Underholdsbidrag

Grækenland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Begrebet "underhold" dækker de umiddelbare menneskelige behov for at sikre overlevelse, dvs. hovedsagelig mad. Faktisk er alle en persons andre grundlæggende behov, som f.eks. husholdning, uddannelse, kultur- eller fritidsaktiviteter, også omfattet af begrebet underhold.

Underholdspligten er betaling af ydelser, i princippet i form af penge, som opfylder den underholdsberettigedes behov.

Følgende personer er underholdspligtige på grund af slægtskab:

[a] ægtefællen, også hvis vedkommende er fraskilt [hvis der er en underholdspligt efter skilsmissen],

[b] slægtninge i nedstigende linje over for slægtninge i opstigende linje i forbindelse med intestatarv,

[b] slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre, hvis der ikke er forældre, eller i tilfælde af at forældrene er umyndige) over for deres ugifte (biologiske eller adopterede) børn, i princippet, mens børnene er mindreårige,

[b] søskende over for deres søskende og

særlige tilfælde af underholdspligt omfatter:

[c] betaling af underhold i tilfælde af separation og efter skilsmisse eller omstødelse af ægteskab og

[d] betaling af underhold til en ugift mor til et barn født uden for ægteskab inden anerkendelse af faderskab.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Børn har indtil myndighedsalderen, dvs. det fyldte 18. år, ret til underhold fra deres slægtninge i opstigende linje (forældre eller bedsteforældre).

Børn er ligeledes underholdsberettigede, når de er voksne, hvis de studerer eller følger en videregående uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse, såfremt de på grund af deres studier ikke kan påtage sig arbejde og ikke har personlige aktiver, som kan dække deres forsørgelsesbehov.

En person er kun underholdsberettiget, hvis vedkommende ikke kan forsørge sig selv med egen formue eller ved arbejde, der er passende i forhold til den pågældendes alder, helbredstilstand og levestandard i almindelighed, bl.a. under hensyntagen til eventuelle uddannelsesbehov. Mindreårige har ret til at blive forsørget af deres forældre, selv om de eventuelt har egen formue, såfremt indtægterne fra deres egen formue eller arbejde ikke er tilstrækkelige til at dække deres forsørgelsesbehov. En person er imidlertid ikke underholdspligtig, hvis det i betragtning af andre forpligtelser kommer til at belaste vedkommendes eget underhold. Denne regel gælder ikke en forælders pligt til at forsørge et mindreårigt barn, medmindre barnet har ret til at blive forsørget af en anden eller kan forsørges med indtægter af egen formue.

Hvis det drejer sig om tidligere ægtefæller:

En tidligere ægtefælle, som ikke kan forsørge sig selv ved egen indkomst eller formue, er berettiget til underholdsbidrag fra den anden ægtefælle: 1) hvis vedkommende på skilsmissetidspunktet på grund af alder eller helbredstilstand ikke kan pålægges at påtage sig eller fortsætte med passende beskæftigelse for at forsøge sig selv, 2) hvis vedkommende har omsorgspligt for en mindreårig og derfor ikke kan fortsætte med passende beskæftigelse, 3) hvis vedkommende ikke kan finde egnet fast arbejde eller har brug for erhvervsuddannelse – i begge tilfælde gælder kravet om underhold kun i tre år fra skilsmissetidspunktet, eller 4) i alle andre tilfælde, hvor det på skilsmissetidspunktet forekommer rimeligt at bevilge underhold.

Underhold kan dog afslås eller begrænses, hvis der er vægtige grunde til det, særlig hvis ægteskabet har været kortvarigt, eller hvis den af ægtefællerne, som søger underhold, bærer skylden for skilsmissen eller selvforskyldt er blevet mindrebemidlet.

Hver af de tidligere ægtefæller skal oplyse hinanden nøjagtigt om formue- og indkomstforhold, for så vidt det er relevant for underholdsbidragets størrelse. På anmodning af en af de tidligere ægtefæller, som formidles gennem den offentlige anklager, skal arbejdsgivere, administrative myndigheder eller skattevæsenet opgive alle relevante oplysninger, som de måtte have om den anden ægtefælles formue og navnlig om vedkommendes indkomst.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragssøgende skal almindeligvis henvende sig til domstolen for at begære underhold fra den bidragspligtige.

