneren, ifølge tvangsfuldbyrdelsesdokumenter:
Der kan ligeledes ikke gøres udlæg i:
Når der gøres udlæg i en skyldners løsøre, faste ejendom eller indkomst, har skyldneren ikke længere fri råderet over den.
Hvis fogedens krav eller ordrer ikke overholdes, udarbejder fogeden et dokument, som indgives til retten, der træffer afgørelse om betalingsforpligtelsen. Retten kan idømme den skyldige part en bøde – op til 360 EUR, hvis der er tale om en fysisk person, og op til 750 EUR, hvis vedkommende er embedsmand. Retsafgørelsen kan påklages.
For bestemte kategorier af sager kan der fastsættes specifikke sanktioner for manglende overholdelse af fogedens krav.
Hvis fogeden møder modstand, når han skal gøre udlæg, kan politiet blive bedt om at bistå.
Hvis en skyldner ikke møder op ved fogeden i overensstemmelse med en mødebegæring eller nægter at afgive forklaring eller de lovpligtige oplysninger, kan fogeden indbringe sagen for retten, således at denne træffer afgørelsen om vedkommendes betalingsforpligtelse. Retten kan træffe afgørelse om at pålægge skyldneren mødepligt og idømme en bøde på op til 80 EUR, hvis der er tale om en fysisk person, og op til 360 EUR, hvis vedkommende er embedsmand.. Retsafgørelsen kan påklages.
Hvis det kommer frem, at en skyldner forsætligt har afgivet falske oplysninger, skal fogeden overgive sagen til den offentlige anklager.
Et tvangsfuldbyrdelsesdokument kan tvangsfuldbyrdes inden for en periode på ti år fra datoen for ikrafttrædelsen af en retsafgørelse, medmindre andre perioder er fastsat ved lov. Hvis der ved en afgørelse pålægges betaling i form af rater, er tvangsfuldbyrdelsesdokumentet gyldigt i hele den periode, hvor raterne forfalder til betaling, og den tiårige periode starter fra slutdatoen for hver betaling.
Tvangsfuldbyrdelsesproceduren indledes på grundlag af et gyldigt tvangsfuldbyrdelsesdokument udstedt af retten eller en anden institution. Den person, der pålægges en pligt ved en afgørelse truffet af retten eller en anden institution, kan påklage den efter den almindelige procedure fastsat i bestemmelser om appel (påklage) af afgørelser truffet af retten eller andre institutioner.
På anmodning fra en af sagsparterne og under hensyntagen til de involverede parters besiddelser eller andre omstændigheder kan den ret, som afgør sagen, beslutte at udsætte tvangsfuldbyrdelsen af afgørelsen, at opsplitte tvangsfuldbyrdelsen i rater eller at ændre tvangsfuldbyrdelsesmåden eller -proceduren. En underordnet klage vedrørende en retsafgørelse om udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen, om opdeling af tvangsfuldbyrdelsen i rater eller om ændring af tvangsfuldbyrdelsesmåden eller -proceduren kan indbringes for en højere ret inden for ti dage. Hvis en retsafgørelse på grund af omstændighederne er vanskelig eller umulig at tvangsfuldbyrde, kan fogeden indgive et forslag til den kompetente domstol om at udsætte tvangsfuldbyrdelsen, opdele tvangsfuldbyrdelsen i rater eller ændre tvangsfuldbyrdelsesmåden eller -proceduren.
Fogeden kan udsætte tvangsfuldbyrdelsen på grundlag af en anmodning fra en fuldbyrdelsesansvarlig eller en retsafgørelse om at udsætte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne eller salget af en ejendom eller en retsafgørelse om at udsætte tvangsfuldbyrdelsen eller opdele tvangsfuldbyrdelsen af afgørelsen i rater.
En kreditor eller en skyldner kan ved indgivelse af en begrundet klage påklage en fogeds foranstaltninger i forbindelse med fuldbyrdelsen af en dom eller fogedens afvisning af at træffe sådanne foranstaltninger, dog ikke vedrørende en ugyldig auktion, til distrikts- eller byretten, hvor fogeden officielt er udpeget, senest ti dage fra den dag, hvor de påklagede foranstaltninger blev truffet, eller den dag, hvor en klager, som ikke har fået meddelelse om tid og sted for de pågældende foranstaltninger, får kendskab til sådanne foranstaltninger.
En klage skal behandles på et retsmøde inden for 15 dage. Skyldneren og kreditoren samt fogeden skal underrettes om retsmødet. Hvis sådanne personer ikke deltager i mødet, er det ikke til hinder for behandlingen af sagen.
På grundlag af en begrundet anmodning fra den person, der indgiver en klage, kan en dommer træffe afgørelse om at udsætte tvangsfuldbyrdelsen, forbyde overførslen af penge til en foged, en kreditor eller en skyldner eller suspendere salget af ejendom. Afgørelsen skal fuldbyrdes omgående.
Retsafgørelsen kan påklages.
Links
https://www.tm.gov.lv – justitsministeriets websted
http://www.lzti.lv/ – rådet for lettiske autoriserede fogeder
https://tiesas.lv – Letlands domstolsportal
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved fuldbyrdelse af en dom forstås parternes opfyldelse af de forpligtelser, der pålægges dem ved en retsafgørelse i forbindelse med en retssag. Visse retsafgørelser kræver ikke særlig fuldbyrdelse, nemlig afgørelser om anerkendelse eller ophævelse, ændring eller etablering af retsforhold. Afgørelsen kan fuldbyrdes af parterne frivilligt, dvs. uden tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Hvis den tabende part i en sag ikke frivilligt opfylder forpligtelserne i dommen, har fordringshaveren, som har anlagt sagen, ret til at anmode retten om udstedelse af et eksekutionsfundament og overdrage det til fogeden.
Fogeden er en person, som staten har beføjet til på anmodning af fordringshaver at iværksætte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af de forpligtelser i henhold til dommen, som skyldneren ikke har opfyldt frivilligt.
Tvangsfuldbyrdelse af retsafgørelser reguleres ved den civile retsplejelovs afsnit VI ("fuldbyrdelsesprocedure", den civile retsplejelov) og justitsministerens dekret nr. 1R-352 af 27. oktober 2005 om godkendelse af afgørelsernes fuldbyrdelsesprocedure ("dekret nr. 1R-352"). Specifikke regler for fuldbyrdelse af retsafgørelser kan fastlægges ved andre retsakter.
Retsafgørelser tvangsfuldbyrdes af fogederne.
Det eksekutionsfundament, der er udstedt på grundlag af en retsafgørelse, overdrages til fogeden af den hertil beføjede person, nemlig fordringshaver eller dennes repræsentant. Hvis eksekutionsfundamentet overdrages fogeden af fordringshavers repræsentant, kræver loven, at repræsentantens rettigheder i forbindelse med denne opgave angives i en fuldmagt, der er udstedt og udfærdiget i overensstemmelse med loven. Med andre ord skal en fuldmagt, som udstedes af fysiske personer, attesteres ved notardokument, og repræsentanten for en juridisk person kan ligeledes få udstedt en fuldmagt af den berørte juridiske person. Hvis eksekutionsfundamentet overdrages fogeden af en advokat eller dennes assistent, skal den pågældende ligeledes for fogeden fremlægge en skriftlig aftale, som er indgået med klienten, eller ethvert andet dokument, hvori den pågældendes rettigheder og forpligtelser og disses rækkevidde beskrives. Eksekutionsfundamenter til inddrivelse af pengekrav fremsendes til fogederne via disses informationssystem i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i dekret nr. 1R-352, nemlig ved ligelig fordeling mellem fogederne i den pågældende retskreds under hensyntagen til eksekutionsfundamentets kategori som fastlagt ved dekret nr. 1R-352 og de omhandlede beløb, der skal inddrives, og idet det sikres, at ethvert nyt eksekutionsfundament vedrørende en eksisterende debitor tildeles den foged, der allerede varetager en inddrivelsessag over for denne debitor, medmindre det nye eksekutionsfundament ikke hidrører fra denne fogeds retskreds. Fogeden kontrollerer inden tre arbejdsdage fra modtagelsen af eksekutionsfundamentet eller med det samme, hvis det er en hastesag, om der er åbenbare hindringer for forkyndelsen af eksekutionsfundamentet og iværksættelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningerne.
Et eksekutionsfundament kan overdrages fogeden af fordringshaver eller dennes repræsentant eller af den myndighed eller den embedsmand, der har udstedt det. Hvis skyldneren er en fysisk person, forkynder fogeden eksekutionsfundamentet på den pågældendes bopæl, der, hvor vedkommende har sine aktiver, eller på vedkommendes arbejdssted. Hvis skyldneren er en juridisk person, forkynder fogeden eksekutionsfundamentet der, hvor skyldner har sit hovedsæde eller sine aktiver.
Eksekutionsfundamenterne skal være overdraget inden udløbet af tidsfristen. Fuldbyrdelseskendelser, der er afsagt på grundlag af domme, kan overdrages fogeden med henblik på tvangsfuldbyrdelse inden fem år fra datoen for afsigelsen af den endelige dom. Fristen for overdragelse af eksekutionsfundamentet til en dom i hastesager løber fra dagen efter afsigelsen af den pågældende dom.
Et eksekutionsfundament anses for accepteret, når fordringshaver betaler administrationsomkostningerne for fogedens tvangsfuldbyrdelsesydelser. Alt efter fordringshavers formueforhold, når der er tale om en fysisk person, kan fogeden give afkald på hele eller dele af betalingen af fuldbyrdelsesomkostningerne eller udskyde opkrævningen heraf, til tvangsfuldbyrdelsesproceduren er afsluttet.
Der er adgang til følgende tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:
Der kan iværksættes flere tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger samtidig.
Hos en fysisk person beslaglægges følgende:
Hos en juridisk person beslaglægges følgende:
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger og -procedurer varierer, alt efter om genstanden for tvangsfuldbyrdelsen er et pengekrav eller ikke, og hvad der er genstand for beslaglæggelsen (skyldnerens midler, indtægter eller andre aktiver).
Når en tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav er rettet mod skyldners midler, som står i kreditinstitutter, betalingsinstitutter eller institutter, der udsteder elektroniske penge, udsteder fogeden i løbet af tvangsfuldbyrdelsen via informationssystemet et påbud til disse institutter om de begrænsninger, der gør sig gældende for kontanter, med det formål at begrænse de midler, som skyldner har adgang til, eller gøre udlæg i skyldners midler for at dække fordringen og tvangsfuldbyrdelsesomkostningerne.
Hvis fogeden konstaterer, at nogle af skyldners midler eller andre aktiver indehaves af tredjemand (fogeden har ret til at modtage disse oplysninger såvel som oplysninger om, hvorvidt den pågældende tredjemand har pligt til at refundere skyldner eller overdrage andre aktiver til vedkommende), bliver disse beslaglagt.
Hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører udlæg i skyldners indkomst, forelægger fogeden fuldbyrdelseskendelsen for skyldners arbejdsgiver eller enhver anden, der udbetaler penge til skyldner. Der gøres udlæg i skyldners løn og lignende betalinger i det omfang, det er nødvendigt for at dække de skyldige beløb.
Hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører inddrivelse af skyldners aktiver, beslaglægges og realiseres disse aktiver. Beslaglæggelse af midler på grundlag af skyldners aktiver er ikke tilladt, hvis skyldner fremlægger dokumentation for fogeden for, at det beløb, der skal inddrives, kan inddrives inden seks måneder ved hjælp af lovmæssige fradrag i vedkommendes indkomst eller inden 18 måneder ved beslaglæggelse af skyldners bolig. Beslaglæggelse af den bolig, hvor skyldner bor, er kun mulig, hvis det skyldige beløb er højere end 4 000 EUR. På anmodning fra skyldner eller dennes familiemedlemmer kan domstolen, efter beslaglæggelse af en lejlighed eller et hus med henblik på inddrivelse af de skyldige beløb for regninger for el og varme fra kommunale eller andre leverandører, beslutte, at den seneste lejlighed, det seneste hus eller en del heraf, hvori de pågældende skal bo, ikke kan være genstand for inddrivelsen. Domstolen kan i denne forbindelse tage hensyn til den økonomiske situation for børn, handicappede og ugunstigt stillede personer og deres tarv.
Beslaglæggelse af en skyldners aktiver er en begrænsning eller et forbud, der midlertidigt pålægges ejendomsretten eller en del af denne (mod at forvalte, anvende eller disponere over den).
Beslaglæggelsen kan foretages af en domstol eller en foged.
Domstolen foretager beslaglæggelse af aktiver ved hjælp af en kendelse om iværksættelse af foreløbige sikrende retsmidler. Værdien af de beslaglagte midler eller aktiver må ikke overstige værdien af fordringen. Domstolen kan ophæve sin afgørelse på anmodning fra de berørte parter eller i visse forudbestemte tilfælde på eget initiativ. Når domstolen afviser et søgsmål, er de foreløbige sikrende retsmidler fortsat i kraft, indtil dommen bliver endelig. Hvis sagsøgeren får medhold, efter at der er iværksat foreløbige sikrende retsmidler, er disse gældende indtil fuldbyrdelsen af dommen.
Den foged, der gennemfører en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse, skal ved beslaglæggelsen af skyldners aktiver underskrive beslaglæggelseskendelsen. En foged kan kun ophæve en beslaglæggelseskendelse, hvis beslaglæggelsen er iværksat. En foged kan principielt ikke beslaglægge flere af skyldners aktiver end det, der er nødvendigt for at dække det skyldige beløb og fuldbyrdelsesomkostningerne.
Realisering af aktiver sker ved, at skyldners aktiver eller aktiver, der er stillet som sikkerhed, sælges på tvangsauktion foretaget af virksomheder, som forhandler eller konverterer aktiver, ved overførsel til fordringshaver, ved salg til en køber foreslået af skyldner eller på anden vis. Alt efter begrundelsen for beslaglæggelsen eller arten af de berørte aktiver realiseres de beslaglagte aktiver i overensstemmelse med loven af en foged, af skatteinspektoratet eller af mæglere og selskaber, der handler med værdipapirer.
Fast ejendom tilhørende skyldner og de øvrige aktiver, der forskriftsmæssigt er registreret med en værdi af over 2 000 EUR, samt øvrigt løsøre til en enhedsværdi af over 30 000 EUR, sælges på auktion. Andre aktiver kan realiseres på andre måder. Bortauktionering af aktiver foregår elektronisk.
Før auktionen starter, har skyldner ret til at finde en køber til de aktiver, der skal sælges. Hvis skyldner finder en køber inden auktionen, sælges aktiverne til denne køber. Aktiverne kan sælges til den køber, som skyldner har fundet, til et beløb, der ikke er mindre end den værdi, der er angivet i beslaglæggelseskendelsen, eller til et mindre beløb, hvis dette er tilstrækkeligt til at dække hele fordringen og fuldbyrdelsesomkostningerne.
Realiseringen af de beslaglagte aktiver bringer enhver beslaglæggelse af disse aktiver til ophør.
Hvis et eksekutionsfundament vedrører gensidig gæld mellem skyldner og fordringshaver, modregner fogeden disse beløb i overensstemmelse med den foreskrevne procedure. Hvis det ifølge proceduren er muligt at inddrive hele beløbet ved hjælp af modregning, træffes ingen anden tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning. Modregning kan ikke anvendes til at gøre udlæg i midler til underhold.
De specifikke betingelser for tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav er fastlagt i loven.
Ved fuldbyrdelsen af en retsafgørelse om overdragelse af forældremyndighed iværksætter fogeden fuldbyrdelsesforanstaltningen ved at inddrage den person, som forældremyndigheden skal overdrages til, og en repræsentant for den offentlige myndighed, der varetager barnets rettigheder. Barnets rettigheder skal altid varetages.
Hvis retsafgørelsen tildeler fordringshaver visse af skyldners genstande, konfiskerer fogeden dem og overdrager dem til fordringshaver.
Alt efter retsafgørelsen kan alene de personer, der er nævnt i eksekutionsfundamentet, flytte ind i (eller sættes ud af) boligen. Om nødvendigt kan politiet medvirke.
Hvis skyldner ikke opfylder forpligtelserne i en afgørelse, hvorved vedkommende pålægges at foretage eller indstille visse handlinger, der ikke er knyttet til overdragelse af aktiver eller midler, udfærdiger fogeden en rapport herom. Denne rapport sendes derefter til distriktsdomstolen på stedet for fuldbyrdelsen, som træffer afgørelse om anvendelsen af de konsekvenser, der er fastsat i den oprindelige afgørelse (dvs. at hvis sagsøgte ikke har efterlevet afgørelsen inden den fastsatte frist, har sagsøger ret til at foretage de omhandlede handlinger eller træffe foranstaltninger til at bringe disse til ophør for sagsøgtes regning og samtidig beslaglægge det nødvendige beløb hos sagsøgte), og hvis konsekvenserne ikke er nævnt i afgørelsen, træffer domstolen afgørelse om ændring af de nærmere betingelser for fuldbyrdelsen.
Hvis de handlinger, der er omtalt i afgørelsen, kun kan foretages eller indstilles af sagsøgte selv, og sagsøgte ikke efterlever dette, kan den sagsøgte pålægges en bøde til fordel for den part, der anmoder om fuldbyrdelsen, og der kan indrømmes en ny frist for efterlevelsen af afgørelsen. Betalingen af bøden fritager ikke skyldneren for pligten til at foretage eller indstille de ved afgørelsen fastsatte handlinger.
Fuldbyrdelseskendelser, der er afsagt på grundlag af domme, kan overdrages fogeden med henblik på tvangsfuldbyrdelse inden fem år fra datoen for afsigelsen af den endelige dom. Fristen for overdragelse af eksekutionsfundamenter på grundlag af domme i hastesager løber fra dagen efter afsigelsen af den pågældende dom. Eksekutionsfundamenter vedrørende genansættelse kan overdrages fogeden inden en måned fra dagen efter afsigelsen af den pågældende dom.
Alt efter den omhandlede afgørelse er eksekutionsfundamenter vedrørende periodiske betalinger gældende i hele den periode, hvor betalingerne forfalder, og fristen for overdragelse løber fra hver enkelt betalingsfrist.
Der fastsættes specifikke frister for sådanne afgørelser truffet af andre tjenestemænd eller institutioner, som kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
Hvis fristen for overdragelse af et eksekutionsfundament forlænges af grunde, som domstolen finder vægtige, kan den pågældende ret på ny forlænge den, medmindre andet er fastsat ved lov.
De fuldbyrdelsesforanstaltninger, som fogeden træffer, er fortsat i kraft, indtil den pågældende foged ophæver dem. Hvis der anlægges søgsmål til prøvelse af lovligheden af fogedens handlinger, og den pågældende ret har anerkendt, at søgsmålet er helt eller delvist begrundet, kan alle eller visse foranstaltninger, der er truffet, ophæves af den instans, hvorved søgsmålet er anlagt.
Beslaglæggelsen af aktiver eller rettens iværksættelse af andre midlertidige sikrende retsmidler forbliver i kraft, indtil de ophæves (eller erstattes af en anden foranstaltning), er blevet anvendt af retten eller, i tilfælde af annullationssøgsmål, ophæves ved en højere instans.
Realiseringen af de beslaglagte aktiver bringer enhver beslaglæggelse af disse aktiver til ophør.
Se svaret under punkt 3.2.
Klager over et ved foged forkyndt dokument kan indbringes inden for en frist på 20 dage regnet fra den dato, hvor sagsøgeren fik kendskab til eller burde have fået kendskab til udfærdigelsen af eller afslaget på at udfærdige det anfægtede dokument, og under alle omstændigheder senest 90 dage efter udfærdigelsen af det anfægtede dokument. Klagen indgives til fogeden selv. Fogeden skal behandle klagen inden fem arbejdsdage. Hvis fogeden afviser helt eller delvist at imødekomme klagen, henvises klagen såvel som fogedens afgørelse til distriktsdomstolen i den retskreds, hvor fogedkontoret er beliggende.
De foranstaltninger, som distriktsdomstolen træffer, kan ophæves eller ændres af samme instans eller appelleres til en højere instans.
Se svaret under punkt 3.2.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Hvis den tabende part ikke frivilligt efterlever rettens afgørelse, kan sagsøger tage skridt til at sikre fuldbyrdelsen. Dette kaldes tvangsfuldbyrdelse.
Hvis en dom skal kunne fuldbyrdes, skal den være påført en fuldbyrdelsespåtegning (formule exécutoire) og skal være blevet behørigt forkyndt eller meddelt.
Dommens status som eksigibel suspenderes i otte dage fra domsdatoen, og/eller hvis der iværksættes appel, medmindre afgørelsen er foreløbigt eksigibel.
Tvangsfuldbyrdelse har generelt til formål at inddrive en sum penge, men kan også anvendes for at få opfyldt en pligt til at gøre noget.
Hvis en person er blevet dømt til at betale en sum penge, fuldbyrdes kravet ved hjælp af skyldnerens aktiver. Der er i så fald tale om udlæg (saisie).
Der findes dog andre mere specifikke fuldbyrdelsesforanstaltninger: arrest eller udlæg i skyldners fordringer, udlæg i uhøstede afgrøder, udlæg i indkomst, arrest eller udlæg i fast ejendom, arrest eller udlæg ifølge panterettigheder, arrest eller udlæg i udlandet, arrest eller udlæg med henblik på tilbagelevering, udlæg i løn, arrest eller udlæg i fartøjer til transport ad indre vandveje eller luftfartøjer samt arrest eller udlæg i forbindelse med beskyttelse af intellektuelle rettigheder.
De former for arrest eller udlæg, som hyppigst anvendes i Luxembourg, er arrest eller udlæg i forbindelse med fuldbyrdelse af en dom.
Fogeder (huissiers de justice) har enekompetence til at fuldbyrde domme, som er gjort eksigible af en domstol i Luxembourg efter luxembourgsk lovgivning eller af en domstol i en anden EU-medlemsstat efter EU-lovgivning i civil‑ eller handelsretlige anliggender, aftaler som følge af mægling på det civil‑ og handelsretlige område, der kan fuldbyrdes, og andre eksigible retsakter (actes) eller rettigheder.
Disse kan tvangsfuldbyrdes i Luxembourg uden krav om officiel godkendelse eller et "pareatis-brev", selv om de bliver fuldbyrdet uden for den domstols retskreds, som har afsagt dommen eller uden for det område, hvor retsakterne blev gennemført.
Når retsakterne eller dommen overgives til fogeden, betragtes det som en bemyndigelse til at foretage alle andre former for fuldbyrdelse end udlæg eller arrest i fast ejendom og fængsling, som kræver en særlig bemyndigelse.
Domme på det civil‑ og handelsretlige område, der afsiges i en anden stat, og som kan tvangsfuldbyrdes i den pågældende stat, og som ifølge
opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt og fuldbyrdet i Luxembourg, skal gøres eksigible efter de formkrav, der er fastsat i artikel 680-685 i den nye civile retsplejelov (Nouveau code de procedure civile).
Retsafgørelser i civile sager, herunder handelssager, der afsiges i en EU-medlemsstat, som kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, og som ifølge Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil‑ og handelsretlige område opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt og fuldbyrdet i Luxembourg, gøres eksigible som fastsat i denne forordning.
Forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil‑ og handelsretlige område, den såkaldt "omarbejdede Bruxelles I-forordning", ophævede forordning (EF) nr. 44/2001. Forordning (EF) nr. 44/2001 finder dog fortsat anvendelse på retsafgørelser, der er afsagt, officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet eller formelt registreret, og retshandler, der er godkendt eller indgået før den 10. januar 2015, og som henhører under den pågældende forordnings anvendelsesområde.
Retsafgørelser, der træffes i civile sager i en EU-medlemsstat og kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, og som ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt og fuldbyrdet i Luxembourg, gøres eksigible som fastsat i denne forordning.
Retsafgørelser, der træffes i en medlemsstat, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, jf. kapitel IV, afdeling 2, i forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, og som opfylder de nødvendige forpligtelser for at blive anerkendt og fuldbyrdet i Luxembourg, gøres eksigible som fastsat i denne forordning.
Retsafgørelser i civilretlige spørgsmål truffet i en EU-medlemsstat, som er eksigible i den pågældende medlemsstat, og som i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2016/1103 af 24. juni 2016 om indførelse af et forstærket samarbejde på området for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og Rådets forordning (EU) 2016/1104 af 24. juni 2016 om indførelse af et forstærket samarbejde på området for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber opfylder betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse i Luxembourg, anerkendes og fuldbyrdes på den måde, der er fastsat i disse forordninger.
Den 12. december 2012 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil‑ og handelsretlige område, den såkaldt omarbejdede Bruxelles I-forordning. Ifølge denne forordnings artikel 36 anerkendes retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure (ophævelse af fuldbyrdelsespåtegning). Denne forordning har været gældende i alle EU-medlemsstater siden den 10. januar 2015 efter de bestemmelser, der er fastsat i forordningen.
Retsafgørelser, der træffes i en medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt indgået den 23. november 2007, jf. kapitel IV, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, anerkendes i Luxembourg, uden at der kræves nogen særlig procedure og uden mulighed for at gøre indsigelse mod anerkendelsen.
Retsafgørelser i civil‑ og handelsretlige sager truffet i en EU-medlemsstat, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil‑ og handelsretlige område opfylder betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse i Luxembourg, anerkendes og fuldbyrdes i den form, der er fastsat i nævnte forordning.
Retsafgørelser truffet i en EU-medlemsstat, som kan fuldbyrdes der, og som i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure eller forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, som ændret, opfylder betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse i Luxembourg, anerkendes og fuldbyrdes på den måde, der er fastsat i disse forordninger.
Der kan ikke gøres arrest eller udlæg i løsøre eller fast ejendom, medmindre der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag efter luxembourgsk ret vedrørende et forfaldent og ubestridt krav. Hvis den forfaldne gæld ikke er en sum penge, skal den udsættes, efter arrest eller udlæg, med henblik på alle efterfølgende processkridt, til den er blevet værdisat.
Retsafgørelser, som kræver frigørelse, aflysning af en panteret i fast ejendom, betaling eller andet, som skal gøres af en tredjepart eller på dennes vegne, kan kun fuldbyrdes af en tredjepart eller mod denne, selv efter at indsigelses‑ eller appelfristen er udløbet, på grundlag af en bekræftelse fra sagsøgers (kreditors) advokat med angivelse af den dato, hvor retsafgørelsen blev forkyndt på adressen for den part, mod hvem dommen blev afsagt, og på grundlag af fogedens bekræftelse af, at der ikke er gjort indsigelse eller indgivet appel mod dommen.
Hvis det fremgår af bekræftelsen, at der ikke er gjort indsigelse eller indgivet appel, er formueforvaltere, værger og alle andre forpligtet til at efterleve retsafgørelsen.
Kun løsøre og fast ejendom, som skyldneren ejer, kan gøres til genstand for arrest eller udlæg, ikke aktiver tilhørende tredjemand. Det betyder dog ikke noget, i hvis besiddelse skyldnerens aktiver befinder sig på tidspunktet for arresten eller udlægget, og derfor er det muligt at gøre arrest eller udlæg i aktiver, som befinder sig hos tredjemand.
Det fremgår af artikel 728 i den nye civile retsplejelov (Nouveau code de procedure civile), at der — ud over de genstande, som ifølge bestemte love ikke kan gøres til genstand for arrest eller udlæg — ikke må gøres arrest eller udlæg i følgende aktiver:
Disse genstande kan der ikke gøres arrest eller udlæg i, uanset kreditors økonomiske formåen, også selv om det er staten, med undtagelse af visse former for gæld, som er udtømmende anført i loven.
For at forhindre kreditor i at gøre arrest eller udlæg i alle skyldnerens subsistensmidler er der ved storhertugelig anordning fastsat satser for overdragelse og arrest eller udlæg i løn, pensioner og andre løbende ydelser. Der er i lovgivningen fastsat regler for arrest og udlæg i beskyttet fast indkomst (lønninger, løbende ydelser og pensioner). Der må ikke gøres arrest eller udlæg i hele en sådan fast indkomst, men kun en del heraf, som fastsat ved storhertugelig anordning. Skyldnere beholder derfor en minimumsindtægt til livets ophold.
Afgrænsning har til formål at beskytte skyldneren mod følgerne af, at denne ikke længere har rådighed over alle sine aktiver. Dermed kan retten begrænse størrelsen af det beløb, der gøres udlæg i.
Fra det øjeblik, hvor der gøres arrest eller udlæg i aktiverne, mister skyldner retten til at afhænde dem. Arrest eller udlæg skaber dog ikke nogen forkøbsret for den arrest‑ eller udlægssøgende kreditor. Når skyldnere mister råderetten over deres aktiver, betyder det, at de ikke må sælge, overdrage eller pantsætte de aktiver, der er gjort arrest eller udlæg i. De aktiver, der er gjort arrest eller udlæg i, kan fjernes med det samme. Skyldner ejer dem indtil tvangsauktionen uden nødvendigvis at beholde aktiverne i sin besiddelse. Situationen ændrer sig ikke rent praktisk, men snarere retligt.
Såfremt bortfaldet af råderetten tilsidesættes, er de foranstaltninger, skyldneren har truffet, ikke bindende for den arrest‑ eller udlægssøgende kreditor.
Bortfaldet af råderetten er således kun relativ i den forstand, at det kun gælder til fordel for den arrest‑ eller udlægssøgende kreditor. De øvrige kreditorer skal stadig finde sig i ændringer i skyldnerens aktiver. Det er dog enkelt for dem at få andel i den arrest eller det udlæg, der allerede er aftalt.
Bortfald af retten til at råde over aktiverne er første fase i bortsalget af aktiverne. Aktiverne kommer under rettens kontrol. Arrest eller udlæg er derfor først og fremmest en sikkerhedsforanstaltning.
Med hensyn til arrest eller udlæg i skyldners fordringer skal det præciseres, at denne form for tvangsfuldbyrdelse fjerner hele kontrollen over den samlede fordring, der er omfattet af arresten eller udlægget, uanset fordringens værdi. Den tredjepart, skyldner har en fordring hos, kan dog deponere et tilstrækkeligt beløb (ring-fencing).
Eksigible dokumenter, der meddeles efter luxembourgsk lovgivning, udløber ikke, og rettigheder i den forbindelse fortabes ikke med tiden.
Tilladelser fra retsformanden for handelsretten til at foretage forebyggende foranstaltninger udløber, hvis arresten ikke foretages inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen.
Der kan gøres indsigelse eller indgives appel mod en afgørelse afsagt af en retsformand ved en handelsret om tilladelse til arrest.
I udlægssager kan skyldneren gøre indsigelse mod afgørelsen eller salget af de genstande, der er omfattet af udlægget.
Tredjeparter kan også gøre indsigelse mod salget af de genstande, der er omfattet af udlæg, med en begæring om alternativer til disse genstande, som er til deres fordel.
I henhold til artikel 590 i den nye civile retsplejelov (Nouveau code de procedure civile) kan en skyldner blokere for en foreløbig fuldbyrdelse, hvis den er blevet påbudt i et andet tilfælde end dem, der er fastsat i lovgivningen. Med henblik herpå kan skyldneren henvende sig til appelretten for at få nedlagt forbud mod den foreløbige fuldbyrdelse. Dette gælder kun i civile sager og er udelukket i handelssager i henhold til artikel 647 i handelslovbogen (Code de commerce).
Artikel 703, stk. 2, i den nye civile retsplejelov fastsætter proceduren for afgrænsning. Afgrænsning har til formål at beskytte skyldneren mod følgerne af, at denne ikke længere har rådighed over alle sine aktiver. Dermed kan retten begrænse størrelsen af det beløb, der gøres udlæg i.
For at forhindre kreditor i at gøre arrest eller udlæg i alle skyldnerens subsistensmidler er der ved storhertugelig anordning fastsat satser for overdragelse og arrest eller udlæg i løn, pensioner og andre løbende ydelser. Der er i lovgivningen fastsat regler for arrest og udlæg i beskyttet fast indkomst (lønninger, løbende ydelser og pensioner). Der må ikke gøres arrest eller udlæg i hele en sådan fast indkomst, men kun en del heraf, som fastsat ved storhertugelig anordning. Skyldnere beholder derfor en minimumsindtægt til livets ophold.
Relevante links
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Tvangsfuldbyrdelse er en civil udenretslig procedure, hvorved staten håndhæver opfyldelsen af forpligtelser i henhold til domme og notarafgørelser og andre dokumenter som fastsat i lovgivningen ved at anvende tvangsforanstaltninger.
Domstolene, notarius publicus eller andre instanser og personer, især nedenstående enheder, afsiger kendelse om fuldbyrdelse og træffer fuldbyrdelsesforanstaltninger:
a) den uafhængige foged
b) den regionale foged
c) den assisterende uafhængige foged
d) den assisterende regionale foged
e) fogedkandidaten.
Fogedproceduren er – som civil udenretslig procedure – identisk med domstolenes procedure.
Et tvangsfuldbyrdelsesdokument kan udstedes, hvis en eksigibel afgørelse indeholder en forpligtelse (sanktion), er endelig, eller der er afsagt kendelse om foreløbig fuldbyrdelse, og fuldbyrdelsesfristen er overskredet. Der kan udstedes et tvangsfuldbyrdelsesdokument baseret på et forlig, som er godkendt af retten, selv hvis der er indgivet appel mod godkendelsen. Denne bestemmelse gælder også for aftaler godkendt af en notar med samme virkning som et retsforlig. Et tvangsfuldbyrdelsesdokument kan også udstedes på grundlag af en dom afsagt i en procedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure, selv om dommen er blevet appelleret. Et tvangsfuldbyrdelsesdokument må ikke udstedes på grundlag af et betalingspåbud, hvis det i den bestemmelse, der gør det endeligt, hedder, at fuldbyrdelse i forhold til genstanden for kravet ikke er tilladt.
En særlig regel gælder for inddrivelse af underholdsbidrag, hvor der kan gives tilladelse til fuldbyrdelse i forhold til beløb, der er forfaldne med mere end seks måneder, hvis den part, der begærer tvangsfuldbyrdelse, anser det for sandsynligt, at det skyldige underholdsbidrag skyldes svigagtig adfærd fra skyldners side, eller hvis den manglende validering af kravet begrundes behørigt. Når retten fuldbyrder udenlandske afgørelser, undersøger den også, om fuldbyrdelse er tilladt i henhold til lovgivning, internationale konventioner, princippet om gensidig anerkendelse og EU-lovgivning.
Tvangsfuldbyrdelse kan pålægges ved udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. I visse tilfælde er der ikke tale om en formel afgørelse (men i stedet om et fuldbyrdelsesdokument eller en fuldbyrdelsespåtegning); i andre tilfælde er der tale om et påbud. Retten eller notarius publicus udsteder tvangsfuldbyrdelsesdokumentet på anmodning fra den part, der begærer fuldbyrdelse. Begæringen om fuldbyrdelse indsendes i det nødvendige antal eksemplarer ved anvendelse af formularen til formålet. I sager vedrørende betalingspåbud kan begæringen også indgives elektronisk. Begæringen skal generelt indsendes til retten eller notarius publicus i første instans. I visse tilfælde indeholder lov nr. LIII af 1994 om retslig fuldbyrdelse ("lov om retslig fuldbyrdelse") desuden andre regler om kompetence. F.eks. kan det i forbindelse med udenlandske afgørelser være distriktsdomstolen ved den regionale domstol med kompetence som følge af skyldners bopæl eller hovedsæde eller i mangel heraf på det sted, hvor det aktiv, der er genstand for fuldbyrdelsen, befinder sig, der afsiger kendelse om fuldbyrdelse. I Budapest er det den centrale distriktsdomstol i Budapest (Budai Központi Kerületi Bíróság).
Begæringen om fuldbyrdelse skal indeholde oplysninger om parterne, den eksigible afgørelse, det krav, der skal tvangsfuldbyrdes, og så mange oplysninger som muligt om de af skyldners aktiver, som kan gøres til genstand for fuldbyrdelse.
Retten eller notarius publicus behandler straks – højst 15 dage efter modtagelsen – begæringen med henblik på at fastslå, om sagen skal antages til behandling, afvises uden materiel prøvelse eller (undtagen hvis der er tale om parter med advokatbistand) returneres med en anmodning om fremsendelse af manglende oplysninger; i givet fald træffes de nødvendige foranstaltninger. Der træffes en afgørelse inden for en frist på 15 dage efter modtagelsen eller, hvis der blev anmodet om fremsendelse af manglende oplysninger, senest 15 dage efter indsendelsen af oplysningerne. Hvis begæringen er berettiget, udstedes tvangsfuldbyrdelsesdokumentet; hvis ikke, afvises begæringen.
Se punkt 2.
Tvangsforanstaltninger begrænser skyldners økonomiske og personlige rettigheder. Retten og fogeden kan træffe økonomiske foranstaltninger, og politiet kan træffe foranstaltninger over for personen på rettens eller fogedens foranledning. De vigtigste økonomiske tvangsforanstaltninger er følgende:
Følgende kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:
Fuldbyrdelsesforanstaltninger begrænser grundlæggende skyldners ret til at disponere over sine aktiver.
Når løsøre eller en bankkonto er genstand for fuldbyrdelse, har skyldner ikke længere ret til at disponere over aktiverne. Hvis det beslaglagte løsøre tages i forvaring, vil det desuden ikke længere være i skyldners besiddelse. Hvis fast ejendom beslaglægges, kan skyldner disponere over og sælge ejendommen, men den vil fortsat være behæftet med fuldbyrdelsesret.
Hvis skyldner eller enhver anden person, der er til stede, gør fysisk modstand under udførelsen af en fuldbyrdelsesforanstaltning, henvender fogeden sig til politiet, som kan anvende tvangsforanstaltninger mod den pågældende person med henblik på at bringe modstanden til ophør.
Enhver, der aktivt forhindrer fogedens arbejde (med tvang), kan holdes strafferetligt ansvarlig. Det er også en forbrydelse at fjerne en beslaglagt genstand eller fjerne det segl, der påføres i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen, eller bryde ind i aflåste rum, som bruges til opbevaring af beslaglagte eller låste genstande eller genstande, der er taget i forvaring.
Retten pålægger skyldner eller den person eller organisation, der skal deltage i fuldbyrdelsessagen, en bøde, hvis den pågældende undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af fuldbyrdelsen efter loven, eller hvis den pågældende udviser adfærd, der forhindrer fuldbyrdelsesforanstaltningerne.
