Sådan anlægger du en sag

Litauen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Litauens lovgivning giver mulighed for at anvende en række alternative tvistbilæggelsesordninger. I 2012 trådte den omarbejdede lov om voldgift (Komercinio arbitražo įstatymas) i handelssager i kraft i Litauen. Denne lov finder anvendelse på voldgiftssager, der gennemføres på Litauens område, uanset parternes statsborgerskab eller nationalitet, uanset om de er fysiske eller juridiske personer, og uanset om voldgiftssagen føres for et permanent voldgiftsorgan eller gennemføres på et ad hoc-grundlag. Voldgift er et ligestillet alternativ til domstolsprøvelse. Voldgift giver mulighed for hurtigt og let at forelægge de fleste tvister mellem erhvervsdrivende for uafhængige, kvalificerede private personer, som har et godt omdømme, og som accepteres af begge parter, uden deltagelse af dommere. Parterne i voldgiften kan mere frit indgå aftaler om voldgiftssagens forløb. Voldgiftsretten kan have sit sæde på ethvert sted, der er belejligt for tvistens parter, og den vælger selv både proceduresprog og afgørelsesform osv. Elektroniske voldgiftsaftaler anerkendes som skriftlige aftaler.

I 2008 blev loven om mægling i civile sager (Civilinių ginčų taikinamojo tarpininkavimo įstatymas) vedtaget. Mægling i civile sager er en mindelig tvistbilæggelsesprocedure, som finder sted med deltagelse af en uvildig mægler. Det fremgår af lovgivningen, at mægling kan bruges til at bilægge civile tvister (dvs. familieretlige tvister og lignende sager), som behandles ved en civilretlig domstol. Parterne kan benytte denne mulighed for at bilægge deres tvist, inden tvisten indbringes for domstolen (udenretslig mægling), og efter at retssagen er anlagt (forligsmægling). Det bør bemærkes, at forældelsesfristen for et krav suspenderes, når mæglingen indledes. Hvis det ikke lykkes at bilægge en tvist mindeligt, har parterne derfor stadig ret til at indbringe sagen for domstolene. Retsmægling er gratis. Hvis du vælger at bilægge en civilretlig tvist ved retsmægling, vil du desuden spare både tid og arbejde sammenlignet med en retssag, og du vil også spare penge, fordi 75 % af retsafgiften refunderes, hvis mæglingen udmønter sig i en mindelig aftale. Bilæggelse af en tvist ved retsmægling finder sted inden for rammerne af en fortrolig procedure, og en part kan uden begrundelse afslutte retsmæglingen.

Udenretslig bilæggelse af tvister, der udspringer af forbrugeraftaler, er omhandlet i lov om forbrugerbeskyttelse (Vartotojų teisių apsaugos įstatymas), som trådte i kraft i 2007, og loven indeholder et alternativ til retssager, herunder procedureregler og institutionel struktur. De organer, der beskæftiger sig med alternativ tvistbilæggelse i Litauen, er den statslige myndighed for forbrugerbeskyttelse (Valstybinė vartotojų teisių apsaugos tarnyba), kommunikationsstyrelsen (Ryšių reguliavimo tarnyba) og andre organer, som behandler tvister inden for forskellige sektorer (kommunikationsstyrelsen behandler tvister inden for elektronisk kommunikation og post- og kurértjenester, Litauens nationalbank (Lietuvos bankas) behandler forbrugertvister med udbydere af finansielle tjenesteydelser osv.). Forbrugere kan få juridisk bistand under alternativ tvistbilæggelse, men omkostningerne til juridisk bistand refunderes ikke. Statsgaranteret primær og sekundær retshjælp ydes til forbrugere, som opfylder kravene i lovgivningen. En anmodning til et alternativt tvistbilæggelsesorgan afbryder sædvanligvis ikke forældelsesfristen. I betragtning af de relativt lange frister for bilæggelse af forbrugertvister og visse korte søgsmålsfrister er der følgelig alvorlig risiko for at overskride forældelsesfristen.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Den almindelige forældelsesfrist er ti år.

Efter litauisk lov finder kortere forældelsesfrister anvendelse i bestemte sager.

En kortere forældelsesfrist på en måned gælder for krav, der udspringer af udbudsprocedurer.

En kortere forældelsesfrist på tre måneder gælder for krav om ophævelse af afgørelser, der er truffet af en juridisk enheds organer.

En kortere forældelsesfrist på seks måneder gælder for:

  1. sager vedrørende inddrivelse af forfaldne pengekrav (bøde eller morarente)
  2. sager vedrørende fejl og mangler ved solgte varer.

