Hvis mit krav skal behandles i dette land

Danimarca

Contenuto fornito da
Danimarca

Hvilken type af kriminalitet kan jeg få erstatning for?

Ved en overtrædelse af den danske straffelov eller” lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning”, som har medført en personskade eller et dødsfald, yder staten erstatning og godtgørelse til skadelidte. Dette følger af offererstatningsloven. Overtrædelse af særlovgivning, herunder f.eks. færdselsloven, militær straffelov og ordensbekendtgørelsen, kan ikke danne grundlag for tilkendelse af erstatning og godtgørelse efter offererstatningsloven. Erstatningsnævnet foretager en selvstændig vurdering af, om en hændelse er omfattet af offererstatningsloven. Politiets vurdering af hændelsen er dog normalt vejledende for Erstatningsnævnets vurdering. Der ydes ikke erstatning eller godtgørelse, hvis handlingen ikke er strafbar på grund af bl.a. nødværge, nødret eller samtykke.

Hvilken type af skade kan jeg få erstatning for?

Lovens hoveddækningsområde er personskade, idet der kun ydes erstatning for tingsskade i et begrænset omfang. Ved personskade forstås både fysisk og psykisk skade.

Der ydes som udgangspunkt alene erstatning til den direkte skadelidte ved straffelovsovertrædelsen. Man kan dog have været så tæt på begivenheden centrum, at man kan få erstatning og godtgørelse efter offererstatningsloven, selvom man ikke kan anses for egentlig forurettet. Der er ligeledes mulighed for som pårørende at få tilkendt erstatning for begravelsesudgifter, tab af forsørger etc., jf. nedenfor.

I tilfælde af personskade kan der ydes erstatning og godtgørelse for:

  • Helbredelsesudgifter
  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Svie og smerte
  • Varigt mén
  • Erhvervsevnetab
  • Tort
  • Krænkelsesgodtgørelse
  • Andet tab (f.eks. forlængelse af uddannelse eller særlige hjælpemidler)
  • Udgifter til advokat

Afgår skadelidte ved døden, er der mulighed for erstatning for:

  • Begravelsesudgifter
  • Forsørgertabserstatning
  • Overgangsbeløb til efterladt ægtefælle/samlever
  • Godtgørelse til efterladte

I situationer, hvor der også er sket tingsskade, ydes erstatning for tøj og personlige ejendele, som ofret havde på sig, da personskaden skete, samt erstatning for tingsskade forvoldt af visse tvangsanbragte personer, f.eks. strafafsonere.

Der ydes ikke erstatning for formueskade, f.eks. som følge af bedrageri. Ligeledes ydes ikke erstatning for afsavn, driftstab, tabt fortjeneste el. lign.

Kan jeg få erstatning, hvis jeg er slægtning eller pårørende til et offer, som er afgået ved døden som følge af en straffelovsovertrædelse? Hvilke slægtninge eller pårørende kan få erstatning?

Ja. Som nævnt ovenfor kan erstatning og godtgørelse ydes ved skadelidtes død.

Erstatning for begravelsesudgifter tilkommer den, der har betalt for begravelsen, uafhængigt af om personen er slægtning eller pårørende.

Erstatning for tab af forsørger ydes til ægtefællen/samleveren og efterlevende børn, som afdøde havde en forsørgelsespligt over for.

Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle/samlever, kan et overgangsbeløb tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler for det. Dette kan bl.a. være en bror eller søster, der i mange år har haft fælles bopæl og husholdning med afdøde.

Der ydes endvidere en godtgørelse til efterladte, der stod den afdøde særlig nær. Godtgørelsen ydes som udgangspunkt til ægtefælle, samlever, mindreårige børn og forældre til sådanne.

Kan jeg få erstatning, hvis jeg er slægtning eller pårørende til et offer, som har overlevet? Hvilke slægtninge eller pårørende kan få erstatning?

Forældre kan få erstatning for udgifter til sygebesøg i forbindelse med besøg hos egne tilskadekomne børn.

