Sagsomkostninger

Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Advokater

Ifølge den østrigske advokatlovgivning kan salæret for advokaters tjenester normalt aftales frit mellem klient og advokat.

Salæret kan aftales ud fra en timetakst eller en fast pris. Ved fast pris tages der ikke hensyn til, hvor meget arbejde og tid der lægges i sagen. I mangel af udtrykkelige aftaler antages det, at der er aftalt et rimeligt salær.

I henhold til reglerne om civile søgsmål (Zivilprozessordnung) og loven om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz) skal retten i civile sager træffe afgørelse om, hvor stor en andel af omkostningerne den tabende part skal betale til den vindende part. Omkostningerne baseres på kravets størrelse samt på varigheden og arbejdets indhold.

I straffesager skal alle (tiltalte, private påtaleberettigede og civile sagsøgere), som har antaget en advokat til at repræsentere dem, i princippet selv betale omkostningerne dertil. Dette gælder også, selv om forsvarsadvokaten udpeges på eget initiativ, hvis betingelserne for beskikkelse ikke er opfyldt. Omkostningerne afhænger som regel af den enkelte domstols type og struktur (f.eks. underret, delstatsret, enedommer, lægdommerpanel eller nævningeting).

Fogeder

Kapitel seks i lov om tvangsfuldbyrdelse (§§ 454 ff. i EO) fastsætter det vederlag, som fogederne modtager for deres aktiviteter. I henhold til denne lov skal kreditorer ved indsendelse hhv. af begæring om fuldbyrdelse betale en fuldbyrdelsesafgift sammen med en fast afgift i henhold til loven om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz, GGG).

Fuldbyrdelsesafgiften ( § 455 i EO) er en del af omkostningerne ved en fuldbyrdelsesprocedure. Efter anmodning fra kreditor kan retten pålægge debitor at betale fuldbyrdelsesafgiften.

Fogeden har også krav på en godtgørelse for modtagelse af betalinger. Denne godtgørelse kan trækkes fra det inddrevne beløb (§§ 457 og 462 i EO).

Omkostninger

Omkostninger i civile sager

Omkostninger for parterne i civile sager

De retsafgifter, der skal betales for brug af domstolene, kan enten være faste afgifter eller beregnes som en procentdel af vurderingsgrundlaget [Hundert(Tausend)satzgebühren]. De afhænger både af sagens genstand, kravets størrelse (reguleres i overensstemmelse med vurderingsgrundlaget) og antallet af parter. Overstiger antallet af parter to, kan der blive opkrævet et flerpartstillæg (Mehrparteienzuschlag) i henhold til § 19a i loven om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz, GGG) (fra 10 til 50 %).

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale omkostninger

I civile sager i første instans skal den faste afgift principielt betales i det øjeblik, sagen anlægges. Afgiften skal kun betales én gang, uanset hvordan sagen skrider frem i den pågældende instans, selv om søgsmålet er rettet mod mere end ét krav og mod mere end én person. Den dækker hele retssagen i første instans. Hvis det rejste krav forhøjes i løbet af retssagen, kan der fra det tidspunkt blive pålagt en yderligere afgift. Denne skal betales, når der indgives processkrift. Hvis et krav øges ved mundtlige forhandlinger, betales afgiften, når forhøjelsen registreres. I civile sager i anden og tredje instans betales afgiften ved indlevering af ankestævningen (§ 2 , stk. 1, i lov om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz)). Som undtagelse fra denne paragraf skal der under den frivillige retspleje undertiden betales en afgift for, at retten træffer afgørelse i en sag (Entscheidungsgebühr), i stedet for en afgift for at anlægge sagen.

Omkostninger i straffesager

Omkostninger for sagens parter i straffesager

Som hovedregel skal der ikke betales retsafgifter i straffesager. Det er kun i forbindelse med sager med borgerlige krav, at der skal betales registreringsgebyrer for begæringer om indledning eller fortsættelse af en straffesag og for appeller og annullationssøgsmål indgivet af private påtaleberettigede.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale omkostninger

De faste omkostninger skal betales ved indsendelsen af den afgiftsudløsende henvendelse.

