I. Lister og registre over sagkyndige

Ud over de procedurer, der er omhandlet i ekspropriationsloven, findes der ikke andre officielle lister/registre over sagkyndige i Portugal. I henhold til ekspropriationsloven (vedtaget ved lov nr. 168/99 af 18. september) skal sagkyndige opført i den officielle liste medvirke i sager, hvorved en ekspropriation erklæres af almennyttig karakter, og sager vedrørende håndhævelse af administrativ overtagelse, herunder voldgifts- og appelfaserne i begge typer sager.

De vurderinger og undersøgelser, som den sagkyndige foretager, skal navnlig føre til fastsættelse af en rimelig kompensation til den eksproprierede part. Beløbet skal være baseret på de faktiske omstændigheder, der har afgørende betydning for beregningen af denne kompensation.

I overensstemmelse med lovdekret nr. 125/2002 af 10. maj, der regulerer betingelserne for udøvelse af hvervet som sagkyndig og voldgiftsmand i ovennævnte sager, er generaldirektoratet for retspleje (DGAJ) den portugisiske myndighed med ansvar for offentliggørelse og ajourføring af den officielle liste over sagkyndige og for fremme af procedurerne for udvælgelse og rekruttering af sagkyndige. De sagkyndige har navnlig til opgave:

1. at udarbejde overslag over udgifter i forbindelse med ekspropriation
2. at gennemføre undersøgelser
3. at foretage vurderinger
4. at deltage i voldgiftssager.

Derudover kan der udnævnes sagkyndige fra den officielle liste i tilfælde, hvor loven tillader ekspropriation af løsøre, navnlig i henhold til artikel 16 i lov 13/85 af 6.juli (den portugisiske lov om kulturarv).

Listen over sagkyndige ajourføres regelmæssigt.

Der findes ikke noget søgeværktøj, som kan bruges til at finde en sagkyndig i Portugal.

II. De sagkyndiges kvalifikationer

For at blive opført på listen skal ansøgerne opfylde følgende krav:

1. De skal have en passende uddannelse som f.eks. dem, der er anført i bekendtgørelse nr. 788/2004 af 9.juli.
2. De skal være mindst 18 år.
3. De må ikke være underlagt et forbud mod at udøve offentlig tjeneste eller være erklæret uegnede til at varetage de opgaver, som den sagkyndige skal udføre.
4. De skal have den nødvendige fysiske styrke og den mentale profil, der er nødvendig for at udføre de pågældende opgaver.
5. De skal overholde bestemmelserne om obligatoriske vaccinationer.

III. Vederlag til sagkyndige

Sagkyndige, der udnævnes af domstole, kan ikke modtage forskudsbetaling.

Den sagkyndiges vederlag fastsættes i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 17 i forskriften om sagsomkostninger, som blev vedtaget ved lovdekret nr. 34/2008 af 26. februar, i henhold til tabel IV: mellem 1 og 10 regningsenheder (UC) (værdien for 1 enhed er 102,00 EUR). Den portugisiske forfatningsdomstol fastslog den 1. februar 2017, at den regel, der forhindrer vederlag til en sagkyndig på over grænsen på 10 UC (1 020,00 EUR), er forfatningsstridig i medfør af proportionalitetsprincippet.

Hvis der er tale om en sagkyndig, som er udpeget af en dommer, afholdes rejseudgifterne på forhånd.

Betalingen af de sagkyndiges vederlag håndteres som følger:

Civile sager

Sagsomkostningerne omfatter et honorar til sagkyndige. Sagsparterne betaler deres egne omkostninger i forbindelse med sagen samt omkostningerne for deres repræsentant. Retten tildeler den part, der får fuldt medhold, godtgørelse af de omkostninger, der var nødvendige for effektivt at udøve eller forsvare en rettighed over for den tabende part.

Hvis parten kun får delvist medhold, fordeler retten godtgørelsen af omkostningerne ligeligt, eller den fastslår, at ingen af parterne har ret til godtgørelse. På baggrund af sagens udfald har staten ret til at få godtgjort de sagsomkostninger, som staten har afholdt, af sagens parter, medmindre disse omkostninger forventes ikke at være omfattet af retsafgifterne.

Straffesager

De omkostninger, der er nødvendige for at føre straffesager, herunder fuldbyrdelsesproceduren, afholdes af staten. Hvis sagsøgte er blevet lovligt dømt, skal denne tilbagebetale et fast beløb til staten for andre udgifter, som staten oprindelig har afholdt, såsom transportudgifter eller laboratorieundersøgelser. For betaling af det faste beløb kræves det imidlertid, at der under sagen er blevet anmodet om en sagkyndig rapport.