For børn og unge kan det have en afgørende betydning for bedring af helbredstilstanden, at moderen eller faderen kan være til stede på hospitalet eller deltage i en genoptræning. I sådanne særlige tilfælde kan moderens eller faderens indtægtstab dækkes helt eller delvist.

Kan jeg få erstatning, hvis jeg ikke er statsborger i et EU-land?

Ja. Efter offererstatningsloven stilles der ikke krav til statsborgerskab eller bopæl for at opnå erstatning, hvis blot den strafbare hændelse er sket i den danske stat. Hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, er det uden betydning, om skadelidte er udlænding bosat i Danmark, blot er turist eller tilfældigt, kortvarigt befinder sig på dansk område.

Kan jeg kræve erstatning her i landet, hvis jeg bor her eller er herfra (jeg har bopæl eller statsborgerskab i landet), selvom forbrydelsen er begået i et andet EU-land? Kunne jeg gøre dette i stedet for at kræve erstatning i det land, hvor forbrydelsen fandt sted? Hvis ja, under hvilke betingelser?

Som udgangspunkt nej. Der er dog en begrænset mulighed for at få erstatning fra Erstatningsnævnet, selv om personskaden er opstået som følge af en straffelovsovertrædelse begået i udlandet. Erstatning ydes kun efter billighed. Muligheden for at yde erstatning er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og anvendes kun i særlige tilfælde, hvor konkrete grunde taler for det.

I særlige tilfælde ydes erstatning for skader, der forvoldes ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for en udsendt dansk udenrigsrepræsentation. Der udbetales erstatning og godtgørelse ved skader, der sker ved, at en person med dansk indfødsret eller bopæl i Danmark i udlandet overfalder en anden person med dansk indfødsret eller bopæl i Danmark. Dog kun når skaden opstår i et lukket dansk miljø, f.eks. i forbindelse med en skolerejse. Beror det på en tilfældighed, at såvel offer som gerningsmand har tilknytning til Danmark, ydes der ikke erstatning.

Erstatning kan endvidere ydes, når sådanne handlinger er begået mod en skadelidt med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat. Dette omfatter kun korterevarende erhvervsudøvelse i udlandet under omstændigheder, hvor det ikke kan forventes, at skadelidte eller arbejdsgiveren har tegnet privat forsikring til dækning af skaden. Skaden skal være indtruffen i arbejdstiden.

Studie- og praktikophold i udlandet anses ikke for erhvervsudøvelse.

En mindreårig ansøger, der opholder sig i udlandet på grund af forældrenes erhvervsudøvelse, kan opnå erstatning og godtgørelse. Her vil der blive lagt vægt på forældrenes forhold.

Skal jeg have anmeldt forholdet til politiet først for at kunne kræve erstatning?

Ja, det er som udgangspunkt en betingelse for at få erstatning fra staten, at straffelovsovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer.

Ved anmeldelse forstås en anmodning til politiet om at efterforske en sag. I mere alvorlige sager vil det sjældent være nødvendigt at fremsætte en udtrykkelig anmodning om efterforskning, men i mindre alvorlige sager vil det derimod som regel være nødvendigt. Den omstændighed, at politiet har været til stede og måske også talt med den forurettede, vil dermed ikke altid være tilstrækkeligt til at anse forbrydelsen for anmeldt.

Der er mulighed for at dispensere fra anmeldelsesfristen, hvis forholdene taler for det. Erstatningsnævnet ser som følge heraf f.eks. stort set altid bort fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer, hvis det på trods af den sene anmeldelse lykkes at pågribe og retsforfølge skadevolderen.

Frygt for repressalier er efter lovens forarbejder ikke en gyldig grund til at undlade at foretage politianmeldelse inden 72 timer.

