Almindelige domstole i de enkelte lande

Řecko

Obsah zajišťuje
Řecko

Civile domstole (Politiká dikastíria)

De civile domstole har kompetencen i alle private tvister, herunder i sager, der er omfattet af den frivillige retspleje og tildelt disse domstole ved lov.

De civile domstole omfatter:

  1. Højesteret (Áreios Págos)
  2. Appeldomstolene (Efeteía)
  3. Retterne i første instans med flere dommere (Polymelí Protodikeía)
  4. Retterne i første instans med en dommer (Monomelí Protodikeía)
  5. Distriktsdomstolene (Eirinodikeía)

Straffedomstole (Poiniká dikastíria)

Straffedomstolene behandler straffesager.

Straffedomstolene omfatter:

  1. Højesteret (Áreios Págos)
  2. Appeldomstolene med fem dommere (Pentamelí Efeteía)
  3. Domstolene med blandet jury (meiktá orkotá dikastíria)
  4. Appeldomstolene med blandet jury (meiktá orkotá Efeteía)
  5. Appeldomstolene med tre dommere (Trimelí Efeteía)
  6. Domstolene med tre dommere (Trimelí Plimmeleiodikeía)
  7. Domstolene med en dommer (Monomelí Plimmeleiodikeía)
  8. Distriktsstraffedomstolene (Ptaismatodikeía)
  9. Ungdomsdomstolene (Dikastíria Anilíkon)

I medfør af særlige love udøves straffemyndighed også af:

  • Militærets domstole (Stratodikeía)
  • Flådens domstole (Naftodikeía)
  • Luftvåbnets domstole (Aerodikeía)

Disse domstole behandler sager som særlige straffedomstole.

De behandler sager om lovovertrædelser begået af militært personel, der gør tjeneste i hæren, flåden eller luftvåbnet.

Forvaltningsdomstole (Dioikitiká dikastíria)

  • Den øverste forvaltningsdomstol (Symvoúlio tis Epikrateías) er en af de tre højeste domstole i Grækenland (sammen med den græske højesteret og den græske revisionsret (Elegktikó Synédrio)).
  • Kort fortalt behandler den øverste forvaltningsdomstol bl.a. sager angående:

    • andragender om annullation af retsstridige forvaltningsakter, magtfordrejning, manglende kompetence eller formelle undladelser
    • appeller fra civile, militære, statslige og andre ansatte over afgørelser truffet af personaleråd (ypiresiaká symvoúlia) om forfremmelse, afskedigelse, degradering osv.
    • andragender om prøvelse af afgørelser truffet af forvaltningsdomstolene. Forvaltningsdomstolene er ansvarlige for at løse forvaltningsmæssige tvister mellem den offentlige forvaltning og borgerne.
  • Revisionsretten har både retslige og forvaltningsmæssige beføjelser, hvilket gør den til et organ med to funktioner. Den har til opgave at kontrollere såvel statens som de lokale myndigheders offentlige udgifter. Den har endvidere til opgave at kontrollere og fastlægge de offentlige forvaltningers ansvar og har dømmende beføjelser i visse sager vedrørende aflønning af tjenestemænd.
  • De almindelige forvaltningsdomstole (taktiká dioikitiká dikastíria) er forvaltningsdomstolene i første instans (Dioikitiká Protodikeía) og de forvaltningsretlige appeldomstole (Dioikitiká Efeteía).

  • Forvaltningsdomstolene i første instans består af én eller tre dommere afhængigt af tvistens pengemæssige værdi. De behandler skattesager, tvister mellem fysiske personer og socialsikringsorganisationer eller socialpolitiske organisationer samt forvaltningsretlige tvister mellem borgere og nationale eller lokale myndigheder.
  • Forvaltningsdomstolene i første instans med tre dommere behandler også appeller af afgørelser truffet af forvaltningsdomstolene i første instans med en dommer.

  • De forvaltningsretlige appeldomstole med tre dommere behandler appeller af afgørelser truffet af forvaltningsdomstolene i første instans med tre dommere. De træffer også afgørelser i første instans i sager, hvor der er nedlagt påstand om annullation af forvaltningsakter vedrørende tjenestemænds ansættelse (afskedigelse, manglende udnævnelse eller forfremmelse osv.).
  • Retsdatabaser

    1. Den øverste forvaltningsdomstols websted. Der er gratis adgang til databasen.
    2. Højesterets websted. Der er gratis adgang til databasen.

    Relaterede links

    Højesteret

    Den øverste forvaltningsdomstol og forvaltningsretsplejen

    Revisionsretten

    Athens ret i første instans

    Thessalonikis ret i første instans

    Piræus' ret i første instans

    Patras' ret i første instans

    Tripolis ret i første instans

    Amfissas ret i første instans

    Patras' distriktsret for civile sager

    Nikaias distriktsret for civile sager

    Korinths distriktsret for civile sager

    Sidste opdatering: 04/07/2023

    De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.