Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Ja, der findes særlige kategorier af aktiver, som er omfattet af særlige bestemmelser i henhold til artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis. Slovakiet har meddelt Kommissionen de pågældende kategorier af aktiver og de gældende bestemmelser herfor på meddelelsestidspunktet. I dette dokument redegøres for gældende lovgivning.

Bestemmelserne om de særlige ordninger er opdelt efter kategorien af aktiver i boet:

A – Land- og skovbrugsjord:

§ 23 i lov nr. 180/1995 om visse foranstaltninger vedrørende ejendomsrettigheder til jord som ændret

1/ Medmindre andet er fastsat i denne lov, må en retshandel eller en retsafgørelse om afvikling af fælles ejendom eller en afgørelse i en arvesag om opdeling af den i § 21, stk. 1, omhandlede eksisterende jord ikke føre til etablering af landbrugsarealer på under 2 000 m² eller skovarealer på under 5 000 m².

2/ Hvis arvingerne ikke tager stilling til, hvem der skal arve den i § 21, stk. 1, omhandlede jord på betingelserne i stk. 1, eller hvis retten som følge af anvendelsen af disse betingelser ikke kan bekræfte de enkelte arvingers arvelod, bestemmer retten, at jorden tilfalder de arvinger, der har de bedste forudsætninger for at udnytte den. Retten pålægger ligeledes den arving, der har arvet jorden, at indgå en aftale med de øvrige arvinger.

4/ Arvingerne skal fremsætte den i stk. 3 nævnte erklæring skriftligt, og den er uigenkaldelig.

6/ De krav, der fremsættes af arvingerne i forbindelse med behandlingen af arvesagen efter stk. 2 og 3, forældes efter ti år. Til sikkerhed for kravene får kreditor en tinglyst panteret i debitors jord. En tidligere panteret har ikke lovbestemt prioritet. Den sikrede kreditor har forkøbsret til den jord, som sikkerhedsstillelsen er knyttet til.

7/ Hvis retten træffer afgørelse om afvikling af fælles ejendom, finder betingelserne i stk. 2-5 ligeledes anvendelse.

B – Fælles ejerskab af jord:

§ 8 i lov nr. 97/2013 om fælles ejendomsret til jord som ændret

1/ Ved "fælles ejendom " forstås i denne lov fast ejendom, der består af flere uafhængige grunde. Fælles ejendom er udelelig undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2 (der henvises ikke til arv, og undtagelsen finder derfor ikke anvendelse). Det fælles ejerskab af fast ejendom kan ikke opløses og afvikles efter de almindelige bestemmelser om opløsning og afvikling af sameje (civillovbogen).

C – Leje af en bolig og overdragelse af andelen i andelsboligforeningen:

§§ 706 og 707 i civillovbogen (lov nr. 40/1964)

Overdragelse af et lejemål indgår ikke i bobehandlingen, og notaren udfærdiger derfor blot på anmodning en attest, der bekræfter alle arvingerne, jf. civillovbogens § 706. Andelen er imidlertid et aktiv og indgår derfor i boet.

Civillovbogens § 706:

1/ Hvis lejeren afgår ved døden, og boligen ikke er lejet i fællesskab med afdødes ægtefælle, børn, børnebørn, forældre, søskende, svigerforældre og svigerdøtre, der boede sammen med afdøde i samme husstand på dødstidspunktet og ikke selv har en bolig, bliver de lejere (fælles lejere). Personer, der passede afdøde lejers husholdning, eller som blev forsørget af afdøde, bliver også lejere (fælles lejere), hvis de har boet sammen med afdøde i samme husstand i mindst tre år forud for dødsfaldet og ikke selv har en bolig.

2/ ...

3/ Hvis lejeren af en bolig i en andelsboligforening, afgår ved døden, og den efterlevende ægtefælle ikke står på lejekontrakten, overgår afdøde lejers andel i andelsboligforeningen og lejemålet til den arving, som arver andelen i andelsboligforeningen.

Civillovbogens § 707:

1/ Hvis en af ægtefællerne, der begge står på lejekontrakten, afgår ved døden, bliver den efterlevende ægtefælle enelejer.