Hvis New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (lovbekendtgørelse nr. 4421/1964) finder anvendelse, anmoder det organ, som er ansvarligt for fremsættelse af et krav om underholdsbidrag fra den bidragssøgende i en stat, der har tiltrådt konventionen, det organ, der er ansvarligt for modtagelse af et sådant krav i den stat, der har tiltrådt konventionen, og hvor den bidragspligtige bor, hvilket i Grækenland er justitsministeriet, om at tage alle de nødvendige skridt til inddrivelse af underholdsbidraget til den underholdsberettigede. I praksis overlader justitsministeriet det til en advokat at sørge for anerkendelsen af rettigheder eller fuldbyrdelsen af en retsafgørelse truffet af en udenlandsk domstol til fordel for en udenlandsk bidragsberettiget, der har mulighed for at iværksætte alle relevante retsmidler ved de græske domstole.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Den person (en fysisk person, dvs. en forælder eller en anden person, eller en juridisk person, f.eks. en institution), der har fået tildelt forældremyndigheden over en mindreårig, som i henhold til loven (den civile retsplejelovs artikel 63) ikke kan begære inddrivelse ved domstolen af et underholdsbidrag hos den bidragspligtige, kan indgive denne begæring på barnets vegne.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den domstol, der har kompetence til at behandle en underholdsberettigets krav om underholdsbidrag fra en underholdspligtig, er enkeltmandsdomstolen i første instans, (den civile retsplejelovs artikel 17, stk. 2, og artikel 681B).

Retten med stedlig kompetence er retten i den retskreds, hvor enten den underholdsberettigede eller den underholdspligtige har fast bopæl eller opholder sig (den civile retsplejelovs artikel 39A), hvis begæringen indgives sammen med en ægteskabssag eller en sag mellem forældre og deres børn, eller retten i den retskreds, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted.

Hvis der er tale om en hastesag eller overhængende fare, kan den bidragsberettigede anmode om, at enkeltmandsdomstolen i første instans, der har stedlig kompetence, afsiger kendelse om midlertidigt underhold, indtil der er truffet en endelig afgørelse vedrørende spørgsmålet om underholdspligt i en ordinær retssag.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er nødvendigt at give en advokat fuldmagt til at indbringe en sag om underholdsbidrag for den relevante domstol.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Den sagsøgte i en sag om underholdsbidrag skal indledningsvis betale et forskud til dækning af sagsøgerens sagsomkostninger, der fastsættes til maksimalt 300 EUR (den civile retsplejelovs artikel 173, stk. 4). I sager af denne art gælder det, at hvis sagsøgte ikke kan dokumentere overfor justitssekretæren, at han har betalt, før sagen skal for retten, vil sagsøgte blive betragtet som udebleven, hvilket indebærer, at der kan afsiges udeblivelsesdom over ham (den civile retsplejelovs artikel 175).

Hvis sagsøgers indtægt er meget lav, kan han ansøge om retshjælp i medfør af lov nr. 3226/2004 ved at vedlægge dokumentation herfor i forbindelse med nedlæggelsen af en særskilt påstand om midlertidigt underholdsbidrag ved enkeltmandsdomstolen i første instans.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten fastsætter underholdsbidraget for en periode på to år under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov for en rimelig levestandard og uddannelsesbehov samt økonomiske formåen. Efter to år kan hver af parterne anmode om at få ændret underholdsbidraget, og hvis de omstændigheder, som retten har taget hensyn til, har ændret sig, kan hver af parterne anmode om, at der ved prøvelse af retsafgørelsen fastsættes et nyt beløb for underholdsbidraget.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

I princippet udbetales underholdsbidraget forud som en månedlig ydelse til den bidragsberettigede.

Underholdsbidraget må ikke udbetales i form af et engangsbeløb med undtagelse af de sager, hvor det drejer sig om underholdsbidrag efter skilsmisse (den civile retsplejelovs artikel nr. 1443b).

Hvis den underholdsberettigede er mindreårig eller under værgemål, udbetales underholdsbidraget til den forælder eller repræsentant eller den af retten udpegede værge, som i sagens natur varetager den underholdsberettigedes interesser.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige nægter at betale underholdsbidrag, kan den bidragsberettigede søge tvangsfuldbyrdelse af kravet i den bidragspligtiges eventuelle aktiver.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

