National lovgivning

Retskilder

De vigtigste retskilder i England og Wales "jurisdiktion i Det Forenede Kongerige er:

• Primær lovgivning i form af love udstedt af parlamentet i Det Forenede Kongerige, retsakter vedtaget af National Assembly for Wales and Measures of the National Assembly for Wales
• EU-retten
• Sekundær (eller underordnet lovgivning) i form af lovpligtige instrumenter udstedt af regeringen, Det Forenede Kongeriges regering, den walisiske nationalforsamling eller anden myndighed. Anden sekundær lovgivning kan være udstedt i form af administrative forskrifter.
• Den common law, sådan som den er udviklet gennem retsafgørelser

Lovgivningsmæssige instrumenter — beskrivelse

Primær lovgivning, eller love vedtaget af parlamentet, udarbejdes af britiske parlament i London og gælder for hele Det Forenede Kongerige eller dele deraf. Wales "nationalforsamling er i stand til at vedtage retsakter på 20 områder, som er opregnet i Schedule 7 til Wales " Government of Wales Act 2006. Anden primær lovgivning kan foretages af den suveræne ret i forskellige former, som f.eks. Orders in Council, Procmations, Royal Warrits, Royal Instructions, Regulations og words patent.

Den afledte ret udøves i henhold til beføjelser, som er overdraget ved lov eller i henhold til lovgivningen i Hendes Majestæt i Rådet eller en minister, departementet (ministeriet), de walisiske ministre eller andre organer eller personer. Denne lovgivning omtales også som administrative retsforskrifter eller sekundær lovgivning, og den af en lovgivende forsamling vedtaget lov, der tildeler beføjelserne, kaldes bemyndigelsesloven eller hovedloven. Den afledte ret kan have forskellige titler: som f.eks. Orders in Council, Regulations eller Rules, der samlet kan betegnes som "Statutory Instruments" eller "Statutory Rules".

I juli 1999 blev visse lovgivningsbeføjelser overført fra Det Forenede Kongeriges parlament til nationalforsamlingen for Wales i Cardiff. Forsamlingen fik beføjelse til at vedtage retsakter, der berører Wales, men den primære lovgivning om walisiske anliggender blev fortsat af parlamentet i Det Forenede Kongerige. Efter loven om Wales "regering fra 2006 fik forsamlingen bemyndigelse til at vedtage foranstaltninger (primær lovgivning) for walisiske anliggender, for hvilke Det Forenede Kongeriges parlament har vedtaget afgørelser om lovgivningskompetence for de emner, der er fastsat i loven. Foranstaltningerne skal dog forelægges Rådet til godkendelse, inden de kan blive til lovgivning. Forsamlingen er ansvarlig for spørgsmål, der omfatter økonomisk udvikling, uddannelse, miljø, sundhed, bolig, turisme og transport men har ikke noget ansvar for civil- eller strafferetten. Walisisk lovgivning, der er udarbejdet af Assembly og Welsh Ministers (den walisiske nationalforsamling), foregår på både engelsk og walisisk.

Beføjelsen til at indgå internationale traktater på vegne af Det Forenede Kongerige ligger hos Kronen — dvs. den stat, der udøver overhøjhed i henhold til Royal Prerogative, og som handler efter råd fra den britiske regering. Det britiske parlament har i øjeblikket ingen formel rolle i traktaterne, men hvis en traktat kræver en ændring af Det Forenede Kongeriges lovgivning eller et offentligt tilskud, stemmer Parlamentet om det på normal vis. Alle EU-traktater skal gennemføres ved lov i Det Forenede Kongerige og er derfor underlagt parlamentets kontrol. Når forfatningsreformen og forvaltningsloven af 2010 træder i kraft, kan den ikke ratificeres, medmindre a) en minister under en krone i første omgang har fået forelagt en kopi af traktaten, b) traktaten er blevet offentliggjort, og c) en periode på 21 mødedage er udløbet, uden at Parlamentet har besluttet, at traktaten ikke bør ratificeres.

Regelhierarki

Når der opstår konflikter mellem de forskellige retskilder, er domstolene det primære forum til at løse dem. Tvister vedrørende fortolkningen af lovgivningen kan også løses af domstolene. Eftersom der ikke findes nogen grundlov i Det Forenede Kongerige, er det ikke muligt at få prøvet en lov vedtaget af parlamentet med den begrundelse, at den er "grundlovsstridig". Den forfatningsmæssige doktrin om "parlamentarisk suverænitet" fastslår, at det britiske parlament er den øverste lovgivende myndighed — i den forstand, at det kan gøre og ophæve enhver lov, og at intet andet organ kan ophæve eller anfægte gyldigheden af en retsakt fra parlamentet.

Doktrinen om parlamentarisk suverænitet begrænses imidlertid af Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU. EU-retten er i henhold til European Communities Act 1972 en del af lovgivningen i England og Wales (Skotland og Nordirland). National lovgivning skal fortolkes sådan, at den så vidt muligt er forenelig med EU-retten.

Menneskerettighedsloven af 1998, som indarbejdede den europæiske menneskerettighedskonvention i britisk lovgivning, giver domstolene en anden beføjelse til at sætte spørgsmålstegn ved Parlamentets retsakter. Den nationale lovgivning skal så vidt muligt fortolkes således, at den er forenelig med konventionens rettigheder.