En kortere forældelsesfrist på seks måneder gælder for krav, der udspringer af aftaler mellem transportvirksomheder og deres kunder vedrørende forsendelser afsendt fra Litauen, mens en forældelsesfrist på et år gælder for forsendelser, der er afsendt fra et andet land.

En kortere forældelsesfrist på et år gælder i forsikringssager.

En kortere forældelsesfrist på tre år gælder for erstatningskrav, herunder krav om erstatning som følge af mangelfuld produktkvalitet.

En kortere forældelsesfrist på fem år gælder for krav på renter og andre periodiske betalinger.

Der er kortere forældelsesfrister for krav vedrørende mangler ved udført arbejde.

Krav, der udspringer af transport af fragt, passagerer og bagage, er omfattet af de forældelsesfrister, der er fastsat i de love, der finder anvendelse på de specifikke transportformer.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

En tvist vedrørende kontraktlige forpligtelser er omfattet af den lovgivning, som de involverede parter har valgt ved aftale. Hvis parterne har valgt Litauens lovgivning, kan de forsvare deres juridiske interesser ved de litauiske domstole. En sådan aftale mellem parterne kan være fastsat i kontrakten eller fastsættes ud fra sagens omstændigheder. Parterne kan aftale, at en bestemt stats lovgivning regulerer hele kontrakten eller bestemte dele af kontrakten. Hvis parterne beslutter, at et andet lands lovgivning finder anvendelse på en kontrakt, kan der på dette grundlag ikke gives afkald på obligatoriske regler, som finder anvendelse i Litauen eller en anden stat, som parterne ikke kan ændre eller give afkald på efter aftale.

Hvis parterne ikke har anført, hvilken lovgivning der finder anvendelse på kontrakten, finder den lovgivning, som har tættest tilknytning til den kontraktlige forpligtelse, anvendelse. Det antages, at den kontraktlige forpligtelse har tættest tilknytning til den stat, hvor:

  1. den part, der er bundet af den forpligtelse, som er mest kendetegnende for kontrakten, har sin sædvanlige bopæl eller centrale forvaltning. Hvis forpligtelsen har nærmere tilknytning til lovgivningen i den stat, hvor parten har sit forretningssted, finder denne stats lovgivning anvendelse
  2. en fast ejendom er beliggende, hvis kontraktens genstand er retten eller brugsretten til den faste ejendom
  3. det primære forretningssted var beliggende ved indgåelsen af en transportaftale, såfremt staten for transportvirksomhedens primære forretningssted også er den stat, hvor fragten blev læsset, eller hvor befragterens hjemsted er beliggende, eller hvorfra fragten blev forsendt.

Voldgiftsaftaler er underlagt den lovgivning, der finder anvendelse på hovedkontrakten. Hvis hovedkontrakten er ugyldig, finder lovgivningen på det sted, hvor voldgiftsaftalen blev indgået, anvendelse. Hvis det ikke kan fastsættes, finder voldgiftsstatens lovgivning anvendelse.

Parternes rettigheder og forpligtelser som følge af skade er efter den berørte parts valg omfattet af lovgivningen i den stat, hvor den relevante handling blev begået, eller hvor andre omstændigheder, der har ført til skade, er beliggende, eller af lovgivningen i den stat, hvor skaden blev pådraget.

Den retsorden, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, fastsættes af lovgivningen i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige bopæl. Hvis ægtefællernes sædvanlige bopæl er beliggende i forskellige stater, finder lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere, anvendelse. Hvis ægtefællerne er statsborgere i forskellige stater og aldrig har haft en fælles bopæl, finder lovgivningen i den stat, hvor ægteskabet blev indgået, anvendelse. Den retsorden, der finder anvendelse på formueforhold mellem ægtefæller, hvorom ægtefællerne har indgået en aftale, er lovgivningen i den stat, som ægtefællerne har anført i deres aftale. I dette tilfælde kan ægtefællerne vælge lovgivningen i den stat, hvor de har eller vil etablere deres sædvanlig bopæl, lovgivningen i den stat, hvor ægteskabet blev indgået, eller lovgivningen i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger. Ægtefællernes aftale om den gældende lovgivning er gyldig, hvis den opfylder lovgivningskravene i den valgte stat eller lovgivningen i den stat, hvor aftalen blev indgået.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Reglerne om kompetence er anført i den civile retsplejelovs artikel 29-30 (Civilinio proceso kodeksas). Et krav kan indbringes for en domstol på grundlag af sagsøgtes bopæl. Et krav mod en juridisk enhed bør indgives til den juridiske enheds hjemsted som anført i registret over juridiske enheder. Hvis sagsøgte er staten eller en kommune, bør kravet indgives til hjemstedet for det organ, der repræsenterer staten eller kommunen.

