Selskabsregistre i de enkelte EU-lande

Ungarn

Dette afsnit indeholder en kort oversigt over det ungarske virksomhedsregister

Indholdet er leveret af
Ungarn

Hvad indeholder det ungarske virksomhedsregister?

Virksomhedsregistret indeholder oplysninger om registrerede virksomheder og selskabsdokumenter, som danner grundlag for registreringen. Dataene i virksomhedsregistret (om de virksomheder, der er registreret) forvaltes af domstolene i deres egenskab af registreringsdomstole. Virksomhedsdata og selskabsdokumenter lagres elektronisk. Der er gratis adgang til disse data via webstedet for det ungarske justitsministeriums tjeneste for virksomhedsoplysninger og elektronisk virksomhedsregistrering (afdelingen for virksomhedsregistrering, https://www.e-cegjegyzek.hu/).

Der er adgang til følgende oplysninger (nye eller ikke længere gyldige), som de foreligger i virksomhedsregistret på anmodningstidspunktet:

  • virksomhedens registreringsnummer (cégjegyzékszám)
  • virksomhedens navn
  • hovedkontor (székhely)
  • facilitet(er) (telephely)
  • afdeling(er) (fióktelepek)
  • aktivitet(er)
  • tegnet aktiekapital
  • skattenummer
  • oplysninger om, hvorvidt virksomheden har indgivet konkurs- eller likvidationsbegæring eller forligsindlæg
  • oplysninger om, hvorvidt en (tidligere) administrerende direktør i eller leder af en virksomhedssammenslutning i medfør af artikel 3:22 i kapitel V i civillovbogen af 2013 ikke kan være administrerende direktør i eller leder af en anden virksomhedssammenslutning.

Hver mandag opdateres følgende oplysninger:

  1. Alle data om virksomhederne i virksomhedsregistret (lagret virksomhedsudtræk) (tárolt cégkivonat) såvel som data vedrørende registreringsansøgninger og endnu ikke registrerede ændringer.
  2. Virksomhedsoplysninger, der omfatter:
  • ejerskab (som medlem eller aktionær) og retlige repræsentanter for juridiske personer, virksomhedssammenslutninger, der ikke har retlig status af juridisk person (jogi személyiség nélküli gazdasági társaság) eller andre sammenslutninger
  • tegningsrettigheder og en fysisk persons medlemskab af en bestyrelse.

Data, der opdateres hver mandag, kan findes ved hjælp af søgeværktøjet.

I virksomhedsregistret lagres virksomhedsdata også på grundlag af andre kriterier (der er også adgang til data, som ikke længere er gyldige), ligesom der er adgang til selskabsdokumenter. Data er tilgængelige hos registreringsdomstolene og gennem tjenesten for virksomhedsoplysninger, mens autentiske eller ikke-bekræftede kopier af selskabsdokumenter og virksomhedsdata kan rekvireres mod et administrationsgebyr.

Er der gratis adgang til det ungarske virksomhedsregister?

Indholdet af det ungarske virksomhedsregister er gratis tilgængeligt som beskrevet ovenfor på <https://www.e-cegjegyzek.hu/?ceginformacio>. Der skal betales et gebyr for adgang til alt andet indhold.

Hvordan søger jeg i det ungarske virksomhedsregister?

Du kan søge i virksomhedsoplysningerne ud fra følgende kriterier:

  • virksomhedens navn
  • virksomhedens registreringsnummer
  • skattenummer.

Hvor pålidelige er oplysningerne i registret?

Der er gratis onlineadgang til de data, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2009/101/EF, for virksomheder, der er registreret i Ungarn.

I Ungarn er det muligt at indhente oplysninger om virksomheder fra registreringsdomstolen og tjenesten for virksomhedsoplysninger, og de offentliggøres desuden i selskabstidende. Selskabstidende er justitsministeriets statstidende, hvortil der er gratis adgang på http://www.e-cegkozlony.gov.hu/. Når der heri offentliggøres data fra selskabsregistret vedrørende et aktieselskab eller et kapitalselskab, offentliggør registreringsdomstolen også virksomhedens vedtægter og ændringer heraf i selskabstidende, som ajourføres dagligt.

Oplysningerne i virksomhedsregistret forvaltes af domstolene i deres egenskab af registreringsdomstole. Virksomhedsdata og dokumenter opbevares i elektronisk form. Der er gratis adgang til disse data via webstedet for det ungarske justitsministeriums tjeneste for virksomhedsoplysninger og elektronisk virksomhedsregistrering (afdelingen for virksomhedsregistrering, https://www.e-cegjegyzek.hu/).

Det ungarske virksomhedsregisters historie

Siden juli 1993, hvor det nationale system for virksomhedsoplysninger og -registrering (Országos Céginformációs és Cégnyilvántartási Rendszer) blev fuldt operationelt, har domstolene lagret dataene i virksomhedsregistret elektronisk.

Systemets svartid mellem to domstole er på ganske få minutter.

Sidste opdatering: 19/09/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.