Foranstaltningerne forbliver gyldige, indtil fuldbyrdelsen er afsluttet, eller indtil fogeden eller retten har bragt fuldbyrdelsesforanstaltningerne til ophør, eller de bringes til ophør ved lov. Fuldbyrdelsesforanstaltninger kan træffes inden for den forældelsesfrist, der gælder ifølge civilretten (normalt fem år), at regne fra afsigelsen af rettens endelige dom. Der kan ikke afsiges kendelse om fuldbyrdelse, hvis begæringen er indgivet, efter at forældelsesfristen er udløbet, og tidligere fuldbyrdelsesforanstaltninger må ikke genoptages. Ligesom i forbindelse med retssager indledt for at forfølge et krav afbrydes forældelsesfristen af eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltninger, hvorefter forældelsesfristen starter forfra.
a) Tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet og sletning af fuldbyrdelsespåtegningen. Hvis der blev truffet afgørelse om fuldbyrdelse ved udstedelse af et fuldbyrdelsesdokument eller en fuldbyrdelsespåtegning, kan dokumentet trækkes tilbage, og påtegningen slettes som retsmiddel, hvis dokumentet ikke burde have været udstedt. Skyldner eller den part, der begærer fuldbyrdelse, kan anmode om tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet eller sletning af fuldbyrdelsespåtegningen, og retten kan også give påbud herom af egen drift. Begæringen skal fremsættes over for den domstol eller notarius publicus, der traf afgørelse om tvangsfuldbyrdelse. Der er ingen frist for indsendelse af begæringen. Den kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt. Hvis begæringen tages til følge, udstedes der et påbud om tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet eller sletning af fuldbyrdelsespåtegningen. Påbuddet kan appelleres.
b) Appel mod tvangsfuldbyrdelsesdokumentet. En appel kan indgives af skyldner eller den part, der begærer fuldbyrdelse, mod et formelt tvangsfuldbyrdelsesdokument. Appellen skal indgives til den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, men skal adresseres til appeldomstolen. Appeldomstolen har kompetence til at behandle appellen. Hvis det tvangsfuldbyrdelsesdokument, der blev udstedt af den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, ved en realitetsprøvelse viser sig at være korrekt, stadfæster appeldomstolen dokumentet. I modsat fald omstødes det. Hvis appeldomstolen konstaterer formelle mangler, ophæver den tvangsfuldbyrdelsesdokumentet og pålægger den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelse, at træffe en ny afgørelse.
c) Appel mod en kendelse om afslag på udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Den part, der begærer fuldbyrdelse, kan indgive appel mod en kendelse om afslag på udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Appellen skal indgives til den domstol eller notarius publicus, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, men skal adresseres til appeldomstolen. Appeldomstolen har kompetence til at behandle appellen. Hvis det tvangsfuldbyrdelsesdokument, der blev udstedt af den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, ved en realitetsprøvelse viser sig at være korrekt, stadfæster appeldomstolen dokumentet. I modsat fald omstødes det. Hvis appeldomstolen konstaterer formelle mangler, ophæver den tvangsfuldbyrdelsesdokumentet og pålægger den domstol eller notarius publicus, der afsagde kendelse om fuldbyrdelse, at træffe en ny afgørelse.
d) Fogeden træffer tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne uafhængigt efter afsigelse af kendelsen om fuldbyrdelse. Foranstaltningerne kræver ikke rettens godkendelse. Der er adgang til et særskilt retsmiddel mod fogedens foranstaltninger, nemlig en indsigelse mod fuldbyrdelse. Indsigelser mod fuldbyrdelse kan indgives af skyldner, den part, der begærer fuldbyrdelse, eller en anden interesseret part. Hvis retten accepterer indsigelsen, ophæver den fogedens ulovlige foranstaltninger eller pålægger fogeden at træffe foranstaltninger, som fogeden har undladt at træffe. I modsat fald afviser retten indsigelsen. Indsigelsen skal indgives til fogeden.
e) Ud over førnævnte retsmidler kan fuldbyrdelsen bringes til ophør. Retten afsiger kendelse om afslutning af fuldbyrdelsen efter anmodning fra den part, der begærer fuldbyrdelse, forudsat at afslutningen ikke krænker andres rettigheder, eller medmindre andet er fastsat ved lov. Fuldbyrdelsen bringes også til ophør, hvis skyldner f.eks. opfylder forpligtelsen. Retten afsiger også kendelse om afslutning af fuldbyrdelsen, hvis den på grundlag af offentlige dokumenter konstaterer, at den eksigible afgørelse er blevet omstødt ved en endelig afgørelse.
f) I fuldbyrdelsessager er det også muligt for en tredjepart med et krav på et aktiv, der er blevet beslaglagt i forbindelse med fuldbyrdelsen, i medfør af ejendomsrettigheder eller andre rettigheder, som forhindrer salg som led i fuldbyrdelsesproceduren, at rejse krav om fuldbyrdelse mod den part, der begærer fuldbyrdelse, med henblik på at sikre udlevering af aktivet. Hvis retten tager begæringen til følge, udleverer den det pågældende beslaglagte aktiv.
Suspension af fuldbyrdelsen:
Den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelse, kan – i særlige tilfælde – træffe afgørelse om suspension af fuldbyrdelsen på skyldners anmodning, hvis skyldner er i stand til at dokumentere forhold, der berettiger suspension, og hvis skyldner ikke tidligere er blevet idømt en bøde i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsessagen.
Om nødvendigt kan retten høre parterne, når den træffer afgørelse om suspension.
Retten tager navnlig hensyn til følgende som forhold, der berettiger suspension: antallet af personer, over for hvilke skyldner har forsørgerpligt, og det antal personer, som reelt forsørges af skyldner, langtidssygdom eller alvorlig sygdom hos skyldner eller skyldners pårørende og naturkatastrofer, der forekom i løbet af tvangsfuldbyrdelsesproceduren og påvirkede skyldner.
Hvis genstanden for fuldbyrdelsesforanstaltningerne er fast ejendom, kan der afsiges kendelse om suspension én gang på anmodning fra skyldner og i højst seks måneder.
Betaling i rater:
Med undtagelse af skattegæld og offentlig gæld, der inddrives som skat, kan fogeden på anmodning fra en skyldner, der er en fysisk person, fastsætte betingelserne for betaling af en gæld i rater, efter at fogeden har truffet foranstaltninger til at finde og beslaglægge skyldners aktiver, og skyldner allerede har betalt en del af det eksigible krav. Fogeden underretter også en skyldner, der ikke er i besiddelse af aktiver, som kan gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger, om mulighederne og betingelserne for betaling i rater.
Fogeden udarbejder en rapport om indgåelsen og indholdet af afdragsordningen og forkynder den for parterne. Senest 15 dage efter at have modtaget rapporten, kan den part, der begærer fuldbyrdelse, underrette fogeden skriftligt, hvis den pågældende ikke er enig i indholdet af afdragsordningen. Parten kan desuden fremsætte henstillinger til ordningens indhold og ratebeløbene og anmode om, at skyldner stiller sikkerhed for betalingen. Baseret på en erklæring fra den part, der begærer fuldbyrdelse, kan fogeden ændre afdragsordningens betingelser som følger:
a) Fogeden trækker afdragsordningen tilbage, hvis den part, der begærer fuldbyrdelse, er uenig i afdragene med hensyn til underholdsbidrag, lønninger eller lignende krav, hvis en fysisk person, der begærer fuldbyrdelse, angiver, at hans/hendes levebrød er truet som følge af afdragsordningen, eller hvis en juridisk person, der begærer fuldbyrdelse, er under konkurs, likvidation eller tvangsfuldbyrdelse.
b) I de tilfælde, der ikke er omfattet af litra a), kan der indføres en afdragsordning for en periode på højst et år for retlige enheder og foreninger, der begærer fuldbyrdelse, og seks måneder for fysiske personer, der begærer fuldbyrdelse.
c) Fogeden kan kræve, at delbetalinger, som står i et rimeligt forhold til fordringen, foretages ud over afdragsordningen, hvis der blev anmodet herom i erklæringen fra den part, der begærer fuldbyrdelse.
Fogeden giver skyldner en betalingsordning på højst seks måneder med betaling af lige store månedlige rater, hvis der er truffet fuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til skyldners midler i pengeinstitutter, løn og løsøre, men hele gælden endnu ikke er indrevet, og
a) der ikke tidligere er indgået en afdragsordning
b) der er indledt fuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldner vedrørende en økonomisk fordring, der ikke overstiger 500 000 HUF, eller der er indledt fuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldner vedrørende en økonomisk fordring, som ikke overstiger 1 000 000 HUF, men der desuden er tinglyst en panterettighed i skyldners bolig som sikkerhed for et andet krav, og
c) skyldners bolig vil skulle sælges på tvangsauktion for at inddrive fordringen.
Den part, der begærer fuldbyrdelse, skal ikke give sit samtykke til en afdragsordning. Rapporten om indgåelse af afdragsordningen skal også forkyndes for den part, der begærer fuldbyrdelse.
De beløb, der er inddrevet fra skyldner ved udlæg, skal indgå i beregningen af det beløb, som skyldner har afdraget.
Boligens anslåede værdi og den første auktion kan kun fastsættes, hvis skyldner har misligholdt en afdragsordning (artikel 52/A-52/B i lov om retslig fuldbyrdelse).
Forældelsesfrist for fuldbyrdelsesretten:
Fuldbyrdelsesretten har samme forældelsesfrist som det eksigible krav. Forældelsesfristen for fuldbyrdelsesretten gøres normalt gældende på anmodning. Den kan også gøres gældende af egen drift, hvis forældelsesfristen for det krav, hvorpå den er baseret, også kan gøres gældende af egen drift. Hvis forældelsesfristen for fuldbyrdelsesretten skal gøres gældende på grundlag af ovenstående, kan der ikke træffes afgørelse om fuldbyrdelse i forbindelse med en begæring indgivet efter forældelsesfristens udløb, og allerede pålagte fuldbyrdelsesforanstaltninger må ikke opretholdes. Forældelsesfristen for retten til tvangsfuldbyrdelse afbrydes af et hvilket som helst eksigibelt dokument.
Begrænsninger:
Det beløb, der danner grundlag for fradrag i løn som led i en tvangsfuldbyrdelse, er det beløb, der er tilbage, når skat (forskudsskat), sygeforsikrings- og pensionsbidrag, bidrag til private pensionsfonde og andre bidrag er fratrukket i henhold til særskilt lovgivning. Generelt kan der højst fratrækkes 33 % eller i særlige tilfælde 50 % af dette beløb.
Den del af månedslønnen, der svarer til den laveste alderspension, er fritaget for fuldbyrdelse. Denne undtagelse gælder dog ikke for fuldbyrdelse i forhold til børnebidrag og bidrag til omkostninger i forbindelse med fødsel.
Højst 33 % kan fratrækkes løn, der udbetales af arbejdsgiveren på grundlag af arbejdsforholdet.
Fradraget kan forhøjes til højst 50 % af medarbejderens løn for krav i forbindelse med følgende:
a) underholdsbidrag
b) krav vedrørende løn mod skyldner
c) løn og socialsikringsydelser modtaget ulovligt (artikel 65, stk. 2, lov om retslig fuldbyrdelse).
Højst 33 % må trækkes fra skyldners sociale pensionsydelser, førtidspension, ydelser udbetalt for lang og tro tjeneste, livrenter til balletdansere og overgangsydelser til minearbejdere (samlet: "pensionsydelser") (artikel 67, stk. 1, i lov om retslig fuldbyrdelse).
Fradraget kan forhøjes til højst 50 % af pensionsydelserne i forbindelse med krav vedrørende følgende:
a) børnebidrag
b) pensionsydelser modtaget ulovligt (artikel 67, stk. 2, i lov om retslig fuldbyrdelse).
Højst 33 % må trækkes fra ydelser til jobsøgende (arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, aktivitetskompensation) for krav vedrørende følgende:
a) underholdsbidrag
b) ulovligt modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse
c) kontantydelser udbetalt ulovligt som en del af ydelser udbetalt til en erhvervsaktiv person.
Der kan ikke foretages udlæg i følgende:
- den nationale plejeydelse, kontantydelser til krigsofre og livrenter i henhold til lov om skadesløsholdelse af personer, der ulovligt har mistet livet eller deres frihed af politiske årsager
- støtte fra kommunen, ekstraordinær støtte fra kommunen, kontantydelser, der ydes i den erhvervsaktive alder, alderdomspension, arbejdsløshedsunderstøttelse og plejeydelser
- barselsdagpenge
- invalidepension og personlig livrente til blinde
- løntilskud i forbindelse med helbredsskader, midlertidige løntillæg, husstandstillæg, midlertidige indkomsttillæg og livrente til minearbejdere med helbredsskader
- underholdsbidrag som fastsat i lovgivningen, herunder børnebidrag som fastsat af retten, og kontantydelser til beskyttelse af børn i henhold til lov om beskyttelse af børn og værgemål
- uddannelsesydelse, særlig støtte og familieydelse, der udbetales til plejeforældre, og som skal støtte børn, der anbringes midlertidigt eller permanent hos plejefamilier, eller unge voksne efter plejeopholdet
- stipendier, med undtagelse af lønlignende stipendier til videnskabelig videreuddannelse
- refusion for udstationering, tjeneste i udlandet og transport mellem hjem og arbejde
- godtgørelse for særlige udgifter
- invaliditetsydelser (artikel 74 i lov om retslig fuldbyrdelse).
I forbindelse med midler, der håndteres af en udbyder af betalingstjenester, hvor skyldner er en fysisk person, kan et beløb, der er fire gange højere end den laveste alderspension, gøres til genstand for fuldbyrdelse uden begrænsning. For så vidt angår beløbet under denne grænse, kan 50 % af beløbet mellem den laveste alderspension og fire gange den laveste alderspension gøres til genstand for fuldbyrdelse (artikel 79/A, stk. 2, i lov om retslig fuldbyrdelse).
Selv hvis skyldner giver sit samtykke, må aktiver, der er fritaget for fuldbyrdelse ved lov, ikke beslaglægges.
Følgende løsøre er fritaget for fuldbyrdelse:
- aktiver, der er afgørende for, at skyldner kan udøve sit erhverv, navnlig vigtigt værktøj, instrumenter, teknisk, militært og andet udstyr, uniformer, våben til selvforsvar og transportmidler (dog ikke køretøjer)
- nødvendigt undervisningsmateriale, især lærebøger, skoleudstyr og musikinstrumenter
- nødvendigt tøj: tre ydre beklædningsgenstande, en vinterjakke, en overjakke, tre par sko
- nødvendigt linned: et sæt sengelinned med to lagner pr. person
- møbler til det antal personer, der er i skyldners husstand: højst tre borde og tre klædeskabe eller tilsvarende møbler plus en seng eller tilsvarende møbel og en stol eller tilsvarende møbel pr. person.
- nødvendigt varme- og belysningsudstyr
- nødvendige køkken- og husholdningsartikler til skyldners husstand, et køleskab eller fryser og en vaskemaskine
- priser (hædersbevisninger, medaljer, emblemer, platter) udleveret til skyldner, hvis det er dokumenteret
- medicin og medicinsk og teknisk udstyr, der er nødvendig(t) i forbindelse med skyldners sygdom eller fysiske handicap, og skyldners handicapkøretøj
- genstande, som anvendes af mindreårige børn i skyldners husstand, og som er beregnet til børn
- mad til en måned og brændsel til opvarmning i tre måneder, der er nødvendig(t) for skyldner og skyldners husstand
- afgrøder på roden, ikke-høstede afgrøder og frugter
- genstande, der ikke kan anses for at udgøre en del af skyldners aktiver i en likvidationssag
- kulturelle aktiver, som fremgår af det certifikat, der er anført i lov om særlig beskyttelse af udlånte kulturelle aktiver, i hele den periode, hvor de nyder særlig beskyttelse (artikel 90, stk. 1, i lov om retslig fuldbyrdelse).
Når et køretøj, som en skyldner, der er en fysisk person, har brug for til at udføre sit arbejde, beslaglægges – medmindre køretøjet er taget i forvaring – er det tilstrækkeligt at beslaglægge registreringsbeviset, der sendes sammen med en genpart af beslaglæggelsesrapporten til den kompetente transportmyndighed eller – hvis det ikke kan konstateres, hvilken myndighed der er kompetent – til den myndighed, der registrerede køretøjet. Medmindre køretøjet er taget i forvaring, kan skyldner bruge køretøjet, indtil det er solgt.
Hvis køretøjets anslåede værdi er lavere end det beløb, der er angivet i den bekendtgørelse, som justitsministeren har udstedt i samråd med skatteministeren, er køretøjet fritaget for fuldbyrdelse.
Tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet og sletning af fuldbyrdelsespåtegningen:
Hvis retten handlede i strid med lovgivningen, da den udstedte fuldbyrdelsesdokumentet, skal det trækkes tilbage.
Hvis retten handlede i strid med lovgivningen, da den påførte fuldbyrdelsespåtegningen, skal den slettes.
Retten trækker fuldbyrdelsesdokumentet tilbage eller sletter fuldbyrdelsespåtegningen, hvis den, efter anmodning fra skyldner, finder, at betingelserne er opfyldt for:
a) at give afslag på fuldbyrdelse i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 805/2004,
b) at give afslag på fuldbyrdelse i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1896/2006 eller artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 861/2007 eller
c) at give afslag på fuldbyrdelse i henhold til artikel 21, stk. 2, andet punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 eller artikel 46 i forordning (EU) nr. 1215/2012.
Appel mod tvangsfuldbyrdelsesdokument:
Hvis retten har afsagt en kendelse om fuldbyrdelse eller, hvis tvangsfuldbyrdelsesdokumentet afviger fra begæringen, har afsagt en kendelse om denne forskel, kan parterne appellere kendelsen. Appellen har ikke opsættende virkning. Medmindre andet er fastsat ved lov, må der dog ikke træffes foranstaltninger til at sælge beslaglagt ejendom, og det beløb, der er modtaget i forbindelse med fuldbyrdelsen, må ikke udbetales til modtageren.
Indsigelse mod fuldbyrdelse:
Parterne eller andre berørte parter kan gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen ved fogedretten vedrørende en foranstaltning, som fogeden træffer eller undlader at træffe, og som udgør en væsentlig overtrædelse af reglerne om tvangsfuldbyrdelse eller af rettighederne eller de lovbestemte interesser for den part, der gør indsigelse mod fuldbyrdelsen. En væsentlig overtrædelse af reglerne om tvangsfuldbyrdelse skal forstås som en overtrædelse, som har væsentlig indflydelse på resultatet af tvangsfuldbyrdelsen (artikel 217, stk. 1, i lov om retslig fuldbyrdelse).
Hvis det anfægtede retsmiddel opfylder de lovmæssige krav eller ikke udgør en væsentlig overtrædelse, stadfæster retten det anfægtede retsmiddel og afviser indsigelsen. Hvis det anfægtede retsmiddel udgør en væsentlig overtrædelse, ophæver retten hele eller en del af det anfægtede retsmiddel eller – hvis det er tilladt efter loven, og de nødvendige forhold kan dokumenteres – ændrer hele eller en del af fuldbyrdelsesforanstaltningen. Hvis indsigelsen vedrørte en udeladelse, pålægger retten fogeden at træffe den udeladte foranstaltning (artikel 217/A, stk. 5, i lov om retslig fuldbyrdelse).
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelse betyder, at indholdet af en dom føres ud i livet.
Dette afhænger af, hvilket retsmiddel der begæres iværksat. For eksempel stifter direktøren for det offentlige register et retspant i de relevante aktiver efter, at han har modtaget en bekræftet kopi af dommen ledsaget af en attest fra justitssekretæren, hvoraf det fremgår, at dommen ikke er blevet appelleret, og at appelfristen er udløbet.
Ifølge retsplejeloven (kapitel 12 i Maltas love) kan følgende tjene som eksekutionsfundamenter:
Der er også andre eksekutionsfundamenter, der udspringer af speciallovgivningen, såsom skattelovgivningen.
De retsmidler, ved hjælp af hvilke ovennævnte krav efter omstændighederne kan fuldbyrdes, er følgende:
Hvis et eksekutionsfundament bringes i stand ved hjælp af § 166A, skal den, der anmoder om at få registreret en retlig disposition, som skal tjene som eksekutionsfundament, fremlægge en legaliseret kopi af den retlige disposition for justitssekretæren inklusiv bevis for, at forkyndelse er sket.
Proceduren er tilpasset de øvrige eksekutionsfundamenters nærmere karakter. Oplysninger herom kan findes i § 252 ff. i retsplejeloven.
Betingelserne varierer alt efter deres nærmere karakter. Oplysninger herom kan findes i § 252 ff. i retsplejeloven.,
Der kan gøres udlæg i diverse former for løsøre, herunder:
Følgende genstande er dog undtaget fra udlæg:
Fast ejendom, forretninger (commercial concerns), skibe og luftfartøjer kan gøres til genstand for udlæg.
Det kan ikke gøre arrest i følgende fordringer:
Retsvirkningen er, at eksekutionsfundamentet tjener som grundlag for udlæg i skyldnerens ejendele.
Det afhænger af sagens nærmere omstændigheder, men generelt gælder det, at begæringer om udlægsforretninger (Executive Warrants) er gyldige, så længe det eksekutionsfundament, de er støttet på, kan fuldbyrdes. Begæringer om foretagelse af arrest kan ikke forlænges og forbliver gyldige, indtil de ophæves ved en retsopgørelse.
Enhver person, mod hvem en udlægsforretning begæres fremmet, eller enhver anden berørt person, kan påstå begæringen afslået helt eller delvist. Rekvirenten skal underrettes herom, og han har en frist på ti dage til at fremsætte sine bemærkninger hertil. Retten tager stilling til spørgsmålet efter at have hørt parterne. Rettens afgørelse kan appelleres inden seks dage efter, at afgørelsen er bekendtgjort i et offentligt retsmøde.
Domme, der er afsagt at de højere retsinstanser, kan forsynes med en fornyet fuldbyrdelsespåtegnelse 10 år efter det tidspunkt, hvor dommen kunne være blevet fuldbyrdet. Domme, der er afsagt af de lavere retsinstanser eller af retten for mindre krav, kan forsynes med en fornyet fuldbyrdelsespåtegning efter 5 år. Eksekutionsfundamenter, der hviler på et aftaleretligt grundlag, hvor fordringen er sikker og forfalden til betaling, sager, der er anlagt efter § 166A i kapitel 12 i Maltas love, samt gældsbreve og veksler kan forsynes med en fornyet fuldbyrdelsesfortegning 3 år efter den kompetente ret udstedte den første fuldbyrdelsespåtegnelse. Begæringer om nye fuldbyrdelsespåtegninger fremsættes for den kompetente ret. Rekvirenten skal ligeledes under ed bekræfte arten af den fordring eller det krav, der ligger til grund for begæringen, ligesom han skal godtgøre, at kravet eller en del af det ikke er blevet opfyldt. Desuden gælder der under disse omstændigheder en forældelsesfrist på 30 år, mens fristen afbrydes ved ovennævnte begæring.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Reglerne om tvangsfuldbyrdelse: generelt
Retssagen afsluttes med en dom, hvorved en af parterne (skyldneren) kan blive pålagt at opfylde sine forpligtelser over for den anden part (kreditor). Efterkommer skyldneren ikke frivilligt pålægget, kan kreditor gennemtvinge kravet ved skifterettens mellemkomst. Reglerne om tvangsfuldbyrdelse finder anvendelse, når indholdet af en dom, hvorved nogen er blevet pålagt at foretage sig noget, skal gennemføres (fuldbyrdelse). Der er fastsat regler om tvangsforanstaltninger og om, hvordan disse foranstaltninger skal iværksættes. Fogeden (gerechtsdeurwaarders eller blot deurwaarders) har kompetence til at fuldbyrde domme. Det er kreditor, der henvender sig til fogeden, når han ønsker at gennemføre sit krav.
Der er to betingelser, der skal være opfyldt for, at de ved lov fastsatte tvangsforanstaltninger kan sættes i værk: Kreditor skal være i besiddelse af eksekutionsfundament, f.eks. en endelig dom, og meddelelse herom skal være kommet til debitors kundskab forinden.
Det er først og fremmest kreditor, skyldneren og fogeden, der deltager i fuldbyrdelsesprocessen.
Tvangsmidler
Det vigtigste tvangsmiddel er foretagelse af udlæg (executoriaal beslag). Dette beskrives nærmere i afsnit 2.1.
Yderligere tvangsmidler:
En bøde er et pengebeløb fastsat i en retsafgørelse, som den dømte skal betale, hvis vedkommende ikke efterkommer hovedforpligtelsen. Denne foranstaltning gennemføres sædvanligvis som en hastesag for at lægge pres på skyldneren. Foranstaltningen kan kun komme på tale, hvis hovedforpligtelsen ikke går ud på betaling af et pengebeløb.
Hæfte er et middel til at få den domfældte til at opfylde en bestemt forpligtelse. Retterne anordner kun sjældent hæfte, og det er endnu mere sjældent, at den rent faktisk bliver effektueret. Det er kun retten, der kan anordne hæfte. På skyldnerens foranledning kan retten anordne dette tvangsmiddel til fuldbyrdelse af domme og andre retsafgørelser, der går ud på betaling af et pengebeløb. Hæfte kan eksempelvis anvendes, når der i kraft af en dom, en kendelse eller en legaliseret aftale skyldes underholdsbidrag som omhandlet i bog 1 i den civile lovbog (Burgerlijk Wetboek) eller børnebidrag som omhandlet i artikel 585 i den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering).
Proceduren beskrives nedenfor.
Eksekutionsfundamenter
Afgørelser, der træffes af nederlandske domstole (domme og kendelser), dokumenter oprettet for en notar og forskellige andre processkrifter kan udgøre et eksekutionsfundament. Andre dokumenter, der i lovgivningen betegnes som eksekutionsfundamenter, er:
Justitssekretæren giver sagsøger og sagsøgte en udskrift af retsbogen. Hvis der er tale om en endelig dom, der har fået retskraft, forsynes udskriften med en fuldbyrdelsespåtegning. Udskriften er gratis. Det er en bekræftet udskrift af dommen, og retsafgørelsen er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning. Fuldbyrdelsen kan kun foretages på grundlag af en udskrift. Dokumenter oprettet for en notar kan ligeledes forsynes med en fuldbyrdelsespåtegning. Udskriften overgives til fogeden, der således har beføjelse til at gennemføre fuldbyrdelsen.
Før fuldbyrdelsen indledes, forkynder fogeden eksekutionsfundamentet (udskriften fra retsbogen med fuldbyrdelsespåtegning) for parterne. Formålet hermed er at give modparten meddelelse om dommen og om, at kreditor ønsker retsafgørelsen fuldbyrdet.
Forkyndelse af retsafgørelser fra andre EU-medlemsstater er reguleret i forkyndelsesforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.
Fogedretten
Opgaver i forbindelse med fuldbyrdelsen
Fogeden er den vigtigste person i forbindelse med fuldbyrdelsen og handler altid efter de anvisninger, som han får af den, der kræver fuldbyrdelsen. Disse anvisninger fremgår af udskriften af retsbogen (en bekræftet udskrift af dommen). Fogeden har i almindelighed ikke brug for en yderligere fuldmagt.
Fogeden kan i forbindelse med fuldbyrdelsen bl.a. foretage sig følgende:
Omkostninger ved en fogedforretning
For de handlinger, som fogeden foretager i embeds medfør, beregnes et fast gebyr, som skyldneren kan tilpligtes at betale. Da der ikke er faste gebyrer for kreditor, må kreditor indgå en aftale herom med fogeden. De gebyrer, som fogeden kan pålægge skyldneren at betale, er fastsat i bekendtgørelse af 4. juli 2001 om handlinger i embeds medfør og om betaling af gebyrer ved fogedforretninger (Besluit tarieven ambtshandelingen gerechtsdeurwaarders). Yderligere oplysninger om fogedgebyrer med virkning fra 2019 findes på webstedet for den kongelige sammenslutning af stævningsmænd Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders.
To almindelige betingelse skal være opfyldt for, at en tvangsfuldbyrdelse kan finde sted:
Det vigtigste tvangsmiddel ved fuldbyrdelsen er som tidligere nævnt foretagelse af udlæg.
Der kan også træffes foranstaltninger, før der udfærdiges et eksekutionsfundament. Sagsøger kan fremsætte en begæring herom, før dommen afsiges, enten mens retssagen verserer, eller før den anlægges. Der er tale om såkaldte sikringsforanstaltninger (conservatoire maatregelen), der tjener til foreløbig sikring af kravet. En af disse er sikringspant (conservatoir beslag), der etableres ved, at godset forsegles (verzegeling), og der udarbejdes en inventarfortegnelse (boedelbeschrijving). Disse informationssider vedrører udlæg.
Formålet med og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne varierer. Der sondres mellem foranstaltninger, der har til formål at få gennemført en betaling, at få en genstand udleveret eller at få den pågældende til at udføre en handling eller undlade at udføre en handling. Den hyppigst anvendte foranstaltning har til formål at få inddrevet et pengekrav (verhaalsbeslag).
Når skyldneren ikke er forpligtet til at udføre en handling, kan forpligtelsen være at udføre en "faktisk handling" (feitelijke handeling) eller en "retshandling" (rechtshandeling). Såfremt handlingen ikke er bundet til en bestemt person, kan kreditor anmode om rettens tilladelse til at fremkalde den situation, som ville være opstået, hvis skyldneren havde opfyldt sin forpligtelse. Bestod skyldnerens forpligtelse i en retshandel, såsom accept af et tilbud, kan retshandlen erstattes af en retsafgørelse. Retten kan også pålægge skyldneren at undlade at foretage sig noget bestemt.
Der kan gøres udlæg i følgende aktiver:
Som regel kan kreditor selv bestemme, hvilke aktiver der skal gøres udlæg i.
Som udgangspunkt kan der gøres udlæg i alle skyldnerens aktiver. Visse aktiver er dog undtaget herfra. Der kan således ikke gøres udlæg i grundlæggende fornødenheder som tøj, fødevarer, værktøj, der benyttes som led i skyldnerens erhverv, faglitteratur og genstande, der benyttes til uddannelsesformål samt kunstneriske og videnskabelige formål. Der kan kun i begrænset omfang gøres udlæg i løn og honorarer, underholdsbidrag og sociale ydelser. Et udlægsbeskyttet grundbeløb skal sikre, at skyldneren kan opfylde sine grundlæggende behov ved hjælp af de resterende indtægter.
Der kan heller ikke gøres udlæg i visse offentlige ydelser. Kreditor kan gøre udlæg i flere aktiver samtidigt.
Retsvirkningerne af udlæg i løsøre, der ikke skal registreres
Udlægget indebærer, at kreditors krav ikke kan forringes ved dispositioner, som skyldneren foretager efter udlæggets stiftelse. Hvis skyldneren for eksempel sælger aktivet, kan køberen som udgangspunkt ikke med rette hævde, at han nu er ejermanden. Enhver indtægt, som aktivet kaster af sig, er ligeledes omfattet af udlægget.
Retsvirkningerne af udlæg i værdipapirer og andre formuegoder
Et sådant udlæg har ingen særlige retsvirkninger. Skyldneren beholder sin stemmeret, så længe udlægget består.
Retsvirkningerne af udlæg i fordringer på tredjemand
Der gøres udlæg i fordringer på tredjemand i tilfælde, hvor tredjemand skylder skyldneren penge, eller han har nogle af skyldnerens ejendele i sin besiddelse. Kreditor er beskyttet mod retshandler, der foretages af modparten.
Retshandler, der foretages efter udlæggets stiftelse, kan ikke gøres gældende over for kreditor. To hyppige former for udlæg i fordringer på tredjemand er udlæg i kontant indestående på en bankkonto eller løntilbageholdelse.
Retsvirkningerne af udlæg i fast ejendom
Udlæg i fast ejendom skal registreres i tingbogen (Kadaster). Skibe og luftfartøjer anses for fast ejendom efter indførsel i det relevante register. Udlægget får retsvirkning, når det er blevet tinglyst. Indtægter hidrørende fra fast ejendom er ligeledes omfattet af udlægget. Kreditor er beskyttet mod retshandler, som skyldneren foretager efter udlæggets stiftelse. Dispositioner over den faste ejendom kan ikke gøre gældende over for kreditor.
Som udgangspunkt forældes fristen for fuldbyrdelse af retsafgørelsen 20 år efter afsigelsen af afgørelsen. Hvis bestemte forudsætninger skal være opfyldt for, at en retsafgørelse kan fuldbyrdes, og opfyldelsen heraf ikke afhænger af den, der har givet anledning til dommen, forældes fristen for fuldbyrdelse af retsafgørelsen med 20 år efter den dag, hvor forudsætningerne blev opfyldt.
Forældelsesfristen er kun fem år for beløb, der ifølge dommen skal betales inden et år eller endnu tidligere. Hvad angår renter, bøder og andre yderligere krav, som skyldneren er blevet pålagt at betale, indtræder forældelsen senest på det tidspunkt, hvor fristen for fuldbyrdelse af hoveddommen forældes, medmindre forældelsesfristen afbrydes eller forlænges.
Tvister i forbindelse med fuldbyrdelsen
Retsplejelovens artikel 438 indeholder almindelige regler for tvister i forbindelse med fuldbyrdelsen (executiegeschillen). I en sådan situation kunne skyldneren forsøge at forhindre fuldbyrdelsen. Tvistighederne kan eksempelvis vedrøre betydningen og omfanget af fuldbyrdelsespåtegningen, virkningen af faktiske omstændigheder, der først er indtrådt efter dommens afsigelse, gyldigheden af et udlæg eller spørgsmålet om, hvem der er ejer af det behæftede aktiv. Disse tvister vedrører udelukkende fuldbyrdelsen. Hovedsagen, der allerede er afgjort, bliver ikke undergivet en fornyet prøvelse.
Under en sådan tvist kan skyldneren eksempelvis hævde, at kreditor har misbrugt sine rettigheder, eller at udlægget ikke står i et rimeligt forhold til dommen. Skyldneren kan på dette stadium af sagen ikke bestride sagens faktiske omstændigheder. Til dette formål skal andre retsmidler tages i brug, såsom kære (verzet), appel (hoger beroep) eller genoptagelse (cassatie).
Stedlig kompetence
Den stedlige kompetence vedrører beliggenheden af den ret, der har kompetence til at behandle sagen. Hvilken ret der har stedlig kompetence, afgøres efter de almindelige regler for domstolenes kompetence. Den kompetente ret er enten den, i hvis retskreds udlægsforretningen foretages, den ret, i hvis retskreds de relevante aktiver befinder sig, eller den ret, i hvis retskreds fuldbyrdelsen skal foretages. For enhver fuldbyrdelse, der skal foretages i Nederlandene, skal der udpeges en stedlig kompetent ret.
Saglig kompetence
Spørgsmålet er her, hvilken ret der er kompetent til at behandle sagen. Distriktsretten (rechtbank) har kompetence til at behandle alle tvister i forbindelse med fuldbyrdelse af en retsafgørelse, uanset hvilken domstol der har truffet afgørelsen. Distriktsretten er således også kompetent i tilfælde, hvor det er appeldomstolen (gerechtshof) eller den øverste domstol i Nederlandene (Hoge Raad der Nederlanden), der har afsagt dommen.
Tvister i forbindelse med fuldbyrdelse af retsafgørelser bilægges i almindelighed inden for rammerne af en hastesag (kort geding). Retten kan udsætte fuldbyrdelsen eller ophæve de udlæg, der måtte være stiftet.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelse, der i Østrig kaldes Exekution eller Zwangsvollstreckung (tvangsfuldbyrdelse), består i anvendelse af tvangsindgreb fra Statens side med henblik på at få opfyldt krav, der kan fuldbyrdes.
I Exekutionsordnung (fuldbyrdelsesloven) er det fastsat regler om de forskellige former for fuldbyrdelse:
Fuldbyrdelse med henblik på inddrivelse af pengekrav:
Ved fuldbyrdelse med henblik på inddrivelse af pengekrav kan kreditor i sin fuldbyrdelsesbegæring vælge, hvilke formuegoder han ønsker at gøre udlæg i (udvælgelse af fuldbyrdelsesaktiver). Han kan herved bl.a. vælge mellem Fahrnisexekution (udlæg i løsøre), Forderungsexekution (udlæg i fordringer), navnlig i krav på løn og tvangsauktion over fast ejendom (Liegenschaft).
Fuldbyrdelse med henblik på at gennemtvinge handlinger eller for at sikre undladelser:
Ved denne form for fuldbyrdelse skal kreditor begære det fuldbyrdelsesmiddel, der i fuldbyrdelsesloven er foreskrevet til opfyldelse af kravet, bragt i anvendelse.
Fuldbyrdelse med henblik på at sikre undladelse sker ved, at fogedretten (Exekutionsgericht) pålægger rekvisitus at betale en bøde, såfremt han ikke afstår fra at foretage visse handlinger. Handler rekvisitus i strid med pålægget, kan fogedretten efter begæring pålægge ham en yderligere bøde eller idømme ham hæfte i op til ét år.
For at gennemtvinge en handling, der kan udføres af en tredjemand, kan fogedretten give kreditor beføjelse til at lade handlingen foretage på rekvisitus regning.
Et krav på at få foretaget en handling, som ikke kan udføres af en tredjemand, men udelukkende af rekvisitus, fuldbyrdes ved, at rekvisitus ved trussel om bøde eller hæfte i op til seks måneder opfordres til at foretage handlingen.
Som udgangspunkt er det den kompetente fogedret (Bezirksgericht), der forestår fuldbyrdelsen.
Følgende retter har stedlig kompetence:
Ved udlæg i løsøre eller fordringer:
For så vidt angår udlæg i fordringer er det retten på skyldnerens bopæl, der er kompetent, mens det afgørende ved udlæg i løsøre er, hvor de aktiver, der skal gøres udlæg i, befinder sig ved udlægsforretningens påbegyndelse.
Tvangsauktion over fast ejendom:
Ved tvangsauktion over fast ejendom (som registret i tingbogen) er det retten der, hvor den faste ejendom er registreret i tingbogen, der er kompetent (Grundbuchsgericht).
Fuldbyrdelsen foretages af retten i embeds medfør, og den forestås enten af fogeden (tvangsauktion over fast ejendom) eller af en kontorfuldmægtig (Rechtspfleger) ved foretagelse af udlæg i løsøre eller fordringer. Kontorfuldmægtigen er en særligt uddannet embedsmand inden for justitsvæsenet (Justizbedienstete).
Selve udlægget foretages af fogederne (Gerichtsvollziehern), der i Østrig er embedsmænd inden for justitsvæsenet, og som hverken optræder som selvstændige erhvervsdrivende (freiberuflich) eller som repræsentanter (Vertreter) eller inkassator (Erfüllungsgehilfe) for den retsforfølgende kreditor. De optræder i vidt omfang selvstændigt, indtil det viser sig, om fuldbyrdelsen giver resultater eller ej.
Kreditor opfordres kun til at indgive en begæring (Anträg), hvis det ellers ikke er muligt for fogedretten eller fogeden at videreføre sagen, eller hvis embedshandlingen er forbundet med omkostninger. Kreditor kan dog allerede i begæringen fremkomme med yderligere oplysninger, idet han eksempelvis i forbindelse med en lønindeholdelse giver afkald på kravet om, at arbejdsgiveren afgiver en erklæring om, hvorvidt lønnen er i behold og med hvilket beløb, eller han ved udlæg i løsøre giver afkald på, at man tiltvinger sig adgang til skyldnerens bolig ved hjælp af en låsesmed.
