Nationale domstole

Retter i første instans (maakohus), forvaltningsdomstole (halduskohus), appeldomstole (ringkonnakohus) og den øverste domstol (riigikohus)

Der ligger kontaktoplysninger på domstolene og yderligere oplysninger på de estiske domstoles websted.

Retterne i første instans behandler alle civil- og strafferetlige sager samt lovovertrædelser. Afgørelser truffet af retter i første instans kan appelleres til appeldomstolene. Der er fire retter i første instans i Estland: retten i Harju, retten i Viru, retten i Tartu og retten i Pärnu.

Forvaltningsdomstolene behandler forvaltningsretlige sager i første instans. Forvaltningsdomstolenes beføjelser, procedurerne for at indbringe sager for dem og de regler, der finder anvendelse på forvaltningsretlige procedurer, er fastsat i forvaltningsretsplejeloven (halduskohtumenetluse seadustik). Der er to forvaltningsdomstole i Estland: én i Tallinn (Tallinna halduskohus) og én i Tartu (Tartu halduskohus).

Appeldomstolene behandler i anden instans påklagede eller appellerede afgørelser truffet af retter i første instans og forvaltningsdomstole. Appeldomstolene træffer afgørelse i sager i kollegium og består af et panel af tre dommere. Der er to appeldomstole i Estland: én i Tallinn (Tallinna Ringkonnakohus) og én i Tartu (Tartu Ringkonnakohus).

Den øverste domstol i Estland hedder Riigikohus. I henhold til forfatningen fungerer den øverste domstol som kassationsdomstol og forfatningsdomstol. Den øverste domstols beføjelser er reguleret ved loven om domstole. Den øverste domstol har beføjelse til at:

• udøve forfatningsmæssig prøvelse
• prøve retlige spørgsmål i forbindelse med domstolenes afgørelser
• undersøge anmodninger om genoptagelse af sager
• udføre andre lovbestemte opgaver.

Enhver part i sagen, som ikke er tilfreds med en lavere rets afgørelse, kan indgive en kassationsappel til den øverste domstol. Den øverste domstol accepterer kassationsappellen, hvis appellens indhold antyder, at den lavere ret har fejlfortolket materielle retsregler eller i alvorlig grad har tilsidesat procesretten, hvilket kan have ført til en fejlagtig afgørelse.

Hvis en person mener, at en offentligretlig juridisk person (f.eks. staten eller en lokal myndighed) har krænket den pågældendes rettigheder eller begrænset dennes friheder gennem en forvaltningsmæssig handling eller proces, kan den pågældende indbringe sagen for en forvaltningsdomstol. Forvaltningsdomstolen har navnlig beføjelse til at afgøre tvister på følgende områder: ejendomsreformen og tvister vedrørende reformen af fast ejendom, offentlige ydelser, skatteforvaltning, borgerskabs- og migrationsspørgsmål samt offentlige indkøb, statens ejendom, byggeri og byplanlægning samt statens ansvar.

Sager vedrørende overtrædelser af rettigheder i medfør af civilretten såsom kontraktlige tvister, familieretlige sager, tvister vedrørende arve- og ejendomsret, tvister om ledelse af erhvervsorganisationer og almennyttige organisationer og disses aktiviteter, om intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurssager samt om spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedslovgivning kan indbringes for retterne i første instans.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Siden den 1. januar 2019 har justitsministeren været ansvarlig for at beskytte og fremme menneskerettighederne på grundlag af FN's Generalforsamlings resolution nr. 48/134 af 20. december 1993 om principper vedrørende status for nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne. En national menneskerettighedsinstitution kan anmode om officiel international akkreditering. Justitsministeren indgav en officiel anmodning om at indlede akkrediteringsprocessen, men denne anmodning var den 30. september 2020 endnu ikke færdigbehandlet.

Ombudsmand

Justitsministeren varetager funktionen som ombudsmand

Justitsministerens kontor: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Justitsministeren varetager funktionen som ombudsmand, overvåger forfatningsmæssigheden og lovligheden af retsakter og fungerer som ombudsmand for børns rettigheder.

I sin egenskab af ombudsmand overvåger justitsministeren de myndigheder, der udfører offentlige opgaver, og kontrollerer, at statslige myndigheder respekterer borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og følger god forvaltningspraksis. Justitsministeren overvåger:

• statslige organers og myndigheders aktiviteter
• lokale statslige organers og myndigheders aktiviteter
• aktiviteter udøvet af myndigheder eller organer, som er offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, der varetager offentlige funktioner.

Alle har ret til at bede justitsministeren om at kontrollere, hvordan myndighederne opfylder deres offentlige pligter.