Fristen på 72 timer er ophævet i forhold til sager om voldtægt, incest, alvorlige sædelighedsforbrydelser over for børn samt visse sædelighedsforbrydelser begået over for en person under 18 år. Lovændringen vedrører alene 72-timers fristen, og det forudsættes fortsat at være en betingelse, at straffelovsovertrædelsen politianmeldes. Fristen er ophævet med virkning for skade forvoldt ved straffelovsovertrædelser begået efter den 01-04-2016.

Skal jeg afvente resultatet af politiets efterforskning eller straffesagen, førend jeg kan kræve erstatning?

Administrativ behandling

Ansøgningen om erstatning skal indleveres til politiet i den politikreds, hvor anmeldelse af lovovertrædelsen har fundet sted. Ansøgningen videresendes af politiet til Erstatningsnævnet.

Er sagen fortsat under behandling hos politiet, anklagemyndigheden eller domstolene, indsender politiet først ansøgningen til Erstatningsnævnet ved sagens afslutning. Dog kan sagen behandles i Erstatningsnævnet, inden den er færdigbehandlet hos politiet anklagemyndigheden eller ved domstolene, hvis forholdene taler for det.

Sidstnævnte sker kun i meget sjældne tilfælde og normalt kun i forbindelse med meget alvorlige lovovertrædelser, typisk drab, hvor der af hensyn til de efterladte kan være et særligt behov for at tage stilling til erstatningskravet eller en del af det, selv om sagen endnu ikke er afsluttet hos politiet eller ved domstolene.

Uanset hvor alvorlig en sag er, kan Erstatningsnævnet ikke behandle den, før sagen er afsluttet hos politiet eller ved domstolene, hvis der er nogen som helst tvivl om, hvorvidt der foreligger en straffelovsovertrædelse, om der foreligger objektive straffrihedsgrunde, eller om der kan være grundlag for at nedsætte erstatningen på grund af egen skyld.

Domstolsbehandling

Ansøgerens krav om erstatning skal fremsættes under straffesagens behandling ved domstolene. I dette tilfælde kan dommeren vælge at realitetsbehandle kravet eller at udskyde det til behandling hos Erstatningsnævnet eller et civilt søgsmål. Dette kan afhænge af, om skadevolderen bestrider kravet eller ej.

Er kravet blevet behandlet ved domstolene under straffesagen, kan ansøgeren også sende ansøgningen til Erstatningsnævnet.

Skal jeg først kræve erstatning fra skadevolderen, hvis den pågældende er blevet identificeret?

Der tilkendes ikke erstatning af Erstatningsnævnet, hvis ansøgerens skade godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning. Erstatningsnævnet træffer ikke afgørelse, før det er konstateret, om skaden dækkes fra anden side.

Det er ikke en betingelse, at erstatningskravet først er forsøgt inddrevet fra skadevolderen, eller at skadevolderen er identificeret.

Hvis gerningsmanden ikke er blevet identificeret eller dømt, kan jeg så stadig opnå erstatning?

Ja. Selv om der ikke kan gennemføres en straffesag, fordi skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, kan der ydes erstatning fra staten. Det er dog stadig en forudsætning, at lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I disse tilfælde foretager Erstatningsnævnet en selvstændig vurdering af, om en personskade er forvoldt ved en straffelovsovertrædelse.

Er der en tidsfrist for fremsættelse af erstatningskrav?

Erstatningsnævnet kan ikke behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, med mindre der foreligger særlige grunde. Hvis der er afsagt dom i sagen, regnes fristen, fra straffedommen var endelig. Hvis politiet har efterforsket sagen, uden at der efterfølgende er rejst en straffesag, regnes fristen fra tidspunktet for politiets afgørelse om indstilling af efterforskningen.

Erstatningsnævnet kan endvidere ikke behandle en ansøgning, hvis Erstatningsnævnet tidligere har behandlet erstatningskrav fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse, og det nye krav fremsættes mere end 2 år efter, at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige grunde.

Politiet har pligt til at vejlede en skadelidt om adgangen til erstatning efter offererstatningsloven. Har politiet forsømt denne pligt, vil Erstatningsnævnet som regel se bort fra 2-års fristen.