Fuldbyrdelse med henblik på inddrivelse af pengekrav:
Fuldbyrdelsesproceduren er opdelt i en bevillingssag og en udlægsforretning.
Fuldbyrdelsesbevillingen forudsætter, at kreditor har fremsat en begæring, hvori han har valgt den fuldbyrdelsesforanstaltning, som han ønsker bragt i anvendelse. Ønsker kreditor at inddrive en fordring fra en erhvervsdrivende, vil han som regel vælge at gøre udlæg i skyldnerens løsøre som opregnet i en fortegnelse over dennes aktiver. Inden for rammerne af denne sag forsøger fogeden at opnå betaling af fordringen, og sker dette ikke, gør han udlæg i de forhåndenværende genstande. Er det ikke tilstrækkeligt til at opfylde fordringen, opfordrer han skyldneren til at udarbejde en fortegnelse over samtlige dennes aktiver.
Ønsker kreditor at inddrive en fordring fra en forbruger, vil han som regel vælge at gøre udlæg i løsøre, at foretage lønindeholdelse og at kræve, at skyldneren udfærdiger en aktivfortegnelse. Kreditor kan ikke kun vælge at foretage lønindeholdelse, såfremt han er bekendt med, hvor skyldneren arbejder, eller hvorfra han oppebærer indtægter. Er han ikke bekendt hermed, må han skaffe sig kendskab til skyldnerens fødselsdato, hvorefter fogedretten via de sociale sikringsmyndigheder undersøger, hvorfra han eller hun oppebærer vederlag. Første skridt er foretagelse af udlæg og transport i skyldnerens indtægt. Lykkes dette, foretages der kun udlæg i løsøre, såfremt kreditor begærer det. Derefter forsøger fogeden at opnå betaling af fordringen, og lykkes dette ikke, foretager han udlæg i de forhåndenværende genstande. Opfyldes den fordring, der skal inddrives, ikke herved, opfordrer han skyldneren til at udlevere en fortegnelse over samtlige aktiver.
Ved begæringen om fuldbyrdelse skal skyldneren anvende en formular (E-Antr 1) eller indgive begæringen i en formateret version. Ved indgivelse af en fuldbyrdelsesbegæring er det ikke nødvendigt at være repræsenteret af en advokat.
Det er en betingelse for at kunne gennemføre en fogedforretning, at kreditor råder over et eksekutionsfundament (Exekutionstitel) i form af en endelig dom. Desuden er en fuldbyrdelsespåtegning (Vollstreckbarkeitsbestätigung) nødvendig, og denne påtegning udfærdiges af den kompetente myndighed (Titelbehörde im Titelverfahren). Kreditor må også kende skyldnerens adresse, fødselsdatoen behøver han derimod kun at angive, såfremt han vil anmode om lønindeholdelse, men ikke ved, hvem der er skyldnerens arbejdsgiver.
Skyldneren hæfter for sine forpligtelser med hele sin formue, forudsat at visse formuegoder ikke er undtaget fra udlæg. Det er dog kun de aktiver, som kreditor har begæret udlæg i, og som han derfor har angivet i fuldbyrdelsesbegæringen, der er omfattet af udlægsforretningen. Ved udlæg i løsøre er det dog tilstrækkeligt at begære udlæg foretaget i samtlige de aktiver, der befinder sig i skyldnerens varetægt. Ved udlæg i fordringer skal kreditor give den berørte tredjemand meddelelse, dog gælder der en undtagelse ved lønindeholdelse. Kreditor kan angive, at han ikke har kendskab til den berørte tredjemands identitet. Retten kan finde frem til ham via de sociale sikringsmyndigheder, hvis kreditor kender skyldnerens fødselsdato.
Kreditor kan også gøre udlæg i krav på andet en løn, såsom en selskabsandel (GmbH-Anteil). Ved kreditorforfølgning mod fast ejendom kan kreditor foretage udpantning (Pfandrechtsbegründung), tvangsforvaltning (Zwangsverwaltung) og sætte ejendommen på tvangsauktion (Zwangsversteigerung).
Hvilke af skyldnerens formuegoder, der er undtaget fra tvangsfuldbyrdelse, beskrives i underafsnittet "Begrænsninger i tvangsfuldbyrdelsen".
Retsvirkningerne af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne afhænger af fuldbyrdelsesmidlet:
Udlæg i løsøre:
I de genstande, som fogeden gør udlæg i, stiftes der et retspant, hvorefter de bortauktioneres.
Udlæg i fordringer, navnlig lønindeholdelse:
Fordringen behæftes med et retspant. Skyldneren får forbud imod at råde over sin fordring, navnlig ved at inkassere den. For så vidt som den ikke er undtaget fra udlæg, får kreditor transport i fordringen.
Tvangsauktion over fast ejendom:
Der stiftes et retspant over den faste ejendom. Fra det tidspunkt, hvor det i tingbogen noteres, at tvangsauktionsproceduren er blevet indledt, er retlige dispositioner fra skyldnerens side, der vedrører den faste ejendom og dennes tilbehør, og som ikke hører til en passende forvaltning heraf, uden retsvirkning for kreditor og erhververen (Ersteher). Sælger skyldneren den faste ejendom, fortsættes tvangsauktionen overfor erhververen af den faste ejendom.
Skyldneren ifalder strafansvar, hvis han skjuler, skiller sig af med, afhænder eller beskadiger en del af sine formuegoder, hvis han anerkender et ikke-bestående modkrav, eller tillægger det forrang, eller på anden vis reelt eller tilsyneladende forringer sin formue og derved hindrer en kreditor i at få opfyldt sit krav eller forringer opfyldelsen heraf. En skyldner ifalder ligeledes strafansvar, hvis han ødelægger, beskadiger, skæmmer, ubrugeliggør eller helt eller delvist hindrer, at aktivet inddrages under fogedforretningen.
Tvangsfuldbyrdelsen fortsætter, indtil den afsluttes med et for kreditor positivt resultat, eller indstilles, som regel fordi skyldneren under sagen betaler sin gæld til kreditor. Tvangsfuldbyrdelsen afsluttes også undtagelsesvist på et tidligere tidspunkt, f.eks. når kreditor foretager lønindeholdelse, og skyldneren får nyt arbejde.
Retsplejeloven indeholder også regler om udsættelse af fogedsagen. En udsættelse kan komme på tale, når der fremsættes en indsigelse om, at den afgørelse, der søges fuldbyrdet, er ugyldig eller en nullitet, når fogedsagen frafaldes, når sagen indbringes for højere instans (Oppositionsklage), jf. punkt 4, når rettens tilladelse til fuldbyrdes appelleres, når der klages over fogedrettens handlemåde (Vorgang des Exekutionsvollzuges), eller der fremsættes en begæring om ophævelse eller ændring af den retskraftige fuldbyrdelsespåtegning (Exekutionsbewilligung)
Til prøvelse af fuldbyrdelsespåtegningen kan retsmidlet Rekurs (appel) anvendes. Appelskriftet skal stiles til appelretten (Rechtsmittelgericht), der fungerer som en overordnet landsret, men indbringes for førsteinstansen (Bezirksgericht). Appel skal iværksættes inden 14 dage. Som udgangspunkt er der advokattvang. Appelsagen behandles udelukkende skriftligt, og det er udelukket at fremsætte nova.
Skyldneren kan påberåbe sig, at han i mellemtiden har betalt den pågældende fordring ved at fremsætte en indsigelse herom (Oppositionsantrag/Oppositionsklage), idet det ikke kan ske inden for rammerne af en appel til prøvelse af fuldbyrdelsespåtegningen. Indsigelsen skal fremsættes for den ret, der har godkendt fuldbyrdelsen. Indsigelsen kan ledsages af en begæring om udsættelse af fuldbyrdelsen. Tages indsigelsen endegyldigt til følge, skal retten indstille fogedforretningen af egen drift.
Blev tvangsfuldbyrdelsen iværksat inden for rammerne af den forenklede godkendelsesprocedure (vereinfachtes Bewilligungsverfahren), skete dette udelukkende på grundlag af kreditors oplysninger. I et sådant tilfælde kan skyldneren ved hjælp af en indsigelse gøre gældende, at der mangler et tilstrækkeligt eksekutionsfundament, og at eksekutionsfundamentet ikke stemmer overens med de i fuldbyrdelsesbegæringen indeholdte oplysninger. Indsigelsen skal rettes til den ret, der godkendte fuldbyrdelsen i første instans. Ved behandlingen af indsigelsen tager retten stilling til, om der foreligger et eksekutionsfundament, der dækker den pågældende fordring. Indsigelsesfristen er på 14 dage.
Begrænsninger i tvangsfuldbyrdelsen
Som hovedregel gælder det, at fuldbyrdelsen ikke må gå videre end hvad der er nødvendigt, for at sikre opfyldelsen af den fordring, der er angivet i eksekutionsfundamentet.
I lovgivningen er der fastsat visse begrænsninger i tvangsfuldbyrdelsen til fordel for bestemte personer eller visse sammenslutninger af personer:
For at beskytte skyldneren er bestemte aktiver desuden undtaget fra udlæg:
Udlæg i løsøre:
Fogeden kan også undlade at gøre udlæg i genstande af ringe værdi, når det er åbenbart, at en fortsættelse eller gennemførelse af udlægsforretningen ikke vil indbringe et beløb, der overstiger omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelsen.
Udlæg i pengekrav (lønindeholdelse):
Desuden kan der navnlig ikke gøres udlæg i:
Der kan kun i begrænset omfang gøres udlæg i arbejdsindkomst, pension eller offentlige ydelser (gesetzliche Bezüge), der tjener til at kompensere for midlertidig arbejdsløshed eller nedsættelse af erhvervsevnen. Den del, der ikke kan gøres udlæg i ("eksistensminimum"), afhænger af beløbets størrelse og af skyldnerens underholdsforpligtelser. De "fredede" beløb, der årligt forhøjes, er fastsat i de tabeller, der findes på justitsministeriets hjemmeside: (http://www.justiz.gv.at/web2013/html/default/2c9484852308c2a60123ec387738064b.de.html). Efter de gældende regler kan fribeløbet i det konkrete tilfælde efter ansøgning sættes op eller ned for at tage hensyn til skyldnerens eller dennes kreditorers særlige behov. Er der tale om tvangsinddrivelse af et lovbestemt krav på underholdsbidrag, nedsættes værdien af fribeløbet med 25 %.
Det fremgår i øvrigt af lejelovgivningen (Mietrechtsgesetz (MRG)), at en udsættelsesforretning (Räumungsexekution) kan udsættes, såfremt lejeren i givet fald ville stå uden tag over hovedet.
Frister for tvangsfuldbyrdelsen
Der er – bortset fra undtagelsestilfælde (udsættelsesforretninger efter retsplejelovens § 575) – ikke fastsat frister for fremsættelse af begæringer om fuldbyrdelse. Skyldneren kan imidlertid rejse den indsigelse i forbindelse med en fogedforretning, at der allerede er indtrådt forældelse. Forældelsesfristen for fordringer, der er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning ("Judikatsschulden"), udløber i almindelighed 30 år efter, at fuldbyrdelsespåtegningen fik retskraft. Er påtegningen støttet på rettigheder, der tilkommer juridiske eller fysiske personer i henhold til offentligretlige eller privatretlige regler, forlænges forældelsesfristen til 40 år. Der gælder dog en undtagelse for så vidt angår fordringer, der først for nylig er forfaldet til betaling, såfremt der for disse gælder en kortere forældelsesfrist efter de almindelige forældelsesregler.
Forældelsen afbrydes ved hjælp af et retskraftigt eksekutionsfundament, og den begynder at løbe igen, når det sidste tvangsfuldbyrdelsesskridt er foretaget, eller fuldbyrdelsen er tilendebragt.
I visse tilfælde spærres der midlertidigt for fornyede fogedforretninger eller for fortsættelse af en igangværende fogedforretning:
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelse af afgørelser i civil- og handelsretlige sager er omfattet af lov af 17. november 1964 om civil retspleje (ustawa z dnia 17 listopada 1964 r./Kodeks postępowania cywilnego, herefter "den civile retsplejelov") (lovtidende nr. 2021.0.1805, kodificeret udgave).
Ved fuldbyrdelse forstås de kompetente myndigheders anvendelse af de tvangsmidler, der er fastsat ved lov, for at opnå betaling af skyldige beløb til kreditor i henhold til et fuldbyrdelsesgrundlag. Selve fuldbyrdelsen begynder med indgivelsen af en begæring om fuldbyrdelse.
Fuldbyrdelsen iværksættes på baggrund af et fuldbyrdelsesgrundlag. Som hovedregel er et fuldbyrdelsesgrundlag en retsakt med en fuldbyrdelsespåtegning (artikel 776 i den civile retsplejelov). Fuldbyrdelsespåtegningen er ikke påkrævet for visse afgørelser afsagt af domstole i EU-medlemsstaterne og for de retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er omhandlet i artikel 1153, stk. 14, i den civile retsplejelov. Hvis disse retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter opfylder de betingelser, der er omhandlet i artikel 1153, udgør de et fuldbyrdelsesgrundlag, som kreditor kan henvende sig direkte til fuldbyrdelsesmyndigheden med.
To typer myndigheder indgår i fuldbyrdelsen:
Parterne i proceduren for meddelelse af en fuldbyrdelsespåtegning og i selve fuldbyrdelsessagen er kreditor og skyldner.
I polsk ret sondres der mellem følgende former for fuldbyrdelse:
Fuldbyrdelse af pengekrav i forbindelse med:
Fuldbyrdelse af andre fordringer end pengekrav i forbindelse med:
I henhold til artikel 758 i den civile retsplejelov henhører fuldbyrdelse under retterne i første instans og de fogeder, der er tilknyttet disse.
I henhold til artikel 803 i den civile retsplejelov danner fuldbyrdelsesgrundlaget baggrund for fuldbyrdelsen af alle de heri angivne fordringer i alle skyldners aktiver, medmindre andet er bestemt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Fuldbyrdelsesmyndigheden er ikke bemyndiget til at undersøge anvendeligheden og gyldigheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag.
Som hovedregel er fuldbyrdelsesgrundlaget påført en fuldbyrdelsespåtegning.
I henhold til artikel 777 i den civile retsplejelov er følgende at betragte som fuldbyrdelsesgrundlag:
En skyldnererklæring om frivillig accept af fuldbyrdelse kan også afgives i en anden notarialakt.
Kun en retsgyldig afgørelse, der er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning, eller som er umiddelbart eksigibel (på grund af en påtegning om umiddelbar eksigibilitet udstedt ex officio eller efter anmodning fra en af sagens parter), kan udgøre et fuldbyrdelsesgrundlag. En notarialakt kan fuldbyrdes, hvis den opfylder de krav, der er fastsat i den civile retsplejelov og i loven om notarialvirksomhed.
Andre fuldbyrdelsesgrundlag omfatter bl.a.: uddrag af listen over anmeldte fordringer i forbindelse med betalingsstandsning, en retsgyldig bankaftale, en plan for fordeling af de midler, der er indkommet ved fuldbyrdelse af fast ejendom, en banks betalingskrav i henhold til bankloven, men først efter rettens påføring af en fuldbyrdelsespåtegning, afgørelser truffet af udenlandske domstole og forlig indgået for disse domstole, når disse er erklæret for eksigible af en polsk domstol – udenlandske retsafgørelser i civile sager, der kan fuldbyrdes ved en fuldbyrdelsesprocedure, bliver eksigible, når de er erklæret eksigible af en polsk domstol. Afgørelsen bliver endelig, hvis den pågældende dom er eksigibel i oprindelseslandet, og hvis der ikke opstår hindringer som omhandlet i artikel 1146, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov.
Fuldbyrdelsen iværksættes på grundlag af et fuldbyrdelsesgrundlag. Den ret i første instans, som sagen forelægges, påfører fuldbyrdelsespåtegningen i fuldbyrdelsesgrundlaget (artikel 781, stk. 1, i den civile retsplejelov).
En anmodning om påføring af en fuldbyrdelsespåtegning skal behandles af retten snarest og senest tre dage fra indgivelsen heraf til den kompetente ret (artikel 781, stk. 1, i den civile retsplejelov). Fuldbyrdelsespåtegningen påføres ex officio af retten i fuldbyrdelsesgrundlaget i sagen, som er eller kunne være udstedt ex officio. Retten påfører ex officio en fuldbyrdelsespåtegning i betalingspåbud udstedt i betalingspåkravsprocedurer, som gennemføres elektronisk, umiddelbart efter at disse ikke længere kan appelleres (artikel 782 i den civile retsplejelov).
I princippet kan fuldbyrdelsen indledes på begæring. I sager, der kan indbringes ex officio, kan fuldbyrdelsen indledes på begæring af den ret i første instans, der har behandlet sagen. Begæringen indgives til den kompetente domstol eller foged (artikel 796, stk. 1, i den civile retsplejelov).
En begæring om indledning af fuldbyrdelse kan indgives af kreditor til den kompetente ret i første instans eller til den foged, der er tilknyttet denne. Den kan også forelægges af andre kompetente myndigheder (en domstol eller den offentlige anklager i sager vedrørende fuldbyrdelse af bøder, finansielle sanktioner, retsafgifter og sagsomkostninger, der skyldes til staten).
Som hovedregel skal begæringer om fuldbyrdelse indgives skriftligt. Begæringen skal være vedlagt et fuldbyrdelsesgrundlag.
Bestemmelserne om opkrævning af gebyrer og størrelsen heraf er reguleret i lov af 29. august 1997 om fogeder og fuldbyrdelse (ustawa o komornikach sądowych i egzekucji z dnia 29 sierpnia 1997 r. — lovtidende nr. 133, retsakt 882, som ændret). Det fremgår af lovens artikel 43, at fogeden opkræver fuldbyrdelsesafgifter for fuldbyrdelse og for andre aktiviteter, der er omhandlet i loven.
Der opkræves navnlig følgende fuldbyrdelsesgebyrer:
Fuldbyrdelsen indledes på begæring af kreditor vedlagt et fuldbyrdelsesgrundlag. Det er vigtigt, at skyldneren identificeres, og at måden, hvorpå fuldbyrdelsen skal finde sted, angives, dvs. at de aktiver, der skal gøres til genstand for fuldbyrdelsen, identificeres. I tilfælde af fuldbyrdelse i fast ejendom, skal den faste ejendoms matrikelnummer også anføres. I tilfælde af fuldbyrdelse i løsøre er det ikke nødvendigt at angive genstanden, idet fuldbyrdelsen i princippet omfatter alt løsøre, der indgår i skyldners aktiver.
Alle skyldnerens aktiver, dvs. løsøre, fast ejendom, løn, bankindeståender, dele af fast ejendom, skibe og andre fordringer og ejendomsrettigheder, kan gøres til genstand for fuldbyrdelse.
Artikel 829-831 i den civile retsplejelov indeholder visse restriktioner for, hvilke genstande der kan gøres til genstand for fuldbyrdelse. I henhold til denne bestemmelse kan følgende genstande ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse: husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde, mad og brændsel, der dækker en måneds behov for skyldneren og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, værktøj og andre genstande, der er nødvendige for, at skyldneren kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer.
Ud over den civile retsplejelov findes der også andre nationale bestemmelser om, hvilke typer fordringer der ikke kan gøres til genstand for fuldbyrdelse, og i hvilket omfang dette gælder (f.eks. fastsætter arbejdsmarkedsloven, i hvilket omfang løn kan gøres til genstand for fuldbyrdelse).
Fuldbyrdelsesgrundlaget udgør grundlaget for fuldbyrdelsen af alle de heri angivne fordringer i alle skyldners aktiver, medmindre andet er bestemt i fuldbyrdelsesgrundlaget.
Skyldner har ret til at forvalte sine aktiver, medmindre retten afgør, at vedkommende skal fratages denne ret.
Ved fuldbyrdelse i løsøre beslaglægger fogeden disse aktiver og udarbejder en fortegnelse over det udlagte. Virkningen af beslaglæggelsen er, at råderetten over det udlagte løsøre ikke påvirker sagens videre forløb, og der kan endda indledes fuldbyrdelse mod køber i det udlagte løsøre. Fogeden kan på et hvilket som helst tidspunkt af tvingende hensyn overdrage tilsynet med udlagt løsøre til en anden person, som kan være en kreditor.
Ved fuldbyrdelse i fast ejendom anmoder fogeden først skyldneren om at betale gælden inden for to uger, idet en undladelse heraf vil medføre, at der udarbejdes en beskrivelse og en vurdering af ejendommen. Ved fuldbyrdelse i fast ejendom anmoder fogeden først skyldneren om at betale gælden inden for to uger, idet en undladelse heraf vil medføre, at der udarbejdes en beskrivelse og en vurdering af ejendommen. Forvaltning af fast ejendom, efter at denne er blevet beslaglagt, påvirker ikke sagens videre forløb. Køberen kan deltage i proceduren som skyldner.
Hvis skyldneren er forpligtet til at undlade at foretage bestemte handlinger eller til ikke gribe ind i kreditors handlinger, kan retten efter anmodning fra kreditor pålægge skyldner en bøde, hvis skyldner ikke overholder denne forpligtelse. Manglende betaling straffes med fængsel.
I den civile retsplejelov er der ingen tidsfrist for indgivelse af en begæring om fuldbyrdelse. Ifølge polsk ret forfalder fordringer, som er anerkendt ved en endelig afgørelse truffet en domstol eller en anden myndighed, som er kompetent til at behandle sådanne sager, eller ved en voldgiftskendelse, og fordringer, der er anerkendt ved forlig indgået for en domstol eller voldgiftsret, eller aftaler, der er opnået ved mægling og godkendt af retten, efter ti år, selv om forældelsesfristen for sådanne sager er kortere (artikel 125, stk. 1, i den civile lovbog). Hvis således etablerede fordringer omfatter periodiske forpligtelser, vil alle fremtidige fordringer være omfattet af en forældelsesfrist på tre år.
Begæringer om fuldbyrdelse behandles af en kompetent myndighed med henblik på at fastslå, om de opfylder formkravene og kravene til sagens antagelse og realitet. Manglende opfyldelse af disse krav kan føre til afvisning af begæringen eller medføre, at fuldbyrdelsesproceduren ikke kan gennemføres.
Enhver part i sagen kan anfægte retskendelsen om påføring af en fuldbyrdelsespåtegning.
Følgende retsmidler er til rådighed i fuldbyrdelsessager:
I henhold til artikel 829 i den civile retsplejelov kan følgende ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse:
I henhold til artikel 831, stk. 1, i den civile retsplejelov kan følgende ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse:
I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for fuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i lov af 26. juni 1974 om arbejdsmarkedet (ustawa z dnia 26 czerwca 1974 r. — kodeks pracy, herefter "arbejdsmarkedsloven) (lovtidende af 2020, nr. 1320, kodificeret udgave). Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på arbejdsløshedsunderstøttelse, aktiveringsydelser, stipendier og uddannelsesydelser på grundlag af regler om fremme af beskæftigelse og arbejdsmarkedets institutioner.
I henhold til artikel 87, stk. 1, nr. 1, i arbejdsmarkedsloven kan der ikke gøres udlæg i følgende beløb:
Når en arbejdstager er ansat på deltid, skal disse beløb nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antallet af arbejdstimer.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved fuldbyrdelse på det civil‑ og handelsretlige område forstås en retssag anlagt af en fordringshaver eller en part, der begærer fuldbyrdelse, mod en skyldner eller en person, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, hvor fordringshaver anmoder retten om at håndhæve overholdelsen af en forpligtelse over for denne.
Fuldbyrdelsen kan have tre formål: betaling af et pengebeløb, udlevering af en bestemt genstand eller udførelse eller undladelse af udførelse af en handling.
Fuldbyrdelse kan ske ved almindelige retssager (som kan være ordinære, summariske eller enkeltstående) eller særlige sager.
Alle fuldbyrdelsessager med henblik på betaling af et pengebeløb gennemføres som ordinære retssager med undtagelse af de nedenfor anførte, der gennemføres som summariske sager, og fuldbyrdelsessager om underholdsbidrag, der gennemføres som særlige sager.
Der anvendes summariske sager i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse vedrørende betaling af et pengebeløb, der er baseret på følgende:
Selv når der er tale om et af ovennævnte fuldbyrdelsesgrundlag, anvendes den ordinære form frem for den summariske form i følgende tilfælde:
Fuldbyrdelsessager vedrørende udlevering af en bestemt genstand og udførelse eller undladelse af en handling gennemføres som enkeltstående almindelige sager.
Fuldbyrdelsessager med henblik på udlevering af en bestemt genstand kan konverteres til fuldbyrdelsessager med henblik på betaling af et pengebeløb, hvis den genstand, som den part, der begærer fuldbyrdelse, skulle have modtaget, ikke kan spores. I dette tilfælde kan den part, der begærer fuldbyrdelse, i samme sag kræve betaling af værdien af den genstand, der skulle have været leveret, og det tab, der skyldes den manglende levering.
Fuldbyrdelsen med henblik på udførelse af en handling kan konverteres til fuldbyrdelse i form af betaling af et pengebeløb, hvis den part, der begærer fuldbyrdelse, har nedlagt påstand om erstatning for den lidte skade og om betaling af det pågældende beløb.
Fuldbyrdelse i forbindelse med underholdsbidrag sker i form af en særlig sag, hvor følgende gør sig gældende:
Fuldbyrdelsesproceduren er fastsat i den civile retsplejelov i artikel 550 og 551 (om procedurer — fuldbyrdelsesproceduren), artikel 703‑877 (om fuldbyrdelsesproceduren) og artikel 933‑937 (om den særlige fuldbyrdelsesprocedure for underholdsbidrag), som kan findes her.
De myndigheder, der er kompetente i fuldbyrdelsessager, er domstole og fogeder.
Selve fuldbyrdelsen finder sted gennem en retslig fuldbyrdelsesproces, hvor domstolene er de kompetente myndigheder, som bistås af fogeder. I tillæg til den retslige proces indeholder loven også bestemmelser om en "udenretslig procedure før fuldbyrdelse" (procedimento extrajudicial pré-executivo), som er fakultativ, og som fordringshaver kan anvende, når visse krav er opfyldt. De myndigheder, der er kompetente med hensyn til den udenretslige procedure før fuldbyrdelse, er fogederne.
Retslig fuldbyrdelse
Fuldbyrdelse indledes ved indgivelse af fuldbyrdelsesbegæringen til retten. Modellen og betingelserne for indgivelse af fuldbyrdelsesbegæringer er fastsat i regeringens bekendtgørelse nr. 282/2013 af 29. august 2013 (som ændret, på tidspunktet for ajourføringen af dette faktablad, ved bekendtgørelse nr. 239/2020 af 12. oktober 2020), som er offentliggjort her.
Formularerne til brug for den part, der begærer fuldbyrdelse, i forbindelse med fuldbyrdelse, som ikke kræver retlig repræsentation ved en advokat, advokatfuldmægtig eller jurist, findes på CITIUS-portalen.
Fogeden skal udpeges af den part, der begærer fuldbyrdelse. Hvis nævnte part ikke gør det, udpeger justitssekretæren en foged automatisk og vilkårligt. I undtagelsestilfælde, der er fastsat ved lov, kan en fogeds hverv varetages af en stævningsmand.
Generelt fordeler kompetencen mellem retten og fogeden sig som følger:
Navnlig gælder følgende:
Det er dommerens ansvar at:
Det påhviler fogeden at:
Med hensyn til fuldbyrdelsessager indbragt i Portugal er domstolenes kompetenceområder følgende:
(artikel 111‑131 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013, som er tilgængelig her)
De portugisiske domstoles stedlige kompetence med hensyn til indledning af fuldbyrdelsessager er som følger (artikel 85‑90 i den civile retsplejelov, som er tilgængelig her):
Udenretslig procedure før fuldbyrdelse
Som et alternativ til en retssag kan fordringshavere vælge at anvende en forudgående administrativ procedure, den såkaldte PEPEX-procedure (procedimento extrajudicial pré-executivo), som er en udenretslig procedure før fuldbyrdelse.
Fogeder er den kompetente myndighed til gennemførelse af foranstaltningerne under denne procedure.
Det er muligt at benytte PEPEX i følgende tilfælde: nationale fuldbyrdelsesdomme, andre nationale fuldbyrdelsesgrundlag, udenlandske retsafgørelser, der er erklæret eksigible, retsafgørelser, hvis eksigibilitet følger af EU-lovgivning eller traktater eller konventioner, der er bindende for Portugal, europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokumenter. I alle disse tilfælde skal følgende krav være opfyldt:
Fogeder foretager søgninger efter aktiver og indtægter ved hjælp af sagsøgtes skattenummer og kan kun gøre dette i portugisiske databaser (de kan ikke søge i andre medlemsstaters databaser). Portugisisk lovgivning giver både juridiske og fysiske udenlandske personer mulighed for at ansøge om et skattenummer, selv om de ikke driver virksomhed eller har bopæl i Portugal.
PEPEX er en papirløs, elektronisk procedure, som er hurtig og billigere end en retssag. Den indledende begæringindledende begæring indgives direkte af fordringshaver via følgende IT-platform:
Adgang til portalen for skatte‑ og toldmyndigheder opnås ved hjælp af adgangsrettigheder eller via det digitale certifikat på det såkaldte "borgerkort" (cartão de cidadão).
Når en fordringshaver udpeger en bemyndiget repræsentant, kan de pågældende advokater (Advogados) og jurister (Solicitadores) få adgang til platformen ved hjælp af et digitalt certifikat, der udstedes til formålet af deres respektive faglige organer.
Når begæringen indgives, overdrages sagen automatisk til en foged, og fordringshaverne underrettes hurtigt (normalt inden for fem dage efter begæringens indgivelse) om den reelle mulighed for at inddrive de skyldige beløb eller om attestering af, at de ikke kan inddrives af skattemæssige årsager, uden at det er nødvendigt at indbringe sagen for domstolene.
Hovedformålet med denne procedure er at opnå frivillig betaling. Beslaglæggelse/udlæg må ikke finde sted under en PEPEX-procedure. For at dette kan ske, skal PEPEX-proceduren konverteres til en fuldbyrdelsessag.
Under PEPEX-proceduren kan skyldner foretage frivillig betaling eller indgå en betalingsaftale med fordringshaveren.
Når en fordringshaver vælger at underrette skyldner, sker denne underretning ved personlig henvendelse fra en foged.
Skyldnere, som er blevet behørigt underrettet om proceduren og ikke træffer foranstaltninger, vil blive optaget på den offentlige liste over skyldnere, og ovennævnte attest om uerholdelighed kan således udstedes til juridiske og skattemæssige formål. Senere, ved fuld betaling af fordringen, vil denne situation blive vendt ved fjernelse af skyldners navn fra listen og underretning af skattemyndighederne.
I en PEPEX-procedure kan parterne anmode om en dommers mellemkomst: Fordringshaveren kan konvertere PEPEX-proceduren til en fuldbyrdelsessag, når frivillig betaling ikke er opnået. Adressaten for begæringen kan gøre dette ved at gøre indsigelse mod PEPEX-proceduren.
Med hensyn til omkostninger er PEPEX-proceduren billigere end en retssag. Til en udgift på kun 51 EUR plus moms kan fordringshaverne finde ud af, om deres fordring kan inddrives, uanset kravets værdi. Hvis det lykkes at inddrive fordringen, kan omkostningerne overstige 51 EUR, afhængigt af sagen.
Det skal også bemærkes, at hvis PEPEX-proceduren konverteres til en fuldbyrdelsessag, er fordringshaverne fritaget for betaling af den oprindelige retsafgift.
PEPEX-proceduren er fastsat i lov nr. 32/2014 af 30. maj 2014, som er tilgængelig her, og underlagt bekendtgørelse nr. 233/2014 af 14. november 2014, som er tilgængelig her: Pepex Portaria.
I fuldbyrdelsesproceduren som helhed tages der udgangspunkt i et fuldbyrdelsesgrundlag, som er afgørende for fuldbyrdelsessagens formål og begrænsninger. Fuldbyrdelsesgrundlag anses for at omfatte morarenter i henhold til den lovbestemte rentesats, der er påløbet den pågældende betalingsforpligtelse.
Retsafgørelser er eksigible og kan fuldbyrdes under følgende omstændigheder:
a) domme afsagt mod sagsøgte
b) dokumenter, der er udarbejdet af eller bekræftet af en notar eller andre organer eller fagpersoner med den relevante kompetence, og hvori formålet er at stifte eller anerkende en forpligtelse
c) gældsbreve, også håndskrevne, forudsat at de faktiske omstændigheder, der udgør bevis for det tilgrundliggende forhold, fremgår af selve dokumentet eller er nævnt i begæringen om fuldbyrdelse:
d) dokumenter, som i henhold til en særlig bestemmelse kan fuldbyrdes
Med hensyn til fordringen
Den fordring, der skal fuldbyrdes, skal være sikker, forfalden og bestå af et fast beløb. Hvis det ifølge fuldbyrdelsesgrundlaget ikke er tilfældet, indledes fuldbyrdelsessagen med foranstaltninger til at gøre forpligtelsen sikker, forfalden og bestående af et fast beløb.
Med hensyn til fordringshaver
Den fordring, der skal fuldbyrdes, skal indbringes af den person, der i henhold til fuldbyrdelsesgrundlaget er fordringshaveren. Hvis dokumentet er stilet til ihændehaveren, iværksættes fuldbyrdelsen over for ihændehaveren af dokumentet.
Hvis der foreligger succession i forbindelse med en rettighed eller forpligtelse, iværksættes fuldbyrdelsen i forhold til successorer til dem, der i henhold til fuldbyrdelsesgrundlaget er fordringshavere eller skyldnere. I selve begæringen om fuldbyrdelse skal den part, der begærer fuldbyrdelse, dokumentere, at der er tale om succession.
Med hensyn til skyldner
Tvangsfuldbyrdelsen iværksættes over for den person, der i henhold til fuldbyrdelsesgrundlaget er skyldneren.
Skyldners aktiver beslaglægges, selv om de, uanset årsagen, besiddes af en tredjepart, dog med forbehold af rettigheder, som denne tredjepart er berettiget til at gøre gældende over for den part, der begærer fuldbyrdelse.
Tvangsfuldbyrdelsen af gæld med tinglig sikkerhed i tredjeparts aktiver skal iværksættes direkte over for denne, hvis rekvirenten ønsker at tvangsfuldbyrde sikkerheden. Dette er ikke til hinder for, at skyldner uden videre ligeledes kan sagsøges.
Når der indledes tvangsfuldbyrdelse over for tredjepart, og det viser sig, at de aktiver, der er genstand for den tinglige sikkerhed, er utilstrækkelige, kan den person, der begærer fuldbyrdelse, inden for samme sag, begære videreførelse af fuldbyrdelsessagen over for skyldneren, som vil blive pålagt at opfylde kravet fuldt ud. Hvis de behæftede aktiver tilhører skyldneren, men er i tredjeparts besiddelse, kan sidstnævnte uden videre sagsøges sammen med skyldneren.
I forbindelse med en fuldbyrdelsessag, der er indledt over for en subsidiær skyldner, kan den subsidiære skyldners aktiver ikke beslaglægges, før alle hovedskyldners aktiver er blevet beslaglagt, forudsat at den subsidiære skyldner med behørig begrundelse påberåber sig retten til at forlange, at fordringshaver først søger fyldestgørelse hos skyldner, inden for indsigelsesfristen.
Hvis et pars fælles aktiver bliver beslaglagt i forbindelse med en fuldbyrdelsessag, der er anlagt over for en af ægtefællerne, fordi det er opfattelsen, at den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, har utilstrækkelige aktiver, gives ægtefællen til den part, mod hvem fuldbyrdelsen er begæret, meddelelse om, at den pågældende kan anmode om oprettelse af særeje eller vedlægge en bekræftelse af, at oprettelse af særeje er under behandling, idet der allerede er blevet anmodet herom, idet fuldbyrdelsessagen ellers vil blive videreført i forhold til de fælles aktiver.
Når der anlægges søgsmål om fuldbyrdelse mod en af ægtefællerne, kan den part, der begærer fuldbyrdelse, nedlægge begrundet påstand om, at gælden, der fremgår af et andet dokument end dommen, er fælles. I sådanne tilfælde anmodes ægtefællen til den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, om at erklære, hvorvidt vedkommende accepterer, at gælden er fælles, på grundlag af de fremsatte anbringender. Hvis ægtefællen ikke fremsætter en erklæring herom, betragtes gælden som en fælles gæld, dog med forbehold af eventuelle indsigelser, som vedkommende måtte indgive.
Når der indbringes fuldbyrdelsessager mod en eller flere af de fælles ejere af et selvstændigt bo eller en fælles ejendom, kan de aktiver, der indgår i det selvstændige bo eller en del heraf, eller en bestemt del af den fælles ejendom, ikke beslaglægges.
Hvis der iværksættes tvangsfuldbyrdelse over for arvinger, kan kun aktiver, der er modtaget fra afdøde, beslaglægges. Når beslaglæggelsen omfatter andre aktiver, kan den part, mod hvem der begæres beslaglæggelse, anmode fogeden om at frigive formuegodet med angivelse af de goder, der udgør arven, som vedkommende er i besiddelse af. Anmodningen vil blive imødekommet, hvis den part, der begærer fuldbyrdelse, efter at være blevet hørt ikke gør indsigelse. Hvis den part, der begærer fuldbyrdelse, gør indsigelse mod frigivelsen af formuegoderne, kan den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, kun opnå frigivelse, hvis arven er accepteret uden forbehold (uden at der er indledt en bodelingssag), og forudsat at den pågældende gør gældende og beviser for retten:
a) at de beslaglagte aktiver ikke hidrører fra boet, og
b) at vedkommende ikke har modtaget flere aktiver end de anførte som en del af arven, eller, hvis der er modtaget flere aktiver, at disse er blevet anvendt til at betale arverelaterede afgifter.
De retlige bestemmelser, der ligger til grund for ordningen, er dem, der er nævnt i svaret på spørgsmål 1.
De vigtigste fuldbyrdelsesforanstaltninger er følgende:
Disse fuldbyrdelsesforanstaltninger kan indledes eller følges af andre instrumentelle foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse (f.eks. valg af opfyldelse, når forpligtelsen er udskiftelig, opfyldelse af en betingelse eller ydelse af en tjeneste, som den forpligtelse, der skal fuldbyrdes, er betinget af, likvidation af den forpligtelse, der skal fuldbyrdes, når den er illikvid, en tredjeparts vurdering af de omkostninger, der er forbundet med ydelse af fungible tjenester, forudgående konsultationer med henblik på at finde og identificere aktiver, der kan beslaglægges, registrering af beslaglæggelse, oprettelse af et depot til de beslaglagte aktiver, offentliggørelse af salget af de beslaglagte aktiver, meddelelse om salget til registreringsmyndigheden).