Parterne kan ikke få retshjælp til betaling af den sagkyndiges vederlag.

IV. Sagkyndiges ansvar

De portugisiske regler indeholder ingen særlige bestemmelser om sagkyndiges ansvar, men generelle bestemmelser (erstatningsret/aftaleret) finder anvendelse.

Den sagkyndige er ikke desto mindre forpligtet til at udføre sine opgaver med fornøden omhu for at bevare sin udnævnelse, og dommeren kan pålægge den sagkyndige en bøde, hvis han eller hun tilsidesætter pligten til at samarbejde med retten. Retten kan også tage den sagkyndige af sagen, hvis hans eller hendes arbejde anses for at være forsømmeligt (f.eks. i tilfælde af manglende fremlæggelse af den sagkyndige rapport inden for den fastsatte frist).

De udnævnte sagkyndige påtager sig en fast forpligtelse til at udføre de opgaver, de pålægges, medmindre de er tjenestemænd, og opgaverne griber ind i udøvelsen af deres hverv.

Sagkyndige er ikke forpligtede til at lade deres eventuelle ansvar dække via en erhvervsansvarsforsikring.

Der er ikke noget lovbestemt loft over de sagkyndiges ansvar.

V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

De vigtigste lovbestemmelser om retssagkyndige i Portugal er artikel 467-489 i den civile retsplejelov og artikel 151-163 i strafferetsplejeloven. Der findes ikke en engelsk udgave af disse bestemmelser online.

De generelle regler for udnævnelse af en sagkyndig med henblik på en sag ved en civilretlig, strafferetlig eller forvaltningsretlig domstol er de samme. Betegnelsen sagkyndig er ikke en beskyttet titel.

I det portugisiske retssystem skelnes der ikke mellem sagkyndige vidner, tekniske sagkyndige, juridiske sagkyndige og andre sagkyndige.

Bortset fra listen over sagkyndige, der udnævnes i henhold til ekspropriationsloven, findes der som nævnt ovenfor ingen andre officielle lister over sagkyndige. Der anvendes ofte sagkyndige, både i straffesager og i civile sager.

1. Udnævnelse af sagkyndige

I civile sager kan sagkyndige kun udnævnes af en ret. I straffesager kan anklageren udnævne sagkyndige i undersøgelsesfasen.

Der kan også udnævnes sagkyndige med henblik på den indledende fase eller forud for retssagen.

1a. Rettens udnævnelse

Retten kan udnævne en sagkyndig efter anmodning fra en af parterne eller efter rettens eget skøn. Under retssagen kan retten indkalde sagkyndige vidner, hvis afgørelsen afhænger af en vurdering af de faktiske omstændigheder, som kræver sagkyndig viden.

Der er ingen forskel på udnævnelsen af en sagkyndig, hvad enten sagen føres ved en civilretlig, strafferetlig eller forvaltningsretlig domstol.

Parterne og den udnævnte sagkyndige kan alt efter omstændighederne og med behørig begrundelse gøre gældende, at en sagkyndig ikke kan fungere som sagkyndig eller af retlige hensyn bør fritages for at fungere som sagkyndig.

Reglerne vedrørende dommernes indsigelse finder anvendelse mutatis mutandis.

Lederne af selvstændige organer eller tilsvarende organer i de selvstyrende regioner er fritaget for at skulle fungere som sagkyndige. Det samme gælder personer, der ved lov har en lignende status, f.eks. offentlige anklagere under udøvelsen af deres hverv og diplomatiske repræsentanter for andre lande.

Alle, der påberåber sig personlige grunde, kan fritages for at fungere som sagkyndige.

Når sagkyndige udnævnes af retten, vælger retten dem ud fra en liste eller et register over sagkyndige, undtagen når der er tale om sagkyndige inden for medicin, som i henhold til loven skal komme fra en offentlig institution, nemlig Instituto Nacional de Medicina Legal e Ciências Forenses.

Rettens udnævnelse af en sagkyndig ud fra dette register er en udbredt fremgangsmåde.

1b. Parternes udnævnelse

Retten kan udnævne en sagkyndig efter anmodning fra en af parterne eller efter rettens eget skøn. Under retssagen kan retten indkalde sagkyndige vidner, hvis afgørelsen afhænger af en vurdering af de faktiske omstændigheder, som kræver sagkyndig viden.

Parterne har ikke ret til at udnævne en sagkyndig, men de kan foreslå en.

