National lovgivning

Kroatien

Inhalt bereitgestellt von
Kroatien

Republikken Kroatiens forfatning

Republikken Kroatiens forfatning

Vigtigste retsakter på det strafferetlige område

Straffeloven (NN nr. 125/11 https://narodne-novine.nn.hr/clanci/sluzbeni/2011_11_125_2498.html, https://narodne-novine.nn.hr/clanci/sluzbeni/2012_12_144_3076.html144/12, 56/15, 61/15, 101/17, 118/18 og 126/19)

Fra den første dag i 2013 trådte en ny straffelov i kraft, som indfører aviser såsom højere straffe og længere forældelsesfrister og indfører nye strafbare handlinger såsom manglende betaling af løn, ulovlig kørsel i trafikken og uautoriseret hasardspil. Med ændringer af straffeloven fra december 2012 på området for strafferetligt ansvar blev besiddelse af narkotika til personlig brug en mindre lovovertrædelse.

Straffeloven indeholder en generel del og en specifik del:

Den generelle del af straffeloven indeholder bestemmelser, der finder anvendelse på alle strafbare handlinger. Disse bestemmelser regulerer de generelle formodninger om strafbarhed, bøder og strafferetlige sanktioner.

Det specifikke afsnit i straffeloven indeholder en beskrivelse af de specifikke overtrædelser og de sanktioner, der kan pålægges dem, herunder de overtrædelser og sanktioner, der er pålagt dem i henhold til andre love. De strafbare handlinger, der er fastsat i den kroatiske straffelov, er:

  • forbrydelser mod menneskeheden og den menneskelige værdighed
  • forbrydelser mod liv og legeme
  • strafbare handlinger, der er i strid med menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
  • strafbare handlinger mod beskæftigelse og social sikring
  • kriminalitet i forbindelse med personlig frihed
  • krænkelse af privatlivets fred
  • strafbare handlinger mod ære og omdømme
  • kriminalitet mod seksuel frihed
  • strafbare handlinger i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn
  • strafbare handlinger mod ægteskab, familie og børn
  • strafbare handlinger mod menneskers sundhed
  • miljøkriminalitet
  • forbrydelser mod den generelle sikkerhed
  • forbrydelser mod færdselssikkerheden
  • strafbare handlinger mod formuegoder
  • strafbare handlinger mod økonomien
  • strafbare handlinger mod computersystemer, software og data
  • strafbare handlinger i form af falskneri
  • strafbare handlinger mod intellektuel ejendomsret
  • strafbare handlinger, der skader tjenestemandens pligter
  • forbrydelser mod retsvæsenet
  • forbrydelser mod den offentlige orden
  • strafbare handlinger, der strider mod retten til at stemme
  • strafbare handlinger mod Republikken Kroatien
  • strafbare handlinger mod en fremmed stat eller en international organisation, og
  • strafbare handlinger mod kroatiske væbnede styrker.

Lov om strafferetspleje (NN nr. 152/08, 76/09, 80/11, 91/12 — afgørelse og bekendtgørelse fra USRH, 143/12, 56/13, 145/13, 152/14, 70/17 og 126/19)

Loven fastlægger de regler, der skal sikre, at ingen uskyldig dømmes, og at gerningsmændene til strafbare handlinger idømmes straf eller anden foranstaltning på de betingelser, der er fastsat i loven, og som er baseret på en lovlig retssag ved en kompetent domstol.

Strafforfølgning og retsforfølgning kan kun føres og afsluttes efter lovens regler og på de betingelser, der er fastsat i loven.

Strafferetsplejeloven gennemfører følgende EU-forordninger i det kroatiske retssystem:

  1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26). 10 2010)
  2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (EUT L 101 af 15). 4 2011)
  3. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (EUT L 335 af 17). 12 2011)
  4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1). 6 2012)
  5. Rådets rammeafgørelse 2008/977/JHA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30). 12 2008)
  6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/JHA (EUT L 315 af 14). 11 2012)
  7. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6). 11 2013)
  8. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29). 4 2014)
  9. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/JHA (EUT L 151 af 21). 5 2014).
  10. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT L 65 af 11). 3 2016)
  11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4). 11 2016).

Straffesagen føres på anmodning af en autoriseret anklager.

Den kompetente anklager i straffesager for de lovovertrædelser, der ex officio er blevet retsforfulgt, er en offentlig anklager, mens den autoriserede anklager er en privatperson for så vidt angår personer, der er blevet retsforfulgt af private anklager. I forbindelse med visse lovovertrædelser, der er fastsat ved lov, indledes straffesagen kun af en offentlig anklager på offerets initiativ. Medmindre andet er fastsat ved lov, indleder anklagemyndigheden en straffesag, hvis der er begrundet mistanke om, at en bestemt person har begået en strafbar handling, der retsforfølges ex officio, forudsat at der ikke er retlige hindringer for retsforfølgning af den pågældende person.

Hvis den offentlige anklager ikke finder noget grundlag for at indlede eller føre strafferetlig forfølgning, kan offeret indtage sin stilling som sagsøger i skadelidtes rolle på de betingelser, der er fastsat i denne lov.