Valget af fuldbyrdelsesforanstaltninger afhænger af formålet med fuldbyrdelsen, som kan være: betaling af et pengebeløb, udlevering af en bestemt genstand eller udførelse eller undladelse af udførelse af en handling.
I fuldbyrdelsessager om betaling af et pengebeløb er de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der er mest egnede til formålet med fuldbyrdelsessagen, beslaglæggelse, salg og betaling.
I fuldbyrdelsessager om udlevering af en bestemt genstand er den fuldbyrdelsesforanstaltning, der er mest egnet til formålet med fuldbyrdelsessagen, fogedens udlevering af nævnte genstand. Når den genstand, som den part, der begærer fuldbyrdelse, skulle have modtaget, ikke kan spores, kan den pågældende konvertere søgsmålet til et fuldbyrdelsessøgsmål om betaling af et pengebeløb ved betaling af genstandens værdi plus erstatning som følge af manglende levering.
I forbindelse med fuldbyrdelsessager med henblik på udførelse eller undladelse af en handling kan der være to alternative egnede fuldbyrdelsesforanstaltninger: enten en anden persons udførelse af handlingen på den persons regning, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, når handlingen er fungibel, plus erstatning for forsinkelsen eller erstatning for den lidte skade, når handlingen ikke er fungibel, hvortil der kan lægges en tvangsbøde. Når den part, der begærer fuldbyrdelse, kræver erstatning for den lidte skade, konverteres søgsmålet til et søgsmål om fuldbyrdelse med henblik på betaling af et pengebeløb.
Alle skyldners aktiver, der kan beslaglægges, kan gøres til genstand for fuldbyrdelse.
Fuldbyrdelse kan omfatte tredjemands aktiver, når de er bundet til kreditgarantien, eller når de er genstand for en handling, der er til skade for fordringshaver, som fordringshaver med held har anfægtet.
Kun genstande og rettigheder, som kan værdiansættes i penge, kan beslaglægges. Aktiver, der ikke kan afsættes, kan ikke beslaglægges.
Med hensyn til ovennævnte regler kan følgende aktiver gøres til genstand for fuldbyrdelse:
Virkninger af beslaglæggelse
Virkninger af salg
Virkninger af betaling
Virkninger af udlevering af en genstand
Virkninger af udførelse af en handling
Salg, betaling, levering af en genstand og udførelse eller undladelse af en handling er fuldbyrdelsesforanstaltninger, som, når de er blevet gennemført, ikke har en gyldighedsperiode. Det samme gælder beslaglæggelse, selv om der er tale om en beslaglæggelse af aktiver, der skal registreres, jf. nedenstående.
Med hensyn til beslaglæggelse af fast ejendom eller løsøre, som skal registreres, er registreringen af beslaglæggelsen obligatorisk og skal foretages af fogeden. I visse tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat ved lov, skal beslaglæggelsen registreres foreløbigt. Når dette sker, udløber den foreløbige registrering, hvis den ikke konverteres til en permanent registrering eller fornys inden for den gældende frist. I tilfælde af beslaglæggelse af aktiver, der skal registreres, og som er registreret foreløbigt, skal fogeden sikre, at den foreløbige registrering konverteres til en permanent registrering, hvis dette i mellemtiden bliver muligt, eller fornys for det nødvendige tidsrum.
Endelig kan de fuldbyrdelsesprocedurer, der er blevet iværksat, bringes til ophør under proceduren for lokalisering med fornøden omhu af skyldners aktiver, uden at der opnås betaling, hvis denne procedure viser sig at være resultatløs efter udløbet af de frister, der er fastsat i den civile retspleje, afhængigt af de tilfælde og den form for retsforfølgning der finder anvendelse.
De retlige bestemmelser, der ligger til grund for ordningen, er dem, der er nævnt i svaret på spørgsmål 1.
I bred forstand omfatter ordet "appel" (recurso) indsigelse mod fuldbyrdelse, indsigelse mod beslaglæggelse og appel i snæver forstand.
Indsigelse mod fuldbyrdelse
Den person, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, kan anfægte fuldbyrdelsen ved at gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen senest 20 dage efter stævningsdatoen.
Med forbehold af bestemmelserne i folkeretten og EU-retten, som er bindende for Portugal og har forrang, varierer begrundelserne for indsigelse mod fuldbyrdelse i henhold til national lovgivning alt efter, om fuldbyrdelsen sker på grundlag af en dom (mere begrænset), en voldgiftskendelse (lidt bredere) eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag (endnu bredere).
Når fuldbyrdelsen sker på grundlag af en dom, kan indsigelsen kun støttes på følgende grunde:
Når fuldbyrdelsen sker på grundlag af en voldgiftskendelse, kan de grunde, hvorpå retten støtter sin annullering af samme kendelse, også gøres gældende, uden at dette berører bestemmelserne i loven om frivillig voldgift (Lei da Arbitragem Voluntária).
Når fuldbyrdelsen ikke er baseret på en dom eller en begæring om et påbud, som et fuldbyrdelsesgrundlag er blevet forenet med, kan enhver anden grund, der kan gøres gældende som forsvar i erklæringsproceduren, gøres gældende ud over begrundelsen for at gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen på grundlag af en dom.
Indsigelse mod beslaglæggelse
Den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, dennes ægtefælle og tredjemand kan gøre indsigelse mod beslaglæggelse af visse aktiver i følgende tilfælde.
Når der beslaglægges aktiver tilhørende den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, kan den pågældende part gøre indsigelse mod beslaglæggelsen af en af følgende grunde:
Hvis beslaglæggelse eller konfiskation efter retskendelse eller udlevering af aktiver er i strid med ejendomsretten eller en hvilken som helst anden rettighed, der er uforenelig med foranstaltningens gennemførelse eller anvendelsesområde, og som er tildelt en person, der ikke er part i sagen, kan den krænkede part gøre sin ret gældende ved at indbringe et søgsmål om tilbagelevering af genstanden.
En ægtefælle, der kan betragtes som tredjemand, kan uden den anden ægtefælles tilladelse forsvare sine rettigheder over sine egne aktiver eller fælles aktiver, som er blevet uretmæssigt berørt af beslaglæggelsen.
De retlige bestemmelser, der ligger til grund for ordningen, er dem, der er nævnt i svaret på spørgsmål 1.
Klagesager
Ordinære appeller kan indbringes for en appelret (de apelação) (mod domme afsagt af en ret i første instans) eller vedrørende et retsspørgsmål (de revista) (for den øverste domstol). Ordinære appeller mod domme afsagt i fuldbyrdelsessager er omfattet af de bestemmelser, der finder anvendelse på erklæringsproceduren.
Som regel kan en ordinær appel kun antages til realitetsbehandling, når sagen har en værdi, der ligger over det beløb, for hvilket den ret, hvis afgørelse er blevet appelleret, er kompetent, og de anfægtede domme er ufordelagtige for appellanten med et beløb, der også overstiger halvdelen af det beløb, som denne ret har kompetence til at påkende. I Portugal er det beløb, som appeldomstolen har kompetence til at påkende, 30 000 EUR, og det beløb, som domstolen i første instans har kompetence til at påkende, er 5 000 EUR.
I forbindelse med fuldbyrdelsessager skal der afgives visse foreløbige erklæringer, der alt efter den konkrete sag kan finde sted eller ej — f.eks. indsigelser mod fuldbyrdelse gennem søgsmål indbragt af den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, indsigelse mod beslaglæggelse indbragt af den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, eller af tredjemand, kontrol og rangordning af fordringer, når fordringshavere har pant i de beslaglagte aktiver og kræver betaling af deres respektive fordringer med provenuet fra de beslaglagte aktiver. De afgørelser, der er truffet vedrørende disse foreløbige erklæringer, kan også appelleres på de vilkår, der er beskrevet ovenfor.
I forbindelse med fuldbyrdelsessager vil der navnlig kunne indgives en appel af
Appeller vedrørende et retsspørgsmål kan indbringes for så vidt angår:
Reglerne for fuldbyrdelsessøgsmål er fastsat i artikel 852‑854 i den civile retsplejelov
Ja, der er begrænsninger med hensyn til beskyttelse af skyldner. Nogle er begrænsninger med hensyn til beslaglæggelse, andre er begrænsninger med hensyn til fuldbyrdelse, der følger af tidsfrister.
Begrænsninger for beslaglæggelse i forbindelse med beskyttelse af skyldnere består af absolut eller total fritagelse for beslaglæggelse, relativ fritagelse for beslaglæggelse og delvis fritagelse for beslaglæggelse af visse af skyldnerens aktiver. Der er to andre begrænsninger: Den ene hænger sammen med beskyttelsen af et pars fælles aktiver, når fuldbyrdelsessøgsmålet kun indbringes mod én af ægtefællerne, og en anden følger af proportionalitetsprincippet, ifølge hvilket det kun er de aktiver, der er nødvendige for at fyldestgøre fordringen, og de udgifter, der genereres ved fuldbyrdelsen, der skal beslaglægges.
Tidens gang kan begrænse fuldbyrdelsen i tilfælde af forældelse. Når forældelsesfristen er udløbet, ophører den ret, der påstås fuldbyrdet.
I det følgende forklares det, hvordan disse begrænsninger, der hænger sammen med beskyttelsen af skyldner og frister, fungerer.
Aktiver med absolut og total fritagelse for beslaglæggelse
Ud over goder, der er fritaget for beslaglæggelse efter særlig bestemmelse, er følgende absolut fritaget for beslaglæggelse:
Aktiver med relativ fritagelse for beslaglæggelse
Aktiver, der delvist kan gøres udlæg i
Fritagelse for beslaglæggelse af beløb i penge eller bankindeståender
Beslaglæggelse af pengebeløb eller bankindeståender, der er forårsaget af fyldestgørelse af et krav om beslaglæggelse, er fritaget for beslaglæggelse på samme vilkår som det oprindelige krav.
Begrænsninger med hensyn til beslaglæggelse af fælles aktiver i en fuldbyrdelsessag, der er indbragt mod en af ægtefællerne
De generelle regler for de formuegoder, der kan beslaglægges, og grænserne for beslaglæggelse er fastsat i artikel 735‑747 i den civile retsplejelov.
Begrænsninger for beslaglæggelse af proportionalitetshensyn
Beslaglæggelse er begrænset til de aktiver, der er nødvendige for betalingen af den fordring, der fuldbyrdes, og til de forventede omkostninger i forbindelse med fuldbyrdelsen, der med henblik på beslaglæggelsen og med forbehold af en efterfølgende fyldestgørelse formodes at udgøre 20 %, 10 % og 5 % af det beløb, som fuldbyrdelsen vedrører, afhængig af hvorvidt det pågældende beløb ligger under førsteinstansrettens økonomiske tærskel, ligger over denne tærskel uden dog at overstige fire gange den tærskel, der er fastsat for appeldomstolen, eller overstiger sidstnævnte beløb. Det beløb, som retten i første instans har kompetence til at påkende, ligger på 5 000 EUR, og beløbet ligger for appeldomstolen på 30 000 EUR (i 2021, hvor dette faktablad blev ajourført). Kompetencerne er fastsat i artikel 44 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2012, som er tilgængelig her.
Begrænsninger for fuldbyrdelse som følge af forældelsesfrister
Som regel er retsbeskyttelse (hvis eksistens eller etablering afhænger af parternes vilje) underlagt en forældelsesfrist, når den ikke udøves inden for den frist, der er fastsat ved lov.
Retten kan ikke af egen drift fastsætte en frist. For at være effektiv skal forældelsesfristen gøres gældende, ved domstolene eller udenretsligt, af den person, som fristen er til fordel for, dennes repræsentant eller, hvis personen ikke har rets‑ og handleevne, den offentlige anklager.
Når forældelsesfristen er udløbet, kan modtageren (skyldner) afvise at foretage betalingen eller anfægte den på en hvilken som helst måde. Såfremt der er indledt en fuldbyrdelsessag mod den pågældende, kan den skyldner, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen ved et søgsmål, hvorved han eller hun gør gældende, at der er indtrådt forældelse. Fristen for indsigelser mod fuldbyrdelse er 20 dage fra stævningen.
En skyldner kan dog ikke anmode om tilbagebetaling af en ratebetaling, som han eller hun har foretaget på eget initiativ for at overholde en forældet forpligtelse, selv om den skete uden kendskab til forældelsesfristen. Denne regel gælder for alle former for fyldestgørelse af den forældede ret samt for anerkendelsen eller tilvejebringelsen af garantier.
Forældelsesfristen kan gøres gældende over for den part, der begærer fuldbyrdelse, af skyldnerens kreditorer og af tredjemand, der har en legitim interesse i at få den anmeldt, også selv om skyldneren har givet afkald på den. Hvis skyldneren har givet afkald på denne ret, kan forældelsen imidlertid kun påberåbes af skyldnerens kreditorer, hvis de civilretlige krav til et omstødelsessøgsmål (impugnação Pauliana) er opfyldt.
Hvis en skyldner, der bliver sagsøgt, ikke gør gældende, at kravet er forældet, og den pågældende taber sagen, påvirker den pågældende sag ikke den ret, som fordringshaverne har.
Den normale forældelsesfrist er 20 år, men der foreligger også kortere frister.
Følgende har en forældelsesfrist på fem år:
Loven fastsætter de formodede frister (baseret på formodningen om overensstemmelse) i følgende tilfælde:
Når der er tale om en civilretlig forældelsesfrist, gælder følgende regler:
Forældelse af rettigheder, der er anerkendt i en dom eller et fuldbyrdelsesgrundlag, er som følger:
Den civile lovbog fastsætter regler for forældelsesfristens begyndelse, suspension og afbrydelse. Forældelsesfristen begynder ikke at løbe eller løber ikke, når der er grund til suspension (f.eks. mindreårige, militærtjeneste, force majeure, skyldners misligholdelse). Når en forældelsesfrist afbrydes, regnes den forløbne tid ikke med, og en ny forældelsesfrist begynder at løbe.
En fordringshaver, der har interesse i at afbryde en forældelsesfrist, kan gøre dette ved at gøre brug af en af følgende retsakter:
Hvis stævningen eller meddelelsen ikke forkyndes inden for fem dage efter anmodning herom af grunde, som ikke kan tilskrives sagsøgeren, afbrydes forældelsesfristen, når der er gået fem dage.
At en stævning eller en meddelelse annulleres, er ikke til hinder for den afbrydelse, der er omhandlet i de foregående afsnit.
I denne artikel anses enhver anden retslig foranstaltning, hvorved den person, mod hvem retten kan udøves, har fået kendskab til den, for at svare til en stævning eller en meddelelse.
Afbrydelse af en forældelsesfrist har følgende retsvirkninger (medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i loven):
Begrænsninger for fuldbyrdelse som følge af udløbsdatoen
Når en rettighed som følge af loven eller parternes vilje skal udøves inden for en bestemt frist, finder reglerne om udløb anvendelse, medmindre loven udtrykkeligt henviser til forældelsesfristen.
Bortfald kan kun forhindres ved inden for den ved lov eller overenskomst fastsatte frist at udføre en handling, som i denne lov eller overenskomst tillægges prohibitiv virkning. Den blotte omstændighed, at der anlægges et anerkendelsessøgsmål eller et fuldbyrdelsessøgsmål, forhindrer udløb, medmindre det er nødvendigt at forkynde en stævning for skyldner. Når der er fastsat en frist i en kontrakt eller en lovbestemmelse vedrørende retslig beskyttelse, forhindrer anerkendelsen af en sådan beskyttelse af den person, mod hvem den skal udøves, også, at den udløber.
Fristen for bortfald suspenderes eller afbrydes ikke, medmindre dette er fastsat ved lov, og hvis loven ikke fastsætter en alternativ dato, begynder fristen at løbe på det tidspunkt, hvor rettigheden kan udøves.
Udløb vurderes af retten på eget initiativ og kan gøres gældende på et hvilket som helst tidspunkt under sagen med henvisning til retslig beskyttelse. Hvis der henvises til den retlige beskyttelse, der ligger til grund for en fuldbyrdelsessag, skal den person, det er til fordel for (i princippet den skyldner/part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse), påberåbe sig dette.
Beregningen og virkningerne af forældelses‑ og præklusionsfristerne er fastsat i artikel 309‑340 i den civile lovbog, som er tilgængelig her.
Bemærk:
EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning. De ajourføres regelmæssigt med forbehold af udviklingen i fortolkningen af retspraksis.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelsesbestemmelserne er fastsat i artikel 622-914 i den civile retsplejelov. Fuldbyrdelsesproceduren er anden fase i de civilretlige procedurer og skal navnlig sikre den faktiske udøvelse af den ret, som anerkendes ved en domstolsafgørelse eller et andet eksigibelt dokument. Ved at benytte fuldbyrdelsesproceduren kan en fordringshaver, der er indehaver af en ret, som er anerkendt ved en domstolsafgørelse eller et eksigibelt dokument, tvinge en skyldner til at opfylde de forpligtelser, der følger af dette dokument, og som skyldner nægter at opfylde frivilligt.
Den rumænske civile retsplejelov indeholder en liste over direkte og indirekte fuldbyrdelsesforanstaltninger.
Direkte fuldbyrdelsesforanstaltninger vedrører genstanden for den forpligtelse, der fastslås i det eksigible dokument, nærmere bestemt udlæg i løsøre (artikel 893-895 i den civile retsplejelov), udlæg i fast ejendom (artikel 896-902 i den civile retsplejelov) og fuldbyrdelse af en forpligtelse til at udføre eller afstå fra at udføre en bestemt handling (artikel 903-914 i den civile retsplejelov (herunder særlige bestemmelser om fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende mindreårige (artikel 910-914) og artikel 1527 ff. i civillovbogen. Hvad angår fuldbyrdelse af forpligtelser til at udføre en bestemt handling sondres der i loven mellem en forpligtelse, der også kan opfyldes af en anden end skyldner, og en forpligtelse, der kan udføres af en umiddelbar person.
Indirekte fuldbyrdelse drejer sig om midlerne til at opnå betaling i henhold til det eksigible dokument gennem tvangssalg af skyldners aktiver. Eksempler på indirekte fuldbyrdelsesforanstaltninger er udlæg i kontanter eller udlæg i aktiver (efterfulgt af salg). En anden foranstaltning er udlæg i indtægter fra fast ejendom.
Forpligtelser, der kan gøres til genstand for fuldbyrdelse, er forpligtelser til at foretage betalinger, til at overdrage et aktiv eller brugen heraf, til at nedrive eller fjerne bygninger/beplantning/anlæg eller til at overdrage forældremyndigheden og til at fastlægge en plan for deres opholdssted og for samkvem.
Domstolsafgørelser og andre eksigible dokumenter fuldbyrdes af en foged (executor judecătoresc), hvis kontor ligger inden for den appeldomstols retskreds, hvor den faste ejendom er beliggende, hvis der er tale om udlæg i fast ejendom/uplukket frugt og direkte fuldbyrdelse vedrørende fast ejendom. Udlæg i løsøre og direkte fuldbyrdelse vedrørende løsøre udføres af en foged, hvis kontor ligger inden for den appeldomstols retskreds, hvor skyldner har bopæl/forretningsadresse, eller hvor aktiverne befinder sig. Hvis skyldners bopæl/forretningsadresse ligger i udlandet, er enhver foged kompetent.
Udlægskendelsen fuldbyrdes på fordringshavers anmodning af en foged, hvis kontor ligger i den appeldomstols retskreds, hvor skyldner eller en tredjepart, der er bundet af udlægget, har bopæl/forretningsadresse. Hvis der gøres udlæg i bankkonti tilhørende en fysisk eller juridisk person, ligger kompetencen hos den foged, hvis kontor ligger inden for den appeldomstols retskreds, hvor skyldner har bopæl/forretningsadresse, eller hvor den bank, hvor skyldner har sin konto, har hovedsæde eller en filial. Hvis skyldner har flere konti, ligger kompetencen for udlæg i disse konti hos fogeden på et af de steder, hvor disse konti er åbnet. Den fuldbyrdende ret er retten i første instans (judecătorie) i den retskreds, hvor skyldners bopæl/forretningsadresse er beliggende på datoen for indbringelse af sagen for den fuldbyrdende instans. Hvis skyldners bopæl/forretningsadresse ikke ligger i Rumænien, ligger kompetencen hos den ret i første instans, inden for hvis retskreds fordringshaverens bopæl/forretningsadresse er beliggende, og hvis bopælen/forretningsadressen ikke er beliggende i Rumænien, hos den ret i første instans, inden for hvis retskreds den foged, som fordringshaveren har henvendt sig til, har kontor.
Den fuldbyrdende ret behandler anmodninger om udstedelse af en fuldbyrdelseserklæring, indsigelser mod fuldbyrdelsesforanstaltningerne og andre spørgsmål, der opstår i forbindelse med fuldbyrdelsen, undtagen spørgsmål, som efter loven hører under andre domstoles eller instansers kompetence.
Stempelafgiften for anmodninger om udstedelse af en fuldbyrdelseserklæring er 20 RON for hvert eksigibelt dokument (regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om domstolenes stempelafgifter med efterfølgende ændringer og tilføjelser).
Fuldbyrdelsen kan kun gennemføres i henhold til en domstolsafgørelse (endelige domme og foreløbigt eksigible afgørelser) eller et andet skriftligt dokument, der betragtes som et eksigibelt dokument ifølge lovgivningen (notarialt bekræftede dokumenter, gældsbeviser, voldgiftskendelser osv.).
Så snart fogeden har modtaget anmodningen om fuldbyrdelse fra fordringshaver, sørger han for, at den bliver registreret. Fogeden træffer afgørelse om udstedelse af en fuldbyrdelseserklæring uden at indkalde parterne. Fuldbyrdelseserklæringen giver fordringshaver mulighed for at anmode den kompetente foged om at anvende alle tilgængelige fuldbyrdelsesmidler, enten samtidig eller efter hinanden, for at udøve sine rettigheder, herunder retten til at få godtgjort udgifterne ved fuldbyrdelsen. Fuldbyrdelseserklæringen er gyldig i hele landet og dækker ligeledes eksigible dokumenter, som udstedes af fogeden i forbindelse med den godkendte fuldbyrdelsesprocedure.
Processkrifter kan forkyndes af fogeden, enten af denne personligt eller gennem dennes repræsentant, og hvis dette ikke er muligt, i overensstemmelse med lovbestemmelserne vedrørende stævninger og forkyndelse af processkrifter.
Så snart fogeden har modtaget fuldbyrdelsesanmodningen, sørger han for, at den registreres, og at fuldbyrdelsessagen indledes, eller han afviser at iværksætte fuldbyrdelsesproceduren og begrunder dette. Fordringshaveren underrettes straks om denne afgørelse. Hvis fogeden nægter at iværksætte fuldbyrdelsesproceduren, kan fordringshaver inden for 15 dage fra datoen for meddelelsen herom indgive en klage til den domstol, der behandler fuldbyrdelsessagen.
Senest tre dage efter registreringen af anmodningen anmoder fogeden om en fuldbyrdelseserklæring fra den ret, der behandler fuldbyrdelsessagen, og forelægger retten bekræftede kopier af fordringshavers anmodning, det eksigible dokument, afgørelsen og beviset for betaling af stempelafgiften.
Anmodningen om en fuldbyrdelseserklæring behandles inden for syv dage efter dennes registrering ved retten, og der træffes afgørelse for lukkede døre uden indkaldelse af parterne. Afgørelsens afsigelse kan udsættes i højst 48 timer, og begrundelsen for afgørelsen skal fremføres senest syv dage efter afsigelsen.
Fuldbyrdelseserklæringen giver fordringshaver mulighed for at bede den foged, der har anmodet om erklæringen, om at anvende alle tilgængelige fuldbyrdelsesmidler i henhold til loven, enten samtidig eller efter hinanden, for at udøve sine rettigheder, herunder retten til at få godtgjort udgifterne ved fuldbyrdelsen. Fuldbyrdelseserklæringen er gyldig i hele landet og dækker ligeledes eksigible dokumenter, som udstedes af fogeden i forbindelse med den godkendte fuldbyrdelsesprocedure.
Retten kan kun afvise at udstede en fuldbyrdelseserklæring, hvis anmodningen falder ind under kompetencen for en anden fuldbyrdelsesinstans end den, hvor anmodningen er indgivet, hvis afgørelsen eller eventuelt dokumentet ikke er et eksigibelt dokument, hvis dokumentet, som ikke er en domstolsafgørelse, ikke opfylder alle de formelle krav, hvis fordringen, dvs. beløb og forfald, ikke er fastslået, hvis skyldner har immunitet over for fuldbyrdelse, hvis dokumentet indeholder bestemmelser, som ikke kan opfyldes ved fuldbyrdelse, eller hvis der foreligger andre hindringer.
Rettens afgørelse, hvorved den accepterer anmodningen om en fuldbyrdelseserklæring, kan ikke appelleres, men kan ændres, hvis fuldbyrdelsen som sådan anfægtes. Kun fordringshaver kan appellere en afgørelse om afvisning af en anmodning om en fuldbyrdelseserklæring, og dette skal ske senest 15 dage efter afgørelsens forkyndelse.
Den nationale sammenslutning af fogeder (Uniunea Naţională a Executorilor Judecătoreşti) fastsætter og ajourfører med justitsministeriets godkendelse minimumsgebyrerne for de tjenester, der udføres af fogederne. Følgende minimums-/maksimumsgebyrer for fogedernes arbejde er fastsat i justitsministerens forordning nr. 2550/2006 af 14. november 2006 med efterfølgende ændringer og tilføjelser:
Meddelelse og forkyndelse af processkrifter: 20-400 RON
Direkte fuldbyrdelse
Indirekte fuldbyrdelse
minimumsgebyr | maksimumsgebyr |
for gæld under 50 000 RON, 10 % af beløbet og 75 RON plus 2 % af det beløb, der overstiger 1 000 RON | 10 % for gæld op til 50 000 RON |
for gæld mellem 50 000 RON og 80 000 RON, 1 175 RON plus 2 % af det beløb, der overstiger 50 000 RON | for gæld mellem 50 000 RON og 80 000 RON, 5 000 RON plus op til 3 % af det beløb, der overstiger 50 000 RON |
for gæld mellem 80 000 RON og 100 000 RON, 1 775 RON plus 1 % af det beløb, der overstiger 80 000 RON | for gæld mellem 80 000 RON og 100 000 RON, 5 900 RON plus op til 2 % af det beløb, der overstiger 80 000 RON |
for gæld over 100 000 RON, 2 500 RON plus 1 % af det beløb, der overstiger 100 000 RON, og 5 500 RON plus op til 0,5 % af det beløb, der overstiger 400 000 RON. | for gæld over 100 000 RON, 6 300 RON plus op til 1 % af det beløb, der overstiger 100 000 RON. |
Udlæg
minimumsgebyr | maksimumsgebyr |
for gæld under 50 000 RON, 10 % af beløbet og 75 RON plus 2 % af det beløb, der overstiger 1 000 RON | 10 % for gæld op til 50 000 RON |
for gæld mellem 50 000 RON og 80 000 RON, 1 175 RON plus 2 % af det beløb, der overstiger 50 000 RON | for gæld mellem 50 000 RON og 80 000 RON, 5 000 RON plus op til 3 % af det beløb, der overstiger 50 000 RON |
for gæld mellem 80 000 RON og 100 000 RON, 1 775 RON plus 1 % af det beløb, der overstiger 80 000 RON | for gæld mellem 80 000 RON og 100 000 RON, 5 900 RON plus op til 2 % af det beløb, der overstiger 80 000 RON |
for gæld over 100 000 RON, 2 500 RON plus 1 % af det beløb, der overstiger 100 000 RON, og 5 500 RON plus op til 0,5 % af det beløb, der overstiger 400 000 RON. | for gæld over 100 000 RON, 6 300 RON plus op til 1 % af det beløb, der overstiger 100 000 RON. |
Afvisning af at betale en veksel, en egenveksel eller en check: 150-400 RON
Bestemmelse af de faktiske omstændigheder og opgørelse af varer: 100-2 200 RON for en skyldner, der er en fysisk person, 5 200 RON for en skyldner, der er en juridisk person
Salg af aktiver, som retten beordrer fordelt, på auktion: 150-2 200 RON
Forebyggende beslaglæggelse: 100-1 200 RON for en skyldner, som er en fysisk person, 2 200 RON for en skyldner, som er en juridisk person
Retslig beslaglæggelse: 100-1 200 RON for en skyldner, som er en fysisk person, 2 200 RON for en skyldner, som er en juridisk person
Arrest: 100-1 200 RON for en skyldner, som er en fysisk person, 2 200 RON for en skyldner, som er en juridisk person
Registrering af tilbud af reel værdi: 50-350 RON
Konfiskationer: 10 % af provenuet (min.) – 10 % af provenuet (maks.)
Rådgivning om udarbejdelse af fuldbyrdelsesdokumenter: 20-200 RON
Se svaret på spørgsmål 2.1.
Fordringshaver og skyldner kan aftale, at fuldbyrdelsen helt eller delvist gennemføres alene i skyldners indtægter, at de udlagte aktiver sælges efter aftale, eller at gælden betales på en hvilken som helst anden måde, der er tilladt ifølge lovgivningen.
Når der er tale om en dom afsagt af en udenlandsk domstol, kan der være behov for en supplerende procedure, nemlig en afgørelse om eksigibilitet (fuldbyrdelsespåtegning).
Skyldners indtægter og aktiver kan gøres til genstand for fuldbyrdelse, hvis der kan gøres udlæg i dem, og kun i den udstrækning det er nødvendigt for at fuldbyrde fordringshavers rettigheder. Der kan kun gøres udlæg i aktiver, som er omfattet af særlige omløbsordninger, på de i lovgivningen fastsatte betingelser.
For skyldners vedkommende findes der en særlig bestemmelse, som betyder, at der kun kan indledes en fuldbyrdelsesprocedure, når skyldner er behørigt indstævnet for hver af fuldbyrdelsestyperne. Der findes også andre specifikke bestemmelser som f.eks. vedrørende mindreårige skyldnere eller skyldnere, der er blevet erklæret umyndige, over for hvem der ikke kan gennemføres fuldbyrdelsesforanstaltninger, hvis ikke de har en værge.
Skyldners indtægter, herunder indtægter fra fast ejendom, indeståender på bankkonti, løsøre og fast ejendom osv., kan gøres til genstand for fuldbyrdelse. Se svaret på spørgsmål 1.
Når løsøre, som skyldner ejer, eller som befinder sig hos tredjemand, er identificeret, skal der gøres udlæg heri. På anmodning fra fogeden kan udlægget indføres i handelsregistret (registrul comerţului), i det elektroniske arkiv over panterettigheder (Arhiva Electronică de Garanţii Reale Mobiliare), i arveregistret (registrul succesoral), som føres af notarkammeret (camera notarilor publici), eller i andre offentlige registre. Fra det øjeblik, hvor aktiverne er udlagt, har skyldner ikke længere råderet over dem i fuldbyrdelsesperioden, og overtrædelse af denne bestemmelse medfører bødestraf, medmindre der er tale om en strafbar handling. Hvis det skyldige beløb ikke betales, sælger fogeden de udlagte aktiver på auktion, ved direkte salg eller på anden måde, som er tilladt ifølge lovgivningen (artikel 731 ff. i den civile retsplejelov).
Der kan gøres udlæg i pengebeløb, værdipapirer eller andre immaterielle aktiver, som udgør skyldners fordringer, som tredjemand råder over på skyldners vegne, eller som tredjemand vil komme til at skylde skyldner på et senere tidspunkt i forbindelse med bestående retsforhold. Alle beløb og aktiver, som der gøres udlæg i, indefryses fra den dato, hvor udlægskendelsen forkyndes for den tredjepart, der er bundet af udlægget. Fra tidspunktet for indefrysningen og frem til den fuldstændige opfyldelse af forpligtelserne i henhold til det eksigible dokument, må den tredjepart, der er bundet af udlægget, ikke foretage nogen betalinger eller andre transaktioner, der vil kunne forringe værdien af de indefrosne aktiver. Hvis den tredjepart, der er bundet af udlægget, undlader at opfylde sine forpligtelser vedrørende udlægget, kan fordringshaver, der søger dækning for sit tilgodehavende, skyldner eller fogeden underrette den fuldbyrdende ret for at få udlægget stadfæstet. Den endelige afgørelse om stadfæstelse har virkning af en gældsoverdragelse og udgør et dokument, der er eksigibelt over for den tredjepart, som er bundet af udlægget. Når udlægget er blevet stadfæstet, registrerer eller indbetaler den tredjepart, der er bundet af udlægget, et beløb, som ligger inden for det beløb, der udtrykkeligt er angivet i afgørelsen om stadfæstelse. Hvis tredjeparten ikke opfylder disse betingelser, kan der anlægges et fuldbyrdelsessøgsmål mod denne, baseret på afgørelsen om stadfæstelse (artikel 781 ff. i den civile retsplejelov).
I forbindelse med fuldbyrdelse vedrørende fast ejendom gælder det, at hvis skyldner ikke betaler sin gæld, indleder fogeden salgsproceduren, når fuldbyrdelseserklæringen er blevet forkyndt og indskrevet i matrikelregistret (artikel 813 ff. i den civile retsplejelov).
Foranstaltningerne ophører seks måneder efter datoen for fuldbyrdelse (artikel 697 ff. i den civile retsplejelov), hvis fordringshaver har ladet denne frist udløbe uden at have truffet andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse.
Forældelsesfristen er tre år (artikel 706 ff. i den civile retsplejelov).
Der kan gøres indsigelse mod selve fuldbyrdelsesforanstaltningerne, dvs. mod det eksigible dokument, for at få belyst dets indhold, rækkevidde eller anvendelse. Hvis fuldbyrdelsesforanstaltningen gennemføres i henhold til en domstolsafgørelse, kan skyldner ikke gøre indsigelse mod den ved at påberåbe sig faktiske eller retlige forhold, som vedkommende kunne have fremført under retssagen ved retten i første instans eller ved at appellere dommen derfra.
Hvis fuldbyrdelsesforanstaltningen gennemføres i henhold til et eksigibelt dokument, som ikke er en domstolsafgørelse, kan der kun gøres indsigelse mod det materielle indhold af det eksigible dokument ved påberåbelse af faktiske eller retlige forhold, hvis ikke loven indeholder bestemmelser om andre procedurer til annullation af dokumentet, herunder et almindeligt søgsmål.
Den samme part kan ikke igen gøre indsigelse mod en afgørelse af årsager, der allerede bestod på datoen for den første indsigelse.
Den kompetente ret er den fuldbyrdende ret eller i forbindelse med belysningen af det eksigible dokuments indhold, rækkevidde eller anvendelse den ret, der afsagde den dom, som skal fuldbyrdes.
Der kan gøres indsigelse inden for 15 dage fra:
En indsigelse med henblik på at få belyst indholdet, rækkevidden eller anvendelsen af det eksigible dokument kan indgives når som helst inden for fristen for anmodning om en fuldbyrdelsesforanstaltning. En indsigelse, hvor en tredjepart hævder at have ejendomsret over eller en anden tinglig rettighed til de udlagte aktiver, kan indgives inden for 15 dage efter datoen for salget/overdragelsen af aktiverne. Manglende indgivelse af en indsigelse inden for ovennævnte frist udelukker ikke tredjeparten fra at udøve sine rettigheder gennem en separat anmodning.
Hvis retten tager indsigelsen til følge, kan den ophæve den anfægtede fuldbyrdelseskendelse eller afsige kendelse om korrektion eller ophævelse af den eller afslutning af selve fuldbyrdelsesforanstaltningen, ophævelse eller belysning af det eksigible dokument eller gennemførelse af den fuldbyrdelsesforanstaltning, hvis gennemførelse er blevet afvist. Hvis indsigelsen afvises, kan klageren se sig forpligtet til at betale erstatning – efter anmodning herom – for tab forårsaget af den forsinkede fuldbyrdelse, og hvis indsigelsen er indgivet i ond tro, kan vedkommende idømmes en bøde.
Visse aktiver og typer af ejendom er fritaget. For så vidt angår løsøre er der tale om genstande til personlig brug eller husholdningsartikler, der er uundværlige for skyldners og dennes families dagligdag, religiøse genstande, uundværlige genstande for personer med handicap og genstande til pleje af syge, nødvendige fødevarer til skyldner og dennes familie i tre måneder og, hvis skyldner udelukkende lever af landbrug, nødvendige fødevarer indtil næste høst, dyr, som er beregnet til at sikre skyldners levebrød, og det nødvendige foder til disse dyr indtil næste høst, det nødvendige brændsel til skyldner og dennes familie til tre vintermåneder, breve, fotografier, malerier osv. af personlig eller familiemæssig karakter.
Desuden kan der kun gøres udlæg i skyldners løn/pension op til halvdelen af vedkommendes nettomånedsløn, når der er tale om underholdspligt, eller op til en tredjedel af nettomånedslønnen for andre typer forpligtelser.
Hvis arbejdsindkomsten eller andre pengebeløb, som udbetales regelmæssigt til skyldner for at sikre dennes levebrød, er mindre end den nationale nettomindsteløn, kan der kun gøres udlæg i det beløb, der ligger over halvdelen af mindstelønnen.
En kategori af indtægter er undtaget fra fuldbyrdelse, nemlig offentlige ydelser og børnebidrag, betaling for pleje af syge børn, barselsydelser, ydelser ved død, stipendier udbetalt af staten, dagpenge osv.
Se ligeledes svaret på spørgsmål 4.3.
https://www.executori.ro https://www.just.ro
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Slovenien er tvangsfuldbyrdelse omfattet af lov om fuldbyrdelse og sikring af civilretlige krav (Zakon o izvršbi in zavarovanju – ZIZ). Ved tvangsfuldbyrdelse forstås håndhævelse ved tvang af et fuldbyrdelsesgrundlag, hvor en ret bestemmer, at et krav skal opfyldes (om at give, udføre, ophøre med at udføre eller tillade noget). Tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med en økonomisk fordring er også tilladt på grundlag af et officielt bekræftet dokument. Undtagelsesvist kan tvangsfuldbyrdelse i familieanliggender omfatte fuldbyrdelse af krav vedrørende forhold mellem mennesker.
Domstole og især lokale domstole (okrajna sodišča) er kompetente til at tillade og gennemføre tvangsfuldbyrdelse.
En ret giver tilladelse til tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er:
Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan håndhæves, hvis det indeholder oplysninger om kreditor og skyldner samt genstand, type, omfang og tidspunkt for opfyldelsen af forpligtelsen (artikel 21, stk. 1, i ZIZ). Når et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er en afgørelse, som ikke fastsætter fristen for frivillig opfyldelse af forpligtelsen, fastsættes fristen i en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse.
