Typer af juridiske erhverv

Нидерландия

Denne side giver et overblik over juridiske erhverv i Nederlandene.

Съдържание, предоставено от
Нидерландия

Anklagere

Organisation

Anklagemyndigheden (Openbaar Ministerie eller OM) er en national organisation med kontorer i alle regioner. Der er også en national anklagemyndighed, der fokuserer på bekæmpelse af (international) organiseret kriminalitet, og en funktionel anklagemyndighed til bekæmpelse af miljøkriminalitet og økonomisk kriminalitet og svig.

Der er 10 distriktsanklagemyndigheder, hvor offentlige anklagere bistået af administrative og juridiske eksperter behandler flere hundrede tusind sager om året. Hvis der indgives appel, henvises sagen til en af de fire regionale anklagemyndigheder. OM's repræsentant på disse kontorer kaldes generaladvokat eller generaladvokat Generaal. Chefanklagere og chefgeneraladvokater er ansvarlige for disse kontorer. På nationalt plan ledes OM af Rigsadvokatrådet (College van Procureurs-generaal) i Haag. Det politiske ansvar for OM ligger hos justitsministeren. Sammen med rigsadvokatrådet træffer ministeren afgørelse om prioriteter for efterforskning og retsforfølgning.

Rolle og opgaver

Enhver, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, skal tage sig af OM. OM er det eneste organ i Nederlandene, der kan retsforfølge mistænkte. Det sikrer, at strafbare handlinger efterforskes og retsforfølges.

Det arbejder sammen med politiet og andre efterforskningstjenester. Anklagemyndigheden er ansvarlig for efterforskningen. Driftslederen fører også tilsyn med den korrekte håndhævelse af retsafgørelser. der skal betales bøder, afsones fængselsstraffe og samfundstjeneste. Anklagemyndigheden er sammen med dommerne en del af retsvæsenet. OM er derfor slet ikke et ministerium i ordets sædvanlige betydning.

Dommere

Organisation

Enhver, der ønsker at blive dommer, skal have flere års erhvervserfaring. Yderligere oplysninger om kravene findes her. Erhvervserfaring kan erhverves gennem et internt uddannelseskursus med retsvæsenet eller andre steder i retssystemet. Retsvæsenet tilbyder den nødvendige uddannelse.

Dommerne udnævnes af Kronen under ledelse af justits- og sikkerhedsministeren. Kun nederlandske statsborgere kan udnævnes til dommerembedet. Ansøgere skal have en juragrad fra et nederlandsk universitet.

Enkeltpersoner kan kun udnævnes til dommere efter indstilling fra en national udvælgelseskomité bestående af medlemmer fra de forskellige domstole, anklagemyndigheden og enkeltpersoner, der er aktive i samfundet.

Der udnævnes en dommer til at forvalte retsplejen ved en bestemt domstol. En sådan udnævnelse kan kun finde sted, hvis den pågældende domstol udpeger den kommende dommer. Disse betingelser har til formål at gøre udnævnelsessystemet så objektivt som muligt.

Dommeren er en regeringsembedsmand med særlig status. Efter udnævnelsen kan dommeren ikke acceptere en udnævnelse andetsteds. Dommere kan forblive i embedet, indtil de fylder 70 år. Inden da kan de kun afskediges mod deres vilje af landets øverste domstol, Nederlandenes øverste domstol (Hoge Raad der Nederlanden), på foranledning af den offentlige anklager ved denne ret.

Rolle og opgaver

Dommerens opgave er at træffe en upartisk afgørelse i retstvister — herunder sager, som regeringen er part i. For at sikre uvildighed over for regeringen anvendes et særligt udvælgelses- og udnævnelsessystem. Dommernes retlige status adskiller sig derfor fra andre regeringsembedsmænds.

Den nederlandske forfatning pålægger dommere at træffe afgørelse i tvister og indeholder bestemmelser om dommeres retlige status.

På grundlag af den gældende lovgivning kan dommere behandle sager efter eget skøn. De bestemmer også i vid udstrækning sagens praktiske forløb (f.eks. varigheden af visse dele af sagen).

Der findes flere lovbestemmelser om dommeres adfærd, som har til formål at sikre, at dommerne udfører deres arbejde upartisk. Hvis en part i en sag er i tvivl om dommerens upartiskhed, giver loven den pågældende part mulighed for at gøre indsigelse mod den dommer, der behandler sagen. Nogle gange er en part i en retssag utilfreds med dommerens arbejde. Her skelnes der mellem rettens afgørelse og dommerens adfærd.

  1. Hvis utilfredsheden vedrører dommen, har den klagende part normalt mulighed for at appellere afgørelsen.
  2. Klager over en dommers adfærd kan indgives til den domstol, hvor den pågældende dommer udøver sit embede. Hver domstol har en klageprocedure, der fastsætter reglerne for behandling af klager.

Dommerne skal have ekspertise inden for mindst to områder. De behandler normalt én sag på et bestemt retsområde og går derefter over til en anden. Denne regel har til formål at forhindre dommere i at fokusere for længe og for meget på ét ekspertiseområde.

Dommere arbejder ved distriktsdomstole (rechtbanken). De dækker mindst fire sektorer: den civilretlige sektor, den strafferetlige sektor, den forvaltningsretlige sektor og underdistriktsdomstolssektoren. Dommere, der arbejder i sidstnævnte sektor, kaldes kantonrechter. de øvrige benævnes "rechtbank". De dommere, der arbejder ved appeldomstolene og højesteret, kaldes raadsheer.