  • Retten til underhold ophører, hvis betingelserne for tildelingen af underhold ikke længere er opfyldt, eller hvis den underholdsberettigede eller underholdspligtige dør. Forældelsesfristen for den underholdsberettigedes krav mod den underholdspligtige er fem år fra det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat.
  • Personer (dvs. en institution), der har betalt underholdsbidrag til en underholdsberettiget, kan gøre deres krav gældende over for den oprindelig underholdspligtige inden udløbet af en frist på fem år (civillovbogens artikel 250, stk. 17).
  • En ugift mor har ret til at kræve godtgørelse af omkostningerne i forbindelse med fødslen samt underholdsbidrag fra barnets far i en begrænset periode (to måneder inden fødslen og fire måneder, (undtagelsesvist) dog højst et år, efter fødslen), hvis faderskabet er fastslået i en retsafgørelse, og moderen er ubemidlet. En ugift mors krav forældes tre år efter fødslen, og kan ligeledes gøres gældende over for faderens arvinger.
  • Det er tilladt at foretage udlæg i halvdelen af den underholdspligtiges løn, og halvdelen af indlån i pengeinstitutter kan ligeledes beslaglægges (den civile retsplejelovs artikel 982, stk. 2, litra d), og stk. 3).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Nej, med undtagelse af udenlandske underholdsberettigede, der kan anmode justitsministeriet om bistand til at udøve deres relevante rettigheder (se svaret på spørgsmål 3 ovenfor).

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ikke i Grækenland.

Undtagen hvis en institution eller en offentlig eller privat juridisk person har omsorgspligt over for et mindreårigt barn. I så fald påhviler underholdspligten som hovedregel dem, og de indtræder derfor af egen drift [civillovbogens artikel 1490] i den underholdsberettigedes rettigheder. Imidlertid må der under ingen omstændigheder fremsættes krav om forudbetaling af underholdsbidrag til et mindreårigt barn, hvis en anden underholdspligtig skylder barnet dette bidrag, og denne regel gælder også, selv om retten måtte have anerkendt underholdskravet.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

I medfør af ovennævnte forordnings artikel 51 og 56 har centralmyndigheden i den bidragssøgendes medlemsstat til opgave: a) i samarbejde med centralmyndigheden i den underholdspligtiges medlemsstat at sende og modtage de relevante anmodninger, og b) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager om sådanne anmodninger. I forbindelse med sådanne anmodninger træffer centralmyndighederne alle relevante foranstaltninger til: a) når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen af retshjælp, b) at hjælpe med at identificere den bidragspligtige eller den bidragsberettigede, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63 i forordningen, c) at hjælpe med at indhente relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og om nødvendigt formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne findes, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63, d) at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende processer, e) at lette den efterfølgende fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, herunder eventuelle restancer, f) at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag, g) at lette adgangen til dokumentation eller andre beviser med forbehold af forordning (EF) nr. 1206/2001, h) at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt, med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag, i) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at opnå nødvendige foreløbige foranstaltninger af territorial art, som har til formål at sikre resultatet af en verserende anmodning om underholdsbidrag, j) at lette meddelelsen eller forkyndelsen af dokumenter med forbehold af forordning (EF) nr. 1393/2007.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Der kan rettes henvendelse til centralmyndigheden under justitsministeriet på adressen Odos Mesogeion 96, PC 11527 Athen - Grækenland, tlf. nr.: +30 210 776 73 22, civilunit@justice.gov.gr.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Grækenland er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Ifølge denne protokol er underholdspligt underlagt loven i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, således at den græske lovgivning finder anvendelse, hvis den underholdsberettigede person har bopæl i Grækenland.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Kapitel V i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 omhandler retten til retshjælp, herunder juridisk rådgivning, med det formål at få bilagt tvisten inden en retssag, juridisk bistand med henblik på at indbringe en sag for en myndighed eller en ret og repræsentation i retten, fritagelse for eller hjælp til at betale sagsomkostninger og vederlag til personer, der bemyndiges til at udføre retshandlinger under retssagen. Retshjælpen omfatter modpartens omkostninger, hvis retshjælpsmodtageren taber sagen i en medlemsstat, hvor den tabende part skal betale modpartens omkostninger, forudsat at retshjælpen ville have dækket sådanne omkostninger, hvis modtageren havde haft sædvanligt opholdssted i den medlemsstat, hvor den ret, hvor sagen er anlagt, er beliggende, tolkning, udgifter til oversættelse af de for sagen nødvendige dokumenter, som retten eller den kompetente myndighed kræver fremlagt, og som retshjælpsmodtageren fremlægger, rejseudgifter, der skal afholdes af retshjælpsmodtageren, når loven eller retten i den pågældende medlemsstat kræver, at de personer, der er involveret i fremstillingen af retshjælpsmodtagerens sag, giver personligt møde i retten, og retten beslutter, at de pågældende ikke på anden vis kan afgive forklaring på en tilfredsstillende måde.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Centralmyndighederne skal bl.a. have regelmæssig kontakt med de kompetente myndigheder for a) at lette identifikationen af den bidragspligtige eller -berettigede, b) at indhente de relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller -berettigedes indkomst og om nødvendigt øvrige formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne befinder sig, samt c) at tilskynde til frivillig betaling af underholdsbidrag.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 16/12/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.