Et krav mod en sagsøgt, hvis bopæl er ukendt, kan indgives på grundlag af beliggenheden af vedkommendes ejendom eller sidst kendte bopæl. Et krav mod en sagsøgt, som ikke har bopæl i Litauen, kan indgives afhængigt af beliggenheden af vedkommendes ejendom eller sidst kendte bopæl i Litauen. Et krav vedrørende aktiviteter udført af en juridisk enheds filial indgives på grundlag af filialens hjemsted.

Et krav om underholdsbidrag og bestemmelse af faderskab kan også indgives på grundlag af sagsøgerens bopæl. Et krav om erstatning for skade på en persons helbred, herunder dødsfald, kan indgives på grundlag af sagsøgerens bopæl eller det sted, hvor skaden blev pådraget. Et krav om erstatning for skade på en persons ejendom kan indgives på grundlag af sagsøgerens bopæl (hjemsted) eller det sted, hvor skaden skete.

Et krav vedrørende en aftale/kontrakt, som angiver opfyldelsesstedet, kan også indgives på grundlag af det opfyldelsessted, der er anført i aftalen/kontrakten.

Et krav vedrørende funktionen som værge, forvalter eller ejendomsadministrator kan også indgives på grundlag af værgens, forvalterens eller ejendomsadministratorens bopæl (hjemsted).

Et krav vedrørende forbrugerkontrakter kan også indgives på grundlag af forbrugerens bopæl.

En sagsøger har ret til at vælge mellem flere domstole, som har kompetence til at påkende en sag.

Krav vedrørende tinglige rettigheder til fast ejendom, brugen af fast ejendom, bortset fra begæringer vedrørende likvidation af fælles ejendom i skilsmissesager, og annullering af beslaglæggelse af fast ejendom er underlagt domstolen på stedet for den faste ejendom eller hovedparten af ejendommen.

Krav fra kreditorer i et bo, der er indgivet, inden arvingerne har vedgået arven, og arv er underlagt domstolen på stedet for boet eller hovedparten af boet.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Alle civile sager behandles i første instans af distriktsdomstole, medmindre der er tale om sager, som behandles af regionale domstole eller den regionale domstol i Vilnius.

Regionale domstole behandler følgende civile sager i første instans:

  1. siden den 4. april 2013 sager vedrørende krav, der overstiger 150 000 LTL, bortset fra sager vedrørende familieforhold, ansættelsesmæssige forhold og kompensation for immateriel skade
  2. sager vedrørende juridiske immaterielle ophavsrettigheder
  3. sager vedrørende juridiske forhold i civile offentlige udbud
  4. sager vedrørende konkurs eller omstrukturering, bortset fra sager vedrørende fysiske personers konkurs
  5. sager, hvor en af parterne er en udenlandsk stat
  6. sager baseret på påstande vedrørende tvangssalg af de aktieandele (andel og rente)
  7. sager baseret på påstande vedrørende undersøgelse af en juridisk enheds aktiviteter
  8. sager vedrørende kompensation for materiel og immateriel skade som følge af krænkelse af fastsatte patientrettigheder
  9. andre civile sager, som skal behandles af regionale domstole i første instans i henhold til særlig lovgivning.

Følgende sager behandles alene af den regionale domstol i Vilnius i første instans:

  1. sager vedrørende tvister omhandlet i patentloven (Lietuvos Respublikos patentų įstatymas)
  2. sager vedrørende tvister omhandlet i varemærkeloven (Lietuvos Respublikos prekių ženklų įstatymas)
  3. sager vedrørende adoption af en litauisk statsborger bosiddende i Litauen efter ansøgning fra statsborgere i andre stater
  4. andre civile sager, som skal behandles af den regionale domstol i Vilnius i første instans i henhold til særlig lovgivning.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Personer kan anlægge en sag selv eller via en repræsentant. Personlig deltagelse i et retsmøde betyder ikke, at personen fratages sin ret til at benytte en repræsentant eller rådgiver i sagen. En repræsentant bør deltage i et retsmøde på vegne af den person, han/hun repræsenterer, medmindre retten finder det nødvendigt, at den repræsenterede person er til stede.