Tvangsfuldbyrdelsesprocedurer og sikkerhedsforanstaltninger igangsættes på kreditors anmodning. Anmodningen kan indgives direkte af en kreditor, eftersom repræsentation ved en advokat ikke er obligatorisk. Normalt indgives disse anmodninger om tvangsfuldbyrdelse gennem en advokat, der har den relevante juridiske viden. En lokal domstol har kompetence til at behandle disse sager. Uanset bestemmelserne om domstolenes stedlige kompetence skal anmodninger om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et officielt bekræftet dokument indgives til retten i Ljubljana (Okrajno sodišče v Ljubljani), der behandler dem. Muligheden for eller nødvendigheden af elektronisk indgivelse af anmodninger om tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger er nærmere beskrevet i afsnittet om elektronisk databehandling.
Et eventuelt retsgebyr skal betales på tidspunktet for indgivelsen af en anmodning om, en indsigelse mod eller en appel af tvangsfuldbyrdelse. Retsgebyret skal betales senest otte dage efter forkyndelsen af anmodningen om betaling heraf.
Hvis retsgebyret ikke betales inden for denne frist, og der ikke foreligger forhold, som giver mulighed for fritagelse for eller suspension af betaling af gebyret eller ratevis betaling heraf, betragtes begæringen som trukket tilbage.
Når en domstol modtager en anmodning om tvangsfuldbyrdelse, undersøger den, om anmodningen indeholder alle de krævede elementer, og træffer derefter afgørelse i sagen, dvs. tilladelse eller ikke til tvangsfuldbyrdelse (tilladelsen afvises f.eks., hvis indholdet ikke berettiger hertil eller af formelle grunde). Retten forkynder tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen for kreditor og skyldner, hvis tvangsfuldbyrdelsen tillades, og kun for kreditor, hvis den afvises. Rettens tvangsfuldbyrdelsesafgørelse, hvorved den udpeger en foged, eller en afgørelse om, at en foged skal udpeges, forkyndes af retten for den pågældende foged, der samtidig modtager kopier af alle dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre tvangsfuldbyrdelsen.
Retten kan tillade tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav under anvendelse af den fremgangsmåde og vedrørende de genstande, der er angivet i anmodningen om tvangsfuldbyrdelse. Inden tvangsfuldbyrdelsesprocedurens afslutning kan retten på kreditors anmodning tillade tvangsfuldbyrdelse under anvendelse af andre metoder og vedrørende andre genstande.
Retten kan bestemme, at der skal ske tvangsfuldbyrdelse under anvendelse af en anden fremgangsmåde end den, som kreditor har anmodet om, hvis denne alternative fremgangsmåde er tilstrækkelig til at få betalt fordringen. Der kan ikke rejses appel mod en afgørelse, der ikke imødekommer kreditors anmodning om tvangsfuldbyrdelse.
Tvangsfuldbyrdelse får retsvirkning, inden tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen bliver endelig, medmindre andet ved lov er bestemt for specifikke tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Kreditor modtager ikke betaling, før en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse bliver endelig, medmindre der er tale om tvangsfuldbyrdelse baseret på et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag vedrørende midler tilhørende skyldner, der forefindes i et betalingsinstitut (tvangsfuldbyrdelse baseret på et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag), forudsat at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er vedlagt tvangsfuldbyrdelsesanmodningen.
Retten udpeger en foged i sine afgørelser om tvangsfuldbyrdelse, der kræver direkte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Fogeder
Fogeder er personer, der gennemfører direkte tvangsfuldbyrdelse og sikkerhedsforanstaltninger (de foretager den fysiske håndhævelse – dvs. de beslaglægger ejendom, præciserer sikkerheden osv.). Fogeder udnævnes af justitsministeren. Antallet af fogeder og deres virksomheds beliggenhed fastsættes af justitsministeren, således at der mindst er én foged pr. distriktsdomstolsområde (okrožno sodišče), mens de resterende fogeder er tilknyttet distriktsdomstolsområder efter antallet af tvangsfuldbyrdelsessager, der indbringes for de lokale domstole i hvert område. I enkelte tvangsfuldbyrdelsessager udpeges fogeden ved en domstolsafgørelse, men kreditor har ret til at udpege en bestemt foged. En foged kan gennemføre foranstaltninger i hele Slovenien. Fogedhvervet er et offentligt hverv, der udføres som en selvstændig aktivitet.
Fogeder er ansvarlige for den skade, de måtte forvolde i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse og sikkerhedsforanstaltninger, eller hvis de ikke opfylder deres forpligtelser efter loven, dens gennemførelsesbestemmelser og kendelser.
I tilfælde af alvorlig misligholdelse af deres hverv kan fogeder afsættes af justitsministeren.
Omkostninger ved tvangsfuldbyrdelse
Omkostninger ved tvangsfuldbyrdelse betales i første omgang af kreditor. Kreditor skal også betale et forskud til dækning af omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne. Retten fastsætter beløb og tidsfrist for betalingen. Hvis kreditor ikke betaler, suspenderer retten tvangsfuldbyrdelsen. Skyldner skal godtgøre kreditors omkostninger på kreditors anmodning, hvis omkostningerne var nødvendige for tvangsfuldbyrdelsen, herunder omkostninger til undersøgelser vedrørende skyldners ejendom og til procedurer, som retten måtte indlede af egen drift. Retten skal træffe afgørelse om omkostningerne senest otte dage efter modtagelse af en anmodning.
For at sikre betaling for arbejde og dækning af omkostninger kan fogeden anmode kreditor om at stille sikkerhed inden for en frist og i et omfang, der er fastsat i tariffen. Fogeden skal forkynde anmodningen om sikkerhedsstillelse for kreditor personligt, og anmodningen skal også indeholde en advarsel om konsekvenserne, hvis sikkerheden ikke stilles til tiden, og hvis bevis for betaling ikke indsendes til fogeden.
Fogeden skal også medsende oplysninger om sin ret til at anmode retten om at træffe afgørelse om sikkerheden. Hvis kreditor ikke kan godtage betalingsmetoden og tidsfristen for eller omfanget af sikkerheden, kan denne inden otte dage efter modtagelsen af meddelelsen herom gennem fogeden indgive en anmodning til retten om at træffe afgørelse om spørgsmålet. Fogeden skal uden ophør sende anmodningen til retten, som skal træffe afgørelse i sagen senest otte dage efter modtagelsen heraf.
Hvis kreditor ikke stiller sikkerhed efter den fremgangsmåde og inden for den frist, som er fastsat af fogeden eller retten, eller ikke fremlægger bevis for betaling, meddeler fogeden dette til retten, som suspenderer tvangsfuldbyrdelsen.
Den første betingelse for at tillade tvangsfuldbyrdelse er, at der foreligger et grundlag for tvangsfuldbyrdelsen. Dette kan være et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag eller et officielt bekræftet dokument i overensstemmelse med loven.
Retsafgørelsers eksigibilitet:
En retsafgørelse er eksigibel, når den bliver endelig, og når fristen for frivillig opfyldelse af skyldners forpligtelser er udløbet. Fristen for frivillig opfyldelse af forpligtelsen starter dagen efter, at afgørelsen er blevet forkyndt for skyldner. Retten kan tillade, at kun en del af en afgørelse fuldbyrdes, når denne del bliver eksigibel.
Retten tillader tvangsfuldbyrdelse på grundlag af en domstolsafgørelse, der endnu ikke er endelig, hvis loven bestemmer, at en appel ikke har opsættende virkning for tvangsfuldbyrdelsen.Tvangsfuldbyrdelse af retsforlig:
Et retsforlig kan tvangsfuldbyrdes, hvis den fordring, der er genstand for forliget, er forfalden til betaling. Fordringens forfaldstidspunkt skal fremgå af forligsaftalen, et offentligt dokument eller et dokument, der er bekræftet i overensstemmelse med loven. Hvis forfaldstidspunktet ikke kan påvises på denne måde, skal den fremgå af en endelig afgørelse i en civilsag om fastlæggelse af fordringens forfaldstidspunkt.
Retskraftigt notardokument:
Et notardokument er eksigibelt, hvis skyldner har godtaget, at det er direkte eksigibelt, og hvis den fordring, der er genstand for notardokumentet, er forfalden til betaling. Fordringens forfaldstidspunkt fremgår af et notardokument, et offentligt dokument eller et dokument, der er bekræftet i overensstemmelse med loven. Hvis en fordrings forfaldstidspunkt ikke afhænger af en tidsfrists udløb, men snarere af en anden omstændighed, der fremgår af notardokumentet, skal notaren meddele parterne, hvad der anses som tilstrækkeligt bevis for, at fordringen er forfalden. Det kan være kreditors skriftlige erklæring til skyldner om, at fordringen er forfalden til betaling, med angivelse af udløbsdato og bevis for, at den skriftlige erklæring om fordringens forfaldstidspunkt er forkyndt for skyldner. Notaren skal underrette parterne om, at de kan give notaren tilladelse til at informere skyldner om fordringens forfaldstidspunkt, i stedet for at der skal fremlægges bevis for, at den skriftlige erklæring om fordringens forfaldstidspunkt er forkyndt for skyldner. Kreditors skriftlige erklæring eller notarens meddelelse skal fremsendes med anbefalet brev.
Den anden betingelse for, at en ret kan tillade tvangsfuldbyrdelse, er, at der indgives en anmodning om tvangsfuldbyrdelse, som skal indeholde oplysninger om kreditor og skyldner, herunder deres respektive identifikationsoplysninger, et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag eller et officielt bekræftet dokument, skyldners forpligtelse, fremgangsmåde og genstand for tvangsfuldbyrdelsen samt andre oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tvangsfuldbyrdelsen (en anmodning om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et officielt bekræftet dokument skal også indeholde en anmodning om, at retten pålægger skyldner at betale fordringen og de skønnede omkostninger hertil senest inden for otte dage eller tre dage i tvister om veksler eller checks, fra datoen for forkyndelse af afgørelsen). I anmodningen om tvangsfuldbyrdelse skal kreditor klart definere tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget for anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og det skal fremgå, at der er udstedt en erklæring om eksigibilitet.
Fordringen skal være forfalden til betaling, og fristen for frivillig opfyldelse af forpligtelsen skal være udløbet (frivillig frist).
Skyldner skal være klart identificeret i tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget eller i det officielt bekræftede dokument. I anmodningen om tvangsfuldbyrdelse skal skyldner også være identificeret ved navn og adresse (eller forretningssted). Anmodningen om tvangsfuldbyrdelse skal klart angive skyldners (og kreditors) identifikationsoplysninger, der bl.a. afhænger af, om de er fysiske personer eller juridiske enheder, virksomheder eller privatpersoner.
Skyldner skal være en eksisterende enhed (han må ikke være afdød eller slettet af rettens register). Hvis anmodningen om tvangsfuldbyrdelse indgives mod en ikke-eksisterende enhed, afvises den, og ophører en virksomhed med at eksistere i løbet af tvangsfuldbyrdelsesproceduren, er der lovhjemmel for at udsætte sagen (en særlig afgørelse er ikke nødvendig).
Formodninger (retlig handleevne) gælder på lige fod for skyldner og kreditor i tvangsfuldbyrdelsessager, således som de er fastsat i den civile retsplejelov (Zakon o pravdnem postopku), jf. artikel 15 i ZIZ.
Formålet med tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger er at opnå betaling af kreditors fordring.
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende betaling af pengekrav er: salg af skyldners løsøre, salg af fast ejendom, overførsel af skyldners pengekrav, indfrielse af andre ophavsretsbeskyttede eller materielle rettigheder og dematerialiserede værdipapirer, salg af andele i virksomheder og overførsel af indeståender i et betalingsinstitut (dvs. en bank).
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende betaling af ikkemonetære krav er: overtagelse og udlevering af løsøre, tømning og overtagelse af fast ejendom, substitutionstjeneste på skyldners regning, at tvinge skyldner til at handle ved hjælp af økonomiske sanktioner, at få en arbejdstager til at genoptage arbejdet, uddeling af løsøre, afgivelse af en viljeserklæring og at få udleveret et barn.
Ovennævnte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger tillader tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med enhver tvangsfuldbyrdelsesgenstand (genstande eller ophavsretsbeskyttede eller materielle rettigheder tilhørende skyldner), medmindre en genstand er undtaget fra tvangsfuldbyrdelse ved lov, eller tvangsfuldbyrdelsen vedrørende en genstand er begrænset ved lov (artikel 32 i ZIZ).
Genstande, der er undtaget fra tvangsfuldbyrdelse:
Hovedformålet med alle tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger er at opnå betaling af kreditors fordring. Virkningerne af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger afhænger af deres art.
TVANGSFULDBYRDELSE AF PENGEKRAV
TVANGSFULDBYRDELSE AF IKKEMONETÆRE KRAV
En fogedret kan udstede en bøde til en skyldner, der handler i strid med rettens afgørelse, f.eks. ved at skjule, beskadige eller ødelægge deres ejendom, begå handlinger, der kan påføre kreditor uoprettelig skade eller skade, der er vanskelig at afhjælpe, hindre en foged i at udføre sit hverv eller gennemføre sikkerhedsforanstaltninger, handle i strid med en beslutning om sikkerhed, hindre en ekspert eller et betalingsinstitut i at udføre deres arbejde, hindre en arbejdsgiver eller anden person anført i tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen i at gennemføre tvangsfuldbyrdelsen eller hindre eller forbyde undersøgelse og vurdering af fast ejendom.
Hvis skyldner handler i strid med tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen og afhænder sin ejendom, er en sådan transaktion kun gyldig, hvis der var tale om en modydelse, og hvis den anden part har handlet i god tro (dvs. ikke vidste eller ikke kunne have vidst, at skyldner ikke havde ret til at afhænde sin ejendom) på tidspunktet for overdragelsen eller behæftelsen.
En skyldner, der ødelægger, beskadiger, overdrager eller skjuler en del af sin ejendom med den hensigt at forhindre en kreditor i at modtage sin betaling og derved skader kreditor, er strafferetligt ansvarlig og vil blive idømt bøde eller fængselsstraf på op til et år.
En bank skal på rettens anmodning afgive forklaring om og fremlægge dokumentation for, om og i bekræftende fald hvordan den har gennemført rettens tvangsfuldbyrdelsesafgørelse, og hvordan den har anvendt afgørelsen om betaling af fordringer som fastlagt ved lov. Banken skal også sende oplysninger om skyldners bankkonti til kreditorer og retten. På grundlag af en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse skal en bank indefryse skyldners indeståender i banken op til det beløb, der er fastsat i tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen, og derefter betale dette beløb til kreditor.
På kreditors anmodning kan en ret kræve, at en bank, der i strid med rettens afgørelse ikke har beslaglagt, overført eller udbetalt det skyldige beløb, betaler dette beløb til kreditor ud af bankens egne aktiver i stedet for skyldners. I så fald er banken ansvarlig over for kreditor for skader, han måtte have lidt, fordi banken ikke har handlet i overensstemmelse med tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen, eller fordi den ikke har overholdt lovens bestemmelser vedrørende pligten til at afgive oplysninger samt overholde de i afgørelsen fastsatte frister for betaling, beløb og betalingsmåde.
På grundlag af en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse skal skyldners arbejdsgiver betale kreditor et fast beløb eller regelmæssigt betale de beløb, som skyldner ellers ville være berettiget til som løn. Der skal dog mindst udbetales 76 % af mindstelønnen pr. måned til skyldner. På kreditors anmodning kan retten kræve, at arbejdsgiveren, hvis denne i strid med rettens afgørelse ikke har beslaglagt eller udbetalt det skyldige beløb, betaler dette beløb til kreditor ud af bankens egne aktiver i stedet for skyldners. I så fald er arbejdsgiveren ansvarlig over for kreditor for skader, denne måtte have lidt, fordi arbejdsgiver ikke har handlet i overensstemmelse med tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen.
Skyldners debitor skal tilkendegive, om den pågældende har modtaget beslaglagte midler og i bekræftende fald i hvilket omfang, og om dennes pligt til at betale skyldners tilgodehavende er betinget af opfyldelsen af en anden forpligtelse. Hvis den pågældende ikke afgiver en erklæring eller ikke siger sandheden, er vedkommende ansvarlig for skaden over for kreditor.
Hvor længe en bestemt foranstaltning i en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse er gyldig, afhænger af foranstaltningens art. Tvangsfuldbyrdelsessager (og virkningerne af en afgørelse, som tillader tvangsfuldbyrdelse) afsluttes normalt, når kreditors krav er opfyldt. Såfremt tvangsfuldbyrdelsen ikke er mulig af retlige eller faktiske grunde, skal sagen løses ved at suspendere tvangsfuldbyrdelsen, hvilket medfører, at alle tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger annulleres, medmindre en sådan ophævelse udgør en overtrædelse af rettigheder, som tredjemand har erhvervet (f.eks. køberes rettigheder til beslaglagte genstande). Kreditor kan anmode om, at tvangsfuldbyrdelsen suspenderes i op til et år, og i så fald forbliver tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen i kraft, også selv om skyldner ikke har nogen ejendom på tidspunktet for afsigelsen af afgørelsen (dvs. at der består faktiske hindringer for, at kreditors krav kan blive opfyldt).
Hvis der ikke er penge til rådighed, hvis tvangsfuldbyrdelsen sker ved, at der trækkes på skyldners indeståender på bankkonti, eller skyldner ikke kan få adgang til sine penge, skal banken opbevare tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen i sit register i et år og betale kreditor, når der er midler til rådighed på skyldners konto, eller når skyldner får ret til at disponere over disse midler. Indtil da kan tvangsfuldbyrdelsen ikke suspenderes.
Hvis fogeden ved beslaglæggelsen af løsøre ikke finder aktiver, der kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, eller de beslaglagte genstande ikke er tilstrækkelige til at betale kreditors fordring, eller fogeden ikke kan foretage beslaglæggelsen, fordi skyldner ikke er til stede eller ikke har adgang til stedet, kan kreditor inden for en frist på tre måneder efter det første forsøg på beslaglæggelse anmode om, at fogeden gentager forsøget på at gennemføre beslaglæggelsen. Indtil da kan tvangsfuldbyrdelsen ikke suspenderes.
Den skyldner, kreditor, tredjemand med ret til den genstand for tvangsfuldbyrdelsen, der forhindrer tvangsfuldbyrdelsen, og den køber, der erhverver en genstand under sagen, har alle ret til at appellere domstolens tvangsfuldbyrdelsesafgørelse.
Den typiske måde at appellere en afgørelse afsagt i første instans på er ved at indgive en appel. Undtagelsesvis kan der gøres indsigelse mod en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse af skyldner eller tredjemand med ret til den genstand for tvangsfuldbyrdelsen, der forhindrer tvangsfuldbyrdelse. En indsigelse skal begrundes. I indsigelsen skal skyldner eller tredjemand anføre alle faktiske omstændigheder og dokumentation, der danner baggrund for indsigelsen (skyldners indsigelser). Kreditor har ret til at fremsætte bemærkninger til indsigelsen inden for otte dage. En afgørelse om indsigelsen kan appelleres.
Enhver, der godtgør, at de sandsynligvis har ret til den genstand for tvangsfuldbyrdelsen, der forhindrer tvangsfuldbyrdelsen, kan appellere tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen og anmode om, at retten fastslår, at tvangsfuldbyrdelse ved denne genstand ikke er tilladt (tredjeparts indsigelse). Indsigelsen kan indgives indtil udgangen af tvangsfuldbyrdelsesproceduren. Hvis kreditor ikke besvarer indsigelsen inden for fristen eller erklærer, at den pågældende ikke modsætter sig indsigelsen, vil retten suspendere fuldbyrdelsen helt eller delvist. Hvis kreditor erklærer, at vedkommende modsætter sig indsigelsen, inden for den fastsatte frist, afviser retten indsigelsen. Den part, der har indgivet indsigelsen, kan anlægge sag inden for 30 dage, efter at afgørelsen om afslag på en indsigelse på grund af en indsigelse fra kreditor, eller fordi den blev anset for at være grundløs, bliver endelig, for at få fastslået, om tvangsfuldbyrdelsen i forbindelse med genstanden er tilladt.
Der kan indgives appel og indsigelse til den ret, som har afsagt den afgørelse, der appelleres. Den almindelige regel er, at den samme ret, der har afsagt tvangsfuldbyrdelsesafgørelsen, træffer afgørelse om en indsigelse, mens retten i anden instans træffer afgørelse om en appel. En afgørelse i appelsagen er endelig.
En indsigelse og en appel skal indgives senest otte dage efter forkyndelsen af afgørelsen fra retten i første instans. Undtagelsesvis kan en indsigelse indgives efter denne frist og indtil udgangen af tvangsfuldbyrdelsessagen, hvis den er baseret på et forhold vedrørende den faktiske fordring, og dette forhold er opstået, efter at afgørelsen kunne gennemføres, og det var ikke muligt at fastslå dette inden for den oprindelige frist.
En indsigelse og en appel har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne med undtagelse af betalingsfasen. Som hovedregel gælder, at kreditor først kan modtage sin betaling, når afgørelsen er endelig. Kreditor kan kun modtage betaling, før en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse bliver endelig, hvis der er tale om tvangsfuldbyrdelse baseret på et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, når tvangsfuldbyrdelsen vedrører midler, som skyldner har deponeret i et betalingsinstitut (tvangsfuldbyrdelse baseret på et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag), forudsat at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er vedlagt tvangsfuldbyrdelsesanmodningen, bortset fra i handelsanliggender, hvor tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ikke behøver være vedlagt.
I tvangsfuldbyrdelsessager er der kun få særlige retsmidler. En appel af en afgørelse i anden instans om afslag på eller afvisning af en begæring om fuldbyrdelse er tilladt under de betingelser, der er fastsat i lovgivningen om civilretlige sager. Genoptagelse er ikke tilladt, medmindre andet er fastsat ved lov.
Tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med pengefordringer og sikring af sådanne fordringer er ikke tilladt i forbindelse med genstande og rettigheder, der er væsentlige for at opfylde grundlæggende livsfornødenheder for skyldner og personer, som denne ved lov er forpligtet til at forsørge, eller som er afgørende for skyldners udøvelse af sit arbejde. Tvangsfuldbyrdelse vedrørende sådanne genstande og rettigheder er kun tilladt i begrænset omfang.
http://www.dz-rs.si/wps/portal/Home/deloDZ/zakonodaja/preciscenaBesedilaZakonov
http://www.mp.gov.si/si/obrazci_evidence_mnenja_storitve/uporabni_seznami_imeniki_in_evidence/
https://www.uradni-list.si/glasilo-uradni-list-rs
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I henhold til artikel 232, stk. 1, i lov nr. 160/2015, den civile retsplejelov (Civilný sporový poriadok), er eksigibilitet et element i en domstolsafgørelse, der fastslår en forpligtelse til at efterkomme afgørelsen, dvs. at der er mulighed for, at afgørelsen direkte og umiddelbart kan fuldbyrdes ad rettens vej. Med undtagelse af sager, der involverer mindreårige, reguleres tvangsfuldbyrdelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område ved lov nr. 233/1995 om fogeder og tvangsfuldbyrdelse, om ændring af visse love, som ændret (lov om tvangsfuldbyrdelse) (Exekučný poriadok), hvorefter kun en afgørelse, som er eksigibel, udgør et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Lov om tvangsfuldbyrdelse definerer en eksigibel retsafgørelse som et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den giver en ret, fastslår en forpligtelse eller berører aktiver. Artikel 45 i lov om tvangsfuldbyrdelse definerer også andre eksigible dokumenter, som kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, bl.a. eksigible dokumenter fra andre lande samt notarialakter.
Tvangsfuldbyrdelse af afgørelser i sager, der involverer mindreårige, er underlagt forskellige retsbestemmelser og falder ikke ind under loven om tvangsfuldbyrdelse. Det er omfattet af artikel 370 ff. i lov nr. 161/2015, den civile retsplejelov for frivillig retspleje (Civilný mimosporový poriadok). Denne lovgivning finder anvendelse på tvangsfuldbyrdelse af afgørelser:
- om forældremyndighed over en mindreårig, samværsret eller andre forpligtelser over for den mindreårige end økonomiske forpligtelser
- om tilbagegivelse af en mindreårig i udlandet i tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse
- hvis særlig lovgivning eller en international traktat, som Slovakiet er bundet af, indebærer, at en aftale eller et officielt bekræftet dokument vedrørende forældremyndighed over en mindreårig, samværsret eller andre forpligtelser over for den mindreårige end økonomiske forpligtelser kan tvangsfuldbyrdes.
I følgende redegørelse vil der derfor blive skelnet mellem tvangsfuldbyrdelse ifølge lov om tvangsfuldbyrdelse og fuldbyrdelse ifølge den civile retsplejelov for frivillig retspleje.
Tvangsfuldbyrdelse ifølge lov om tvangsfuldbyrdelse
Tvangsfuldbyrdelse foretages af en foged, som er udpeget og godkendt af staten til at foretage tvangsfuldbyrdelse. Sådanne foranstaltninger udgør udøvelse af offentlig myndighed. Tvangsfuldbyrdelse foretaget af en foged med bemyndigelse fra en domstol: Retten henviser sager ved at udstede tilladelse til tvangsfuldbyrdelse til individuelle fogeder, der udvælges tilfældigt ved hjælp af teknologi og software godkendt af ministeriet for at udelukke muligheden for at påvirke tildelingen af sager. En oversigt over fogeder findes på webstedet http://www.ske.sk/. Banská Bystrica distriktsdomstol (Okresný súd Banská Bystrica) har kompetence i tvangsfuldbyrdelsessager, dvs. at begæringer om tvangsfuldbyrdelse skal rettes til denne domstol alene, uanset hvor kreditor eller skyldner har deres bopæl/faste bopæl. Hovedsagelig henviser retten dog en sag til en foged, der er udpeget for den regionale domstol, i hvis retskreds skyldner har sin adresse.
Tvangsfuldbyrdelse efter den civile retsplejelov om frivillig retspleje
Tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse i en sag, som involverer en mindreårig, må kun foretages af en domstol. Den domstol, der har stedlig kompetence, er hovedsagelig domstolen i den retskreds, hvor den mindreårige har bopæl som aftalt mellem forældrene eller på en anden lovlig måde. Hvis den stedligt kompetente domstol ikke er kendt eller ikke kan gribe ind i rette tid, vil tvangsfuldbyrdelsen blive gennemført af den domstol, i hvis retskreds den mindreårige er bosat på det aktuelle tidspunkt. Den domstol, der har afsagt kendelse om en hasteforanstaltning, har stedlig kompetence til at fuldbyrde den. Hvis en appeldomstol afsiger kendelse om en hasteforanstaltning, har retten i første instans den stedlige kompetence. Den domstol, der har stedlig kompetence til at fuldbyrde en afgørelse om tilbagegivelse af en mindreårig i udlandet i tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse, er retten i første instans.
Afgørelsen fuldbyrdes derfor af retten selv, men denne kan bemyndige en retsembedsmand til at sørge for fjernelse af den mindreårige. Ved fuldbyrdelse af afgørelsen har den bemyndigede retsembedsmand ifølge lovgivningen samme myndighed som retten.
Proceduren ifølge loven om tvangsfuldbyrdelse
I henhold til artikel 48 i loven om tvangsfuldbyrdelse indgiver kreditor (dvs. kreditor ifølge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, den enhed, som en eksigibel afgørelse giver et betalingskrav) en begæring om tvangsfuldbyrdelse, hvis skyldner ikke frivilligt efterlever den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes. Der indledes derfor tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger som svar på en begæring fra den part, som har ret til at anmode om betaling af fordringen ifølge tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget.
Som det fremgår af ovenstående, indgives der en begæring om fuldbyrdelse til Banská Bystrica distriktsdomstol elektronisk, dvs. at den sendes til domstolens elektroniske postkasse på en bestemt elektronisk formular, som er tilgængelig på ministeriets websted. Begæringen skal være godkendt, idet den ellers afvises. Hvis kreditor eller dennes repræsentant ikke har en elektronisk postkasse, kan en begæring om fuldbyrdelse indgives via en foged. I så fald er fogeden bemyndiget repræsentant for kreditor i sagen, indtil tilladelsen til tvangsfuldbyrdelse meddeles, og til gengæld herfor har fogeden ret til godtgørelse og refusion af sine omkostninger. Omkostningsbeløbet og beregningsmetoden fastsættes af ministeriet i en almengyldig retsakt. En begæring om tvangsfuldbyrdelse skal indeholde følgende oplysninger:
a) den domstol, som den er stilet til
b) kreditor og skyldner, såfremt sidstnævnte er part i sagen
c) kreditors repræsentant, og hvis begæringen indgives af flere kreditorer, kreditorernes fælles repræsentant (her henvises til forpligtelsen til at udpege en fælles repræsentant)
d) fogeden, hvis begæringen om tvangsfuldbyrdelse indgives via en foged
e) tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, som fastlægger bemyndigelsen til at indgive en begæring om tvangsfuldbyrdelse mod skyldner. Hvis der er tale om retssuccession, skal der foreligge en redegørelse for de faktiske omstændigheder omkring retssuccessionen
f) en redegørelse for de vigtigste omstændigheder med angivelse af dokumentation for forholdet til skyldner, hvis tvangsfuldbyrdelsen skal foretages ifølge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, der har fastslået kravet ifølge en veksel eller egenveksel mod skyldner, som er en fysisk person. Dette gælder også, hvis tilladelsen til at indgive en begæring om tvangsfuldbyrdelse er fastslået ved hjælp af en kontinuerlig række af påtegninger
g) kravet. Er det et krav om betaling, bør det opdeles i hovedstol, tilbagevendende ekstraomkostninger, kapitaliserede ekstraomkostninger, konventionalbod og kreditors omkostninger til tvangsfuldbyrdelse
(h) kreditors bankkonto, hvortil den tvangsmæssige betaling skal foretages
(i) kreditors e-mailadresse med henblik på elektronisk kommunikation med fogeden, hvis kreditor ikke har en elektronisk postkasse
j) en erklæring fra kreditor om opfyldelse af en betingelse eller gensidig forpligtelse, hvis skyldner ifølge tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget skal opfylde en betingelse eller gensidig forpligtelse, og dokumentation herfor
k) en erklæring fra kreditor om, at forpligtelsen ifølge tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ikke er blevet opfyldt frivilligt. Hvis en del af forpligtelsen ikke er opfyldt, skal denne del være angivet på dagen for indgivelse af begæringen om tvangsfuldbyrdelse.
(l) datoen for indgivelsen af begæringen.
Følgende skal vedlægges begæringen om tvangsfuldbyrdelse:
a) en genpart af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget og bekræftelse af, at det er eksigibelt, hvis dette kræves. Et betalingspåbud udstedt under behandlingen af et krav behøver ikke være vedlagt
b) et dokument, som fastslår retssuccession. Såfremt retssuccessionen er fastsat ved lov eller i virksomhedsregistret (Obchodný register), er det tilstrækkeligt at henvise hertil
c) et dokument, hvoraf det fremgår, at en betingelse eller gensidig forpligtelse er blevet opfyldt, hvis det er påkrævet ifølge tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget
d) en forbrugeraftale og alle andre kontraktlige dokumenter vedrørende forbrugeraftalen, bl.a. dokumenter, som forbrugeraftalen henviser til, hvis det drejer sig om fuldbyrdelse ifølge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, som fastslår et krav i en forbrugeraftale. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er et betalingspåbud udstedt under behandlingen af et krav.
Såfremt der begæres tvangsfuldbyrdelse ifølge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag fra et andet land, skal kreditor også vedlægge dokumenter i overensstemmelse med den pågældende type tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (artikel 48, stk. 5, i loven om tvangsfuldbyrdelse).
Ved modtagelsen af en begæring om tvangsfuldbyrdelse behandler retten den, meddeler tilladelsen, hvis den opfylder de lovmæssige krav, og overdrager den til en foged, som sørger for tvangsfuldbyrdelsen.
Proceduren efter den civile retsplejelov om frivillig retspleje
Parterne i sager om fuldbyrdelse af en afgørelse er den mindreårige og kreditor og skyldner ifølge tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget. Hvis skyldner ikke frivilligt efterlever tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, kan kreditor indgive en begæring om tvangsfuldbyrdelse af afgørelsen, men ifølge den civile retsplejelov om frivillig retspleje kan retten indlede sagen af egen drift. Afgørelsen kan tvangsfuldbyrdes, når en kendelse om dens fuldbyrdelse er afsagt, og tvangsfuldbyrdelsen kan fortsætte, uden at kendelsen er meddelt parterne. Ved fuldbyrdelse af afgørelsen fjerner retten den mindreårige fra den person, som den mindreårige ikke bør være hos efter afgørelsen, og sørger for, at den mindreårige overgives til den person, som efter afgørelsen har fået overdraget den mindreårige, eller den person, som ifølge afgørelsen har ret til at have samvær med den mindreårige i en begrænset periode, eller en person, der er bemyndiget til at modtage en mindreårig, der er blevet lovligt bortført eller tilbageholdt.
Sager om tvangsfuldbyrdelse ifølge loven om tvangsfuldbyrdelse
Det er en betingelse for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger efter loven om tvangsfuldbyrdelse, at der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, indgives en begæring om tvangsfuldbyrdelse og betales et retsgebyr (16,50 EUR) Retsgebyret skal betales ved indgivelse af begæringen, og det kan kun betales ved giro- eller bankoverførsel. Faktureringsoplysningerne om betaling af dette gebyr fremsendes automatisk. Retten opkræver ikke betaling af gebyret, men hvis det ikke er indbetalt inden for 15 dage efter indgivelse af begæringen, vil begæringen blive afvist. Dette gælder dog ikke, hvis kreditor er fritaget for at betale retsgebyrer, og retten informerer kreditor herom.
Efter at fuldbyrdelsen af en ret til en anden ydelse end betaling af en sum penge er påbegyndt, kan kreditors foged anmode om, at der udbetales et forskud til dækning af sagsomkostningerne. Dette gælder dog ikke, hvis kreditor er fritaget for at betale retsgebyrer. Betaler kreditor ikke dette forskud på fogedens anmodning inden den af fogeden fastsatte frist, som skal være på mindst 15 dage, suspenderer fogeden fuldbyrdelsen.
Ifølge loven om tvangsfuldbyrdelse er et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag en eksigibel afgørelse fra retten, hvis den giver en rettighed, fastslår en forpligtelse eller berører aktiver. Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan også være:
a) en afgørelse truffet af en institution, et organ, et kontor eller et agentur i Den Europæiske Union
b) et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag fra et andet land, som er eksigibelt i Slovakiet
c) en notarialakt, som indeholder en retlig forpligtelse med angivelse af kreditor og skyldner, retsgrundlag samt emne og tidspunkt for ydelsen, hvis skyldner i notarialakten har givet sit samtykke til, at den kan fuldbyrdes
d) en afgørelse i voldgiftssager, der kan fuldbyrdes, herunder et deri godkendt forlig
e) en afgørelse om arv
f) en eksigibel afgørelse truffet af en offentlig forvaltning eller en regional selvstyremyndighed, herunder en meddelelse om en bøde, der ikke blev betalt på stedet
g) en betalingsangivelse, opgørelse over skatte- og afgiftsrestancer samt forlig godkendt af den kompetente myndighed
h) en afgørelse, der kan fuldbyrdes, og opgørelse over restancer vedrørende socialsikring, social forsikring, en alderspensionsordning og offentlig sygeforsikring
i) en anden afgørelse, der kan fuldbyrdes, opgørelse over restancer eller godkendt forlig, som kan tvangsfuldbyrdes efter loven
j) et dokument, der er udstedt ifølge gældende lovgivning i en anden EU-medlemsstat, hvis der er tale om inddrivelse af et tilgodehavende som fastsat i den relevante lovgivning
k) meddelelse om suspension af tvangsfuldbyrdelsen og en opfordring til betaling af omkostningerne i forbindelse med fuldbyrdelsen
l) et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag fastsat i den relevante lovgivning.
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger efter den civile retsplejelov om frivillig retspleje
Den eneste betingelse for fuldbyrdelse af en afgørelse er selve tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, da retten kan indlede proceduren af egen drift, retten kan foranstalte tvangsfuldbyrdelse af afgørelsen af egen drift, og retten altid iværksætter proceduren til at tvangsfuldbyrde en hasteforanstaltning af egen drift. Kreditor betaler ikke noget retsgebyr for begæringen, da disse foranstaltninger er fritaget for retsgebyrer.
Aktiver omfattet af tvangsfuldbyrdelse ifølge loven om tvangsfuldbyrdelse
Hvis grundlaget for tvangsfuldbyrdelse er et eksigibelt dokument, som fastslår en forpligtelse til at betale en sum penge, kan tvangsfuldbyrdelsen ske gennem:
a) udlæg i løn (lønindeholdelse)
b) betalingspåbud
c) salg af løsøre
d) salg af værdipapirer
e) salg af fast ejendom
f) salg af en virksomhed
g) en kendelse om inddragelse af et kørekort.
Hvis der er tale om tvangsfuldbyrdelse for at inddrive et tilgodehavende, som uden ekstraomkostninger på tidspunktet, hvor begæringen om tvangsfuldbyrdelse meddeles, ikke overstiger 2 000 EUR ("fuldbyrdelse af lav værdi"), kan tvangsfuldbyrdelsen ikke foretages ved salg af fast ejendom, hvor skyldner har fast eller midlertidig bopæl. Dette berører ikke retten til at optage pant i den faste ejendom. Tvangsfuldbyrdelse for at inddrive et tilgodehavende vedrørende underholdsbidrag betragtes ikke som "fuldbyrdelse af lav værdi".
Tvangsfuldbyrdelse ved salg af fast ejendom, hvor skyldner har fast eller midlertidig bopæl, må kun foretages med rettens godkendelse, hvis der er flere tvangsfuldbyrdelsessager mod skyldner om inddrivelse af tilgodehavender, der i alt overstiger 2 000 EUR, og fogeden kan bevise, at tilgodehavendet ikke kan inddrives på anden vis. En begæring om godkendelse af salget af den faste ejendom som omhandlet i forrige punktum indgives af den foged, der som den første optog pant i den faste ejendom, og også med denne fogeds skriftlige samtykke af en foged, hvis pant blev optaget på et senere tidspunkt.
Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er et eksigibelt dokument, som pålægger en anden forpligtelse end betaling af en sum penge, følger fuldbyrdelsesmetoden af forpligtelsens art. Tvangsfuldbyrdelsen kan ske gennem:
a) fraflytning
b) konfiskation eller destruktion af effekter på skyldners regning
c) opdeling af et delt element
d) levering af arbejde og tjenesteydelser.