Domstolenes sammensætning ved behandlingen af sager er som følger:

  • Dommere i underdistriktsdomstolssektoren behandler sager på egen hånd.
  • Byretsdommere behandler normalt sager på egen hånd, men nogle sager skal behandles af et panel med tre dommere.
  • Dommere ved appeldomstolene behandler sager med et panel på tre, medmindre en sådan sag kan behandles af én dommer. Reglerne herfor er fastsat i loven (Judicial Organisation Act).
  • Højesteret behandler alle sager med fem dommere.

Domstolsrådet er ansvarligt for reguleringen af erhvervet.

Juridisk database

Yderligere oplysninger findes på det generelle websted om det nederlandske retsvæsen, som er tilgængeligt for offentligheden.

Organisation af juridiske erhverv

Advokater

Nederlandse Orde van Advocaten (advokatsamfundet) er en offentligretlig faglig organisation for alle advokater i Nederlandene.

I henhold til advokatloven udgør alle advokater, der er registreret i underhuset, tilsammen foreningen. Der er i øjeblikket over 18.000 registrerede advokater.

Foreningen fremmer af hensyn til en forsvarlig retspleje advokaters korrekte udøvelse af advokatvirksomhed. Dette sker bl.a. ved at fastsætte regler for advokaterhvervet (på grundlag af Advocatenwets artikel 28). Foreningen sikrer også advokaternes faglige uddannelse (i henhold til Advocatenwets artikel 9) og bidrager til kvaliteten af og tilsynet med advokaterhvervet. Foreningen rådgiver desuden de nederlandske myndigheder om politiske planer og udkast til lovgivning, når de anmodes herom og uopfordret.

Der må sondres mellem sammenslutningen og de lokale advokatsammenslutninger i distrikterne. Disse særskilte organisationer har deres egne opgaver, roller og beføjelser.

Juridiske rådgivere

Der findes ikke noget centralt organ, der regulerer dette erhverv.

Notarer

Organisation

Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie (Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie) forsvarernotarnes interesser i Nederlandene og sikrer, at de kan udføre deres arbejde korrekt.

Rolle og opgaver

Loven kræver et notarialdokument for en række aftaler og retshandler. De vigtigste er:

  1. Overdragelse af fast ejendom i Nederlandene
  2. Oprettelse eller annullering af realkreditlån
  3. Stiftelse af aktieselskaber eller anpartsselskaber (NV'er og BV'er) eller ændring af deres vedtægter
  4. Oprettelse af stiftelser eller foreninger (herunder kooperativer) eller ændring af deres vedtægter
  5. Udarbejdelse, ændring og fuldbyrdelse af testamenter
  6. Indgåelse eller ændring af ægtepagter og registrerede nationale partnerskabsaftaler
  7. Overdragelse af registrerede aktier og
  8. Ydelse af gaver og donationer i et notarialdokument.

En notar kan også inddrages som uafhængig juridisk ekspert med henblik på at indgå juridisk bindende aftaler mellem personer. Eksempler herpå er samarbejdsaftaler (kommercielle partnerskaber, interessentskaber og kommanditselskaber), aftaler mellem samlevende og ordninger til beskyttelse af interessentskaber med begrænset ansvar fra tredjeparter.

Andre juridiske erhverv

Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtshof tsdeurwaarders, KBvG) er reguleret af loven om retsembedsmænd (Gerechtshof deurwaarderswet). Loven giver KBvG — som alle stævningsmænd i Nederlandene skal tilslutte sig — til opgave at fremme god praksis inden for erhvervet.

Nederlandske fogeder er ansvarlige for at modtage og fremsende dokumenter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Dokumenter, der skal forkyndes i Nederlandene, skal sendes direkte til en af landets stævningsmænd. Anmodninger om forkyndelse skal indgives på tysk eller engelsk. Anmodninger kan ikke sendes til det nederlandske centrale organ, Royal Professional Organisation of Judicial Officers i Nederlandene. Der kan kun anmodes om bistand under de ekstraordinære omstændigheder, der er defineret i artikel 3, litra c), i ovennævnte EU-forordning.

Pro bono juridiske tjenesteydelser

For primær juridisk rådgivning kan du bede om hjælp på et af de juridiske hjælpekontorer (Het Juridisch Loket). Her kan du anmode om oplysninger, rådgivning og afklaring om juridiske spørgsmål. Dette er den første havn, hvor der ydes retshjælp.

Du vil om nødvendigt blive henvist til en privat advokat eller mægler, der fungerer som sekundær retshjælp.

Alle informationstjenester på de juridiske tjenesters kontorer er gratis. Disse ydes enten på stedet eller som led i en høring. Du kan kontakte disse kontorer med problemer vedrørende civil-, forvaltnings-, straffe- og indvandringsret.

Der er oprettet i alt 44 juridiske hjælpekontorer, som er fordelt jævnt i hele Nederlandene, således at alle nederlandske statsborgere har let adgang til juridiske tjenester.

Yderligere oplysninger findes på webstedet for Legal Help Desks.

Læs mere:

Det offentlige ministerium

Nederlandsk retspraksis og Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden)

Det nederlandske advokatsamfund

Den kongelige notarorganisation

Den kongelige faglige organisation af retsembedsmænd

Den juridiske helpdesk

Sidste opdatering: 07/03/2024

Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.