Domstolenes afgørelser, og især appeldomstolenes, spiller en vigtig rolle i udviklingen af lovgivningen. Ikke alene træffer de bindende afgørelser vedrørende fortolkningen af lovgivningen, men de danner også grundlag for common law, de retsregler, der er afledt af domstolsafgørelser i tidligere sager (eller retspraksis).

For så vidt angår retsafgørelser, som andre retter er bundet af, er det generelle princip, at en domstol vil være bundet af tidligere afgørelser truffet af en højere retsinstans.

I forhold til EU-retten er EF-Domstolen den højeste instans. Overhuset i Overhuset har handlet som Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongeriges øverste domstol), men blev erstattet af den nye højesteret den ^1. oktober 2009. Den eksisterende Law Lords blev de første dommere ved højesteret, og seniorloven Lord blev formand.

Institutionelle rammer

Institutioner med ansvar for at vedtage retsregler og beslutningsprocedurer

Primær lovgivning udarbejdes af det britiske parlament i London. Inden et lovforslag bliver til lov vedtaget af parlamentet, skal det godkendes af begge kamre: Underhuset og Overhuset. Nedenstående trin gennemgås i begge kamre:

• Førstebehandling (formel fremlæggelse uden debat)
• Andenbehandling (generel debat).
• Behandling i udvalg (detaljeret gennemgang, debat og ændringsforslag. I Underhuset finder denne fase normalt sted i et udvalg for offentlige udgifter)
• Rapporttrin (mulighed for yderligere ændringsforslag)
• Tredjebehandling (sidste chance for debat, ændringsforslag er mulige i Overhuset).

Når et lovforslag er gået gennem begge kamre, sendes det tilbage til det første Hus (hvor det startede) til det andet parlaments ændringer, der skal overvejes.

Begge kamre skal være enige om den endelige tekst. Der kan være flere forhandlingsrunder mellem de to kamre, indtil der er opnået enighed om hvert ord i loven. når dette sker, kan lovforslaget forelægges ved Royal Assent.

Primærlovgivningen er også udarbejdet af National Assembly for Wales. Før et lovforslag kan blive til og retsakt fra forsamlingen, skal den overvejes og vedtages af forsamlingen og stadfæstet af monkassen.En lov om forsamling er en lov, der håndhæves på alle områder af Wales, hvor det er relevant.

Der er generelt tale om en 4-trins proces til behandling af et regeringslovforslag i forsamlingen som følger:

Fase 1: Hensyntagen til det generelle princip i et udvalg (eller udvalg) af et udvalg (eller udvalg) og forsamlingens godkendelse af disse generelle principper.

Fase 2: Indgående behandling i et udvalg af et lovforslag eller en foranstaltning og eventuelle ændringsforslag fra deltagerforsamlingens medlemmer.

Fase 3: Detaljeret gennemgang i forsamlingen af lovforslaget eller foranstaltningen og de ændringer, som deltagerforsamlingens medlemmer har foreslået.Den databeskyttelsesansvarlige træffer afgørelse om, hvilke ændringer der vil blive behandlet af forsamlingen.

Fase 4: En afstemning i forsamlingen om at vedtage den endelige tekst til lovforslaget eller den endelige foranstaltning.

Når et lovforslag er blevet vedtaget i alle dets parlamentariske etaper i det britiske parlament eller den walisiske forsamling, sendes den til Royal Assent, hvorefter det bliver til lov. Foranstaltninger truffet af National Assembly for Wales skal forelægges dronningen i rådet til godkendelse.

Primær lovgivning kan generelt kun ændres eller ophæves af ny primær lovgivning. Der er dog undtagelser, hvor visse ændringer og ophævelser kan foretages ved lov. Dette omfatter, når de gennemfører EU-forpligtelser eller en lovgivningsmæssig reform, der reducerer eller eliminerer lovgivningsmæssige byrder. Sådanne påbud skal dog godkendes af begge kamre, inden de foretages.

Den primære lovgivning træder i kraft i overensstemmelse med de ikrafttrædelsesbestemmelser, der er indeholdt i loven eller foranstaltningen. I loven eller foranstaltningen kan der være angivet en specifik dato for dens ikrafttræden. Dette kan straks ske ved Royal Assent på en bestemt dato (normalt mindst to måneder efter stadfæstelse) eller på en dato, der fastsættes af ministeren eller afdelingen, ved at udstede et påbud (i det følgende benævnt "det retlige instrument"). Der kan fastsættes forskellige datoer for forskellige bestemmelser i en lov.

Datoen for ikrafttræden af den afledte ret vil generelt fremgå af selve retsakten. Undtagelsesvis kan der offentliggøres en bekendtgørelse i statstidende (London Gazette).

Juridiske databaser

Lovgivnings.gov.uk, der forvaltes af National Archives, er den officielle lovgivning i Det Forenede Kongerige.

Lovgivningsmæssig.gov.uk giver adgang til britisk lovgivning for alle jurisdiktioner (England, Skotland, Wales og Nordirland).Webstedet indeholder al lovgivning fra 1988 til i dag, størstedelen af den primære lovgivning fra før 1988 i både den oprindelige og den reviderede udgave, og en omfattende udvælgelse af afledt ret fra 1948 og fremefter, hvor denne lovgivning stadig er i kraft.