Omkostninger i forfatningssager

Omkostninger for parterne i forfatningssager

Afgiften udgør i henhold til § 17a, nr. 1, i forfatningsdomstolsloven (Verfassungsgerichtshofgesetz, VfGG) 240 euro.

Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give forhåndsoplysninger

Parternes rettigheder og forpligtelser

Generelt er advokaten forpligtet til at informere sin klient om, hvilke omkostninger denne kan forvente at skulle afholde, og hvordan de beregnes. I denne forbindelse indeholder § 15, stk. 2, i retningslinjerne for udøvelse af advokaterhvervet (Richtlinien für die Ausübung des Rechtsanwaltsberufs) en anbefaling om, at advokaten, når han eller hun påtager sig et nyt hverv, skal informere ordregiveren om det grundlag, som anvendes til beregning af salæret, og om, hvorvidt advokaten er berettiget til acontobetaling. I sidstnævnte tilfælde er klienten, medmindre der er truffet aftale om et fast honorar, berettiget til med rimelige intervaller at få udleveret en foreløbig opgørelse over det arbejde, der er udført, eller den tid, der er brugt indtil videre (såfremt bistanden er timetakstbaseret). Derfor skal det fastlægges, hvornår og hvor ofte salæret opkræves, når advokaten antages.

Omkostningskilder — retsgrundlag

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Østrig?

De lovbestemte regler for, hvem der skal betale omkostningerne i civile tvistemål (herunder handelssager), findes i §§ 40-55 i Zivilprozeßordnung (den civile retsplejelov). Der gælder særlige regler for, hvem der skal betale omkostningerne i sager under den frivillige retspleje (således eksempelvis i forbindelse med familiesager, især skilsmisse efter fælles overenskomst, tvister vedrørende forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag). De generelle regler om tilkendelse af omkostninger er fastlagt i § 78 i Außerstreitgesetz (AußStrG) (lov om frivillig retspleje). Der er dog visse undtagelser til disse generelle regler, bl.a. i sager vedrørende forældremyndighed, samværsret og sager vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige. Omkostningerne i straffesager er omfattet af bestemmelserne i §§ 380-395 i Strafprozessordnung (StPO) (strafferetsplejeloven). Retsafgifterne (faste afgifter) er fastsat i Gerichtsgebührengesetz (GGG) (loven om retsafgifter).

Oplysninger om advokatsalærer kan findes i en informationsbrochure på websitet for Österreichischen Rechtsanwaltskammertags (det østrigske advokatkammer). Generelle oplysninger kan endvidere findes via den tværinstitutionelle platform oesterreich.gv.at via linket: Leben Themen > Dokumente und Recht > Zivilrecht > Zivilverfahren.

Dette website oesterreich.gv.at indeholder generelle oplysninger om retsafgifter. Der er gratis adgang til lovtekster (retsafgifter og takster) via linket Rechtsinformationssystem des Bundes på websitet for det østrigske forbundskancellis retsinformationssystem.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Østrig?

På tysk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mægling (Mediation/Schlichtung)?

En liste over mæglere (der føres af justitsministeriet) er offentlig tilgængelig på en særlig side på justitsministeriets website.

Med hensyn til genoprettende retfærdighed i straffesager (opferorientierte Justiz in Strafverfahren) findes der oplysninger om mægling mellem tiltalte og offer på portalen NEUSTART (også på engelsk).

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websites med oplysninger om omkostninger

Generelle oplysninger om retssystemet og retstjenester i Østrig, herunder oplysninger om omkostninger og justitsministeriet, kan findes på Østrigs officielle juridiske hjemmeside (Die österreichische Justiz) og på websitet oesterreich.gv.at, der indeholder læsevenlige oplysninger.