Tvangsfuldbyrdelse må ikke berøre aktiver eller rettigheder, som efter loven om tvangsfuldbyrdelse eller specifik lovgivning ikke må gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, eller er udelukket fra tvangsfuldbyrdelse, eller ikke opfylder betingelserne for tvangsfuldbyrdelse. Tvangsfuldbyrdelsen kan derfor kun foretages i pant, hvis kreditor er pantekreditor, eller hvis pantekreditor giver sit samtykke til tvangsfuldbyrdelse. Tvangsfuldbyrdelse kan kun gennemføres inden for rammerne af det krav, som er anført i tilladelsen til fuldbyrdelse og omkostningerne til fuldbyrdelsen. Dette gælder dog ikke, hvis fuldbyrdelsen foretages ved at sælge løsøre, som ikke kan opdeles, eller ved at sælge fast ejendom, når skyldner ikke har tilstrækkelige alternative aktiver, som kunne have opfyldt kravet.
Følgende kan ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:
a) fast ejendom, der ejes af staten og administreres af en administrator efter specifik lovgivning, bortset fra fast ejendom under midlertidig administration ifølge specifik lovgivning
b) statens indtægter, penge på en statsfinansieret organisations løbende konto og tilgodehavender fra det retsforhold, der sikrer disse indtægter
c) værdipapirer, som ejes af staten, og statens kapitalandele i juridiske personer
d) penge, der skal dække underskuddet på statsbudgettet og den nationale gæld
e) andre statslige aktiver, jf. specifik lovgivning.
Andre statslige aktiver og aktiver tilhørende Slovakiets eksport-import-bank (Exportno‑importná banka Slovenskej republiky) gøres ikke til genstand for tvangsfuldbyrdelse, hvis de er blevet udelukket fra tvangsfuldbyrdelse med den begrundelse, at de er væsentlige for udførelsen af statens arbejde eller af hensyn til et almennyttigt formål, eller at eksport-import-bankens aktiver er af afgørende betydning for dens arbejde. I sådanne tilfælde kan der indgives en begæring om at udelade elementer fra tvangsfuldbyrdelse senest 60 dage efter modtagelse af meddelelsen om indledning af tvangsfuldbyrdelsen. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende sådanne statslige aktiver kan kun foretages vedrørende statslige aktiver under administration af en administrator af statslige aktiver, hvis aktivitet har dannet grundlag for konstateringen af kreditors krav.
Tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse efter den civile retsplejelov om frivillig retspleje
Retten fjerner den mindreårige fra den person, som den mindreårige ikke bør være hos efter afgørelsen, og sørger for, at den mindreårige overgives til den person, som efter afgørelsen skal have overdraget den mindreårige, eller den person, som ifølge afgørelsen har ret til samvær med den mindreårige i en begrænset periode, eller en person, der er bemyndiget til at modtage en mindreårig, der ulovligt er blevet bortført eller tilbageholdt. Retten kan tillade en retsembedsmand at sørge for fjernelse af den mindreårige. Ved fuldbyrdelse af afgørelsen har den bemyndigede retsembedsmand ifølge lovgivningen samme myndighed som retten.
Når tvangsfuldbyrdelsen er indledt, underretter fogeden kreditor og skyldner herom og om, hvordan den vil blive gennemført, hvis dette kan afgøres (før afsigelsen af en fuldbyrdelseskendelse), og opfordrer skyldner til at opfylde kravet. Meddelelsen om iværksættelse af tvangsfuldbyrdelsen omfatter oplysning om omkostningerne i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen senest 15 dage efter modtagelse af denne meddelelse og om omkostningerne efter udløbet af de 15 dage efter modtagelse af meddelelsen, hvis skyldner ikke har opfyldt forpligtelsen inden for den fastsatte frist.
Virkningerne af meddelelsen om iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse
Rutinemæssige retshandler
Efter modtagelse af meddelelsen om indledning af tvangsfuldbyrdelsen skal skyldner indskrænke sig til rutinemæssige retshandler inden for de rammer, det med rimelighed kan kræves af ham i betragtning af kravets størrelse og betydning. For en juridisk person eller enkeltmandsvirksomhed er rutinemæssige retshandler de retshandler, som er nødvendige for udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af deres arbejde eller virksomhed. For andre fysiske personer er rutinemæssige retshandler de retshandler, der er absolut nødvendige for at sikre, at deres almindelige behov opfyldes, og også behovene hos de personer, som den fysiske person er forpligtet til at betale underholdsbidrag til.
Især betragtes følgende ikke som rutinemæssige retshandler:
a) oprettelse af en virksomhed, et andelsselskab eller anden juridisk person
b) erhvervelse eller overførsel af egenkapital i en virksomhed, et andelsselskab eller anden juridisk person
c) overdragelse eller leje af fast ejendom eller behæftelse heraf med en tredjeparts ret
d) gennemførelse af en retshandel uden passende vederlag.
Afhændelse af aktiver, der er omfattet af tvangsfuldbyrdelse
Efter modtagelse af meddelelsen om iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse er det med undtagelse af rutinemæssige retshandler ikke muligt at afhænde aktiver, der er omfattet af fuldbyrdelsen uden fogedens forudgående skriftlige samtykke. Afhændelse af aktiver på trods af dette forbud berører ikke gyldigheden af en retshandel, men retshandlen er uden virkning for kreditor, og kreditors krav kan opfyldes ved tvangsfuldbyrdelsen af det, der er gået tabt, og uden at skulle anfægte retshandlen, hvis det drejer sig om afhændelse af aktiver til fordel for de personer, der er opført i artikel 42a, stk. 3 og 4, i den civile lovbog (Občiansky zákonník), og som kendte til fuldbyrdelsessagen eller ville have kendt til den, hvis de havde udvist den nødvendige omhu.
Modregning af fordringer
Efter at tvangsfuldbyrdelsen er indledt, ses der bort fra ensidig modregning af skyldners krav mod kreditor, medmindre det er tilladt ved et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvorefter skyldner kan foretage fuldbyrdelse.
Virkningerne af at opfylde et krav
Efter modtagelse af en meddelelse om indledning af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger opstår retsvirkningerne af at indfri fordringen kun, hvis fogeden modtager betaling af det skyldige beløb. Foretages der betaling af fordringen før modtagelse af meddelelsen om indledning af tvangsfuldbyrdelsen, skal kreditor underrette fogeden om betalingen uden unødig forsinkelse.
Gyldigheden af disse foranstaltninger er ikke tidsbegrænset.
Suspension af tvangsfuldbyrdelsen og afbrydelse af fuldbyrdelsen ifølge loven om tvangsfuldbyrdelse
Skyldner kan suspendere tvangsfuldbyrdelsen ved at anmode fogeden herom (fogeden meddeler herefter suspension af fuldbyrdelsen), især på grund af følgende forhold hos skyldner:
a) der er anlagt et særligt søgsmål (vylučovacia žaloba), eller der er truffet foranstaltninger til at bestemme ejerskab, hvis der er tale om aktiver, der er omfattet af fuldbyrdelsen
b) skyldner, der er en fysisk person, har anmodet om tilladelse til ratevis tilbagebetaling, og det er der taget hensyn til
c) skyldner, der er en fysisk person, har anmodet om suspension af tvangsfuldbyrdelsen og har erklæret, at han uden egen skyld midlertidigt er i en situation, hvor en omgående tvangsfuldbyrdelse kan have særligt alvorlige konsekvenser for ham eller hans familiemedlemmer
d) ved en tvangsfuldbyrdelse med henblik på at inddrive underholdsbidrag har skyldner betalt det skyldige bidrag, herunder kreditors og fogedens omkostninger, har anmodet om suspension af tvangsfuldbyrdelsen og har erklæret, at han frivilligt vil fortsætte med at betale underholdsbidrag regelmæssigt via fogeden
e) skyldner, som har indgivet en begæring om afbrydelse af tvangsfuldbyrdelsen, har stillet sikkerhed svarende til værdien af fordringen på en særlig konto, som fogeden har åbnet til dette formål.
Skyldner kan ligeledes anmode retten om en afbrydelse af tvangsfuldbyrdelsen af følgende årsager:
a) omstændigheder siden ikrafttrædelsen af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget har ført til bortfald af fordringen
b) tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er blevet tilbagekaldt
c) ifølge specifik lovgivning er der grunde til, at anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag fra et andet land er uantageligt, medmindre grundlaget kunne have fundet anvendelse tidligere i sagen
d) der er andre faktorer til hinder for tvangsfuldbyrdelsen af fuldbyrdelsesgrundlaget.
Skyldner kan indgive en begæring, der har opsættende virkning, til fogeden senest 15 dage efter modtagelse af meddelelsen om indledningen af tvangsfuldbyrdelsen. I begæringer om suspension af tvangsfuldbyrdelsen, der indgives senere (og som ikke har opsættende virkning), kan skyldner kun påberåbe sig forhold, der er opstået, efter at denne periode udløb. I yderligere begæringer om suspension af fuldbyrdelsen kan skyldner kun påberåbe sig forhold, som er opstået, siden den foregående begæring om suspension af fuldbyrdelsen blev indgivet. Begrænsningerne i de to første punktummer gælder ikke, hvis der også er forhold, som skyldner uden egen skyld ikke var i stand til at gøre gældende tidligere. Hvis kreditor giver sit samtykke til afbrydelse af fuldbyrdelsen, afbryder fogeden fuldbyrdelsen, og parterne i sagen og retten underrettes herom. Ellers indgiver kreditors foged senest fem hverdage efter svarfristen en begæring om afbrydelse af fuldbyrdelsen sammen med fogedens erklæring og en erklæring fra kreditor til den domstol, der træffer afgørelse om begæringen.
I tvangsfuldbyrdelsessager kan efterfølgende afgørelser truffet af fogeden og retten i princippet ikke "appelleres", bortset fra de undtagelser, der er fastsat i loven om tvangsfuldbyrdelse.
Tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse efter den civile retsplejelov om frivillig retspleje
En kendelse om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse og en kendelse om afslag på en begæring om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse kan appelleres. En kendelse om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse kan kun appelleres med den begrundelse, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ikke er eksigibelt, eller at omstændigheder opstået siden ikrafttrædelsen af fuldbyrdelsesgrundlaget har ført til forpligtelsens bortfald. Appel af en kendelse om fuldbyrdelse af en afgørelse er ikke til hinder for, at retten i første instans fuldbyrder afgørelsen.
En domstol kan suspendere fuldbyrdelsen af en afgørelse af egen drift, hvis en mindreårigs liv, helbred eller udvikling er alvorligt truet af afgørelsens fuldbyrdelse. Som svar på en begæring kan en domstol suspendere fuldbyrdelsen af en afgørelse fra et andet land, hvis den anfægtes i det land, den blev afsagt, indtil der træffes afgørelse i appelsagen. En domstol suspenderer om nødvendigt også fuldbyrdelsen af en afgørelse, hvis det kræves ifølge specifik lovgivning.
En domstol afbryder også fuldbyrdelsen af en afgørelse af egen drift, hvis:
a) tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget endnu ikke er blevet eksigibelt
b) tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er blevet tilbagekaldt, siden der blev foranstaltet fuldbyrdelse af afgørelsen. Er fuldbyrdelsesgrundlaget blevet ændret, kan retten fortsætte med at fuldbyrde afgørelsen i overensstemmelse med det ændrede tvangsfuldbyrdelsesgrundlag
c) retten har erklæret, at fuldbyrdelsen af afgørelsen ikke kan antages, da der er en anden grund til, at afgørelsen ikke kan tvangsfuldbyrdes
d) omstændigheder, der er opstået siden ikrafttrædelsen af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, har ført til fordringens bortfald
e) forpligtelsen er blevet opfyldt
f) afgørelsen er blevet tvangsfuldbyrdet.
Se punkt 4 og 5. Fogeden har ansvaret for at træffe afgørelse om en fuldbyrdelsesmetode, som står i et rimeligt forhold til den forpligtelse, der skal fuldbyrdes, og hvor værdien af skyldners aktiver, der er omfattet af udlæg, svarer til værdien af forpligtelsen. Tvangsfuldbyrdelse kan kun gennemføres inden for rammerne af det krav, som er anført i tilladelsen til fuldbyrdelse og omkostningerne til fuldbyrdelsen. Dette gælder dog ikke, hvis fuldbyrdelsen foretages ved at sælge løsøre, som ikke kan opdeles, eller ved at sælge fast ejendom, når skyldner ikke har tilstrækkelige alternative aktiver, som kunne have opfyldt kravet.
En domstol skal også afslå en begæring om tvangsfuldbyrdelse, hvis:
a) begæringen eller tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er i strid med loven om tvangsfuldbyrdelse
b) der er grunde til, at tvangsfuldbyrdelsen skal afbrydes
c) enten kreditor eller skyldner ikke er retssuccessor til den person, som er anført i tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget
d) fuldbyrdelsen foreslås ifølge et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag meddelt under en sag, hvor en fordring var baseret på en veksel eller egenveksel, og det har vist sig, at fordringen opstod i forbindelse med en forbrugeraftale, hvor der ikke blev taget hensyn til uacceptable kontraktvilkår, eller til at der gælder begrænsninger for anvendelse af, eller at det er uantageligt at anvende en veksel eller egenveksel, eller at aftalen var i strid med sædeligheden, og dette har indflydelse på fordringen
e) tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget var meddelt i sager, hvor det ikke var muligt at anfægte eller prøve eventuelle uacceptable kontraktvilkår, og hvor der var tale om en uacceptabel betingelse, som påvirker den tvangsfuldbyrdede fordring, der opstod i forbindelse med en forbrugeraftale
f) tvangsfuldbyrdelsen skal foretages på grundlag af en voldgiftskendelse i en forbrugertvist, og:
1. forbrugervoldgiftsaftalen ikke opfylder betingelserne i den relevante lovgivning
2. voldgiftsrettens afgørelse i forbrugertvisten ikke blev afsagt af en voldgiftsmand, der på det tidspunkt, hvor voldgiftssagen blev behandlet, var registreret på listen over voldgiftsmænd med bemyndigelse til at afgøre tvister på forbrugerområdet
3. voldgiftskendelsen i forbrugertvisten ikke blev afsagt af en anerkendt voldgiftsret som på det tidspunkt, hvor voldgiftssagen blev behandlet, havde tilladelse til at afgøre tvister på forbrugerområdet
4. voldgiftsrettens kendelse ikke omfatter de oplysninger, der er fastsat i den relevante lovgivning, eller ikke kan tvangsfuldbyrdes
g) begæringen omfatter et krav om tilbagevendende ekstraomkostninger og er blevet indgivet mere end tre år efter, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget trådte i kraft, og uden at skyldner er blevet opfordret til at betale gælden inden for de sidste tre måneder forud for indgivelsen af begæringen om fuldbyrdelse, eller uden at der er indgået en aftale med skyldner om gradvis betaling af fordringen ifølge tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget i løbet af de tre år, der er gået, siden tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget trådte i kraft
h) tvangsfuldbyrdelsen foreslås ud fra et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, som er en notarialakt, der ikke opfylder lovmæssige krav, eller den deri indeholdte forpligtelse er i strid med lovgivningen eller sædeligheden.
Under tvangsfuldbyrdelsen kan retten bede fogeden om forklaringer eller rapporter om status for den fuldbyrdelsessag, som er henvist til fogeden, og fogeden er forpligtet til at give den disse inden for den anførte frist. Retten kan også udskifte fogeden af egen drift, hvis denne gentagne gange eller groft misligholder en forpligtelse i loven om tvangsfuldbyrdelse eller rettens afgørelse. Inden retten beslutter at udskifte fogeden, tager den hensyn til udtalelser fra parterne i sagen og fogeden.
Når tvangsfuldbyrdelsen foretages gennem udlæg i løn (lønindeholdelse), er der et grundbeløb, som ikke må fradrages i skyldners månedlige løn eller anden indkomst. Regeringen definerer metoder til beregning af dette grundbeløb i en bekendtgørelse. Hvis det drejer sig om underholdsbidrag til et mindreårigt barn, er grundbeløbet, som ikke kan fratrækkes skyldners månedsløn, 70 % af grundbeløbet som defineret i første punktum. Såfremt der er tale om en person, der arbejder i udlandet, og hvis løn i denne forbindelse beregnes ved hjælp af en lønkoefficient eller en lignende metode, defineres metoden til beregning af grundbeløbet på samme måde og i samme forhold som denne løn.
Midler på en konto op til 165 EUR og midler, som ifølge skyldner eksplicit er beregnet til at betale lønninger til dennes medarbejdere, gøres ikke til genstand for tvangsfuldbyrdelse ved foranstaltning af udbetaling fra bankkontoen. Har skyldner flere konti, er det op til 165 EUR på hver enkelt bankkonto, der ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.
Af de effekter, skyldner ejer, kan tvangsfuldbyrdelse ikke foretages vedrørende dem, skyldner har brug for til at opfylde sine egne og sin families materielle behov eller til sit arbejde eller sin virksomhed og heller ikke vedrørende effekter, hvis salg ville være i strid med sædeligheden.
Følgende er ikke omfattet af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:
a) almindeligt tøj, undertøj og fodtøj
b) væsentligt husholdningsudstyr, dvs. senge til skyldner og dennes familiemedlemmer, et bord, stole, alt efter hvor mange familiemedlemmer der er, et køleskab, et komfur, en kogeplade, et varmeapparat, brændsel, en vaskemaskine, dyner og sengelinned, standardkøkkengrej og en radio
c) husdyr, der ikke er til erhvervsformål
d) effekter tilhørerende skyldner, som denne bruger i sit arbejde eller sin virksomhed, op til et beløb på 331,94 EUR
e) medicinsk udstyr og andre effekter, skyldner har brug for i forbindelse med sygdom eller fysisk handicap
f) effekter, som der er ydet minimumsindkomststøtte og sociale ydelser til efter specifik lovgivning, økonomiske bidrag efter specifik lovgivning som godtgørelse for et alvorligt handicap og økonomiske foranstaltninger truffet til beskyttelse af børn efter specifik lovgivning
g) et motorkøretøj, som skyldner, der er en fysisk person, har behov for til privat transport og til transport af en fysisk person, når denne har et alvorligt handicap, og til dækning af behov hos sin familie eller medlemmer af sin husstand
h) forlovelses- og vielsesringe
i) kontanter op til 165 EUR
j) lærebøger og legetøj.
Følgende er ligeledes undtaget fra tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger: effekter, der tilhører en landbruger som eneejer, hvis tabet heraf ville betyde en risiko for dyrkningen af landbrugsjord eller kontinuerlig vegetabilsk og animalsk produktion ifølge specifik lovgivning, samt avlsdyr, dvs. malkekøer, kvier og stambogsførte tyre, søer, orner, får og væddere.
Udelukket fra tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger er besiddelse af aktiver i en pensionsfond i forbindelse med opsparing og deltagerens besiddelse af aktiver i en tillægspensionsfond svarende til arbejdsgiverens bidrag indbetalt for den pågældende deltager og indtægterne af investeringerne heraf.
I kraft med virkning fra den 1. april 2017
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ved fuldbyrdelse forstås tvangsfuldbyrdelse af en forpligtelse, der pålægges af en domstol eller anden myndighed. I de fleste tilfælde er der tale om fuldbyrdelse af en gældsdom. Dette er normalt inddrivelse af en fordring i kontanter. En anden vigtig fuldbyrdelsesforanstaltning er en udsættelse, dvs. forpligtelsen til at forlade en bolig, eller en del af denne. Tvangsfuldbyrdelsen kan også vedrøre forpligtelsen til at afhænde et bestemt formuegode (forpligtelse til at afhænde), til at handle (handlepligt) eller til at undlade at foretage en handling (undladelsesforpligtelse). Genstanden for fuldbyrdelsen kan også være konfiskation, der er anordnet af en domstol eller andre sikrende retsmidler. Fuldbyrdelse er en uafhængig retlig aktivitet, og de lokale håndhævende myndigheder er uafhængige og upartiske i deres beslutningstagning.
Fuldbyrdelse i sager vedrørende lovgivning om børn
I sager, der vedrører lovgivning om børn, henviser fuldbyrdelse til gennemførelse af retsafgørelser, f.eks. overgivelse af et barn. En aftale, der er bekræftet af de sociale myndigheder, kan også danne grundlag for fuldbyrdelsen. En anden vigtig detalje er, at samværsret i Finland er barnets rettighed, ikke forælderens rettighed. Fuldbyrdelse af en retsafgørelse om forældremyndighed og/eller samværsret vedrørende et barn er omfattet af loven om fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samværsret (Laki lapsen huoltoa ja tapaamisoikeutta koskevan päätöksen täytäntöönpanosta) (619/1996). Loven finder også anvendelse på fuldbyrdelse af eventuelle midlertidige kendelser. Fuldbyrdelse sker også i overensstemmelse med denne lov i tilfælde, hvor en dom eller en afgørelse afsagt i udlandet er eksigibel i Finland i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003.
Fogeden kan fuldbyrde en kendelse om forældremyndighed, hvis afgørelsen om sagen er truffet inden for de sidste tre måneder. I andre situationer kræves der et fuldbyrdelsesgrundlag fra en domstol. En domstol må kun afvise en anmodning om fuldbyrdelse, hvis fuldbyrdelsen ville være i strid med barnets tarv. Ved fuldbyrdelsen af kendelser om forældremyndighed forpligter domstolen den anden part til at overgive barnet til den part, der anmoder om fuldbyrdelse. Undladelse heraf straffes med bøde. Der kan udstedes en kendelse om, at barnet skal hentes. For så vidt angår fuldbyrdelse af kendelser om samværsret, er den anden part forpligtet til at tillade besøg og iværksætte andre pålagte foranstaltninger med henblik på at gennemføre samværet.
Nærmere oplysninger om fogedkontoret findes på dets websted på finsk, på svensk et på engelsk.
I Finland er de lokale håndhævende myndigheder ansvarlige for fuldbyrdelsen. Den kompetente lokale håndhævende myndighed fastlægges på grundlag af skyldners bopælssted. Sagsbehandlingsordren administreres af administrationen.
De opgaver, der udføres af Kontoret for tvangsfuldbyrdelse, varetages af gennemførelsestjenesterne.
De fleste af inddrivelsen af kontanter i forbindelse med fuldbyrdelse foretages af den nationale almindelige fogedmyndighed ved hjælp af elektroniske inddrivelsesmetoder, og dette kræver ikke et møde med skyldneren.
De fem regionale håndhævende myndigheder under Kontoret for tvangsfuldbyrdelse er navnlig ansvarlige på deres område for salg af beslaglagte varer og for andre mere krævende håndhævelsesopgaver.
Den særlige nationale retshåndhævende myndighed er ansvarlig for tidskrævende og efterforskningsmæssige opgaver, er involveret i gensidig administrativ bistand og bekæmpelse af grå økonomi og økonomisk kriminalitet.
Fuldbyrdelse kræver, at kreditor skriftligt anmoder fuldbyrdelse ved at udfylde en begrundet anmodning om fuldbyrdelse. Udførelsesomkostninger, som fordringshaveren skal betale på forhånd, finder ikke anvendelse.
Yderligere oplysninger om ansøgningen på finsk, på svensk og på engelsk.
Begæringen om fuldbyrdelse kan findes på den retlige forvaltnings websted: https://asiointi2.oikeus.fi/ulosotto/#/
Fogeden har pligt til at fuldbyrde retsafgørelser eller andre fuldbyrdelsesgrundlag, der er fastsat i lovgivningen, og må ikke bestride deres indhold.
Finske sagsøgere: på finsk og på svensk
Ansøgningsskema for udenlandske ansøgere (på engelsk): https://oikeus.fi/en/index/oikeuslaitos/forms/enforcement.html
Anmodninger fra udlandet pr. e-mail: ulosotto.uo(at)oikeus.fi
Vejledning i at sende en beskyttet e-mail (på engelsk): https://oikeus.fi/en/index/oikeuslaitos/submittingdocuments.html
I forbindelse med fuldbyrdelsen følger fogeden rettens afgørelse eller ethvert andet fuldbyrdelsesgrundlag, der er fastsat ved lov, og kan ikke undersøge dens indhold. For at fuldbyrdelsessagen kan indledes, skal kreditor være berettiget til fuldbyrdelse som fastsat i lovgivningen, og skyldner skal være pålagt en forpligtelse. Fogeden skal kontrollere, at gælden ikke er ophørt med at eksistere, siden dommen blev afsagt, på grund af betaling eller udløb af en forældelsesfrist. Den ret, der skal betales af indehavere af rettigheder til sikkerhedsstillelse (f.eks. pant), er omfattet af en særskilt bestemmelse.
På det civil- og handelsretlige område er fuldbyrdelsen sædvanligvis baseret på en dom eller en kendelse, der er afsagt af en almindelig domstol. Der er ikke behov for et specifikt fuldbyrdelsesgrundlag. Almindelige domstole omfatter distriktsdomstole (käräjäoikeus) som domstole i første instans og appeldomstole (hovioikeus) og højesteret (korkein oikeus) som appelinstanser. En voldgiftskendelse kan også danne grundlag for fuldbyrdelse. I praksis er et af de vigtigste fuldbyrdelsesgrundlag en afgørelse om underhold, der er bekræftet af en kommune. På den anden side anerkender Finland ikke kontrakter mellem private parter som fuldbyrdelsesgrundlag.
Domme, der er blevet kæret, kan fuldbyrdes, hvis kreditor stiller den sikkerhed, som fogedretten har fastsat for eventuelle skader, som skyldneren måtte lide. Midlerne kan dog ikke udbetales til kreditor, før både fuldbyrdelsesgrundlaget og eventuelle afgørelser om udlæg er endelige.
De vigtigste bestemmelser om eksigibilitet af domme, der er afsagt uden for Finland, findes i EU-lovgivningen (f.eks. Bruxelles I-forordningen (nr. 44/2001) og Bruxelles II a -forordningen (nr. 2201/2003)) og konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i de nordiske lande. Yderligere oplysninger om grænseoverskridende håndhævelse kan findes på justitsministeriets websted på finsk, svensk og engelsk.
Når en fuldbyrdelsessag indledes, fremsendes skyldner en meddelelse om anmodningen og et betalingspåkrav. Hvis skyldner ikke betaler sin gæld i overensstemmelse med betalingspåkravet og ikke tager kontakt med hensyn til betaling af fuldbyrdelsesafgiften på eget initiativ, vil fuldbyrdelsen begynde med undersøgelse og fastlæggelse af skyldners indkomst og aktiver på grundlag af registerdata.
Det er en væsentlig del af dette undersøgelsesarbejde at rette henvendelse til skyldners bank. Som oftest foretages der udlæg i lønindkomst og indeståender på bankkonti. I stedet for at tilbageholde et beløb i løn udbetalt løbende kan der fastlægges en betalingsplan. Foranstaltninger til fastlæggelse af skyldners indkomst og formue samt eventuelle yderligere undersøgelser er reguleret ved lov. Fogeden har vidtrækkende lovbestemte rettigheder, som giver ham/hende adgang til oplysninger om skyldneres økonomiske situation i en række registre. Fogeden er også forpligtet til at søge efter aktiver, der tilhører skyldneren. Fuldbyrdelsesforanstaltningerne skal træffes hurtigst muligt. Hvis skyldner f.eks. har fast indkomst, frigives den første betaling normalt til kreditor senest to måneder efter sagens anlæg. Skyldner har klageadgang, men inddrivelsen af beløbet afbrydes ikke, medmindre en domstol bestemmer andet.
Anmodninger kan indgives med henblik på fuld fuldbyrdelse eller begrænset fuldbyrdelse. Kreditor kan også anmode de retshåndhævende myndigheder om at overvåge en gæld i en periode på to år gennem en såkaldt passiv registrering, hvis det ikke er muligt at inddrive gælden øjeblikkeligt. Det er ikke nødvendigt at hyre en advokat eller en juridisk rådgiver med henblik på fuldbyrdelse.
Der kan foretages udlæg i alle former for løsøre og fast ejendom, der tilhører skyldneren, og som ikke er beskyttet eller omfattet af retten til udelukkelse, såsom rettigheder, tilgodehavender eller genstande af pengeværdi. Hvis kreditor har anmodet om begrænset fuldbyrdelse, kan der kun foretages udlæg i aktiver, som er identificerbare i registre, og som ikke kræver realisering. Hvis det er nødvendigt at realisere aktiver, hvori der foretages udlæg, sælges de normalt ved tvangsauktioner, der sædvanligvis bekendtgøres i lokale aviser og online.
Links til meddelelser om auktioner:
https://www.ulosottolaitos.fi/myynti-ilmoitukset/fi/index.html (på finsk og svensk)
https://huutokaupat.com/ulosotto/
Den finske lov om fuldbyrdelse (Ulosottolaki) indeholder også en særlig bestemmelse om, at den tilsynsførende hos en retshåndhævende myndighed kan beslutte at se bort fra kunstige aftaler om aktiver. En påstand om, at aktiver tilhører en tredjepart, er ikke til hinder for udlæg i aktiver, hvis:
Der kan dog ikke foretages udlæg, hvis den tredjepart, der er involveret i aftalen, fremlægger klar dokumentation for, at dennes reelle rettigheder risikerer at blive krænket ved udlægget. Fogeden skal på en passende måde høre skyldneren og tredjeparten samt om nødvendigt kreditor, medmindre dette vil gøre fuldbyrdelsen betydeligt vanskeligere.
Indledningen af fuldbyrdelsessagen har visse virkninger, mens udlæg indebærer betydelige retsvirkninger. Når der er foretaget udlæg i aktiver, må skyldner ikke ødelægge, afhænde eller pantsætte de aktiver, hvori der er foretaget udlæg, eller træffe andre beslutninger herom til skade for kreditor. Enhver foranstaltning, der træffes i strid med dette påbud, har ingen retsvirkning for kreditor. Erhververen eller en tredjepart kan dog nyde beskyttelse i henhold til princippet om god tro. Fogedretten har omfattende adgang til oplysninger, ikke kun fra skyldner, men også fra tredjeparter, som f.eks. banker. Når en bank er blevet underrettet om, at en skyldners midler er blevet indefrosset, må banken ikke frigive midler fra skyldners bankkonto til andre end fogeden. Udbetaling af et tilgodehavende eller løn i strid med dette påbud er en strafbar handling.
Som følge af salg af aktiver under fuldbyrdelsessagen ændres ejendomsretten til genstande. Inddrevne beløb i form af købsprisen overføres til kreditor snarest muligt.
Der foretages udlæg i aktiverne op til det beløb, der er nødvendigt for at betale gælden til kreditor. I tilfælde, hvor flere kreditorer har anmodet om fuldbyrdelse, eller de aktiver, hvori der er foretaget udlæg, f.eks. er genstand for realkreditlån, fordeles midlerne mellem kreditorerne i prioritetsorden som fastsat i lovgivningen. De afgifter, der opkræves af staten for fuldbyrdelsen, inddrives sædvanligvis hos skyldneren. Hvis forsøget på fuldbyrdelse mislykkes, skal kreditor betale et mindre ekspeditionsgebyr. Tilsvarende opkræves en afgift hos kreditor for midler, der skal overføres. I sager om underholdsbidrag opkræves der ikke nogen afgift, og underholdsbidraget har forrang. De betalinger, der overføres til kreditor, kan variere hver måned på grundlag af udsving i skyldners indkomst og gæld.
Yderligere oplysninger om inddrivelsesomkostninger kan findes på finsk, på svensk og på engelsk.
I henhold til lovgivningen er fogeden forpligtet til at udføre sine opgaver hurtigt og uden unødig forsinkelse. Hvis skyldner ikke råder over aktiver eller indkomst, hvori der kan foretages udlæg i, vil kreditors anmodning blive afvist af en af følgende årsager: manglende midler, manglende midler og ukendt eller kendt anden, særskilt angivet hindring for inddrivelse. I sådanne situationer skal oplysninger om indkomst og aktiver altid fastlægges ved hjælp af hovedregistrene. Fuldbyrdelsessagen afsluttes, men kreditor kan anmode om, at fuldbyrdelsen genoptages på et senere tidspunkt. I givet fald undersøges skyldners finansielle situation endnu en gang. Kreditor kan f.eks. begære fuldbyrdelse af en afgørelse ved at indgive en ny begæring rettidigt med henblik på at sikre udlæg fra en kilde, f.eks. skyldners skattenedsættelse ved årets udgang. Kreditor kan også anmode om, at gælden optages i det såkaldte passive register. Hvis det ved undersøgelsen af en anden sag opdages, at skyldner har indkomst eller aktiver, hvori der kan foretages udlæg, eller at han eller hun står til at opnå en skattenedsættelse, vil der blive taget hensyn til gæld, der er optaget i det passive register, i fuldbyrdelsessagen. Den passive registrering har virkning i to år fra datoen for attesten om manglende midler.
Fogedrettens fuldbyrdelsesforanstaltninger og -afgørelser kan kæres af enhver, hvis interesser berøres af den pågældende foranstaltning eller afgørelse. Kæremål behandles af distriktsdomstolen (käräjäoikeus). Et kæreskrift skal indgives inden for en frist på tre uger fra den dato, hvorpå afgørelsen er udstedt, eller den dato, hvorpå den berørte part får meddelelse om afgørelsen.
Indgivelse af et kæreskrift suspenderer normalt ikke fuldbyrdelsessagen, medmindre domstolen fastsætter andet. Hvis kæren tages til følge, underkender eller ændrer domstolen fogedrettens afgørelse. I nogle tilfælde kan fogedretten også selv rette eventuelle indlysende fejl.
Hvis behandlingen af en tvist eller et krav, der fremsættes i forbindelse med fuldbyrdelsen, kræver omfattende mundtlig bevisoptagelse, kan det være nødvendigt at afgøre sagen i en civil retssag (tvist om fuldbyrdelse).
Lovgivningen indeholder bestemmelser om forbud mod fuldbyrdelse, f.eks. af sociale grunde. Der kan ikke foretages udlæg i en række sociale ydelser. Hvis skyldner i sagen er en fysisk person, må der ikke foretages udlæg i bestemte genstande, ydelser og rettigheder, som er fastsat særskilt i lovgivningen. Desuden kan der ikke foretages udlæg i aktiver, hvis kreditoren eller kreditorerne under hensyntagen til værdien af aktiverne og andre forhold kun ville opnå et beløb, der kan betragtes som beskedent, efter betalingen af fuldbyrdelsesomkostninger, fuldbyrdelsesafgifter og gæld i aktiverne.
Den ved lov beskyttede del af skyldners indkomst skal altid tages i betragtning i forbindelse med udlæg og betalingsplaner: Dette beløb skal udelukkes for at give skyldner mulighed for at betale sine leveomkostninger. Generelt kan der ikke foretages udlæg i mere end en tredjedel af skyldners nettoløn. De validerede mængder af den beskyttede del og eksempler findes på webstedet for kontoret for tvangsfuldbyrdelse på finsk, på svensk og på engelsk.
Fuldbyrdelsesgrundlag, hvor en fysisk person er blevet pålagt en betalingsforpligtelse, er eksigible i 15 år (forældelsesfrist for fuldbyrdelsesgrundlag). Denne frist er 20 år, hvis kreditor i henhold til fuldbyrdelsesgrundlaget er en fysisk person, eller hvis kravet er baseret på en forbrydelse, for hvilken skyldner er blevet idømt fængselsstraf eller samfundstjeneste.
En fysisk persons aftaleretlige betalingsforpligtelse forældes endeligt efter en periode på 20 eller 25 år. Spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for tvangsfuldbyrdelse af kravet, påvirker ikke anvendelsen af denne forældelsesfrist. Denne bestemmelse finder kun anvendelse på fysiske personers kontante gæld. En pengegæld forældes senest, når der er gået 20 år siden gældens udløb. Forældelsesfristen er 25 år, hvis kreditor er en fysisk person.
Hvis den fysiske person også har en fuldbyrdelsesgrund med hensyn til et kontraktligt krav, skal den forældelsesfrist, der udløber først, tages i betragtning ved beregningen af forældelsesfristen.
En retsafgørelse eller en anden grund til fuldbyrdelse kan ikke længere fuldbyrdes, hvis den ret, der begrunder den, er bortfaldet som følge af betaling, som følge af forældelse eller af andre grunde.
Yderligere oplysninger:
Websted for Kontoret for tvangsfuldbyrdelse: på finsk, på svensk og på engelsk.
Justitsministeriets websted — Håndhævelse af domme: på finsk, på svensk og på engelsk.
Lov om tvangshenrettelser på finsk og på svensk.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Sager om tvangsfuldbyrdelse omfattet af lov om tvangsfuldbyrdelse (utsökningsbalken)
Fuldbyrdelse betyder, at en fuldbyrdelsesmyndighed bestemmer, at en afgørelse truffet af en domstol eller en anden instans gennemføres ved tvang. Oftest vedrører tvangsfuldbyrdelse en forpligtelse til at betale penge eller til at fraflytte en bolig. En anden form for tvangsfuldbyrdelse vedrører beslaglæggelse eller andre sikkerhedsforanstaltninger.
Tvangsfuldbyrdelse vedrørende en betalingsforpligtelse gennemføres i form af udlæg. Ved et udlæg kan ejendom, der tilhører skyldner, beslaglægges. Hvis en person er forpligtet til at fraflytte sin bolig, tager tvangsfuldbyrdelsen form af udsættelse. Derudover sker tvangsfuldbyrdelse normalt ved, at fuldbyrdelsesmyndigheden pålægger den person, mod hvem der anmodes om tvangsfuldbyrdelse, at gøre noget eller overholde et påbud/forbud eller anden type kendelse. Fuldbyrdelsesmyndigheden kan pålægge den pågældende en bøde.
Sager om tvangsfuldbyrdelse omfattet af forældreloven (föräldrabalken)
Tvangsfuldbyrdelse omfattet af forældreloven vedrører foranstaltninger om at gennemføre noget i praksis, der er baseret på en afgørelse eller aftale om forældremyndighed, bolig, kontakt med eller udlevering af børn. Den domstol, der træffer afgørelse om tvangsfuldbyrdelsen, kan idømme en bøde eller bestemme, at barnet skal hentes af politiet. De samme tvangsfuldbyrdelsesbestemmelser gælder, når udenlandske afgørelser fuldbyrdes efter Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles II-forordningen), hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører barnet selv. Hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører barnets ejendom eller sagsomkostninger, finder fuldbyrdelsesloven anvendelse.
Fuldbyrdelsen gennemføres af den svenske fogedmyndighed (Kronofogdemyndigheten). Fogedmyndigheden træffer derfor beslutning om f.eks. udlæg. En kronfoged har det overordnede juridiske ansvar for handlingen, mens den faktiske fuldbyrdelse normalt varetages af andre tjenestemænd.
Sager om fuldbyrdelse omfattet af fuldbyrdelsesloven (utsökningsbalken)
Gennemførelsen af en fuldbyrdelse forudsætter, at der foreligger en dom eller andet tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Følgende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan danne basis for fuldbyrdelse:
Når der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, er der ikke behov for yderligere afgørelser truffet af en domstol eller anden kompetent myndighed med hensyn til den fuldbyrdelse, der skal iværksættes.