Parterne kan udnævne en sagkyndig i civile sager, hvor der er flere sagkyndige. I disse tilfælde vil den af retten udnævnte sagkyndige arbejde sammen med en eller flere sagkyndige udnævnt af parterne.

2 Procedure

2a.Civile sager

Der stilles ingen specifikke krav til den sagkyndiges rapport og/eller optræden under retssagen, som f.eks. overholdelse af retspraksis.

Retten overvåger eller kontrollerer ikke den sagkyndiges undersøgelsesarbejde. Hvis rapporten af tekniske eller faglige årsager ikke kan udarbejdes inden for den frist, som dommeren har fastsat, skal retten straks underrettes herom, så den snarest muligt kan få udnævnt en ny sagkyndig.

Kvaliteten af den sagkyndiges arbejde kontrolleres ikke.

Retten er ikke bundet af den sagkyndiges udtalelse. Retten kan være af en anden opfattelse og træffe en afgørelse, som afviger fra den sagkyndiges udtalelse. En sådan uenighed skal dog være begrundet i tekniske hensyn, og begrundelsen skal forelægges.

Der er ikke fastlagt nogen procedure for møder mellem eller krydsforhør af de sagkyndige forud for retssagen i et forsøg på at indsnævre spørgsmålene og give retten mulighed for at forstå de forskellige holdninger.

Parterne kan bistå og fremsætte bemærkninger til de sagkyndige. De skal også afgive alle de forklaringer, som den sagkyndige finder nødvendige. Hvis dommeren er til stede under den sagkyndiges arbejde, kan de desuden anmode om det, de finder relevant for den pågældende sag.

De sagkyndige kan anvende alle de midler, der er nødvendige for at varetage deres opgaver på passende vis, træffe de passende foranstaltninger eller forklaringer og anmode om adgang til oplysninger i sagsakterne.

De sagkyndige er navnlig ikke forpligtede til at afholde møder med parterne for at indhente deres bemærkninger.

1. Sagkyndig rapport

Der er ingen krav, som den sagkyndige skal overholde under udarbejdelsen af sin rapport.

Hvis der er flere sagkyndige, og de ikke kan nå til enighed, skal de uenige sagkyndige begrunde deres holdning.

De skal ikke afgive en foreløbig rapport.

De sagkyndige er ikke forpligtede til at behandle parternes argumenter i den endelige rapport.

Der stilles ikke andre specifikke krav til den sagkyndiges rapport og/eller optræden under retssagen, som f.eks. overholdelse af retspraksis.

Der er tilfælde, hvor den sagkyndige skal udarbejde en supplerende rapport, hvis retten stiller yderligere spørgsmål eller kræver, at den sagkyndige belyser sin rapport.

Den sagkyndige udarbejder sin rapport skriftligt.

2. Retsmøde

Hvis en af parterne anmoder derom, eller hvis retten kræver det, deltager de sagkyndige i det afsluttende retsmøde for at afgive de ønskede forklaringer under ed.

2b. Andet

(Svarene på disse spørgsmål findes andre steder på siden — teksten nedenfor er en gentagelse)

Der stilles ikke andre specifikke krav til den sagkyndiges rapport og/eller optræden under retssagen, som f.eks. overholdelse af retspraksis.

Retten overvåger eller kontrollerer ikke den sagkyndiges undersøgelsesarbejde.

Kvaliteten af den sagkyndiges arbejde kontrolleres ikke.

Parterne kan anfægte rapporten ved deres indlæg eller ved at indhente andre sagkyndige udtalelser, inden retten træffer afgørelse i sagen.

Retten er principielt bundet af den sagkyndiges udtalelse. Når retten træffer anden afgørelse, skal den forklare, hvorfor den er uenig med den sagkyndige.

Der er ikke fastlagt nogen procedure for møder mellem eller krydsforhør af de sagkyndige forud for retssagen i et forsøg på at indsnævre spørgsmålene og give retten mulighed for at forstå de forskellige holdninger.

De sagkyndige må gerne være i kontakt med parterne under retssagen.

Parterne må generelt gerne være til stede under udførelsen af de sagkyndiges undersøgelsesarbejde og kan fremsætte bemærkninger og besvare de sagkyndiges spørgsmål.

De sagkyndige er navnlig ikke forpligtede til at afholde møder med parterne for at indhente deres bemærkninger.

 

Disse oplysninger blev indsamlet under projektet "Find en sagkyndig" og stammer fra kontaktpersoner i de lande, der blev udvalgt af Det Europæiske Ekspertise- og Ekspertinstitut (EEEI).