I det føderale retsinformationssystem kan man finde følgende love i deres aktuelle affattelse [ÖS1]:

• Lov om retsafgifter (Gerichtsgebührengezetz, GGG)
• Lov om ret til honorarer (Gebührenanspruchgesetz, GebAG)
• Lov om advokater (Rechtsanwaltsordnung, RAO)
• Lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz, RATG)

Teksten til de generelle kriterier for honorarer findes på webstedet for det østrigske advokatkammer.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Disse oplysninger kan fås ved direkte henvendelse til det østrigske justitsministerium.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

Den retsafgift, der skal betales i den enkelte retssag, er fastlagt på forhånd (i loven om retsafgifter, Gerichtsgebührengesetz). Den kan ændre sig, hvis kravets værdi forhøjes eller sænkes. De omkostninger, som den tabende part skal betale til den vindende part i civile sager (advokatsalærer, honorarer til sagkyndige, udgifter til tolkning og oversættelse) fastsættes af retten. Dette sker på grundlag af loven om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz) (for advokatsalærernes vedkommende) og loven om ret til honorarer (Gebührenanspruchsgesetz) (hvad angår honorarer til sagkyndige, tolke og oversættere). Disse omkostninger er i stor udstrækning baseret på de afholdte udgifter og den tid, der er brugt på sagen. Derfor kan der ikke på forhånd fastsættes noget nøjagtigt beløb. Advokatens salær kan i princippet aftales frit mellem klient og advokat.

Moms

Hvor finder jeg oplysninger om moms? Hvor meget er de gældende satser?

Advokatbistand er pålagt moms. I Østrig er momssatsen 20 %. I lighed med andre udgifter skal denne betales særskilt til advokaten, som det udtrykkeligt er fastlagt i § 16 i lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz) og§ 17 i de generelle kriterier for honorarer (Allgemeine Honorar-Kriterien). De takstoversigter, der fremgår af lov om advokatsalærer og de generelle kriterier for honorarer, er eksklusive moms.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Berettigelsen til retshjælp er ikke baseret på en lovbestemt indkomstgrænse. I civile sager (og handelssager) er berettigelsen til retshjælp underlagt reglerne i den østrigske civile retsplejelov (Zivilprozessordnung). Bestemmelserne i den civile retsplejelov finder tilsvarende anvendelse i sager henhørende under den frivillige retspleje. Afgørelsen om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp, træffes af den domstol, der behandler sagen i første instans.

Derudover må sagen ikke være anlagt uden grund (unødig trætte), og der skal være en reel udsigt til at få medhold. Retten afgør, hvilken af nedenstående typer retshjælp, der ydes i den enkelte sag.

I Østrig omfatter retshjælpen i al væsentlighed følgende:

1. midlertidig fritagelse fra at betale retsafgifter, honorarer til vidner, sagkyndige, oversættere og tolke, udgifter til nødvendige officielle meddelelser, udgifter til en kurator og omkostninger afholdt af en kurator samt beløb, der er betalt til en retlig repræsentant eller advokat, som er beskikket af retten
2. advokatbistand.

En part, der modtager retshjælp, kan blive pålagt at tilbagebetale retshjælpen eller betale retshjælpen med tilbagevirkende kraft, i det omfang og så snart parten bliver i stand til at foretage fuld eller delvis betaling, uden at vedkommendes minimumslevestandard påvirkes. Denne forpligtelse ophører senest tre år efter, at sagen er afsluttet.

Gældende indkomstgrænse for tiltalte på det strafferetlige område

Der er ingen faste indkomstgrænser for retshjælp til tiltalte eller ofre eller civile sagsøgere i straffesager. Der gælder følgende rettesnor: En indkomst over eksistensminimum og under en passende levestandard. Eksistensminimum reguleres regelmæssigt og offentliggøres i opdateret form på justitsministeriets website.