Hvis justitsministeren konstaterer, at en myndighed, der varetager offentlige funktioner, ikke gennemfører dem i overensstemmelse med loven, meddeler han i en udtalelse myndigheden, hvordan den har overtrådt loven, og anbefaler om nødvendigt, hvordan myndigheden kan følge en lovlig, god forvaltningspraksis, eller stiller forslag til, hvordan overtrædelsen kan bringes til ophør. I begge tilfælde vurderer han, før han afgiver en udtalelse, om myndigheden har overholdt loven, og om kommunikationen med den pågældende person har været i overensstemmelse med god forvaltningspraksis. Justitsministeren kan i sin udtalelse fremsætte kritik, gøre rede for sin holdning eller afgive målrettede henstillinger til, hvordan overtrædelsen kan bringes til ophør.

Justitsministeren

Justitsministerens kontor: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Alle har ret til at bede justitsministeren kontrollere, om en bestemt retsakt eller lov er i overensstemmelse med forfatningen og lovene. Justitsministeren kontrollerer, om de retsakter, som den lovgivende og udøvende magt og lokale myndigheder vedtager, er i overensstemmelse med forfatningen og lovene.

Justitsministeren kontrollerer:

• at retsakter overholder forfatningen
• at bestemmelser vedtaget af regeringen overholder forfatningen og lovene
• at ministerielle bestemmelser overholder forfatningen og lovene
• at lokale myndigheders bestemmelser overholder forfatningen og lovene
• at retsakter udstedt af offentligretlige juridiske personer er lovlige.

Hvis justitsministeren finder, at en retsakt er forfatningsstridig eller ikke overholder lovgivningen, kan han gøre følgende:

• foreslå den, der har udstedt retsakten, at bringe den i overensstemmelse med forfatningen og lovgivningen inden for 20 dage.
  Hvis forslaget siddes overhørigt, sender justitsministeren en anmodning til den øverste domstol om at erklære retsakten forfatningsstridig eller ugyldig
• indgive en rapport til parlamentet om problemerne i lovgivningen.

Menneskerettighedsorganer

Ombudsmanden for børns rettigheder (denne funktion varetages af justitsministeren)

Justitsministeren er ansvarlig for beskyttelse og fremme af børns rettigheder i henhold til artikel 4 i konventionen om barnets rettigheder.

Justitsministerens kontor: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Rådgiverne i departementet for børns og unges rettigheder har primært følgende opgaver:

• behandle anmodninger vedrørende børns rettigheder i tilfælde, der involverer forfatningsmæssige hensyn og ombudsmanden
• forberede og gennemføre inspektionsbesøg på hos myndigheder på børneområdet
• udarbejde anmodninger og udtalelser i eventuelt forfatningsstridige sager
• formidle viden om børns grundlæggende rettigheder og øge kendskabet til FN's konvention om børns rettigheder, øge kendskabet til børns rettigheder og uddannelse på området
• foretage analyser og undersøgelser af forhold vedrørende fremme og beskyttelse af børns rettigheder
• tilrettelægge samarbejde mellem organisationer for børn og unge, borgerforeninger, NGO'er, faglige organisationer samt videnskabelige og statslige myndigheder.

Derudover udfører justitsministeren følgende opgaver:

• bilæggelse af tvister vedrørende forskelsbehandling mellem privatretlige personer i henhold til forfatningen og andre love
• varetagelse af funktionen som en national forebyggende mekanisme som omhandlet i artikel 3 i den valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
• overvågning af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i tilrettelæggelsen af de udøvende myndigheders indsamling, behandling, anvendelse og overvågning af personoplysninger og dertil knyttede oplysninger
• i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i konventionen om handicappedes rettigheder udførelse af opgaverne med at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af denne konvention.

Ligestillingsorgan

Kommissæren for ligestilling og ligebehandling, Roosikrantsi 8b, 10119 Tallinn, Estland

Kommissæren for ligestilling og ligebehandling er en uafhængig og upartisk fagperson, der handler efter ligestillingsloven og loven om ligebehandling. Kommissærens opgave er at overvåge, at bestemmelserne i disse to love overholdes. Kommissæren rådgiver og bistår personer i tvister vedrørende forskelsbehandling og udsteder ekspertudtalelser om tilfælde af forskelsbehandling.

Kommissæren for ligestilling og ligebehandling:

• modtager anmodninger fra enkeltpersoner og afgiver udtalelser i sager om forskelsbehandling
• analyserer lovens indvirkning på situationen i samfundet for kvinder, mænd og personer tilhørende mindretalsgrupper
• udarbejder forslag til ændring af den pågældende lovgivning til landets regering og statslige organer, lokale myndigheder og lokalforvaltningsorganer
• rådgiver og informerer landets regering, statslige organer og lokale myndigheder om spørgsmål i relation til gennemførelsen af ligestillingsloven og loven om ligebehandling
• vedtager foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem og ligebehandling af mænd og kvinder.