En person skal have en advokat i de sager, der er anført i den civile retsplejelov og civilloven (Civilinis kodeksas). Hvis retten behandler en sag, som involverer en person, der er erklæret juridisk ukvalificeret, skal den pågældende f.eks. repræsenteres af en advokat.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Personer, der ønsker at indgive dokumenter til en domstol eller indhente dokumenter fra en domstol, skal kontakte justitskontoret, som vil forklare proceduren for indgivelse, indhentning eller returnering af dokumenter. Kontaktpunkter for domstole

Siden lanceringen af e-tjenesteportalen "e.teismas.lt" den 1. juli 2013 har det været muligt at indgive sagsakter, følge sagsforløb, betale retsafgifter og indhente andre tjenester online.

Med henblik på at sikre, at sager behandles ensartet, er det ved resolution pr. 1. januar 2014 blevet bestemt, at sager, som er behandlet elektronisk i lavere instans og henvist til appel- og kassationsdomstole, også skal behandles elektronisk.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Personer, der deltager i en sag, skal indgive originale kopier af procesdokumenter. Domstolen skal desuden modtage et tilstrækkeligt antal kopier af udskrevne procesdokumenter: én kopi til hver modpart (i sager, som involverer flere sagsøgte eller sagsøgere, indgives én kopi til hver af disse; hvis en repræsentant eller bemyndiget person er blevet udpeget til at modtage procesdokumenter vedrørende sagen, indgives der kun én kopi til denne repræsentant eller bemyndigede person) og til tredjemænd, medmindre et procesdokument er indgivet elektronisk. Bilag til procesdokumenter skal indgives i det samme antal kopier som procesdokumenterne, medmindre de er indgivet elektronisk, eller hvis domstolen har godkendt, at bilag ikke udleveres til parterne på grund deres store antal.

Alle procesdokumenterne og deres bilag skal indgives til domstolen på det nationale sprog. Hvis sagens parter, som procesdokumenterne er henvendt til, ikke taler det nationale sprog, skal domstolen modtage oversættelser af sådanne dokumenter til et sprog, som de forstår. Hvis de indgivne dokumenter skal oversættes til et fremmedsprog, skal parterne indgive behørigt certificerede oversættelser.

En påstand kan indgives elektronisk via de litauiske domstoles elektroniske tjenesteportal https://e.teismas.lt/lt/public/home/, som er tilgængelig via webstedet for den nationale domstolsforvaltning (Teismų administracija): https://www.teismai.lt/en.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Et elektronisk sagsanlæg kan indgives på de litauiske domstoles elektroniske tjenesteportal https://e.teismas.lt/lt/public/home/.

Krav, der indgives til domstolen, skal opfylde de generelle krav, der gælder for indholdet af procesdokumenter (den civile retsplejelovs artikel 111). Procesdokumenter skal indgives til domstolen skriftligt. I hvert af en parts procesdokumenter angives:

  1. navnet på den domstol, som procesdokument indgives til
  2. sagsparternes proceduremæssige status, navne, efternavne, personlige ID-numre (hvis de kendes) og bopæl, andre adresser på andre parter i sagen til forkyndelse af procesdokumenter, som sagsøgeren har kendskab til, det fulde navn, hjemsted og andre adresser på andre parter i sagen til forkyndelse af procesdokumenter, som sagsøgeren har kendskab til, hvis parterne eller en af parterne i sagen er en juridisk person, koder, kontonumre (hvis de kendes) og detaljer om kreditinstitutter (hvis de kendes)
  3. den anvendte metode til forkyndelse af procesdokumenterne for parten og postadressen til korrespondance, hvis den er forskellig fra bopælen eller hjemstedet
  4. procesdokumentets karakter og genstand
  5. omstændigheder, der ligger til grund for procesdokumentets genstand, og dokumentation for disse omstændigheder
  6. bilag vedlægges det indgivne procesdokument
  7. underskriften for den person, der har indgivet procesdokumentet, og datoen for dets udarbejdelse.

En part i sagen, som baserer et procesdokument på en fortolkningsbestemmelse vedtaget af en international domstol eller en udenlandsk domstol, skal indgive en kopi af den domstolsafgørelse, der fastsætter denne bestemmelse, og en behørigt certificeret oversættelse af afgørelsen til det nationale sprog.