Hvis ansøgeren var mindreårig, da lovovertrædelsen blev begået, vil Erstatningsnævnet være mere tilbøjelig til at se bort fra fristen.

Hvilke tab og udgifter er dækket af erstatningen?

  • (a) Til ofret for forbrydelsen:
    • Materiel (ikke-psykisk) skade:
      • Medicinske udgifter til skaden (medicinsk behandling – ambulant behandling, indlæggelse og genoptræning). JA
      • Yderligere behov eller omkostninger som følge af skaden (dvs. pleje og assistance, midlertidig og permanent behandling, forlænget uddannelse, fysioterapi, tilpasning af bolig, specialhjælp etc.). JA
      • Permanent skade (f.eks. invaliditet og andre permanente handicaps). JA
      • Mistet indtjening under og efter medicinsk behandling (inklusiv tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab eller nedsat underholdsbidrag etc.). JA
      • Positiv opfyldelsesinteresse. NEJ
      • Udgifter i forbindelse med retssager forbundet til den hændelse, der forårsagede skaden, såsom advokatsalær og retssagsomkostninger. Delvist JA Erstatningsnævnet kan i særlige tilfælde bestemme, at skadelidte helt eller delvist skal have dækket udgifter, som han har afholdt i anledning af sagens behandling ved nævnet. Skadelidte vil aldrig selv skulle afholde retssagsomkostninger i forbindelse med selve straffesagen, idet denne bliver rejst af politiet.
      • Erstatning for stjålne eller beskadigede personlig ejendel. JA Der ydes erstatning for tøj og personlige ejendele, som ofret havde på sig, da personskaden skete.
    • Psykisk skade:
      • Svie og smerte hos ofret. JA For yderligere erstatnings- og godtgørelsesposter se ovenfor.
  • (b) Berettigede personer eller slægtninge til ofret:
    • Materiel (ikke-psykisk) skade:
      • Begravelsesomkostninger. JA
      • Medicinske udgifter (f.eks. terapi til et familiemedlem, ambulantbehandling, indlæggelse og rehabilitering). NEJ
      • Tab af underholdsbidrag eller positiv opfyldelsesinteresse. JA/NEJ Der ydes erstatning for tab af forsørger. Se uddybelse ovenfor.
    • Psykisk skade:
      • Svie og smerte hos slægtninge eller andre berettigede personer/erstatning og godtgørelse til efterladte, hvis offeret er død. NEJ/JA Svie og smerte hos slægtninge og andre godtgøres ikke. Der kan dog ydes et overgangsbeløb. Se ovenfor for nærmere beskrivelse.

Bliver erstatningen udbetalt på en gang eller i månedlige rater?

Erstatning og godtgørelse tilkendt af nævnet bliver udbetalt ca. 14 dage efter nævnets afgørelse. Udbetalingen håndteres af politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er anmeldt.

Udbetalingen sker ad én omgang for de krav, som er blevet tilkendt ved den enkelte afgørelse.

På hvilken måde kan min egen opførsel i relation til forbrydelsen, min straffeattest eller mangel på samarbejde under erstatningssagen påvirke min chance for at få erstatning samt størrelsen heraf?

Dansk rets almindelige erstatningsregler finder tilsvarende anvendelse ved ansøgninger om erstatning og godtgørelse for ofre ved forbrydelser, herunder reglerne om nedsættelse og bortfald af erstatningen på grund af skadelidtes medvirken til skaden eller accept af risikoen for skade. Accept af risiko kan f.eks. forekomme ved skader forvoldt i relation til rocker-/bandekonflikter.

Hvis en skadelidt ikke i tilstrækkeligt omfang medvirker til sagens opklaring, vil retten til erstatning kunne bortfalde. Dette gælder f.eks., hvis den skadelidte afviser at afgive forklaring til politiet eller i retten.