En betydelig del af fogedmyndighedens arbejde består i at indhente oplysninger om skyldners aktiver. Skyldner skal afgive oplysning om sine aktiver og under afhøring eller i et skema under strafansvar bekræfte, at de afgivne oplysninger er korrekte. Myndigheden kan også bestemme, at skyldner skal afgive disse oplysninger under bødestraf. Bødens størrelse fastsættes af distriktsdomstolen efter anmodning fra fogedmyndigheden.
Begæring om fuldbyrdelse kan indgives mundtligt eller skriftligt. En mundtlig begæring forudsætter, at sagsøger (den person, der anmoder om tvangsfuldbyrdelse) giver møde for fogedmyndigheden. En skriftlig begæring skal underskrives af sagsøger eller dennes repræsentant.
Statens omkostninger ved tvangsfuldbyrdelsessager (administrationsomkostninger) dækkes af tvangsfuldbyrdelsesgebyrer. Administrationsomkostningerne afholdes normalt, hvor dette er muligt, af sagsøgte (sagsøgers modpart), når tvangsfuldbyrdelsen gennemføres. Sagsøger er dog almindeligvis ansvarlig for omkostningerne over for staten. Der kan gøres undtagelse fra reglen om sagsøgers ansvar, f.eks. i forbindelse med de fleste krav om underholdsbidrag.
Den generelle regel er, at der betales en grundlæggende afgift for hvert tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, der søges om fuldbyrdelse af. I en fuldbyrdelsessag vedrørende et privatretligt krav er grundsatsen 600 SEK.
Andre omkostninger kan være forberedelsesafgift, salgsafgift og særlige afgifter.
Sager om tvangsfuldbyrdelse omfattet af forældreloven
Tvangsfuldbyrdelse kan baseres på en afgørelse truffet af en almindelig domstol om forældremyndighed, bopæl, kontakt med eller udlevering af børn. Tvangsfuldbyrdelse kan også baseres på en aftale om forældremyndighed, bopæl eller kontakt mellem forældrene godkendt af socialudvalget. Udenlandske afgørelser kan også fuldbyrdes i Sverige, f.eks. en afgørelse, der kan fuldbyrdes i henhold til Bruxelles II-forordningen.
Tvangsfuldbyrdelsesafgørelser træffes af distriktsdomstolene. Begæringen om tvangsfuldbyrdelse indgives normalt til distriktsdomstolen på det sted, hvor barnet bor. Hvis barnet ikke er bosat i Sverige, skal begæringen indgives til distriktsdomstolen i Stockholm (Stockholms tingsrätt).
Begæringen kan f.eks. indgives af den forælder, som barnet skal flytte til eller have kontakt med.
Retten kan i behandlingen af sagen pålægge en ansat hos de sociale myndigheder at forsøge at overtale den person, der er ansvarlig for barnet, til frivilligt at gøre det, der er anført i afgørelsen eller aftalen. Hvis sagen haster, kan retten eller politiet beslutte, at der øjeblikkeligt skal tages hånd om barnet. Retten kan pålægge en tvangsbøde eller beslutte, at barnet skal afhentes af politiet for at sikre fuldbyrdelsen.
Der opkræves ingen afgift for tvangsfuldbyrdelser i henhold til forældreloven. Hver part kan dog pålægges at betale den anden parts omkostninger i sagen. En part, der har været årsag til, at der påløber udgifter ved afhentningen eller pasningen af barnet, kan pålægges at betale disse omkostninger til staten.
Sager om fuldbyrdelse omfattet af fuldbyrdelsesloven (utsökningsbalken)
I nogle tilfælde kan der være hindringer for tvangsfuldbyrdelse. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis fuldbyrdelsesgrundlaget er så vagt, at det ikke kan anvendes som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Et andet scenarie kan være, at den person, der får påbudt at gøre noget ved en dom, har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dommen, f.eks. til at betale et bestemt beløb.
Et andet tilfælde kunne være, at den person, der har fået påbudt at gøre noget, fremsætter et modkrav mod sagsøger. Modkrav er til hinder for tvangsfuldbyrdelse, hvis fogedmyndigheden konstaterer, at modkravet er indgivet på et gyldigt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag eller er baseret på et skriftligt fordringsbevis.
Hvis skyldner hævder, at et anliggende mellem parterne udgør en hindring for tvangsfuldbyrdelse, og denne indsigelse ikke forlods kan afvises, er der mulighed for, at fuldbyrdelsen ikke gennemføres. Et eksempel kan være indsigelser mod en forældelsesfrist.
Hvis et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag ophæves af retten, skal fuldbyrdelsen øjeblikkelig indstilles.
I nogle tilfælde kan retten også bestemme, at en igangværende tvangsfuldbyrdelsessag ikke må fortsættes (såkaldt inhibition).
Sager om tvangsfuldbyrdelse omfattet af forældreloven
Udgangspunktet er, at det, der er fastsat i en afgørelse eller aftale, er til barnets bedste. Retten må ikke foretage en ny prøvelse af afgørelsen eller aftalen ved en fornyet behandling af fuldbyrdelsessagen, og det vigtigste alternativ er at nå frem til frivillig efterlevelse. Hvis der er behov for en tvangsforanstaltning, er idømmelse af en bøde den mest sandsynlige mulighed. Fysisk afhentning må kun anvendes som sidste udvej.
Der kan undertiden være hindringer for fuldbyrdelse, f.eks. hvis barnet er sygt.
Hvis barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets ønsker, kan tvangsfuldbyrdelse ikke ske mod barnets vilje, medmindre retten finder, at det bedst tjener barnets tarv. Retten bør også nægte tvangsfuldbyrdelse, hvis det står klart, at det ville være i strid med barnets tarv.
Sager om fuldbyrdelse omfattet af fuldbyrdelsesloven (utsökningsbalken)
For at der skal kunne gøres udlæg i aktiver, skal visse betingelser være opfyldt. Aktiverne skal
I princippet kan der gøres udlæg i enhver form for aktiver. Reglerne om genstande, der ikke kan gøres udlæg i, gælder normalt kun for fysiske personer. Der kan gøres udlæg i både fast ejendom og løsøre.
Løsøre indebærer ikke blot personlige ejendele (f.eks. biler, både og andre effekter), men også aktiver (f.eks. banksaldi) og rettigheder af forskellig art (f.eks. brugsret eller andele af en afdød persons bo).
Der kan også gøres udlæg i løn, pension mv.
I nogle aktiver kan der ikke gøres udlæg. Dette gælder aktiver, som skyldner er den retmæssige ejer af, jf. nedenfor. Reglerne om genstande, der ikke kan gøres udlæg i, gælder normalt kun for fysiske personer. Aktiver, som skyldner er den retmæssige ejer af, er f.eks.
Aktiver kan også beskyttes mod udlæg i henhold til særlige bestemmelser. Dette gælder f.eks. erstatning.
Der kan kun gøres udlæg i den del af skyldners løn, som overstiger, hvad skyldner har brug for til sit eget og sin families ophold.
I den forbindelse har nogle fordringer forrang for andre. En fordring vedrørende underholdsbidrag har forrang for andre fordringer.
Sager om fuldbyrdelse omfattet af fuldbyrdelsesloven (utsökningsbalken)
Når der er gjort udlæg i aktiver, har skyldner ikke samme kontrol over dem som før. Skyldner kan ikke gøre brug af aktiverne til skade for sagsøger, f.eks. ved overdragelse eller på anden måde, medmindre fogedmyndigheden har tilladt det af særlige grunde efter høring af sagsøger.
Enhver, der ulovligt gør brug af beslaglagte aktiver, kan idømmes en straf.
En afgørelse om udlæg medfører prioriterede rettigheder til aktiverne.
I en tvangsfuldbyrdelsessag skal en tredjepart oplyse, om der er en fordring eller et andet mellemværende mellem dem, der kan være af relevans for vurderingen af, i hvilket omfang skyldner har aktiver, hvori der kan gøres udlæg. Oplysningspligten gælder også for en tredjemand, som er i besiddelse af skyldners aktiver gennem f.eks. pant eller deponering. En bank skal således afgive oplysning om skyldners bankkonti, sikkerhedsboks eller andre aktiver i bankens varetægt. Skyldners familie og venner har også oplysningspligt.
Der kan mundtligt eller skriftligt kræves oplysninger fra tredjemand, og tredjemand kan om nødvendigt blive indkaldt til afhøring. Modsætter tredjemand sig dette, kan sanktionsmidlerne være en bøde eller frihedsberøvelse.
Aktiver, hvori der er gjort udlæg, skal øjeblikkelig tvangssælges af fogedmyndigheden. Tvangssalg sker som oftest ved offentlige auktioner, men kan undertiden være privat.
Beløb, der indkommer i fuldbyrdelsessager, skal indberettes og betales til sagsøger så hurtigt som muligt.
Sager om fuldbyrdelse omfattet af fuldbyrdelsesloven (utsökningsbalken)
Der er ingen tidsgrænse for gyldigheden af en afgørelse om udlæg. Lovgivningen forudsætter dog, at aktiver, hvori der er gjort udlæg, sælges hurtigst, se afsnit 3.2.
Hvis det er muligt, bør udsættelse finde sted, senest fire uger efter at fogedmyndigheden har modtaget de nødvendige dokumenter.
Sager om tvangsfuldbyrdelse omfattet af forældreloven
En afgørelse om tvangsfuldbyrdelse træder i kraft omgående, medmindre andet er angivet. Den gælder, indtil andet bestemmes. Det fremgår normalt af en afgørelse om bødestraf, at der skal træffes foranstaltninger inden for et bestemt tidsrum, f.eks. at barnet skal afleveres til sagsøger. Det fremgår normalt af en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse i forhold til samvær, hvornår samværet må finde sted i de efterfølgende par måneder.
En afgørelse om tvangsfuldbyrdelse er ikke til hinder for, at en ny begæring kan behandles.
Sager om fuldbyrdelse omfattet af fuldbyrdelsesloven (utsökningsbalken)
Fogedmyndighedens afgørelser kan normalt appelleres. En appel til en distriktsdomstol skal indgives til fogedmyndigheden.
Den person, som afgørelsen vedrører, kan appellere fogedmyndighedens afgørelse, hvis den går imod den pågældende. Der er ingen tidsfrist for appel af afgørelser om udlæg i løn. Afgørelser om udlæg i andre aktiver kan appelleres indtil tre uger efter, at de er forkyndt. Der er ingen tidsfrist for tredjemands appel af udlæg.
Distriktsdomstolen kan beslutte, at der ikke skal træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger for indeværende (såkaldt inhibition) eller, hvis særlige grunde taler for det, at en allerede truffen foranstaltning skal tilbagekaldes.
Sager om tvangsfuldbyrdelse omfattet af forældreloven
Distriktsdomstolens fuldbyrdelsesafgørelse kan indbringes for en appeldomstol. Appeller skal indgives skriftligt til distriktsdomstolen. Tidsfristen for at indgive en appel er tre uger.
Fuldbyrdelsesloven indeholder bestemmelser, der begrænser muligheden for fuldbyrdelse, f.eks. for at beskytte skyldner. Skyldner kan i begrænset omfang hindre tvangsfuldbyrdelse ved at gøre indsigelse mod den, f.eks. fordi den er blevet forældet. De mest almindelige former for hindringer for fuldbyrdelse er, at en del af ejendommen og nogle aktiver udelukkes fra udlæg af hensyn til skyldners behov. Fra udlæg i materielle goder kan f.eks. udelukkes det, der betegnes som et "beneficium" (dvs. aktiver, hvori der ikke kan gøres udlæg), som kan være skyldners faste bolig og midler, som skyldner har brug for til sit umiddelbare ophold. Ved udlæg i løn kan der ikke gøres udlæg i en bestemt del af lønnen svarende til almindelige leveomkostninger og skyldners boligudgifter.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Tvangsfuldbyrdelse er en retslig foranstaltning, der træffes for at tvinge skyldnere til at efterkomme afgørelser, som retten har truffet.
Retssystemet i England og Wales overlader det til kreditor at vælge tvangsfuldbyrdelsesmetode.
Når kreditor skal tage stilling til, hvilken metode der skal anvendes, skal følgende overvejes:
De forskellige typer tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger er beskrevet nedenfor. Kreditor bør vælge den, hvor der er størst sandsynlighed for at inddrive det skyldige beløb.
Retten kan ikke garantere, at kreditor får sine penge tilbage, og der skal betales en retsafgift for at begære tvangsfuldbyrdelsen iværksat. Selv om retten lægger retsafgiften til det beløb, sagsøgte allerede skylder, vil retten ikke tilbagebetale retsafgiften, hvis kreditor ikke får pengene fra sagsøgte. Der findes flere oplysninger i denne brochure om tvangsfuldbyrdelse.
Der findes generelle oplysninger til kreditorer i vejledningen om, hvordan man går rettens vej for at inddrive gæld, i Make a Court Claim for Money.
Der findes generelle oplysninger til skyldnere i følgende vejledninger:
County court judgments for debt (byretternes afgørelser i gældsinddrivelsessager)
Respond to a court claim for money (oplysninger til sagsøgte om at reagere på krav)
Make a Court Claim for Money (oplysninger om indgivelse af krav)
De forskellige typer tvangsfuldbyrdelsesmetoder er:
Udlæg
Udlæg i aktiver med henblik på eventuel senere fjernelse og salg på auktion for at betale en gæld, der er fastslået ved en retsafgørelse.
Tvangsfuldbyrdelse ved hjælp af udlæg (taking control of goods) kræver, at man anmoder retten om en udlægskendelse. En udlægskendelse (warrant) vil kun hjælpe, hvis sagsøgte har:
For at retten kan afsige en udlægskendelse, skal sagsøgte:
Fogeden (bailiff) kan ikke altid fjerne skyldnerens aktiver. For eksempel må fogeden ikke fjerne sædvanligt indbo og udstyr til brug i skyldners erhverv eller aktiver, der er købt på afbetaling eller lejet. Fogeden tager ikke sagsøgtes aktiver, hvis deres værdi ikke er tilstrækkelig til at betale det skyldige beløb efter fradrag af omkostningerne ved fjernelse og salg. Når løsøre sælges på auktion, indbringer det ofte kun en brøkdel af deres oprindelige værdi. Desuden kan fogeden allerede have gjort udlæg i skyldnerens aktiver i forbindelse med en anden udlægskendelse.
Der findes flere oplysninger om udlægskendelser på justitsministeriets websted, Ministry of Justice.
Kendelse om lønindeholdelse
Her tvangsfuldbyrdes retsafgørelsen ved at anmode om en kendelse om, at et fast beløb trækkes fra skyldnerens løn på lønningsdagen og overføres direkte til kreditor (attachment of earnings order).
Sagsøgte skal være lønmodtager, for at der kan udstedes en kendelse om lønindeholdelse. Der kan ikke udstedes en kendelse, hvis sagsøgte er arbejdsløs eller selvstændig erhvervsdrivende. Desuden kan retten ikke udstede en kendelse, eller kan kun bestemme, at lønindeholdelsen skal ske i små rater, hvis sagsøgtes leveomkostninger overstiger indkomsten.
Der findes flere oplysninger om lønindeholdelse på justitsministeriets websted, Ministry of Justice.
Arrest — herunder påbud om salg og forbud
Med en arrestkendelse (charging order) forhindres sagsøgte i at sælge sine aktiver (f.eks. ejendom, jord eller investeringer) uden at betale det skyldige beløb til kreditor. Kreditor betales enten ud af salgsprovenuet, hvis kreditor sælger ejendommen, eller af dødsboet, hvis skyldner dør. Denne proces kan også omfatte yderligere to typer retsafgørelser. For det første kan retten udstede et påbud om salg (order for sale), hvor retten kan gennemtvinge salget af fast ejendom i henhold til en arrestkendelse. For det andet kan retten udstede et forbud (stop order) mod, at skyldneren afhænder fast ejendom for at undgå arrest.
Der findes flere oplysninger om arrestkendelser på justitsministeriets websted, Ministry of Justice.
Udlæg i fordringer
Ved denne tvangsfuldbyrdelsesmetode afsiger retten en kendelse om, at skyldnerens bankkonti skal indefryses (third party debt order). Der overføres derefter automatisk et beløb til dækning af gælden til kreditor. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler på bankkontiene til at dække gælden, anvendes de penge, der er til rådighed, til at tilbagebetale i det mindste en del af det skyldige beløb.
Der findes flere oplysninger om udlæg i fordringer på justitsministeriets websted, Ministry of Justice.
Denne video forklarer proceduren nærmere.
Konkursbehandling
Hvis det skyldige beløb er på mindst 5 000 GBP, kan kreditor også anmode om at få sagsøgte erklæret konkurs (bankruptcy). Der kan indgives konkursbegæring til både County Courts (byretter) og High Court (retten i første instans). Det kan dog være en dyr løsning.
Påbud om afgivelse oplysninger
Selv om denne procedure ikke som sådan er en tvangsfuldbyrdelsesmetode, giver den mulighed for at afhøre skyldnere om deres aktiver, så kreditor får mulighed for at træffe et mere oplyst valg med hensyn til, hvilken tvangsfuldbyrdelsesmetode der bør anvendes
Der findes flere oplysninger om påbud om afgivelse af oplysninger (orders to obtain information) på justitsministeriets websted, Ministry of Justice.
High Court, County Courts eller Magistrates' Courts (domstole i straffesager af mindre alvorlig karakter) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse i England og Wales. High Court og County Courts udsteder retsafgørelser, mens Magistrates' Courts udsteder tilladelse til lokale myndigheder til at inddrive gæld.
Både retslige og udenretslige afgørelser kan fuldbyrdes. Det er ikke altid nødvendigt at anmode om en kendelse, som giver tilladelse til tvangsfuldbyrdelse. Der kan foretages udlæg i forbindelse med udestående leje, skat, told og punktafgifter og parkeringsbøder, uden at der kræves forudgående retskendelse.
Både County Court og High Court har kompetence til at træffe afgørelse om tvangsfuldbyrdelse i sager, hvor de har afsagt en dom. Det skal dog bemærkes, at en foged ved County Court ikke kan tvangsfuldbyrde beløb på over 5 000 GBP (medmindre det sker som led i tvangsfuldbyrdelse af en aftale, der er reguleret i henhold til forbrugerkreditloven af 1974 (Consumer Credit Act 1974), som kun kan fuldbyrdes ved County Court). Domme afsagt af County Court for beløb på mere end 5 000 GBP skal overføres til High Court med henblik på tvangsfuldbyrdelse ved en foged (Enforcement Officer). Fogederne ved High Court kan ikke tvangsfuldbyrde domme for beløb på under 600 GBP.
Der findes en procedure, som kreditor kan bruge til at overføre en byretsdom for beløb på mellem 600 GBP og 5 000 GBP til High Court til tvangsfuldbyrdelse Det skal også bemærkes, at der ikke findes nogen procedure for lønindeholdelse ved High Court. Kendelser om lønindeholdelse kan kun afsiges af en County Court.
Hvis der er anmeldt en fordring via webstedet Money Claim Online, kan der også anmodes om en udlægskendelse online.
Fogedens status, roller, ansvar og beføjelser
Anvendelse af advokater eller andre jurister
Kreditor er ikke forpligtet til at indgive anmodning om tvangsfuldbyrdelse gennem en advokat eller en anden jurist.
Tvangsfuldbyrdelsesprocedurerne kan dog være komplicerede, navnlig i High Court. Kreditorer bør derfor eventuelt søge rådgivning fra en advokat, et retshjælpskontor eller et offentligt rådgivningscenter (Citizens Advice), før de iværksætter en tvangsfuldbyrdelse.
Tvangsfuldbyrdelsesomkostninger
Der er forskellige retsafgifter for de enkelte tvangsfuldbyrdelsesmetoder. Som nævnt ovenfor lægger retten retsafgiften til det beløb, som sagsøgte allerede skylder, men vil ikke tilbagebetale retsafgiften, hvis kreditor ikke får pengene fra sagsøgte. De gældende takster for tvangsfuldbyrdelse kan findes på justitsministeriets websted, Ministry of Justice.
Som nævnt ovenfor er det helt op til kreditor at vælge tvangsfuldbyrdelsesmetode i England og Wales. Ansvarlige kreditorer, som har opnået en gyldig retsafgørelse ved domstolene, og som stadig ikke er blevet betalt, har ret til at fuldbyrde denne retsafgørelse på den mest hensigtsmæssige måde. Så længe der er truffet en gyldig retsafgørelse, og der er indgivet en gyldig anmodning, er retten derfor forpligtet til at følge kreditors ønsker og anvende den tvangsfuldbyrdelsesmetode, kreditor ønsker.
Der kan træffes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger mod følgende aktiver:
Fogeden kan kun tage aktiver, som tilhører sagsøgte eller er fælleseje. Følgende aktiver er fritaget
a) genstande eller udstyr (f.eks. værktøj, bøger, telefoner, computerudstyr og køretøjer), som skyldneren personligt skal bruge til sit arbejde, erhverv, fag, studie eller sin profession eller uddannelse, dog forudsat at den samlede værdi af disse genstande eller dette udstyr ikke overstiger 1 350 GBP
b) tøj, sengetøj, møbler, husholdningsudstyr og -genstande og -varer, der er rimeligt nødvendige for at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldner og hans husstand, herunder (men ikke begrænset til):
i) et komfur eller en mikrobølgeovn
ii) et køleskab
iii) en vaskemaskine
iv) et spisebord, der er stort nok, og et tilstrækkeligt antal spisestole til skyldneren og alle medlemmer af skyldnerens husstand
v) senge og sengetøj til skyldneren og alle medlemmer af skyldnerens husstand
vi) en fastnettelefon, eller, hvis der ikke findes en fastnettelefon, en mobiltelefon eller en internettelefon, som skyldneren eller et medlem af skyldnerens husstand kan bruge
vii) genstande eller udstyr, som med rimelighed kan kræves til:
lægelig behandling af skyldneren eller et medlem af skyldnerens husstand
sikkerhed i hjemmet eller
sikring af hjemmet (f.eks. et alarmsystem) eller sikring i hjemmet
viii) tilstrækkelige lamper eller ovne til at forsyne skyldnerens husstand med passende lys og varme og
ix) genstande eller udstyr, som med rimelighed kan kræves til pasning af:
en person under 18 år
en handicappet eller
en ældre person
c) hjælpehunde (herunder førerhunde, hørehunde og servicehunde til handicappede), hyrdehunde, vagthunde og kæledyr
d) et køretøj med et handicapparkeringskort, som bruges til, eller hvor der er rimelig grund til at antage, at det bruges til befordring af handicappede
e) et køretøj (uanset om det ejes af det offentlige eller ej), som bruges til, eller hvor der er rimelig grund til at antage, at det bruges til politi-, brandvæsen- eller ambulanceopgaver og
f) et køretøj med et gyldigt bevis fra British Medical Association eller andet bevis, fordi det bruges til, eller hvor der er rimelig grund til at antage, at det bruges til at yde akut lægehjælp.
Det skal være sandsynligt, at de aktiver, som fogeden beslaglægger, kan sælges på auktion. Fogeden beslaglægger ikke aktiver, som denne ikke mener vil kunne indbringe nok til at afdrage på det skyldige beløb, efter fradrag af omkostningerne til beslaglæggelse og salg ved auktion.
I forbindelse med lønindeholdelse tager retten hensyn til, hvor meget sagsøgte skal bruge til mad, husleje eller afdrag på huslån samt almindelige fornødenheder samt til at betale almindelige udgifter som f.eks. elektricitet. Dette rådighedsbeløb kaldes protected earnings rate. Hvis sagsøgte tjener mere end rådighedsbeløbet, vil der blive afsagt kendelse om lønindeholdelse.
Når der er tale om en kendelse om inddrivelse af gæld fra tredjepart, kan en skyldner, som er forhindret i at hæve penge fra sin konto i en bank eller sparekasse, og som hævder, at vedkommende selv eller familiemedlemmer som følge af dette vil få svært ved at betale almindelige leveomkostninger, anmode retten om at udstede en særlig kendelse kaldet en hardship payment order, som giver mulighed for at foretage en eller flere betalinger til bestemte personer.
For både skyldnere og tredjeparter giver manglende overholdelse af kravene i retskendelser mulighed for at straffe dem for foragt for retten. De sanktioner, der kan pålægges for foragt, omfatter purging contempt (en undskyldning til dommeren ved et offentligt retsmøde), bøder og i de mest alvorlige tilfælde fængsel i op til 14 dage.
Bankerne har visse forpligtelser med hensyn til at videregive oplysninger og indefryse bankkonti. Når en bank modtager en kendelse om inddrivelse af gæld fra tredjepart, der er afsagt mod en af dens kunder, er den ikke forpligtet til at afsløre, hvor mange penge der står på kontoen. Den kan oplyse, at der ikke er penge på kontoen, at der ikke er tilstrækkelige midler til at dække hele beløbet, men at den kan betale noget af beløbet, eller at der er tilstrækkelige midler til at dække hele det beløb, der anmodes om. Der gælder meget strenge databeskyttelsesregler for, hvilke andre oplysninger banken må give.
Alle kendelser angiver, hvornår de relevante oplysninger senest skal afgives, eller hvornår kendelsen skal efterkommes, og de fastsætter også de maksimale sanktioner, der kan pålægges, hvis de ikke overholdes.
De tvangsfuldbyrdelsesmetoder, der iværksættes gennem domstolene, (arrest, lønindeholdelse og kendelser om inddrivelse af gæld fra tredjepart) er en proces, der omfatter to faser. Den foreløbige fase i processen består udelukkende i skriftlig behandling i retten, og skyldneren har ikke nogen indflydelse på processen på dette tidspunkt. I forbindelse med lønindeholdelse og kendelser om inddrivelse af gæld fra tredjepart skal der, før sagen kan gå videre, imidlertid afholdes et retsmøde, hvor skyldneren vil blive opfordret til at give møde og begrunde, hvorfor den planlagte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning eventuelt ikke skal gennemføres. Det "endelige" retsmøde vil blive afholdt ved den ret, hvor den pågældende anmodning om tvangsfuldbyrdelse oprindeligt blev indgivet (medmindre andet udtrykkeligt ønskes). Datoen for retsmødet vil blive meddelt alle parter i god tid i forvejen, og der er i alle tilfælde et vist tidsrum, der mindst skal gå mellem den første fase, meddelelsen om det "endelige" retsmøde og selve det "endelige" retsmøde, så skyldneren (og enhver relevant direkte involveret tredjepart, f.eks. banken i en sag om inddrivelse af gæld fra tredjepart) får tid til at forberede sig. Hvis datoen for det "endelige" retsmøde ikke passer parterne, kan det blive udsat til en anden dato, der passer bedre. Skulle dette ske, opretholdes den foreløbige kendelse, men den kan ikke blive "endelig", før retsmødet er afholdt.
For arrestkendelser skal kreditor forkynde en foreløbig kendelse for skyldneren, og hvis skyldneren ikke gør indsigelse, bliver den foreløbige kendelse endelig, uden at der skal afholdes et retsmøde, medmindre dommeren mener, at det er nødvendigt. Skyldneren skal svare retten senest 10 dage efter datoen for modtagelse af meddelelsen om retsmødet. Hvis skyldneren gør indsigelse mod den foreløbige kendelse, eller dommeren overdrager sagen, overgår sagen til den oprindelige domstol, hvor retsafgørelsen blev afsagt, og der vil blive fastsat en dato for retsmødet. Både kreditoren og skyldneren vil deltage i retsmødet.
Når retten har afsagt sin kendelse, kan afgørelsen ikke appelleres. Hvis visse betingelser er opfyldt, kan der indgives appel eller anmodning om ophævelse af den oprindelige afgørelse, som gav kreditoren mulighed for at anmode om tvangsfuldbyrdelse. Retten kan kun indstille tvangsfuldbyrdelsesproceduren, hvis skyldneren får medhold i sin appel eller anmodning om ophævelse. Hvis der rejses indsigelse mod retsafgørelsen, efter at retten har givet kreditor tilladelse til tvangsfuldbyrdelse, kan en kendelse udsættes ved begæring til retten. Fogeden må ikke beslaglægge aktiverne, men skal fortsat have udlæg i dem (dvs. have en liste over de aktiver, der senere kan blive beslaglagt og solgt).
Hvis en kreditor har indgivet en korrekt anmodning om fuldbyrdelse til retten, må retten ikke nægte at godkende den tvangsfuldbyrdelsesmetode, kreditor har valgt. Der er derfor ikke behov for, at kreditor kan påklage afgørelsen om tvangsfuldbyrdelse.
En udlægskendelse er tidsbegrænset. Kendelsen er gyldig i 12 måneder og kan forlænges med yderligere 12 måneder ved rettens kendelse.
I forbindelse med udlægsproceduren skal skyldneren have et varsel på syv dage for at give ham eller hende mulighed for at betale gælden og omkostningerne, før fogeden kan beslaglægge aktiverne. Denne periode kan reduceres ved en kendelse fra retten, hvis der er bevis for, at skyldneren vil flytte sine aktiver for at undgå tvangsfuldbyrdelse.
En foged kan ikke beslaglægge aktiverne før klokken 6.00 eller efter klokken 21.00, hvis skyldneren er en privatperson.
En foged kan ikke skaffe sig adgang til lokaler for at beslaglægge aktiver, hvis et barn eller en sårbar person (eller mere end én eller begge) er den eneste, der befinder sig i de lokaler, hvor aktiverne befinder sig.
Hvis skyldneren er en sårbar person, opkræves der ikke gebyr for tvangsfuldbyrdelsesfasen i forbindelse med udlæg, medmindre fogeden før beslaglæggelsen har givet skyldneren tilstrækkelig mulighed for at få hjælp og rådgivning.
Ministry of Justice (justitsministeriet)
Civil Enforcement Association (sammenslutningen af fogeder)
High Court Enforcement Officers Association (sammenslutningen af fogeder ved High Court)
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelse er den retlige proces for gennemførelse af en retsafgørelse, kendelse eller dom.
Nordirland har et enestående system til fuldbyrdelse af civilretlige domme. I de fleste common law-systemer fuldbyrdes retsafgørelser ved hjælp af supplerende kendelser afsagt af retten. I Nordirland fuldbyrdes civilretlige retsafgørelser om inddrivelse af penge, varer og ejendele af det centrale kontor for fuldbyrdelse af retsafgørelser (Enforcement of Judgments Office, EJO), der både har administrative og retlige funktioner.
EJO blev oprettet i 1971 og har siden 1979 været forvaltet af Nordirlands domstolsstyrelse (Northern Ireland Courts and Tribunals Service). EJO's beføjelser og procedurer er indeholdt i bekendtgørelsen om fuldbyrdelse af retsafgørelser fra 1981 (Judgements Enforcement (Northern Ireland)) og reglerne om fuldbyrdelse af retsafgørelser fra 1981 (Judgments Enforcement Rules (Northern Ireland) 1981 (SR 1981/147)).
De forskellige typer af fuldbyrdelsesmetoder er:
Kendelse om afdrag — Dette er et påbud om betaling i rater, forudsat at EJO finder det godtgjort, at skyldner har eller vil få midlerne til at betale hele beløbet eller en del af det skyldige beløb inden for en rimelig frist.
Kendelse om lønindeholdelse — Dette er en kendelse rettet til skyldners arbejdsgiver med et krav om at foretage periodiske indeholdelser i skyldners løn og betale disse til EJO. Denne kendelse adskiller sig fra de fleste andre fuldbyrdelseskendelser derved, at EJO ikke har beføjelse til at afsige en sådan uden en forudgående begæring herom fra kreditor. EJO kan også udsætte forkyndelsen af kendelsen for arbejdsgiveren, hvis kontoret finder det godtgjort, at skyldneren frivilligt vil foretage betalingerne til EJO.
Kendelse om arrest — Med en sådan kendelse kan EJO fjerne og sælge visse af skyldners varer og andre ejendele. Ejendelene tages i forvaring og besiddelse af EJO på vegne af den kreditor, som er anført i kendelsen.
Kendelse om panteret i fast ejendom — Denne kendelse anvendes oftest i forbindelse med stor gæld og generelt sammen med en anden fuldbyrdelsesmetode. Denne kendelse påvirker ikke i sig selv den praktiske inddrivelse af gælden. Kreditor skal således tage skridt til at udøve sin beføjelse til salg ved at indgive en begæring om at få fuldbyrdet deres krav til retten. Der er også bestemmelser i bekendtgørelsen af 1981 om kendelser om panteret i andre former for goder.
Kendelse vedrørende udpegelse af kurator under Crown Proceedings Act — En kendelse om udnævnelse af en kurator, hvor Chief Enforcement Officer (den ledende foged) udpeges til kurator med hensyn til enhver betaling, som skyldner måtte have ret til. Eksempler på de typer af betalinger, der egner sig til at blive gjort til genstand for en kendelse om udnævnelse af en kurator, omfatter leje og fortjeneste ved jord, hjemfaldsrenter i henhold til et testamente eller beløb, der skal betales til en selvstændig skyldner i henhold til en kontrakt, eller beløb, der hidrører fra et civilretligt krav mod en anden person eller virksomhed.
Kendelse vedrørende arrest eller udlæg i gæld — I henhold til en sådan kendelse skal domsskyldnerens skyldner ("garnishee") betale gælden til eller til fordel for domstolsskyldnerens kreditor. Kreditor får i henhold til denne kendelse status som privilegeret kreditor, og dette finder anvendelse på forfalden eller opstående gæld.
Kendelser om overdragelse af besiddelse af jord — En dom om besiddelse af jord fuldbyrdes med en kendelse om overdragelse af besiddelse af jord og berettiger EJO til at udsætte enhver person, der bebor stedet, uanset om denne er sagsøgte eller ikke.
Kendelse om udlevering af goder — En dom om besiddelse af goder fuldbyrdes ved en kendelse om udlevering af goder. Goderne overtages af EJO og tilbagegives til kreditor. Dette bør ikke forveksles med en kendelse om arrest, da goderne ikke sælges.
Enforcement of Judgments Office
Laganside House
23-27 Oxford Street
Belfast
BT1 3LA
Enhver, der har ret til at fuldbyrde en dom, kan mod betaling af et passende gebyr anmode EJO om fuldbyrdelse af den pågældende dom. Før der indgives en sådan begæring, skal skyldner tilstilles en "meddelelse om, at der foreligger hensigt om at indgive en begæring om fuldbyrdelse". Hvis skyldner ikke efterkommer dommen senest 10 dage fra datoen for meddelelsen om hensigten om at fuldbyrde afgørelsen, kan den, der indgiver begæringen, iværksætte fuldbyrdelsen. En midlertidig begæring kan indgives i sager, hvor det samlede skyldige beløb overstiger 3 000 GBP. Dette gør det muligt for rekvirenten at få udstedt en beslaglæggelsesordre og udarbejdet en opgørelse over skyldners midler, således at der kan træffes en mere informeret beslutning om, hvorvidt fuldbyrdelsen skal finde sted.
Når begæringen er godkendt, forkynder EJO umiddelbart derefter en beslaglæggelsesordre, i henhold til hvilken de deri specificerede af skyldners goder (med nogle få undtagelser som f.eks. goder til brug i hjemmet) overgår til EJO's besiddelse og kontrol, således at skyldner ikke kan afhænde dem. En beslaglæggelsesordre ophæves alene ved betaling af det beløb, der er anført i dommen, eller hvis begæringen om fuldbyrdelse bortfalder.
Næste fase i fuldbyrdelsesprocessen er afdækning af oplysninger om skyldners midler. Disse er af grundlæggende betydning for vurderingen af begæringen om fuldbyrdelse. En domsskyldner er forpligtet til at give fogeden de nødvendige oplysninger om sine midler. Domsskyldneren afhøres på sin bopæl eller indkaldes til samtale med en udpeget embedsmand.
Når the Master (se nedenfor) eller den ledende foged har modtaget en rapport fra fogeden, træffer the Master eller den ledende foged en foreløbig afgørelse vedrørende begæringen om fuldbyrdelse. Det er kun the Master, der kan afsige kendelser om arrest, udlæg og udnævnelse af kuratorer i henhold til Crown Proceedings Act. Skyldners finansielle og andre relevante omstændigheder vurderes, og der træffes afgørelse om, hvordan dommen bedst fuldbyrdes, eller om den overhovedet kan fuldbyrdes. Parterne underrettes herom og får mulighed for at gøre indsigelse. Hvis der ikke gøres indsigelse, bekræftes afgørelsen, men hvis der gøres indsigelse, behandles sagen af the Master.
Fogedens status, rolle, ansvar og beføjelser:
EJO administreres af en højtstående embedsmand med status og rang af Master (en form for juridisk embedsmand), og personalet omfatter den ledende foged (og dennes stedfortræder), udpegede embedsmænd og fogeder, der hver især er tildelt et distrikt i Nordirland.
De beføjelser, der er tillagt EJO med henblik på udøvelse af dets kompetence, er fastsat i bekendtgørelsen af 1981. Særlig vigtig er beføjelsen til at afsige de mange forskellige kendelser, der er anført ovenfor. EJO har accessoriske beføjelser til at bistå med fuldbyrdelsesprocessen. Disse omfatter udstedelse af beslaglæggelsesordrer og procedurer for indkaldelse og afhøring af vidner, undersøgelse af skyldneres midler, herunder af tredjeparter (som måtte have oplysninger om en skyldners midler og aktiver) og modtagelse af midler, der inddrives i forbindelse med fuldbyrdelse af domme.
EJO har også beføjelse til at afvise en begæring om fuldbyrdelse. Begrundelserne herfor er ikke specificeret i bekendtgørelsen af 1981, men vil normalt være, at sagsøgeren ikke har ret til at få fuldbyrdet dommen. Hvis en dom ikke kan fuldbyrdes inden for en rimelig frist (ved udstedelsen af en fuldbyrdelseskendelse), kan EJO afgive en meddelelse og udstede en attest om, at fuldbyrdelse ikke kan finde sted. EJO har også en bred beføjelse til at udsætte fuldbyrdelsen af enhver dom, enten absolut eller på visse betingelser.
Anvendelse af advokater eller andre juridiske sagkyndige
Under et møde hos the Master kan en part eller en person, der er berørt af en kendelse, give møde personligt eller ved en advokat.
Omkostninger ved fuldbyrdelse
Systemet for fuldbyrdelse af domme i Nordirland finansieres af afgifter, der betales af brugerne. De afgifter, der skal betales, er fastlagt i Part 1 i the Schedule til Judgments Enforcement Fees Order (Northern Ireland) 1996 (som ændret) (SR 1996/101) og afhænger af det beløb, der kan inddrives i henhold til dommen, og de nugældende afgifter kan også findes på webstedet for Northern Ireland Courts and Tribunals Service (Nordirlands domstolsstyrelse).
EJO's beføjelser er fastlagt i bekendtgørelsen af 1981 og omfatter følgende afgørelser:
Afgørelsen om fuldbyrdelseskendelsens art træffes af EJO, og en ansøger kan ikke kræve, at der anvendes en bestemt metode.
Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende lønninger i form af indeholdelser i indtægt. I beregningen af det fratrukne beløb tages der hensyn til den "almindelige fradragssats" og "den beskyttede indtægtsdel". Førstnævnte er den sats, som det i henhold til EJO's skøn er rimeligt anvende på skyldners indtægt, således at denne kan efterkomme dommen. Sidstnævnte er den efter EJO's skøn nedre indtægtsgrænse for indeholdelse, under hensyntagen til skyldners ressourcer og behov.
Der findes fire kategorier af formuegoder, som kan gøres til genstand for arrest:
Ejendele, der er undtaget fra arrest, omfatter tøj, møbler, sengeudstyr og andre vigtige genstande til hjemmet redskaber og værktøj, som skyldner anvender til sin erhvervsaktivitet, til en værdi af 200 GBP ejendele, som skyldner forvalter for en anden og ejendele, der forvaltes af en kurator, som er udpeget af retten.
En panteret i fast ejendom kan vedrøre skyldners jord eller faste ejendom, og "fast ejendom" omfatter enhver form for juridisk ret eller brugsret eller interesse, servitut, rettighed, adkomst, arrest, tilbageholdelsesret, behæftelse i, over eller med hensyn til jorden. Kendelser om panteret eller lignende kendelser kan afsiges over andre former for ejendom ud over jord. Det drejer sig mere specifikt om midler eller andele i offentlige organer, offentlige virksomheder eller selskaber obligationer midler i retten og aktier i private virksomheder.
Ud over arrest i midler, som en kunde eller køber skylder domsskyldneren for leveret arbejde eller leverede ydelser, kan der afsiges kendelse om arrest i alle midler, som domsskyldner måtte have i en bank eller en kreditforening.
Fuldbyrdelseskendelser afsagt af EJO har samme retskraft som kendelser afsagt af High Court. Der findes forskellige accessoriske fuldbyrdelsesbeføjelser, som kan anvendes i tilfælde af manglende fuldbyrdelse, såsom:
Manglende efterkommelse af EJO's kendelser kan henvises til High Court, der kan behandle denne lovovertrædelse, som om den var begået ved den pågældende domstol.
En kendelse om pengekrav anses for at være efterkommet, når det beløb, der er anført i dommen, er betalt eller fyldestgjort. Når dette sker, afsluttes enhver kendelse om fuldbyrdelse, der er afsagt i henhold til dommen. Når en kendelse om besiddelse af jord eller udlevering af goder er efterkommet, kan der ikke tages yderligere skridt med undtagelse af inddrivelse af omkostninger og udgifter i forbindelse med fuldbyrdelse.
En kreditor eller en domsskyldner kan anmode EJO om at få tilsidesat, ophævet eller ændret en fuldbyrdelseskendelse, og der kan afholdes et retsmøde.
Interne klager fremsættes af den ledende foged til the Master.
Eksterne klager stiles af EJO til High Court og vedrører faktiske og retlige klagepunkter under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 140 i bekendtgørelsen af 1981, og ellers til Court of Appeal vedrørende retlige spørgsmål. En kendelse om indeholdelse i løn er den eneste fuldbyrdelseskendelse, der er anført i artikel 140, og der findes ingen generel ret til at klage over afslag på en begæring om en bestemt fuldbyrdelseskendelse.
Der er fastsat en række begrænsninger for fuldbyrdelse i artikel 17 i bekendtgørelsen om fuldbyrdelse af 1981 (Judgments Enforcement (Northern Ireland) Order 1981) og også artikel 5 i reglerne om fuldbyrdelse af retsafgørelser af 1981 (Judgments Enforcement Rules (Northern Ireland) 1981). Begrænsningerne gælder i en række forskellige scenarier, hvor der anmodes om fuldbyrdelse af en dom. Begrænsningerne er indført for at beskytte skyldneren mod en række forskellige situationer, f.eks. [men ikke begrænset til]:
a) hvis der skal indhentes tilladelse fra en domstol forud for fuldbyrdelsen
b) hvis retten har besluttet at udsætte fuldbyrdelsen af dommen eller sætte den i bero, hvilket ville forhindre EJO's fuldbyrdelse af en afgørelse
c) hvis der er indgivet en begæring om fuldbyrdelse af en dom mere end 6 år efter den dato, hvor dommen blev eksigibel. I dette tilfælde anmoder kreditor om tilladelse fra EJO til at fuldbyrde dommen, inden begæringen indgives — dette bestemmes af EJO's Master
d) en begæring om fuldbyrdelse antages ikke, hvis der er gået mere end 12 år, siden dommen blev eksigibel
e) hvis der indgives mere end én begæring om fuldbyrdelse af samme dom. Hvis der er indgivet mere end én begæring, anmoder kreditor den ledende foged om tilladelse, før der indgives en ny begæring om fuldbyrdelse af samme dom.
f) hvis en kreditor har overdraget en fordring til en tredjepart, efter at dommen er afsagt
g) hvis retten har indsat en betingelse i dommen, som ikke er opfyldt, og som forhindrer EJO's fuldbyrdelse af en afgørelse
h) antagelse af en begæring om fuldbyrdelse, hvis en kendelse om udsættelse af håndhævelse endnu ikke er afsluttet i henhold til Rule 103. The Master skal have givet tilladelse forud for enhver begæring om fuldbyrdelse.
i) antagelse af en begæring om fuldbyrdelse, når der er afsagt kendelse om udsættelse af fuldbyrdelsen på grund af insolvens er foretaget i henhold til artikel 14(1)
Hvis EJO har erklæret, at en dom ikke kan fuldbyrdes (artikel 19-21 i bekendtgørelsen om fuldbyrdelse af 1981 –– Judgments Enforcement (Northern Ireland) Order 1981), kan denne erklæring ophæves (efter begæring fra kreditor). Dette er dog begrænset til 12 år fra den dato, hvor beslutningen om, at fuldbyrdelse ikke kan finde sted, blev truffet.
Artikel 16 i lov om frister, the Limitations (Northern Ireland) Order 1989, fastsætter frister for fuldbyrdelsen af domme, idet en begæring om fuldbyrdelse ikke kan imødekommes, hvis denne indgives seks år efter at dommen blev eksigibel, hvilket også gælder opkrævning af renter. The Master fra EJO tager dette i betragtning ved behandlingen af en begæring om fuldbyrdelse af en dom, der er over seks år gammel (jf. litra d) ovenfor).
Northern Ireland Courts and Tribunals Service
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Skotland anvendes begrebet diligence til at beskrive en række retslige skridt, der kan tages over for skyldnere for at inddrive gæld til kreditorer. Processen skal indledes med en gyldig retsafgørelse såsom en retskendelse eller et gældsdokument om betaling af penge eller, mere generelt, en kendelse afsagt af civilretterne generelt, herunder om udførelse af eller undladelse af at udføre en handling.
Tvangsfuldbyrdelse kan foretages ved lønindeholdelse, arrest i aktiver eller midler hos tredjemand, udlæg i aktiver eller midler, forbud og panteret over fast ejendom.
Panteret over fast ejendom
Panteret over fast ejendom (adjudication for debt) er en meget gammel form for tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med fast ejendom, hvor kreditor får arveberettiget sikkerhed over ejendommen. Denne sjældent brugte form for tvangsfuldbyrdelse kan kun iværksættes gennem Court of Session (retten i første instans). Når der er afsagt kendelse om panteret over fast ejendom, registreres den i det relevante skotske matrikelregister (Register of Sasines eller Land Register). Kreditor opnår herved generelt de samme rettigheder som andre arveberettigede kreditorer bortset fra ret til salg. Det giver kreditor mulighed for at anlægge sag om at få udsat skyldneren, hvis denne har taget besiddelse over ejendommen, eller om at få ret til at modtage leje fra lejere, hvis ejendommen udlejes. Først efter ti år kan kreditor anmode retten om at blive ejer og sælge ejendommen.
Arrest i aktiver eller midler hos tredjemand
Arrest i aktiver (arrestment) er en form for tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med løsøre, som tilhører skyldneren, og som er i tredjemands besiddelse. Her forhindres tredjemand i at afhænde de aktiver, der er gjort arrest i. Aktiver, der kan gøres arrest i, omfatter gæld, indestående på bankkonti, aktier, aktiver i trusts, forsikringspolicer og fysiske formuegenstande. Der kan ikke gøres arrest i fysiske formuegenstande, som er i skyldnerens varetægt, under denne procedure, idet dette er omfattet af proceduren for udlæg i aktiver i skyldnerens varetægt.
Udlæg i aktiver i skyldnerens varetægt
Kreditor kan gøre udlæg (attachment) i fysiske formuegenstande, som er i skyldnerens varetægt, og sælge dem på auktion som et middel til inddrivelse af udestående gæld. Denne procedure kan dog ikke anvendes til at beslaglægge visse genstande, såsom redskaber eller bøger, der er nødvendige for skyldnerens udøvelse af sit erhverv, eller køretøjer, som skyldneren med rimelighed kan forventes at have brug for, og som ikke overstiger en bestemt værdi. Den kan heller ikke benyttes til at tage ejendele i skyldnerens bolig i besiddelse, medmindre der er truffet afgørelse om ekstraordinær beslaglæggelse ved Sheriff Court (kredsdomstolen). Udlæg i aktiver giver kreditor mulighed for at gøre udlæg i penge (kontanter, herunder mønter og sedler i udenlandsk valuta, postanvisninger, bankinstrumenter osv.), som opbevares i skyldnerens lokaler. Dog kan der ikke gøres udlæg i penge i skyldnerens bolig eller på skyldnerens person.
Lønindeholdelse
Tvangsfuldbyrdelse i en skyldners indkomst kan ske i form af lønindeholdelse (earnings arrestment) (med henblik på tvangsfuldbyrdelse af en enkeltfordring), indeholdelse i underholdsbidrag (current maintenance arrestment) (til tvangsfuldbyrdelse af underholdsbidrag eller en periodisk godtgørelse ved skilsmisse) eller en samlet kendelse om indeholdelse (conjoined arrestment order) (kendelse afsagt af retten med henblik på tvangsfuldbyrdelse af to eller flere af de samme former for gæld samtidig). Der kan også foretages fradrag i lønnen i henhold til lov om børnebidrag af 1991 (Child Support Act 1991) for enhver, der skal betale børnebidrag i forbindelse med indeholdelse i underholdsbidrag. Ved modtagelse af en kendelse om lønindeholdelse skal arbejdsgiveren trække et beløb fra skyldnerens løn i overensstemmelse med en lovbestemt tabel hver lønningsdag og udbetale det til kreditor, indtil gælden er afbetalt, eller skyldneren fratræder sin stilling.
Udsættelse fra ejendom
Udsættelse kan ske i medfør af kendelser om generhvervelse af besiddelse af arveretligt erhvervet fast ejendom eller om udsættelse (removing eller ejection) af lejere eller beboere. Begrebet removing omfatter en udlejers anmodning om generhvervelse af besiddelse af ejendommen fra en lejer. Ejection er et middel til at få udsat en beboer, som ikke har ret til at bo i ejendommen.
Forbud
Forbud (inhibition) er tvangsfuldbyrdelse mod enkeltpersoner, hvor skyldneren forbydes at sælge eller på anden måde afhænde eller stille sikkerhed i deres faste ejendom til skade for den kreditor, der anmoder om nedlæggelse af forbuddet. Dette opnås ved at registrere et forbud i Register of Inhibitions and Adjudications. Et forbud giver kreditoren vished for, at skyldneren vil få vanskeligt ved at afhænde ejendommen, men det giver ikke kreditoren nogen egentlig ret til ejendommen. Et forbud er en negativ kendelse eller et påbud, som gælder i fem år, men som udløber tidligere, hvis den pågældende kreditor indvilliger i at ophæve det. Normalt sker det ved indfrielse af gælden.
Sheriff Officers (pantefogeder) og Messengers-at-Arms (fogeder) er de kompetente myndigheder for tvangsfuldbyrdelse i Skotland. De vil af kreditorer blive pålagt at tvangsfuldbyrde en retskendelse eller -afgørelse mod skyldnere, der er udstedt af Sheriff Courts eller Court of Session, samt gældsdokumenter, der er registreret i registeret Books of Council and Session med henblik på tvangsfuldbyrdelse.
Kendelser eller domme afsagt af Sheriff Court i enhver retskreds (Sheriffdom) eller af Court of Session og tilsvarende myndigheder (som f.eks. et gældsdokument registreret til tvangsfuldbyrdelse) er eksigible. Et uddrag af kendelsen fungerer normalt som dokumentation for al lovlig tvangsfuldbyrdelse.
Kendelser om tvangsfuldbyrdelse håndhæves normalt af Sheriff Officers og Messengers-at-Arms. Disse er uafhængige tjenesteudbydere, som aflønnes med vederlag, og som har opnået bemyndigelse fra Sheriff Principal (overdommer) i den retskreds, hvor de har bemyndigelse. De er underlagt rettens kontrol og tilsyn, selv om de ikke er direkte ansat af retten. Den skotske lov om debitorer af 1987 (Debtors (Scotland) Act 1987) fastsætter de retlige rammer for kontrol af deres adgang til hvervet, uddannelse og adfærd i udøvelsen af deres officielle pligter, mens lov om gældsafvikling og beslaglæggelse af 2002 (Debt Arrangement and Attachment (Scotland) Act 2002) og lov om konkurser og tvangsfuldbyrdelse af 2007 (Bankruptcy and Diligence etc. (Scotland) Act 2007) indeholder nærmere bestemmelser om deres funktioner og adfærd. Derudover skal alle retsembedsmænd udføre deres opgaver i overensstemmelse med forfatningen og statutten for forbundet Society of Messengers-at-Arms and Sheriff Officers.
Det er kun nødvendigt at benytte sig af en advokat i visse tvangsfuldbyrdelsesprocedurer.
Vederlaget til Sheriff Officers og Messengers-at-Arms for udførelsen af tvangsfuldbyrdelse er i øjeblikket fastsat i lov om de civile domstole (vederlag til Sheriff Officers) af 2013 (Act of Sederunt (Fees of Sheriff Officers)) (SSI 2013/345) og lov om de civile domstole (vederlag til Messengers-at-Arms) af 2013 (Act of Sederunt (Fees of Messengers-at-Arms)) (SSI 2013/346). Disse vederlagstakster ændres regelmæssigt.
Det er normalt tilstrækkeligt, at der afsiges kendelse til fordel for rekvirenten (den person, der har anlagt sagen) for at opnå tvangsfuldbyrdelse. I de fleste tilfælde kræves der dog også, at skyldneren modtager et betalingspåkrav samt en rådgivnings- og informationspakke (Debt Advice and Information Package). Et betalingspåkrav er et formelt krav om betaling, der meddeles skyldneren, for det skyldige beløb til en kreditor, herunder eventuelle renter og omkostninger. Det giver skyldneren en frist på 14 dage (hvis skyldneren er inden for Det Forenede Kongerige) til at betale. Hvis gælden ikke er indfriet inden for den fastsatte frist, kan kreditor anmode om tvangsfuldbyrdelse for at inddrive det skyldige beløb. Rådgivnings- og informationspakken råder skyldnere til at indhente økonomisk rådgivning.
I forbindelse med en ekstraordinær udlægskendelse, skal kreditor anmode retten om særlig tilladelse til at gøre udlæg i aktiver i skyldnerens bolig, som ikke er nødvendige for opretholdelse af et beskedent hjem eller en beskeden livsførelse. Dommeren (sheriff) tager i sin vurdering af, om der skal afsiges en sådan kendelse, forskellige forhold i betragtning. Det drejer sig om:
Dommeren skal navnlig finde det godtgjort, at kreditor har taget rimelige skridt til at forhandle en afvikling af gælden, og at kreditor allerede har taget skridt til at inddrive gælden ved hjælp af arrest og lønindeholdelse, samt at der er rimelig udsigt til, at det beløb, der opnås ved auktion over debitors aktiver, som ikke er nødvendige for opretholdelse af et beskedent hjem eller en beskeden livsførelse, mindst svarer til summen af et rimeligt skøn over de påløbne omkostninger og 100 GBP.
Der kan gøres arrest i aktiver (midler og løsøre), der er i tredjemands varetægt, hvilket sikrer, at den pågældende kreditor opnår en fortrinsstilling. Hvis der gøres arrest i midler, frigives de automatisk efter en periode på 14 uger, forudsat at der ikke er gjort indsigelse. En eventuel indsigelse skal rettes til Sheriff Court og være begrundet i, at foranstaltningen er unødig hård, at Sheriff Officer ikke har gennemført proceduren korrekt, eller at de midler, der er gjort arrest i, tilhører tredjemand (eller ejes af tredjemand sammen med skyldneren). Med henblik på frigivelse af de pågældende aktiver skal kreditor anlægge en action of furthcoming (oppebørselssag), hvor retten pålægger skyldneren at frigive aktiverne.
I forbindelse med en panteret, hvor gælden ikke betales inden for ti år (denne frist kaldes the legal), konverteres panthaverens ret til en selvejendomsret. Dette sker ved en sag ved Court of Session kaldet action of declarator of expiry of the legal (anerkendelsessøgsmål til fastslåelse af betalingsfristens udløb). En skyldner kan forsvare en sådan sag med, at gælden er betalt.
Et forbud træder i kraft fra den dato, hvor forbudsstævningen (schedule of inhibition) og meddelelsen om forkyndelse af forbudsstævningen (certificate of execution of the inhibition) registreres i Register of Inhibitions and Adjudications. Hvis en meddelelse om et forbud registreres i registeret, og forbudsstævningen og meddelelsen om forkyndelse af forbudsstævningen registreres inden for 21 dage derefter, får forbuddet virkning fra den dato, hvor meddelelsen blev registreret.
Der findes en tvangsfuldbyrdelsesprocedure for alle typer aktiver, bortset fra kontanter på skyldnerens person.
Panteret over fast ejendom
Panteret over fast ejendom betyder, at kreditor opnår arveberettiget sikkerhed over ejendommen. En kendelse om panteret over fast ejendom giver ikke kreditor umiddelbar beføjelse til at sælge: Kreditor får kun ret til at modtage leje, hvis ejendommen udlejes, eller udsætte skyldneren, hvis denne bor i ejendommen.
Arrest i aktiver eller midler hos tredjemand
Ved arrest indefryses midler og/eller løsøre, som tilhører skyldneren, men er i tredjemands varetægt. Tredjemand må ikke bruge eller afhænde varer eller midler eller frigive dem til skyldneren uden kreditors samtykke. For at varer, der er foretaget arrest i, kan frigives til kreditor, skal kreditor anlægge en action of furthcoming. Midler hos en finansiel institution, som er gjort til genstand for arrest, frigives automatisk efter 14 uger, hvis der ikke er gjort indsigelse. Hvis skyldneren afhænder de aktiver, der er gjort arrest i, hæfter denne over for kreditoren for værdien heraf. Vedkommende vil også i teorien blive anset for at have udvist foragt for retten ved at have overtrådt arrestkendelsen. Skyldnere, hvis aktiver er gjort til genstand for arrest, er underlagt en retlig forpligtelse til at informere kreditor om eksistensen eller omfanget af de aktiver, der er omfattet af arresten. Manglende opfyldelse af denne forpligtelse kan medføre, at Sheriff Court pålægger skyldneren at betale en godtgørelse til kreditor.
Lønindeholdelse eller indeholdelse i underholdsbidrag
Hvis en arbejdsgiver har fået meddelelse om lønindeholdelse eller indeholdelse i underholdsbidrag, skal vedkommende fratrække det beregnede beløb og udbetale det til kreditor. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer betingelserne, hæfter vedkommende over for kreditor for det beløb, der skulle have været betalt.
Udsættelse fra ejendom
Ved udsættelse af lejere eller beboere tvinges en person til at flytte ud af den ejendom, der er angivet i udsættelseskendelsen. Sheriff Officers kan, hvis personen ikke frivilligt flytter ud på den angivne dato, gribe ind og overtage ejendommen, om nødvendigt med politiets hjælp. Den person, der skal udsættes, skal have forkyndt en meddelelse om udsættelse fra fast ejendom (Charge of Removing from Heritable Property), og den deri angivne frist skal være udløbet, før udsættelsen kan finde sted, medmindre Sheriff Court har givet dispensation fra dette krav.
Forbud
Ved registrering af et forbud i Register of Inhibitions og Adjudications kan skyldneren ikke sælge eller på anden måde disponere over eller give sikkerhed i fast ejendom til skade for den kreditor, der har anmodet om forbuddet. Enhver afhændelse, generel sikkerhedsstillelse eller andet overdragelsesdokument fra skyldneren i strid med forbuddet kan annulleres på anmodning af kreditor.
En såkaldt decree ad factum praestandum er en kendelse, der pålægger skyldneren at foretage en anden handling end at betale penge, og den skal efterkommes. Betingelserne i kendelsen skal angive præcist, hvad skyldneren skal gøre, og hvis kreditor anmoder retten om en sådan kendelse, bør retten samtidig anmodes om at træffe afgørelse om godtgørelse i tilfælde af manglende overholdelse. Manglende overholdelse kan ikke medføre frihedsstraf, medmindre den person, der oprindeligt anmodede om kendelsen, ("rekvirenten") indgiver en anmodning til den ret, som oprindeligt afsagde kendelsen. Det påhviler herefter rekvirenten at godtgøre over for retten, at skyldneren bevidst nægter at efterkomme kendelsen. Hvis retten finder dette godtgjort, kan retten tillade frihedsberøvelse af skyldneren i en periode på højst seks måneder. Fængsling betyder ikke, at forpligtelsen i henhold til kendelsen bringes til ophør.
Udlæg i penge
Dette gør det muligt for en kreditor at gøre udlæg og få overdraget penge (kontanter, herunder mønter og sedler i udenlandsk valuta, postanvisninger, bankinstrumenter osv.), som opbevares i skyldnerens lokaler. Dog kan der ikke gøres udlæg i penge i skyldnerens bolig eller på skyldnerens person.
Panteret over fast ejendom
Efter afsigelse af kendelsen registreres udskriften i det relevante skotske matrikelregister. Kendelsen er herefter gyldig, men først efter en periode på ti år kan kreditor anmode retten om at blive ejer af og sælge ejendommen.
Arrest i aktiver eller midler hos tredjemand
Arrest kan enten fuldbyrdes eller ej. F.eks. kan en arrest forkyndes for en bank, men hvis skyldneren ikke har en bankkonto eller ikke råder over tilstrækkelige midler på sine konti, vil der ikke blive inddrevet nogen penge.
Udlæg i aktiver i skyldnerens varetægt
Et udlæg i aktiver er kun gyldigt frem til den dato, der ligger seks måneder efter den dato, hvor der blev gjort udlæg i aktivet, eller den dato, der ligger 20 dage efter den dato, hvor det pågældende aktiv blev fjernet fra det sted, hvor der blev gjort udlæg i det, alt efter hvilken dato der indtræffer først. I en ekstraordinær udlægskendelse angives det, inden for hvilken frist den skal fuldbyrdes.
Lønindeholdelse eller indeholdelse i underholdsbidrag
Lønindeholdelse eller indeholdelse i underholdsbidrag kan enten fuldbyrdes eller ej. Hvis skyldneren ikke er ansat af den person, som modtager meddelelsen, kan den ikke gennemføres. Hvis skyldneren er ansat, forbliver den i kraft, indtil gælden er indfriet, eller skyldneren forlader stillingen.
Udsættelse fra ejendom
En udsættelseskendelse mod en lejer eller beboer skal fuldbyrdes uden unødig forsinkelse. Der er ingen definition af, hvad der kan udgøre unødig forsinkelse. Det afhænger af de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.
Forbud
Et forbud udløber efter fem år. Det kan forlænges efter anmodning til retten indgivet af den person, der anmodede om forbuddet. En kendelse (ad factum praestandum) skal angive præcist, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres.
Udlæg i penge
Udlæg i penge kan enten gennemføres eller ej. Hvis Sheriff Officer f.eks. ikke finder midler i skyldnerens lokaler, vil udlægget ikke kunne gennemføres. Hvis udlægget gennemføres, vil en retsembedsmand (Sheriff Officers eller Messengers-at-Arms) før udløbet af den frist på 14 dage, der begyndte på den dag, hvor udlægget blev foretaget, indgive en rapport til Sheriff Court. Retsembedsmanden skal fremsende en kopi af rapporten til skyldneren og kreditoren. Udlægget ophører med at have virkning, hvis Sheriff Court nægter at modtage rapporten.
En arbejdsgiver eller skyldneren kan anmode Sheriff Court om at afsige en kendelse om, at en kendelse om indeholdelse i underholdsbidrag er ugyldig, eller at den ikke længere har virkning. Hvis skyldneren kan godtgøre over for Sheriff Court, at det er usandsynligt, at vedkommende vil misligholde sine betalingsforpligtelser igen, kan retten også tilbagekalde den.
Skyldneren, den person, hvis aktiver er gjort til genstand for arrest, eller tredjemand kan ved indsigelsesskrivelse anmode Sheriff Court om at tilbagekalde eller ændre arrestkendelsen. Denne indsigelse skal indgives senest fire uger, efter at der er foretaget arrest.
Enhver afgørelse, som træffes af Sheriff Court i forbindelse med en arrest eller en ekstraordinær arrest, kan appelleres. Der kan kun appelleres med tilladelse fra Sheriff Court til Sheriff Principal og vedrørende et retligt spørgsmål. Sheriff Principals afgørelse om en sådan appel er endelig.
Et forbud kan ophæves eller annulleres, hvis der er sket proceduremæssige fejl, og hvis påkravet er blevet annulleret.
Der kan ikke appelleres mod udsættelse, når kendelsen er fuldbyrdet.
Skyldner indgår aftale om afvikling af gælden
Hvis en skyldner indgår en gældsafviklingsordning (sequestration), underskriver et båndlæggelsesdokument eller beskyttet båndlæggelsesdokument eller indgår i et gældsafviklingsprogram under gældseftergivelsesordningen, må kreditorerne på visse betingelser ikke træffe yderligere tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger over for skyldneren. I stedet vil kreditor normalt skulle anmelde sin fordring til skyldnerens kurator eller til et eventuelt gældsafviklingsprogram.
Moratorium for tvangsfuldbyrdelse
Der gælder et moratorium for tvangsfuldbyrdelse for alle lovfæstede gældsløsninger i Skotland i medfør af ændringer til konkursloven af 1985 (Bankruptcy (Scotland) Act 1985), der trådte i kraft den 1. april 2015 med vedtagelsen af lov om konkurs- og gældsrådgivning af 2014 (Bankruptcy and Debt Advice (Scotland) Act 2014). Dette betyder, at hvis en person meddeler, at vedkommende ønsker at ansøge om en lovbestemt gældsløsning, vil det udløse en beskyttelsesperiode på seks uger, hvor kreditorerne ikke kan træffe tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Dette er den samme periode på seks uger, som gjaldt i henhold til konkursloven af 2007, som indførte et moratorium for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger for en skyldner, der har til hensigt at ansøge om eller har ansøgt om et gældsafviklingsprogram, eller perioden på seks uger fra den dato, hvor vedkommende tilkendegiver hensigten om at ansøge om et gældsafviklingsprogram over for administratoren af gældsafviklingsordningen. Disse perioder på seks uger kan dog forkortes eller forlænges under visse omstændigheder. [Som en del af loven om coronavirus af 2020 (Coronavirus (Scotland) Act 2020) er beskyttelsesperioden blevet forlænget til seks måneder — denne ændring vil forblive i kraft indtil den 30. september 2020 og kan forlænges yderligere ved lov].
Betalingstidspunkt
Ved at udstede en kendelse mod skyldneren for betaling af visse former for gæld kan retten bestemme, at det skyldige beløb kan betales i rater over tid. Når tvangsfuldbyrdelsen er indledt, kan retten endvidere afsige en kendelse om betalingen. Så længe disse kendelser er gældende, har retten ikke kompetence til at udstede betalingspåbud eller foretage tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger for at inddrive gælden.
Frister for håndhævelse
Hvis en forpligtelse efter den dato, hvor den blev eksigibel, har været gældende i en sammenhængende periode på 20 år, uden at der er fremsat et relevant krav, og uden at forpligtelsen er blevet anerkendt på nogen relevant måde, bortfalder forpligtelsen. Hvis der derfor ikke træffes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger for en retskendelse eller et gældsdokument i en sammenhængende periode på 20 år, uden at det også utvetydigt er anerkendt skriftligt af eller på vegne af skyldneren, vil forpligtelsen bortfalde. Hvis en kreditor gennemfører tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger for at fuldbyrde en kendelse eller et gældsdokument, og skyldneren klart anerkender over for kreditor, at gælden stadig består, vil kreditor imidlertid få yderligere 20 år til at opnå fuld fyldestgørelse af fordringen hos skyldneren.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Fuldbyrdelse er en sanktion, som er godkendt af en ret og træffes for at tvinge domsskyldnere til at efterkomme kendelser afsagt af retten. Kreditor vælger fuldbyrdelsesmetode.
Ved valg af metode skal kreditor overveje:
Oplysninger om de forskellige typer af fuldbyrdelsesforanstaltninger følger nedenfor. En domskreditor bør vælge den type, der med størst sandsynlighed vil skaffe ham/hende det skyldige beløb.
En domstol kan ikke garantere, at domskreditoren får sine penge tilbage, og der skal betales en retsafgift for alle retshandlinger. Selv om retten lægger afgiften oven i de penge, som sagsøgte allerede skylder, kan retten ikke refundere beløb, kreditor har betalt, hvis han/hun ikke får pengene fra sagsøgte.
De forskellige typer af fuldbyrdelsesmetoder er:
Beslaglæggelse af varer
En civilretlig dom kan fuldbyrdes ved beslaglæggelse af varer. For at kunne gøre dette skal man anmode retten om en fuldbyrdelseskendelse. En sådan kendelse vil kun hjælpe, hvis sagsøgte har:
For at retten skal kunne udstede en kendelse, skal sagsøgte have:
Fogeder kan ikke altid fjerne og sælge sagsøgtes goder. For eksempel kan de ikke fjerne vigtige husholdningsartikler og værktøj eller varer, der er omfattet af afbetalingskøbskontrakter eller lejeaftaler. Fogeden afhenter ikke sagsøgtes goder, hvis de ikke har tilstrækkelig stor værdi til at betale gælden, efter at omkostningerne ved at afhente og sælge varerne er dækket. Goder, der sælges på auktion, indbringer ofte kun en brøkdel af deres oprindelige værdi. Desuden kan sagsøgtes goder allerede være blevet beslaglagt af en foged, der handler i henhold til en anden beslaglæggelseskendelse.
Kendelser vedrørende tredjemands gæld
En domskreditor kan indgive en begæring til Supreme Court om, at en gæld, som tredjemand skylder sagsøgte, i stedet skal betales til domskreditor. I praksis anvendes denne metode til at beslaglægge midler, som sagsøgte kan disponere over på bankkonti. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler på bankkontiene til at dække gælden, anvendes de midler, der er til rådighed, til som minimum at tilbagebetale en del af det skyldige beløb.
Insolvensbehandling
Hvis det skyldige beløb overstiger 750 GBP, kan domskreditor også begære sagsøgte erklæret insolvent. Denne sag anlægges ved Supreme Court. Det kan dog være dyrt.
Stævning
En domskreditor kan anmode højesterets afdeling for behandling af småkrav, Small Claims Jurisdiction of the Supreme Court (krav på op til 10 000 GBP), om at udtage stævning. Retten kan derefter kræve gælden betalt i afdrag. Sker dette ikke, kan det i visse begrænsede tilfælde medføre fængselsstraf for manglende betaling.
Påbud om oplysninger
Selv om denne procedure ikke i sig selv er en fuldbyrdelsesmetode, giver den mulighed for at indhente oplysninger fra skyldnere om deres aktiver, således at domskreditor kan træffe et mere oplyst valg med hensyn til den ønskede fuldbyrdelsesmetode.
Supreme Court har kompetence med hensyn til fuldbyrdelse i Gibraltar.
Supreme Court (herunder afdelingen for småkrav, Small Claims Jurisdiction) kan kræve fuldbyrdelse i sager, hvor den har afsagt dom.
I Gibraltar er fogeder ansat af domstolene og er dermed tjenestemænd. De behandler fuldbyrdelse af domme og/eller kendelser, der er afsagt og registreret ved domstolene. De tvangsfuldbyrder udlægskendelser, tilbagetager fast ejendom med besiddelseskendelser og inddriver goder med kendelser om tilbagelevering af varer. Desuden udfører fogeden andre opgaver, såsom personlig forkyndelse af dokumenter og kendelser.
Anvendelse af advokater eller andre juridiske sagkyndige
Kreditor er ikke forpligtet til at indgive sin begæring om fuldbyrdelse gennem en advokat eller en anden jurist.
Bortset fra i Supreme Courts afdeling for småkrav kan fuldbyrdelsesprocedurer være komplicerede. Kreditorer kan derfor få rådgivning af en advokat eller borgerservice, Citizens Advice Bureau, inden de indleder en fuldbyrdelsesprocedure.
Omkostninger ved fuldbyrdelse
Der gælder forskellige retsafgifter for hver af de metoder, der anvendes til fuldbyrdelse. Som nævnt ovenfor lægger retten afgiften oven i de penge, som sagsøgte allerede skylder, men kan ikke refundere det, kreditor har betalt, hvis han/hun ikke får pengene fra sagsøgte. Yderligere oplysninger om gældende afgifter kan fås ved henvendelse til Supreme Court Registry, 277 Main Street, Gibraltar, tlf. (+350) 200 75608.
Som nævnt ovenfor er det i Gibraltar kreditor alene, som vælger den fuldbyrdelsesmetode, der skal anvendes. Kreditorer, som har fået godkendt deres pengekrav i retten, men stadig ikke er blevet betalt, har ret til at få fuldbyrdet denne dom på den for dem mest hensigtsmæssige måde. Så længe der er truffet en gyldig retsafgørelse, og der er indgivet en gyldig begæring, er retten derfor forpligtet til at følge kreditors valg.
Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til følgende aktiver:
Der findes ingen faste lister over varer, der er fritaget for udlæg. Der er dog nogle retningslinjer. Fogeden kan kun afhente goder, som tilhører sagsøgte alene eller i fællesskab.
De goder, som fogeden afhenter, må antages at kunne indbringe penge ved auktion. Fogeder afhenter ikke goder, hvis de ikke mener, at de vil indbringe nok til at dække en del af gælden, efter at omkostningerne ved at afhente og sælge dem på auktion er betalt.
Fogeden kan ikke afhente:
Med hensyn til kendelser vedrørende tredjemands gæld kan en domsskyldner, der er forhindret i at hæve penge fra sin konto i en bank eller en kreditforening, og som hævder, at hans eller hendes familie har vanskeligt ved at betale almindelige leveomkostninger, anmode retten om en betalingsanvisning, som gør det muligt at foretage en eller flere betalinger til bestemte personer.
For både skyldnere og tredjeparter sidestilles manglende overholdelse af kravene i retskendelser med foragt for retten og åbner mulighed for sanktioner. De sanktioner, der kan pålægges for foragt for retten, omfatter en undskyldning til dommeren på et offentligt retsmøde, bøder og i de alvorligste tilfælde fængsel i op til 14 dage.
Banker har visse forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og blokering af bankkonti. Når en bank modtager en kendelse om at betale tredjemands gæld fra en af bankens kunders konti, har den ikke pligt til at afsløre, hvor mange penge der står på kontoen. Den kan oplyse, at der ikke er penge på kontoen, at der ikke er tilstrækkelige midler til at dække hele beløbet, men at der kan betales en del af beløbet, eller at der er tilstrækkelige midler til at dække hele det beløb, der anmodes om. Der gælder meget strenge databeskyttelsesregler for, hvilke andre oplysninger end disse banken kan udlevere.
Det fremgår af alle kendelser, hvor lang tid der er til at tilvejebringe relevante oplysninger eller opfylde kravene i dem, og de fastsætter også de maksimale sanktioner for ikke at overholde den.
De domstolsbaserede fuldbyrdelsesmetoder (udlægskendelser og kendelser om tredjemands gæld) omfatter alle en proces i to trin. Den første fase i processen er udelukkende en papirbaseret retslig funktion, og domsskyldneren skal ikke bidrage til processen på det tidspunkt. For at hver metode kan gå videre til den afsluttende fase, skal der dog afholdes et retsmøde, som domsskyldneren opfordres til at deltage i, og hvor han kan gøre rede for, hvorfor den planlagte fuldbyrdelsesmetode ikke bør gå videre. Datoen for retsmødet meddeles til alle parter i god tid i forvejen, og i alle sager skal der gå en vis minimumsperiode fra den "første" fase, indkaldelsen til det "afsluttende" retsmøde og selve det "afsluttende" retsmøde, for at give skyldner (og alle relevante direkte involverede tredjeparter, f.eks. banken i en sag om tredjemands gæld) tid til at forberede deres argumenter. Hvis datoen for det "afsluttende" retsmøde ikke passer parterne, kan de få det udsat til et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. I så fald opretholdes den midlertidige kendelse, men den kan ikke gøres "endelig", før retsmødet er afholdt.
Rettens afgørelse kan ikke appelleres. Under de rette omstændigheder kan appeller eller anmodninger om opsættelse kun fremsættes i forhold til den oprindelige dom, der gav kreditor myndighed for at anmode om fuldbyrdelse. Kun hvis dommen anfægtes ved en appel eller opsættes, kan fuldbyrdelsesprocessen annulleres af en domstol. Hvis der gøres indsigelse mod dommen, efter at en domstol har givet kreditor tilladelse til at få fuldbyrdet sin dom, kan begæringen om fuldbyrdelse stilles i bero ved at fremsætte en begæring til retten. Fogeden må ikke afhente goder, men kan løbende vurdere dem (dvs. udarbejde en fortegnelse over goder, som senere kan blive beslaglagt og afhentet med henblik på salg).
Forudsat at en kreditor har indgivet en korrekt begæring om fuldbyrdelse til en domstol, kan denne ikke nægte at godkende den af kreditor valgte fuldbyrdelsesmetode. Kreditor behøver derfor ikke have mulighed for at påklage afgørelsen om at tillade foranstaltningen.
En arrest- eller en fuldbyrdelseskendelse er tidsbegrænset. Kendelsen er gyldig i 12 måneder og kan forlænges med 12 måneder ved rettens kendelse.
I forbindelse med proceduren for overtagelse af goder skal skyldner oplyses om, at hans goder er blevet beslaglagt, og at han har fem dage til at indgå en aftale med fogeden om stadig at have adgang til dem. Denne aftale giver debitor mulighed for at beholde goderne. Hvis skyldneren ikke underskriver aftalen inden for fem dage, kan fogeden fjerne goderne og sælge dem på auktion.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.