Betingelser for retshjælp til ofre for forbrydelser

Hvis ofret ikke er berettiget til advokatbistand efter §66b i strafferetsplejeloven, kan civile sagsøgere få retshjælp, såfremt

• ofret ikke har råd til at blive repræsenteret, uden at det går ud over hans/hendes nødvendige levefod (se beskrivelsen af den nødvendige levefod ovenfor), og
• advokatbistanden er i retsplejens interesse og bidrager til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, således at et senere civilt søgsmål undgås.

Betingelser for retshjælp til tiltalte og sigtede

Ud over de nævnte finansielle betingelser er det en forudsætning for at kunne opnå retshjælp, at denne er i retsplejens interesse, især så der kan skabes et formålstjenligt forsvar.

Det er under alle omstændigheder i retsplejens interesse, at der beskikkes en forsvarer, når

• der er tale om et nødvendigt forsvar (notwendige Verteidigung) som omhandlet i § 61, stk. 1, i i strafferetsplejeloven (se nedenfor), hvis den tiltalte er blind, døv, stum eller på anden måde handicappet eller ikke har tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes ved domstolen, og således ikke er i stand til at forsvare sig selv
• i appelsager
• hvis sagen omhandler komplekse faktiske og retlige omstændigheder.

I tilfælde af nødvendigt forsvar skal tiltalte repræsenteres af en advokat. Der er tale om nødvendigt forsvar i følgende tilfælde (§ 61, stk. 1, i strafferetsplejeloven):

• hvis den tiltalte er varetægtsfængslet (nr. 1)
• i alle sager om anbringelse på en anstalt for mentalt forstyrrede lovovertrædere efter § 21 i StGB (nr. 2)
• i sager, hvor den tiltalte er anbragt på en institution for misbrugere med behov for rehabilitering eller en institution for farlige recidivister (nr. 3)
• i sager, der behandles af et nævningeting eller et panel af lægdommere i delstatsretten (nr. 4)
• i sager, der behandles af en enkelt dommer i delstatsretten, hvor strafferammen er over tre års fængsel, bortset fra indbrud efter § 129, stk. 2, nr. 1, i straffeloven, og hæleri efter § 164, stk. 4 i straffeloven (nr. 5)
• i sager med kontradiktorisk afhøring (§ 165), for så vidt som der er tale om nødvendigt forsvar under hovedforhandlingen i henhold til nr. 3-5 (nr. 5a)
• i appelsager vedrørende kendelser, der er afsagt af et nævningeting eller et panel af lægdommere (nr. 6)
• hvor appellen indgives med henblik på genoptagelse, og hvor appellen ønskes behandlet for åbne døre (nr. 7).

Omkostningsfrie retssager

I straffesager har følgende ofre efter anmodning krav på vederlagsfri psykosocial og juridisk bistandfor at sikre deres processuelle rettigheder:

• Ofre for vold, farlige trusler, seksuelle overgreb eller forbrydelser, hvorved deres personlige afhængighed er blevet udnyttet,
• en ægtefælle, registreret partner eller livsledsager, slægtninge i lige linje, en bror eller søster eller andre, som har omsorgspligt over for en person, hvis død kan være forårsaget af en forbrydelse, eller andre pårørende, som var vidner til handlingen,
• ofre for terrorhandlinger,
• ofre for vedvarende forfølgelse, fortsat chikane ved hjælp af telekommunikation eller et computersystem,
• ofre for injurier, beskyldninger for at have begået en strafbar handling, der er endt med et tiltalefrafald, fornærmelser og ærekrænkelse, hvor det på grundlag af visse faktorer kan antages, at en sådan handling er begået ved hjælp af telekommunikation eller et edb-system,
• mindreårige, der har været vidne til vold i det sociale miljø (vold i familien, vold mod børn).