Erstatningen kan også nedsættes eller bortfalde, hvis ansøgeren ikke opfylder sin almindelige tabsbegrænsningspligt. Dette indebærer, at den, der har lidt skade som følge af en andens ansvarspådragende adfærd, har pligt til så vidt muligt at begrænse sit tab som følge af skaden.

Der lægges aldrig vægt på ansøgerens straffeattest ved behandlingen af ansøgningen. Erstatningsnævnet har ikke praksis for at indhente straffeattesten.

Såfremt en ansøger ikke reagerer på Erstatningsnævnets anmodning om indsendelse af dokumentation for det ansøgte krav, kan det påvirke den tilkendte erstatning. Det er ansøgerens pligt at dokumentere sine krav på tilfredsstillende måde.

På hvilken måde kan min økonomiske situation påvirke muligheden for at få erstatning samt størrelsen heraf?

En ansøgning kan bl.a. blive opprioriteret, hvis du har modtaget indkaldelser til fogedretten, hvis der foreligger oplysninger om tvangsauktion, eller såfremt du har modtaget breve fra banken om manglende betaling af faste udgifter.

Ved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste er Erstatningsnævnet opmærksom på, at ansøgerens indtægtskilde er formindsket, hvorfor der er et fokus på disse sager.

Ud over ovenstående sker der ikke opprioritering af en sag alene på baggrund af ansøgerens økonomiske situation.

Ansøgerens økonomiske forhold har ikke i øvrigt betydning for muligheden for at opnå erstatning eller for størrelsen af erstatningen.

Er der andre kriterier, som kan påvirke min chance for at modtage erstatning, samt størrelsen heraf?

Erstatning eller godtgørelse ydes ikke, såfremt ansøgerens skade betales af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.

Ansøgeren skal have medvirket efter evne i fornødent omfang til politiets opklaring af sagen. Bevidst fortielse af oplysninger eller lignende modvilje mod at medvirke til sagens opklaring medfører normalt, at der ikke kan tilkendes erstatning.

Det er tillige en betingelse for at få erstatning fra staten, at ansøgeren under en eventuel straffesag mod skadevolderen har nedlagt påstand om erstatning eller taget forbehold herfor i retten.

I overensstemmelse med de almindelige erstatningsretlige regler skal der være årsagssammenhæng mellem den begåede straffelovsovertrædelse og skaden.

Hvordan vil erstatning og godtgørelse blive beregnet?

Opgørelse af erstatning sker i henhold til det enkelte krav og med udgangspunkt i det ansøgte beløb. Har du som ansøger dokumenteret dit krav tilstrækkeligt, så sker opgørelsen i overensstemmelse med det lidte tab. Erstatningsnævnet foretager en opgørelse af tabet for hvert enkelt erstatningskrav ud fra gældende regler (f.eks. opgøres tabt arbejdsfortjeneste som forskellen mellem den forventende indkomst og den faktiske indkomst i den ansøgte periode). Har du alene dokumenteret dele af dit krav, udbetales der alene erstatning for det dokumenterede beløb. I enkelte tilfælde foretager Erstatningsnævnet en skønsmæssig opgørelse af kravet. Dette kan ske i tilfælde, hvor du ikke selv har været i stand til at opgøre dit krav.

Opgørelse af godtgørelse sker takstmæssigt. Flere af disse satser reguleres en gang om året pr. 1. januar. Bl.a. udbetales svie og smerte med 200 kr. (2018) pr. sygedag. Varigt mén opgøres i méngrader, og der udbetales godtgørelse pr. méngrad som er på 8.790 kr. (2018). Tort og krænkelsesgodtgørelse opgøres på baggrund af grovheden og karakteren af det overgreb, skadelidte har været udsat for, herunder hvilken straffelovsovertrædelse der er tale om.

Er der et minimum/maksimum for det beløb, som kan blive tilkendt?