Et procesdokument, der indgives til domstolen af en repræsentant, skal indeholde de oplysninger om repræsentanten, der er anført i punkt 2 og 3 ovenfor, og skal være ledsaget af et dokument, der attesterer repræsentantens rettigheder og forpligtelser, såfremt et sådan dokument endnu ikke er blevet indgivet, eller bemyndigelsen i sagsakten er udløbet.

En person, som er bemyndiget af en part i sagen, som ikke kan underskrive procesdokumentet, skal underskrive det på vegne af sidstnævnte og angive, hvorfor parten ikke selv kan underskrive det indgivne dokument.

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 135 skal en stævning indeholde følgende oplysninger:

  1. det beløb, der kræves, hvis stævningen vedrører en værdi
  2. de omstændigheder, som sagsøgeren lægger til grund for sit krav (de faktiske omstændigheder)
  3. dokumentation for de omstændigheder, sagsøgeren gør gældende, vidners bopæl og placeringen af andet bevismateriale
  4. hvad sagsøgeren gør krav på (stævningens genstand)
  5. sagsøgerens holdning vedrørende muligheden for afsigelse af en udeblivelsesdom, hvis stævningen eller det indledende procesdokument ikke besvares
  6. oplysninger om, hvorvidt sagen føres gennem en advokat. Hvis dette er tilfældet, oplyses advokatens navn, efternavn og kontoradresse
  7. sagsøgerens holdning vedrørende muligheden for at indgå en forligsaftale, hvis sagsøgeren ønsker at udtale sig.

Stævningen skal være ledsaget af dokumenter eller andre bevismaterialer, som sagsøgeren lægger til grund for sine krav, dokumentation for betaling af retsafgiften og eventuelle anmodninger om bevisoptagelse, som sagsøgeren ikke kan indgive, med begrundelse herfor.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

En stævning skal være ledsaget af alle dokumenter, der ligger til grund for kravene, og dokumentation for betaling af retsafgiften. Retsafgiften for andre krav end pengekrav er 100 LTL. I pengemæssige tvister svarer retsafgiften til en procentdel af det krævede beløb i henhold til særlige love: 3 % og mindst 50 LTL for krav op til 100 000 LTL, 3 000 LTL plus 2 % af det krævede beløb for krav fra 100 000-300 000 LTL og 7 000 LTL plus 1 % af det krævede beløb for krav over 300 000 LTL. Den samlede retsafgift i pengemæssige tvister kan ikke overstige 30 000 LTL.

Særlige love omhandler sager, hvor sagsøgerne er fritaget for retsafgift. En domstol kan desuden indrømme delvis fritagelse for eller udsætte betalingen af afgiften, inden afgørelsen er truffet, under hensyntagen til en persons økonomiske situation. Enhver anmodning om fritagelse for eller udsættelse af betalingen af retsafgiften, skal være begrundet og ledsaget af dokumentation for personens dårlige økonomiske situation.

I dokumentprocedurer er retsafgiften halvdelen af den afgift, der skal betales for kravet, dog mindst 20 LTL.

Der skal ikke betales retsafgift for særskilte appeller, bortset fra særskilte appeller om anvendelse af foreløbige foranstaltninger, for hvilke der skal betales en retsafgift på 100 LTL.

Hvis procesdokumenter eller bilag til sådanne dokumenter kun indgives elektronisk til domstolen, skal der betales en retsafgift på 75 % af den retsafgift, der skal betales for det pågældende procesdokument, dog mindst 10 LTL.

En klient skal indgå en skriftlig aftale med en advokat, advokater eller en advokatsammenslutning om leveringen af juridisk bistand. Parten skal betale det aftalte salær for den leverede juridiske bistand. Parterne aftaler selv, hvornår denne betaling skal ske.

11 Kan jeg få retshjælp?

Loven om statsgaranteret retshjælp (Lietuvos Respublikos valstybės garantuojamos teisinės pagalbos įstatymas) garanterer primær og sekundær retshjælp i overensstemmelse med de fastsatte ordninger.

Primær retshjælp ydes til statsborgere i Litauen og andre EU-medlemsstater, personer, som er lovligt bosiddende i Litauen eller andre EU-medlemsstater, og personer, som har ret til sådan hjælp efter internationale aftaler, som Litauen har undertegnet. Primær retshjælp ydes omgående. Hvis dette ikke er muligt, modtager du en meddelelse, når den er godkendt, dog senest fem dage efter ansøgningsdatoen. Kommunale embedsmænd og ansatte, advokater eller specialister i offentlige agenturer, som kommunen har indgået aftale med, yder personlig rådgivning om udenretslig bilæggelse af en tvist, giver oplysninger om retssystemet, love og anden lovgivning og hjælper med at udforme forligsaftaler eller udfylde en ansøgning om sekundær retshjælp. Der kan gives afslag på primær retshjælp, hvis ansøgerens krav ikke er klart begrundet, hvis ansøgeren allerede har modtaget omfattende rådgivning om det samme spørgsmål, hvis det er klart, at personen er i stand til at indhente advokatrådgivning uden statsgaranteret retshjælp, eller hvis ansøgningen ikke vedrører personens egne rettigheder og legitime interesser, bortset fra repræsentationssager, som er anført i loven.