2/ I forbindelse med andelsboliger ophører ægtefællernes fælles leje af boligen, når en af ægtefællerne afgår ved døden. Hvis retten til en andelsbolig blev erhvervet under ægteskabet, forbliver den efterlevende ægtefælle medlem af andelsboligforeningen, hvori vedkommende ejer en andel. Retten tager dette forhold i betragtning i forbindelse med arvesagen. Hvis en ægtefælle, der har erhvervet retten til en andelsbolig før ægteskabets indgåelse, afgår ved døden, overgår afdødes andel i andelsboligforeningen og lejemålet til den arving, som arver andelen i andelsboligforeningen. Hvis der er flere lejemål, kan afdødes andel overdrages til flere arvinger.

3/ Hvis en af de fælles lejere afgår ved døden, overdrages afdødes andel til de øvrige fælles lejere.

D – Anpart i et anpartsselskab:

§§ 116-117 i lov nr. 513/1991 som ændret – personer afgået ved døden efter den 1. januar 1992

Handelslovens § 116:

1/ ...

2/ Anparten tilfalder boet. Det kan være forbudt ifølge stiftelsesoverenskomsten at overdrage anparten, hvis selskabet ikke er et enkeltmandsselskab. En arving, der ikke er den eneste selskabsdeltager, kan anmode retten om at tilbagekalde sin andel, hvis det ikke er rimeligt at kræve, at arvingen er selskabsdeltager.

Handelslovens § 117:

1/ En anpart kan kun opdeles, hvis den overdrages til selskabsdeltagerens arving eller retssuccessor. Generalforsamlingen skal godkende opdelingen af en anpart.

2/ Det kan være forbudt ifølge stiftelsesoverenskomsten at opdele en anpart.

3/ Ved opdeling af en anpart skal det i § 109, stk. 1, omhandlede indskud være uændret (en selskabsdeltager skal mindst indskyde 750 EUR).

E – Afdødes løn:

§ 35 i lov nr. 311/2001 om arbejdsretlige regler som ændret

Medmindre andet er fastsat i en særlig lov, bortfalder en ansats økonomiske rettigheder ikke, når den ansatte er afgået ved døden. Løntilgodehavender, der hidrører fra afdødes ansættelsesforhold, overføres direkte til afdødes ægtefælle, børn og forældre i nævnte rækkefølge, hvis de boede hjemme hos afdøde på dødstidspunktet (maksimalt fire gange afdødes gennemsnitlige månedlige indkomst). Løntilgodehavenderne tilfalder boet, hvis disse personer ikke findes.

F – Pensioner:

1/ § 21 i lov nr. 650/2004 om supplerende pensionsopsparinger som ændret

Nutidsværdien af den personlige konto tilhørende afdøde, der oppebar en midlertidig supplerende alderspension eller en midlertidig supplerende pension, tilfalder boet, hvis afdøde, der oppebar en midlertidig supplerende alderspension eller en midlertidig supplerende pension, ikke har indsat en anden fysisk eller juridisk person som begunstiget i pensionsaftalen, til hvem nutidsværdien af afdødes personlige konto skal udbetales.

2/ § 40 og 40a i lov nr. 43/2004 om alderspensionsopsparinger som ændret

§ 40

1/ Den person, som pensionsopspareren har indsat som begunstiget i pensionsaftalen, er ved pensionsopsparerens død berettiget til at få udbetalt et beløb, der svarer til nutidsværdien af afdødes personlige pensionskonto på den dato, hvor pensionsselskabet fik kendskab til pensionsopsparerens død, med fradrag af de obligatoriske bidrag, som blev opkrævet af det slovakiske socialsikringsorgan (Sociálna poisťovňa) og uberettiget overført på vegne af afdøde, og med fradrag af pensionsselskabets berettigede omkostninger forbundet med kontant udbetaling af beløbet eller overførsel af beløbet til en anden medlemsstat i euroområdet, og med tillæg af de obligatoriske bidrag, som Sociálna poisťovňa endnu ikke har overført. Hvis pensionsspareren ikke har indsat en begunstiget i pensionsaftalen, eller hvis der ikke er en begunstiget, tilfalder pensionen boet.