Ofre, hvis seksuelle integritet kan være blevet krænket, og som endnu ikke er fyldt 14 år, skal under alle omstændigheder have gratis bistand, også uden ansøgning herom. Den psykosociale bistand ydes i forbindelse med ofrets forberedelse til retssagen og den følelsesmæssige byrde, som ofret er udsat for i forbindelse med retssagen. Den psykosociale eller juridiske bistand ydes af organisationer til støtte af ofre, som i henhold til § 66, stk. 3, i strafferetsplejeloven er udpeget af justitsministeriet.

I sager henhørende under den frivillige retspleje skal der ikke betales afgifter for sager vedrørende udpegelse af en voksen repræsentant eller sager om samværsret. Der betales heller ikke afgifter i sager, der reguleres af lov om anbringelse på en institution (Unterbringungsgesetz) og lov om institutionspleje (Heimaufenthaltsgesetz). Retshjælp kan bevilges i form af midlertidig fritagelse fra at betale omkostninger i tilfælde af lav indtægt og formue i forhold til den afgift, der skal betales. Omfanget af fritagelsen afhænger af ansøgningen og er underlagt rettens skøn.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Tvistemål

Omkostningerne i civile sager (herunder handelssager) er reguleret af den østrigske civile retsplejelov (Zivilprozessordnung, ZPO). I henhold til den civile retsplejelov skal hver part i første omgang selv betale de omkostninger, som vedkommende har pådraget sig. Omkostninger, der er blevet pådraget i fællesskab, skal i første omgang betales i fællesskab. Hvis sagen har været for retten, skal denne træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Her gælder princippet om, at den tabende part skal betale omkostningerne. Den part, der taber sagen, skal godtgøre modparten alle de afgifter og omkostninger, der er nødvendige for, at retfærdigheden kan ske fyldest, eller for det forsvar, som retssagen har givet anledning til. Hvis parterne vinder og taber sagen delvist, modregnes parternes omkostninger hinanden eller deles forholdsmæssigt.

Princippet om, at den tabende part betaler omkostningerne, kan fraviges i følgende tilfælde:

• hvis der er tale om et relativt lille nederlag, og den tabende part ikke har pådraget sig nogen særlige omkostninger
• hvis kravets størrelse fastsættes af sagkyndige eller efter rettens skøn eller ved gensidig modregning
• hvis den tiltaltes eller sagsøgtes adfærd ikke har givet anledning til et sagsanlæg, og han eller hun fra starten har anerkendt kravet
• hvis en retssag afvises eller erklæres ugyldig på grund af en af parterne, kan denne part blive pålagt at betale alle sagsomkostninger.

Frivillig retspleje

Familieretlige sager (om underhold, samværsret, forældremyndighed og skilsmisse efter fælles overenskomst) behandles under den frivillige retspleje. Den generelle bestemmelse om omkostninger i sager under den frivillige retspleje findes i § 78 i lov om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz). Der er imidlertid undtagelser fra denne bestemmelse i en lang række sager. Også her gælder princippet om objektivt ansvar, men det kan fraviges af billighedsgrunde. Hvis der ikke fremsættes krav om godtgørelse, skal kontante udlæg (f.eks. honorarer til sagkyndige) deles forholdsmæssigt mellem parterne. Hvis forholdet ikke kan fastsættes, deles omkostningerne ligeligt mellem parterne.

Oplysninger om de forskellige sagstyper (underhold, samværsret og forældremyndighed samt skilsmisse):

1. I skilsmissesager er det vigtigt at skelne mellem to typer skilsmisse, nemlig skilsmisse, hvor påstanden bestrides af modparten, og skilsmisse efter fælles overenskomst.

Skilsmisse, hvor påstanden bestrides af modparten: Her finder særlige bestemmelser i den østrigske civile retsplejelov anvendelse. Hvis ingen af parterne vurderes at være "skyldig" i skilsmissen, modregnes parternes omkostninger hinanden. Hvis årsagen til skilsmissen er, at ægtefællernes fælles husstand er gået i opløsning, og hvis der i skilsmissedommen er truffet afgørelse om ansvaret for ægteskabets sammenbrud, skal den skyldige ægtefælle betale modpartens omkostninger.