Sekundær retshjælp kan modtages af de samme personer, men ydelsen af sådan hjælp er indkomstafhængig.

Sekundær retshjælp kan ydes til enhver person, som er bosiddende i Litauen, hvis aktiver og årlig indkomst ikke overstiger de tærskler for indrømmelse af retshjælp, som regeringen har fastsat. Aktiver og indkomst er opdelt i niveau I og niveau II: For niveau I dækker staten 100 % af omkostningerne til sekundær retshjælp, mens staten for niveau II dækker 50 % af omkostningerne til sekundær retshjælp (de resterende 50 % dækkes af personen selv).

Følgende personer har ret til gratis sekundær retshjælp uafhængigt af deres aktiver og årlige indkomst: personer, der er mistænkt, tiltalt eller dømt i straffesager, hvor deltagelsen af en forsvarsadvokat er obligatorisk, ofre i sager vedrørende erstatning for skade, der skyldes en forbrydelse, herunder sager, hvor spørgsmålet om erstatning afgøres i en straffesag, modtagere af sociale ydelser, personer, der støttes af sociale opholdssteder, personer, som anses for svært handicappede, eller uarbejdsdygtige, personer i pensionsalderen, som vurderes at have et højt niveau af særlige behov, værger for sådanne personer, hvor retshjælp er nødvendig for at repræsentere og beskytte rettighederne og interesserne for personer under deres værgemål, personer, som har fremlagt bevis (udlægskendelse osv.) for, at de af objektive grunde ikke kan anvende deres ejendom og midler, og at deres ejendom og årlige indkomst, som de kan anvende efter eget ønske, ikke overstiger den tærskel, som regeringen har fastsat for modtagelse af retshjælp, personer, der lider af svær psykisk sygdom, i spørgsmål vedrørende deres tvangsindlæggelse eller -behandling, værger for sådanne personer, hvis retshjælpen er nødvendig for at repræsentere og beskytte sådanne personers rettigheder og interesser, skyldnere, hvis et krav gøres gældende mod deres seneste bopæl, hvor de bor i øjeblikket, forældre eller andre retlige repræsentanter for en mindreårig i tilfælde af tvangsfjernelse af det pågældende barn, mindreårige, som ikke er gift eller tilkendt fuld retsevne af retten, og som selvstændigt anlægger sag i sager, der er omhandlet i særlige love, personer, som søger at blive erklæret juridisk ukvalificeret, i sager om erklæring en fysisk person som juridisk ukvalificeret, personer, der ønsker at registrere en fødsel, og andre sager, der er omhandlet i internationale aftaler, som Litauen har undertegnet.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

En domstol træffer afgørelse om, hvorvidt en sag antages. Denne procedure betragtes som påbegyndelsen af en civil sag. Hvis der forekommer mangler, og en person, som deltager i sagen, eller som har indgivet et krav/procesdokument, afhjælper denne mangel i overensstemmelse med domstolens krav og tidsfrister, anses kravet/dokumentet for indgivet på datoen for dets indgivelse til domstolen. Ellers anses det ikke for indgivet og returneres til sagsøgeren sammen med bilag ved en dommerkendelse senest fem arbejdsdage efter fristen for afhjælpning af manglerne.

En sagsøger har ret til at trække sit krav tilbage, så længe domstolen ikke har sendt en kopi heraf til sagsøgte. Kravet kan trækkes tilbage på et senere tidspunkt, hvis sagsøgte accepterer dette, og kravet trækkes tilbage, inden domstolen i første instans træffer sin afgørelse.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Parterne i sagen oplyses om tid og sted for retsmødet eller specifikke proceduremæssige foranstaltninger ved indkaldelse eller retsmeddelelse. En kalender over retsmøder findes også online via de litauiske domstoles informationssystem på webstedet for den nationale domstolsforvaltning. http://liteko.teismai.lt/tvarkarasciai/

Sidste opdatering: 21/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.