Kommissæren afgiver udtalelser til ofre for forskelsbehandling og personer med en legitim interesse i at overvåge overholdelsen af kravet om ligebehandling. Formålet med disse udtalelser er at fremsætte en vurdering, der sammen med ligestillingsloven, loven om ligebehandling og internationale aftaler og andre retsakter, som er bindende for Estland, gør det muligt at bedømme, om princippet om ligebehandling er blevet overtrådt i de pågældende retlige forhold.

Kommissæren afgiver en udtalelse efter modtagelse af en anmodning, hvori de forhold, der tyder på, at der har fundet forskelsbehandling sted, beskrives. I forbindelse med sin udtalelse har kommissæren ret til at indhente oplysninger fra alle, der kan være i besiddelse af nødvendige oplysninger til at fastslå kendsgerningerne i en sag om forskelsbehandling, og til at kræve skriftlige redegørelser vedrørende forhold i tilknytning til den påståede forskelsbehandling og dokumenter eller kopier heraf inden for en frist, som kommissæren fastlægger.

Databeskyttelsesorgan

Databeskyttelsesinspektoratet, Tatari 39, 10134 Tallinn, Estland

Databeskyttelsesinspektoratet forsvarer følgende forfatningsmæssige rettigheder:

• retten til at indhente oplysninger om udførelsen af offentlige myndigheders opgaver
• retten til respekt for privatlivets fred i behandlingen af personoplysninger
• borgernes ret til adgang til egne personoplysninger.

Hvis en borgers rettigheder krænkes i forbindelse med behandling af personoplysninger eller indsigt i offentlige oplysninger, kan vedkommende indbringe sagen for databeskyttelsesinspektoratet.

Inspektoratet underrettes, hvis kravene vedrørende behandling af personoplysninger ikke overholdes i en virksomhed eller institution. Dette er ikke nødvendigt, hvis det er usandsynligt, at den manglende overholdelse udgør en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Kontaktoplysningerne for virksomhedens eller institutionens databeskyttelsesansvarlige bør også sendes til inspektoratet.

Den nemmeste måde at kontakte databeskyttelsesinspektoratet på er via webstedet https://www.aki.ee/en/contacts.

Andre specialiserede organer

Der findes ingen andre specialiserede organer.

Andet

Estlands advokatsammenslutning

Estlands advokatsammenslutning, Rävala pst 3, 10143 Tallinn, Estland

Estlands advokatsammenslutning består af estiske advokater, hvis primære aktivitet er at yde juridisk bistand til borgerne. Estlands advokatsammenslutning, der er en faglig forening af advokater oprettet den 14. juni 1919, er omfattet af lokalforvaltningens principper og organiserer ydelsen af juridiske tjenester i enkeltpersoners og samfundets interesse. Den estiske advokatsammenslutning varetager advokaters faglige videreudvikling, relationer med jurister, statslige myndigheder og adskillige nationale og udenlandske organisationer samt deltager aktivt i udformningen af lovgivning. Sammenslutningen udøver også offentligprivate juridiske funktioner i form af forsvar i civil- og forvaltningsretlige sager. Her betales honoraret af staten.

Normalt skal man indsende en ansøgning for at kunne få retshjælp fra staten. En ansøgning om retshjælp skal i reglen indgives til retten, som videresender den til efterforskningsmyndigheden eller anklagemyndigheden, hvis den pågældende er mistænkt i en straffesag, hvor en advokats bistand ikke er obligatorisk.

Ansøgninger om retshjælp skal udarbejdes på estisk. Ansøgningen kan indsendes på engelsk, hvis ansøgeren om retshjælp er en fysisk person, der bor i en anden EU-medlemsstat eller er borger i en anden EU-medlemsstat, eller en juridisk person, der er etableret i en anden EU-medlemsstat.

På foranledning af efterforskningsmyndigheden, anklagemyndigheden eller retten udpeger den estiske advokatsammenslutning den advokat, der skal yde retshjælpen. Generelt har en person ikke ret til selv at vælge en beskikket advokat. Man har dog ret til at ansøge om retshjælp fra en bestemt advokat, hvis denne har accepteret at yde hjælpen. I så fald skal navnet på denne advokat anføres i ansøgningen om retshjælp.

I sager, hvor loven stiller krav om bistand fra en forsvarer, skal en person ikke selv gøre noget for at få retshjælp (undtagen hvis den pågældende selv har hyret en advokat) — den embedsmand, der er ansvarlig for sagen, skal sørge for en advokat til den pågældende, og denne behøver ikke indsende en ansøgning.