Skilsmisse efter fælles overenskomst: Ved skilsmisse efter fælles overenskomst gælder reglerne for den frivillige retspleje. I dette tilfælde indleverer ægtefællerne to identiske skilsmissebegæringer til retten. Da der ikke foregår nogen kontradiktorisk sagsbehandling, træffes der ingen afgørelse om fordeling af sagens omkostninger. Kontante udlæg deles ligeligt mellem parterne.

1. Sager vedrørende forældremyndighed og samværsret hører ligeledes under den frivillige retspleje. I kraft af en undtagelsesbestemmelse (§ 107, stk. 5, i lov om frivillig retspleje) erstattes sagsomkostninger i sådanne sager ikke.
2. I kraft af en yderligere undtagelsesbestemmelse (§ 101, stk. 2, i lov om frivillig retspleje) er det fastlagt, hvem der skal betale omkostningerne i sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige.

Straffesager

I straffesager skal enhver person, der har antaget en forsvarsadvokat eller en anden repræsentant, principielt selv betale omkostningerne til denne, også selv om repræsentanten blev udpeget på eget initiativ (§ 393, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Retten skal i forbindelse med afsigelse af dommen træffe afgørelse om godtgørelse af omkostningerne (§ 389, stk. 1, i strafferetsplejeloven). Omkostningerne ved straffesager kan i henhold § 381, stk. 1, i strafferetsplejeloven omfatte:

1. et fast beløb som del af omkostningerne, som ikke er nærmere specificeret nedenfor, i straffesager, inklusive omkostninger til undersøgelser og gennemførelse af statsadvokatens eller domstolens afgørelser. De faste omkostninger udgør i sager, der behandles af et nævningeting i delstatsretten, fra 500 euro til 10 000 euro, i sager, der behandles af et panel af lægdommere i delstatsretten, fra 250 euro til 5 000 euro, i sager, der behandles af en enkelt dommer i delstatsretten, fra 150 euro til 3 000 euro, i sager, der behandles af underretten, fra 50 euro til 1 000 euro
2. omkostninger til sagkyndige og som hovedregel også tolke
3. omkostninger til indhentelse af oplysninger, rapporter og erklæringer fra myndighederne
4. omkostninger til den tiltaltes eller vidners transport fra udlandet
5. omkostninger i forbindelse med en kendelse vedrørende indefrysning af aktiver og oplysninger om bankkonti, beslaglæggelse af breve, telefonsamtaler og telefonaflytning
6. omkostninger til fuldbyrdelse af dommen, herunder omkostninger i forbindelse med overflytning af fanger til national eller udenlandsk straffuldbyrdelse, dog ikke omkostninger til fængsling
7. retlige omkostninger vedrørende retssagen
8. udgifter til forsvarsadvokater og andre repræsentanter:
9. engangsbeløb som tilskud til advokat bistand op til 1 000 EUR.

Med undtagelse af de omkostninger, der er nævnt under nummer 3, 7, 8 og 9, forudbetales omkostningerne af staten. Ved fastsættelse af engangsbeløbet efter stk. 1, nr. 9, tager retten hensyn til den tiltaltes økonomiske forhold. Udgifterne til en tolk skal ikke betales tilbage af den tiltalte.

I henhold til § 391, stk. 1, i strafferetsplejeloven skal der ved fuldbyrdelse af rettens afgørelse om fordeling af sagsomkostningerne tages hensyn til den dømtes evne til at betale egne og sin families daglige leveomkostninger samt til den godtgørelse, der skal betales til modparten som følge af forbrydelsen. Hvis den dømte ikke er i stand til at betale omkostningerne, kan retten erklære omkostningerne uinddrivelige. Såfremt retten antager, at omkostningerne vil kunne inddrives i fremtiden, skal den dømtes økonomiske forhold undersøges igen efter en vis periode. Den lovfæstede forældelsesfrist for inddrivelse af sagsomkostninger er fem år efter afsigelse af den endelige dom. Hvis retten afgør, at den dømte skal betale sagsomkostningerne, og det senere viser sig, at han eller hun ikke er i stand til at betale, kan de myndigheder, der er ansvarlige for inddrivelse af omkostningerne, udskyde betalingsfristen, give tilladelse til betaling i afdrag eller reducere omkostningerne.