Der er ikke en overordnet beløbsgrænse for, hvor meget der kan udbetales i erstatning og godtgørelse. På nuværende tidspunkt har Danmark ikke minimumsgrænse for beløb, der kan tilkendes i erstatning og godtgørelse. Enkelte erstatningsposter indeholder dog et max beløb. Se hertil nedenstående oversigt:

  • Svie og smerte 76.500 kr. (2018)
  • Varigt mén 879.000 kr. (2018)
  • Erhvervsevnetab 9.227.500 kr. (2018)
  • Overgangsbeløb 165.500 kr. (2018)
  • Tingsskade 132.000 kr. (2018)

Godtgørelse for varigt mén kan i ganske særlige tilfælde vurderes til 120 procent, hvorefter max beløbet er på 1.054.000 kr. (2018).

Forventes det, at jeg anfører beløbet på ansøgningsblanketten? Hvis ja, får jeg så instruktioner i, hvordan beløbet beregnes?

Det forventes ikke, at der opgøres et samlet beløb for alle de ansøgte krav. Det forventes, at du ud for de enkelte erstatningsposter anfører det beløb, som du søger om erstatning for. Det er dog ikke en betingelse for at få erstatning, at alle krav er opgjort.

Det fremgår på forsiden af ansøgningsblanketten, hvordan tabt arbejdsfortjeneste opgøres. Som ansøger eller potentiel ansøger, er du altid velkommen til at kontakte nævnet for information om, hvordan du opgør og dokumenterer dine erstatningskrav. Du kan endvidere få vejledning om, hvilke momenter der lægges vægt på i forhold til de enkelte erstatningsposter.

Godtgørelse for psykisk skade forventes ikke opgjort, idet godtgørelsen vil blive opgjort takstmæssigt ud fra skadens omfang.

Bliver erstatning, som jeg modtager for mit tab fra anden side, (f.eks. fra min arbejdsgivers eller privat forsikring) fratrukket i den erstatning, der udbetales fra staten?

Erstatningsnævnet betaler ikke erstatning, hvis ansøgerens skade godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning. Det er derfor som udgangspunkt ikke et spørgsmål om, at f.eks. forsikringsydelsen fratrækkes ved kravets behandling hos Erstatningsnævnet, men mere et spørgsmål om, hvem der skal udbetale erstatningen. Hvis det konstateres, at forsikringen har givet afslag på at udbetale erstatning, kan sagen tages under behandling i Erstatningsnævnet.

Har ansøgeren tegnet en privat ulykkesforsikring og modtaget invaliditetserstatning eller godtgørelse for varigt mén, vil dette ikke medføre nedsættelse eller bortfald af godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. Heller ikke, hvis skadelidte har modtaget sociale ydelser fra det offentlige i anledning af skaden (fx pension, løntilskud eller lignende), vil der ske nedsættelse af erstatningen.

Har skadelidte tegnet forsikring hos et sygeforsikringsselskab, erstattes behandlingsudgifterne ikke, i det omfang udgifterne erstattes af forsikringen. Der ydes endvidere ikke erstatning, i det omfang behandlingen kan udføres gratis via den offentlige sygesikring eller via andre offentlige ydelser.

I forbindelse med arbejdsskader kan Erstatningsnævnet kun betale godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og differencekrav samt tort- og krænkelsesgodtgørelse, idet alle øvrige poster, herunder erstatning for helbredelsesudgifter mv., dækkes via arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadesforsikring.

Kan jeg få et forskud på erstatningen? Hvis ja under hvilke betingelser?

Som udgangspunkt udbetales erstatning og godtgørelse ikke på forskud, men først ved den endelige behandling af kravet.

Erstatningsnævnet har praksis for i nogle tilfælde at udbetale a conto godtgørelse for varigt mén. Som udgangspunkt vil Erstatningsnævnet afvente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udtalt sig om méngraden, men hvis det anses for sikkert, at ansøgeren har pådraget sig et betydeligt varigt mén alene som følge af tilskadekomsten, kan Erstatningsnævnet tilkende en a conto godtgørelse.

Kan jeg få komplementerende eller yderligere erstatning og/eller godtgørelse (efter f.eks. en ændring i omstændighederne eller forværring af helbredet etc.), efter at der er truffet en afgørelse i sagen?

