Domstolssystemet og retssystemer
Det Forenede Kongerige har tre retsområder: England og Wales, Skotland og Nordirland. Denne side beskriver domstolene i det engelske og walisiske retsområde.
Domstolsforvaltning
Ansvaret for forvaltning af mange af domstolene i England og Wales er placeret hos Her Majesty's Courts Service (HMCTS – domstolsstyrelsen). HMCTS er en afdeling under Ministry of Justice (justitsministeriet), der har ansvar for domstolssystemet i England og Wales.
Domstolstyper og domstolshierarki – kort beskrivelse
Straffesager behandles i England og Wales i Magistrates' Court (byretten for straffesager), Crown Court (landsretten for straffesager), Divisional Court under High Court (særlig appelret, der behandler appelsager fra Magistrates' Court og County Court) samt Criminal Court of Appeal (appelretten for straffesager).
Civilsager høres i England og Wales i County Court (byretten for civilsager), High Court og Civil Court of Appeal (appelretten for civile sager).
Det Forenede Kongeriges nye højesteret er den øverste domstolsinstans i Det Forenede Kongerige for både straffesager og civile sager, om end straffesager i Skotland ikke kan appelleres til højesteret.
Mere detaljerede oplysninger om domstolene i England og Wales kan findes på siden om almindelige domstole i England og Wales, og på webstedet for Her Majesty's Courts and Tribunals Service. Oplysninger om visse nævn og særlige domstole i England og Wales findes på siden om særlige domstole i England og Wales.
Relevante links
HMCTS, Ministry of Justice, Her Majesty's Courts and Tribunals Service
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.