2/ Den begunstigede er ikke berettiget til at få udbetalt det i stk. 1 omhandlede beløb, hvis det i en endelig retsafgørelse er fastslået, at den begunstigede har forårsaget pensionsopsparerens død ved en forsætlig strafbar handling.

§ 40a

1/ Den person, som livsforsikringstageren har indsat som begunstiget i pensionsforsikringsaftalen, er berettiget til at få udbetalt det beløb, der er fastsat i § 32, stk. 2, eller engangspræmien i henhold til § 46g, stk. 5, den dag, hvor forsikringsgiveren får kendskab forsikringstagerens død. Hvis livsforsikringstageren ikke har indsat en begunstiget i pensionsforsikringsaftalen, eller der ikke er en begunstiget, tilfalder det i første punktum omhandlede beløb boet.

2/ Den i stk. 1 nævnte begunstigede er ikke berettiget til at få udbetalt beløbet efter § 32, stk. 2, eller til at få udbetalt engangspræmien efter § 46g, stk. 5, hvis det i en endelig retsafgørelse er fastslået, at den begunstigede har forårsaget livsforsikringstagerens død ved en forsætlig strafbar handling.

§ 118 i lov nr. 461/2003 om socialsikring som ændret

1/ Hvis en fysisk person, der opfyldte betingelserne for at være berettiget til en ydelse, er afgået ved døden efter at have gjort sin ret til denne ydelse og til udbetalingen heraf gældende, overdrages rettighederne til de skyldige beløb på dødstidspunktet til den efterlevende ægtefælle og børn og forældre i nævnte rækkefølge.

2/ Hvis en fysisk person, der opfyldte betingelserne for at være berettiget til ydelser ved sygdom, ydelser i tilfælde af ulykke, ydelser ved revalidering eller omskoling, ydelser fra lønmodtagernes garantifond eller arbejdsløshedsydelser, er afgået ved døden uden at have gjort sine rettigheder til disse ydelser gældende, overdrages rettighederne til de skyldige beløb på dødstidspunktet til den efterlevende ægtefælle og børn og forældre i nævnte rækkefølge.

3/ Hvis retten til en ydelse er blevet anerkendt, inden den fysiske person, som opfyldte betingelserne for at være berettiget til ydelsen og udbetalingen heraf, afgik ved døden, udbetales de skyldige beløb på tidspunktet for dødsfaldet til de i stk. 1 (første punktum) omhandlede fysiske personer.

4/ Rettigheder, der overdrages til de i stk. 1-3 omhandlede fysiske personer, tilfalder ikke boet, men de tilfalder boet, hvis disse personer ikke findes.

5/ Hvis der ikke er nogen fysiske personer, som i henhold til stk. 1-4, kunne være berettiget til ydelserne, anses disse ydelser for at være en anden indtægt for den fond, som skulle betale ydelserne.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ja. Afdøde har ret til at udpege de personer, der skal arve aktiverne efter hans død i stedet for de legale arvinger (f.eks. en aftale om supplerende pensionsopsparing). Derudover kan fordelingen af en bestemt kategori af aktiver efter afdødes død være fastsat i lovgivningen (f.eks. foranstaltninger vedrørende ejendomsrettigheder til jord og sociale forsikringsydelser).

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Hvis der i forbindelse med fast ejendom ikke tages hensyn til de i spørgsmål 1 omhandlede bestemmelser under bobehandlingen, registrerer tinglysningsmyndigheden ikke de erhvervede rettigheder til fast ejendom i tingbogen.

I forbindelse med arvesager i Slovakiet finder de love, der er omhandlet i spørgsmål 1, anvendelse, og notaren forestår bobehandlingen på rettens foranledning. Arvesagen afsluttes med en arveafgørelse, som enhver af parterne kan appellere, hvis de ikke mener, at den er i overensstemmelse med de gældende særlige bestemmelser.