Ja. Konstateres der efter en afgørelse fra Erstatningsnævnet f.eks. en forværring af skaden, der medfører yderligere tab, kan disse tab behandles af Erstatningsnævnet. Hertil skal nævnes, at der er en tidsfrist på 2 år for fremsættelse af kravet over for Erstatningsnævnet. 2 års fristen regnes fra det tidspunkt, hvor skadelidte vidste eller burde vide, at skaden havde medført yderligere tab.

Erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter og andet fremtidigt tab som følge af skade fastsættes til et kapitalbeløb. Har ansøgeren derfor én gang fået erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter mv., kan ansøgeren ikke på et senere tidspunkt få sagen genoptages alene med henblik på tilkendelse af yderligere erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab.

Hvilke bilag skal jeg sende sammen med min ansøgning?

Der er ikke opstillet krav til, at ansøgeren skal indsende bilag sammen med ansøgningen. Ansøgningen indsendes til Erstatningsnævnet via politiet, som medsender dokumenterne fra straffesagen.

Finder Erstatningsnævnet, at ansøgningen er omfattet af offererstatningsloven, forsætter nævnet behandlingen af de fremsatte krav. Ved behandlingen heraf har nævnet ofte brug for forskellig dokumentation afhængig af, hvilke krav ansøgeren har ansøgt om dækning af. Det kan lette sagsbehandlingen, hvis ansøgeren sammen med ansøgningsskemaet indsender dokumentation for de ansøgte krav. Ansøgeren kan endvidere med fordel indsende evt. afslag fra sit forsikringsselskab på dækning af skaden sammen med ansøgningen.

Dokumentation kan f.eks. bestå i kvitteringer for afholdte udgifter i anledning af straffelovsovertrædelsen. Herudover anvendes ofte lægejournal og lægeerklæringer i forhold til fastlæggelse af skadens omfang. Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab bør ansøgeren indsende dokumentation for sin indtjening både før og efter tilskadekomsten i form af lønsedler, årsopgørelser og evt. erklæring fra arbejdsgiveren. I nogle sager anvendes også de kommunale akter.

I tilfælde, hvor Erstatningsnævnet vurderer, at yderligere dokumentation er nødvendig for behandling af sagen, vil nævnet gøre ansøgeren opmærksom herpå og anmode om indsendelse heraf.

Er der gebyrer, som skal betales, når ansøgningen modtages og bliver behandlet?

Nej. Erstatningsnævnets behandling af sagen er gratis for ansøgeren.

Hvilken myndighed træffer afgørelse ved ansøgninger om erstatning og godtgørelse (i nationale sager)?

I Danmark træffes afgørelse om erstatning og godtgørelse til ofre for forbrydelser af et nævn, som nedsættes af justitsministeren. Denne myndighed kaldes Erstatningsnævnet (Criminal Injuries Compensation Board).

Afgørelse kan også træffes af de danske domstole enten under en straffesag eller ved en senere civil sag, f.eks. hvis Erstatningsnævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Hvor skal jeg sende min ansøgning hen?

Ansøgningen skal sendes til politiet på det sted, hvor straffelovsovertrædelsen blev anmeldt. Politiet sørger herefter for at oversende sagen til Erstatningsnævnet sammen med straffesagens akter.

Hvis du allerede har en sag i nævnet, skal du indsende ansøgningen til Erstatningsnævnet fysisk på adressen Toldboden 2, 2. sal, DK-8800 Viborg, eller digitalt til erstatningsnaevnet@erstatningsnaevnet.dk.

Skal jeg være til stede under sagens behandling/eller når der træffes en afgørelse?

Administrativ behandling

Erstatningsnævnet behandler ansøgningerne på skriftligt grundlag. Afgørelsen udarbejdes skriftligt og sendes til ansøgeren digitalt eller fysisk. Ansøgeren skal derfor ikke være til stede under sagens behandling.