Hvis den dømte idømmes at betale mindst delvis godtgørelse til en civil sagsøger, skal han eller hun også godtgøre den civile sagsøger omkostningerne ved straffesagen.

I henhold til § 393, litra a, i strafferetsplejeloven kan en person, der frifindes, anmode staten om et bidrag til omkostningerne til hans eller hendes forsvarsadvokat. Dette bidrag dækker tidligere afholdte og kontante udlæg samt et engangsbeløb til dækning af forsvarsadvokatens omkostninger. Engangsbeløbet fastsættes under hensyntagen til omfanget af og vanskeligheden ved forsvaret samt de nødvendige og relevante tjenester, forsvaret har ydet. Det kan ikke overstige følgende beløb: 10 000 euro for nævningesager i delstatsretten; 5 000 euro for sager, der behandles af et panel af lægdommere i delstatsretten; 3 000 euro for sager, der behandles af en enkelt dommer i delstatsretten, og 1 000 euro i underretten.

Hvis en straffesag indledes af en privat påtaleberettiget eller på anmodning fra en civil sagsøger i henhold til § 72 i strafferetsplejeloven (subsidiær tiltalerejsning) og ikke fører til en domfældelse, skal den private påtaleberettigede eller civile sagsøger selv betale omkostningerne i forbindelse med sagen. I straffesager, der ender med, at sagen afvises (§§ 198 til 209 i strafferetsplejeloven), skal den civile sagsøger ikke betale omkostningerne.

Honorarer til sagkyndige

I tvistemål (herunder handelssager) skal parterne betale den del af omkostningerne til sagkyndige, som svarer til den andel af sagen, som den enkelte part har vundet (§ 43, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I skilsmissesager, hvor påstanden bestrides af modparten, og hvor der ikke træffes afgørelse om ansvar, modregnes parternes kontante udlæg hinanden. Hvis den ene part har betalt mere end halvdelen af omkostningerne, skal den anden part godtgøre førstnævnte det overskydende beløb. Hvis den ene ægtefælle vurderes at være skyldig, skal denne godtgøre modpartens omkostninger til sagkyndige.

I følgende sager godtgøres eventuelle honorarer til sagkyndige, der i første omgang dækkes af staten, af den part, der har givet anledning til brug af sagkyndige, eller i hvis interesse sagen er anlagt: skilsmisse efter fælles overenskomst, forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige. Hvis omkostningerne godtgøres af flere personer, hæfter disse i fællesskab (§ 1, nr. 5, i lov om betalinger til retten (Gerichtliches Einbringungsgesetz, GEG) samt § 2, stk. 1, i GEG).

Størrelsen på honorarer til sagkyndige er fastlagt i lov om ret til honorarer (Gebührenanspruchgesetz, GebAG). De afhænger i al væsentlighed af indholdet i og omfanget af den rapport, som retten har anmodet om.

I straffesager er honorarer til sagkyndige en del af sagsomkostningerne (§ 381, stk. 1, nr. 2, i strafferetsplejeloven), der i henhold til § 389, stk. 1, i samme lov skal betales af den dømte. Honorarer til sagkyndige fastsættes af retten eller statsadvokaten og forudbetales af staten.

Oversætter- og tolkehonorarer

Overstående oplysninger gælder også for oversætter- og tolkehonorarer.

Dokumenter

Österreichs Bericht zur Kostentransparenzstudie   (829 Kb) 

Andre relevante links

§ 32 i loven om retsafgifter (GGG)