Europæisk betalingspåkrav

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Betalingspåbudsproceduren finder anvendelse på:

  • pengekrav i henhold til kontrakter med en værdi på højst 15 000 EUR, jf. artikel 1 i lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998
  • ved forsinket betaling i forretningstransaktioner "mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige organer med henblik på levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag" uanset værdi i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i lovdekret nr. 62/2013 af 10. maj 2013.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

For så vidt angår krav på grundlag af kontrakter, er der en øvre grænse på 15 000 EUR.

Når det drejer sig om forretningstransaktioner, er der ingen øvre grænse.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Anvendelse af proceduren er frivillig.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Ja, lovgivningen om betalingspåbudsproceduren finder også anvendelse på situationer, hvor skyldner har sin bopæl uden for det portugisiske retsområde.

1.2 Den kompetente domstol

I Portugal kan anmodningen om et betalingspåbud indgives:

1.3 Formkrav

1) — i elektronisk form ved at udfylde og sende den formular, der findes i Citius-platformen, eller ved at sende datafilen via denne platform

2) — i papirform ved aflevering til justitskontoret.

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Ja, der findes en obligatorisk formular i bekendtgørelse nr. 21/2020 af 18. januar 2020. Formularen kan downloades her.

De justitskontorer, der har kompetence til at modtage anmodninger om betalingspåbud i papirform, kan udlevere blanketten til borgere, der anmoder herom.

Den elektroniske blanket er tilgængelig for advokater og juridiske rådgivere på Citius-portalen.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Det er ikke obligatorisk at være repræsenteret ved en advokat.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

I en anmodning om betalingspåbud redegør sagsøgeren kort for de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for kravet, jf. artikel 10, stk. 2, litra d), i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Det er ikke nødvendigt at fremlægge skriftlig dokumentation for den pågældende fordring.

1.4 Afvisning af begæringen

Anmodningen om betalingspåbud kan afslås af de grunde, der er anført i artikel 11, stk. 1, i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

1.5 Klageadgang

Afvisning af anmodningen kan kæres til dommeren eller, i tilfælde af domstole med flere dommere, den kompetente i dommervagten, jf. artikel 11, stk. 2, i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

1.6 Indsigelse

Sagsøgte har 15 dage til at gøre indsigelse mod betalingspåbuddet, jf. artikel 12, stk. 1, i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Hvis sagsøgte gør indsigelse mod betalingspåbuddet, vil der i givet fald blive indledt en retssag i form af et særligt eller kollektivt anerkendelsessøgsmål i henhold til henholdsvis artikel 3 i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998 og artikel 10, stk. 2‑4, i lovdekret nr. 62/2013 af 10. maj 2013.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

Hvis sagsøgte efter behørig forkyndelse ikke gør indsigelse, påfører justitssekretæren anmodningen om betalingspåbud følgende påtegning: "Afgørelsen i dette dokument kan fuldbyrdes", jf. artikel 14, stk. 1, i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

Når fuldbyrdelsespåtegningen er påført, forkynder justitskontoret påbuddet med fuldbyrdelsespåtegningen for rekvirenten, fortrinsvis elektronisk — artikel 14, stk. 5, i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

Afvisningen af at påføre fuldbyrdelsespåtegningen kan indbringes for retten, jf. artikel 14, stk. 4, i procesreglementet i bilaget til lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998.

Gældende lovgivning


Ansvarsfraskrivelse:

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. Der tages forbehold for udviklingen i fortolkningen af retspraksis. Disse oplysninger ajourføres regelmæssigt, men det er stadig nødvendigt at læse gældende lovgivning.

Sidste opdatering: 08/02/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.