Domstolsbehandling

Behandles kravet ved domstolene under straffesagen eller senere ved et søgsmål mod Erstatningsnævnet, har ansøgeren mulighed for at være til stede under hovedforhandlingen. Her er det ikke et krav, at ansøgeren er til stede, hvis ansøgeren er repræsenteret ved advokat og ikke er indkaldt til at afgive forklaring i retten.

Hvor lang tid tager det (gennemsnitligt) at modtage en afgørelse om erstatning fra myndigheden?

Sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet kan variere betydeligt fra sag til sag. Det skyldes bl.a., at der - afhængig af sagens konkrete omstændigheder - kan være behov for at indhente yderligere oplysninger fra f.eks. politiet, læger eller andre myndigheder, ligesom det i sager, hvor der er spørgsmål om varigt mén eller erhvervsevnetab, kan være nødvendigt at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket kan være med til at forlænge sagsbehandlingstiden.

Mere end 50 % af de nye sager, som Erstatningsnævnet modtager, behandles inden 50 dage efter en særlig hurtig procedure, der anvendes i forbindelse med ukomplicerede sager. Det drejer sig bl.a. om sager, hvor der foreligger endelig dom både vedrørende skyldsspørgsmålet og erstatningens størrelse.

Hvis sagen ikke kan afgøres efter den særlige hurtige procedure, er den almindelige sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet for tiden op til 18 måneder, fra nævnet modtager en ny ansøgning om erstatning.

Du kan lette ekspeditionen af din sag ved at sende dokumentation for dine erstatningskrav til nævnet. Dokumentationen kan bestå af f.eks. kvitteringer for køb af medicin, lægeerklæring vedrørende sygeperiode eller erklæring fra din arbejdsgiver om mistet indtægt som følge af skaden.

Hvis jeg ikke er tilfreds med myndighedens afgørelse, hvordan kan jeg så få den ændret?

Erstatningsnævnets afgørelse kan ikke påklages til andre administrative myndigheder. Hvis man ønsker afgørelsen ændret, må man i første omgang henvende sig til Erstatningsnævnet og i den forbindelse beskrive, hvorfor man er uenig i afgørelsen. Nævnet vil derefter vurdere, om der er grundlag for at genoptage behandlingen af sagen. Kriteriet er som regel, at ansøgeren er kommet med nye relevante oplysninger, der har betydning for sagens udfald.

Hvis Erstatningsnævnet fastholder sin afgørelse, kan man få prøvet Erstatningsnævnets afgørelse ved domstolene.

Der er endvidere mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.

Hvor får jeg de nødvendige blanketter og anden information om, hvordan jeg ansøger om erstatning?

Blanketter og information om, hvordan der søges om erstatning og godtgørelse, findes på Erstatningsnævnets hjemmeside: http://www.erstatningsnaevnet.dk/

Findes der en speciel hjælpelinje eller hjemmeside, som jeg kan bruge?

Skadelidte, der har spørgsmål vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser, kan kontakte Erstatningsnævnet på telefonnummer: + 45 33 92 33 34 i tidsrummet kl. 10.00 – 15.00 mandag til torsdag og kl. 10.00 – 14.00 fredag.

Kan jeg få retshjælp (hjælp fra en advokat), når jeg forbereder min ansøgning?

Ja. Som forurettet under en straffesag har du under visse betingelser mulighed for at få beskikket en bistandsadvokat. Det er bl.a. bistandsadvokatens opgave at bistå med hjælp til fremsættelse af erstatningskrav i både straffesagen og over for Erstatningsnævnet.

Erstatningsnævnet kan ikke beskikke en advokat for ansøgeren. Beskikkelsen sker ved retten i den retskreds, hvor straffelovsovertrædelsen er begået.

Herudover eksisterer der også forskellige retshjælpsorganisationer i Danmark.

Er der nogen hjælpeorganisationer, som kan hjælpe mig med at søge om erstatning?

Sidste opdatering: 04/05/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.