Lov om retsvirkningerne af konfiskation, strafferegistre og rehabilitering (Zakon o pravnim posljedicama osude, kaznenoj evidenciji i rehabilitaciji) (NN nr. 143/12 og 105/15)

Denne lov regulerer de retlige konsekvenser af domfældelse, organisation, opbevaring, tilgængelighed, tilrådighedsstillelse og sletning af strafferegisteroplysninger og international udveksling af strafferegisteroplysninger samt rehabilitering.

Loven indeholder bestemmelser, der er i overensstemmelse med følgende EU-retsakter:

  • Rådets rammeafgørelse 2009/315/JHA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne
  • Rådets afgørelse 2009/316/JHA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i medfør af artikel 11 Rammeafgørelse 2009/315/JHA.

Strafferegistre i Kroatien tilrettelægges og opbevares af det ministerium, der er ansvarligt for retsvæsenet, som samtidig er den centrale myndighed for udveksling af sådanne oplysninger med andre stater (i det følgende benævnt Ministeriet).

Der føres strafferegister for fysiske og juridiske personer (i det følgende benævnt Personer), som ved en endelig dom er blevet dømt for strafbare handlinger i Kroatien. Der føres også strafferegister for kroatiske statsborgere og juridiske personer med bopæl i Kroatien, som ved en endelig dom er dømt for strafbare handlinger uden for Republikken Kroatien, hvis sådanne oplysninger er blevet fremsendt til ministeriet.

Strafferegistret indeholder også en liste over personer, der ved endelig dom er dømt for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og andre strafbare handlinger som omhandlet i artikel 13, stk. 4, i denne lov.

De vigtigste retsakter på det civil-, handels- og forvaltningsretlige område i Republikken Kroatien er:

Lov om forpligtelser (NN nr. 35/05, 41/08, 125/11, 78/15 og 29/18)

Loven regulerer grundlaget for obligatoriske relationer (generel del) og kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt (specifik del).

Parterne i transaktioner kan frit regulere civilretlige forpligtelser, men de må ikke reguleres på en måde, der strider mod den kroatiske forfatning, ufravigelige bestemmelser og den offentlige sædelighed.

Lov om ejerskab og andre tinglige rettigheder (NN nr. 91/96, 68/98, 137/99, 22/00, 73/00, 129/00, 114/01, 79/06, 141/06, 146/08, 38/09, 153/09, 143/12 og 143/12)

Denne lov fastsætter generelle regler for personers besiddelse af ting. Reglerne i denne lov finder også anvendelse på besiddelse af ting, der er omfattet af en særlig retlig ordning, medmindre de strider mod en sådan ordning.

Uanset lovens bestemmelser om ejendomsret finder loven tilsvarende anvendelse på alle andre materielle rettigheder, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat ved lov eller som følge af deres juridiske karakter.

Lov om arv (NN nr. 48/03, 163/03, 35/05, 127/13, 33/15 og 14/19)

Denne lov regulerer arveretten og de regler, hvorefter retter, andre myndigheder og bemyndigede personer behandler arvesager.

Lov om tingbøger (Narodne Næ (NN; republikken Kroatiens officielle tidende) nr. 63/19)

Denne lov regulerer spørgsmål vedrørende den retlige status for fast ejendom på Kroatiens område, som er relevante for retlige transaktioner, og regulerer også måden og formen for at føre matrikelregistre (tinglysningskontoret (gruntovnica)), hvis der ikke er fastsat specifikke bestemmelser for visse jordlodder.

Civilprocesloven (NN, nr. 53/91, 91/92, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 96/08, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11 — konsoliderede tekster, 25/13, 25/13, i-123/08)

Denne lov regulerer de procedureregler, i henhold til hvilke domstole behandler og træffer afgørelse i tvister vedrørende menneskers og borgeres grundlæggende rettigheder og pligter, borgernes personlige og familiemæssige forhold samt i arbejdsretlige, kommercielle, formueretlige og andre civilretlige tvister, medmindre der ved lov er fastsat bestemmelser, som giver domstolene mulighed for at træffe afgørelse i nogle af disse tvister efter reglerne i en anden procedure.

Lov om håndhævelse (NN nr. 112/12, 25/13, 93/14, 55/16, 73/17 og 131/20)

Denne lov regulerer de procedurer, hvor domstole og notarer offentligt håndhæver afregningen af krav på grundlag af tvangsfuldbyrdelsesdokumenter og officielt bekræftede dokumenter (tvangsfuldbyrdelsesprocedurer), og de procedurer, hvor domstole og notarer gør krav på sikkerhed (sikkerhedsprocedurer), medmindre andet er fastsat i en særskilt lov. Materielle retsforhold, der er etableret på grundlag af fuldbyrdelsesprocedurer og sikkerhedsprocedurer, er også omfattet af denne lov.

De vigtigste retsakter på området retligt samarbejde:

Lov om international privatret (NN nr. 101/17)

Loven regulerer:

  1. den lov, der finder anvendelse på privatretlige forhold med en international dimension
  2. kompetence for retterne og andre myndigheder i Republikken Kroatien i retlige spørgsmål vedrørende det spørgsmål, der er omhandlet i denne artikels nr. 1), og procedurereglerne
  3. anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser på det retlige område, der har den genstand, der er omhandlet i denne artikels nr. 1.

Nærmere oplysninger på:

https://pravosudje.gov.hr/pristup-informacijama-6341/zakoni-i-ostali-propisi/zakoni-i-propisi-6354/6354

Yderligere oplysninger

Sidste opdatering: 01/10/2021

Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.