National lovgivning

Retskilder

De primære retskilder i Nordirland er:

• Primær lovgivning i form af love vedtaget af Det Forenede Kongeriges parlament samt love fra Nordirlands nationalforsamling. En del primær lovgivning vedrørende Nordirland udstedes i form af ministerielle bekendtgørelser udstedt af regenten.
• EU-retten
• Sekundær (eller underordnet) lovgivning i form af bekendtgørelser og lovbestemte regler for Nordirland. Anden sekundær lovgivning kan være udstedt i form af administrative forskrifter.
• Common law, som denne er udviklet gennem retsafgørelser.

Lovgivningsmæssige instrumenter — beskrivelse

Parlamentets handlinger foretages af det britiske parlament i London og kan finde anvendelse på alle eller dele af Det Forenede Kongerige. Det britiske parlament har ligeledes godkendt uddelegeringen af lovgivningsbeføjelser til regionale parlamenter og forsamlinger, som kan udstede primær lovgivning på en begrænset række emneområder for deres regioner. Anden primær lovgivning kan udstedes af regenten i forskellige former, såsom ministerielle bekendtgørelser, proklamationer, kongelige retskendelser, kongelige instruktioner, forskrifter og såkaldte "åbne kongelige skrivelser" (litterae patentes).

Den afledte ret udøves i henhold til beføjelser, som er overdraget ved lov eller i henhold til lovgivningen i Hendes Majestæt i Rådet eller en minister, departementet (ministeriet), Northern Ireland Executive, eller et andet organ eller en person. Dette kaldes også delegeret eller underordnet lovgivning, og loven om overdragelse af beføjelser betegnes som bemyndigelses- eller bemyndigelseslov. Sekundær lovgivning kan hedde mange forskellige ting, såsom ministerielle bekendtgørelser, forskrifter og regler, og under et kaldes de "bekendtgørelser" eller "lovbestemte regler".

I Nordirland omfatter lovgivningen love (acts eller statutes), som kan være love vedtaget af Det Forenede Kongeriges parlament, det nordirske parlament (1921-1972) eller Nordirlands nationalforsamling i Belfast. I perioder er magtdelegeringen til regeringen i Nordirland blevet suspenderet, og en stor del af lovgivningen blev da vedtaget i form af ministerielle bekendtgørelser, som teknisk set er sekundær lovgivning, men som anvendes som primær lovgivning. Lovgivningen i Nordirland omfatter også lovbestemte regler — sekundær eller underordnet lovgivning — vedtaget med hjemmel i en lov vedtaget af Det Forenede Kongeriges parlament, en ministeriel bekendtgørelse eller en lov vedtaget af Nordirlands nationalforsamling.

Beføjelserne til at indgå internationale traktater på vegne af Det Forenede Kongerige ligger hos staten, dvs. hos regenten alene, der handler på vegne den britiske regering. Det britiske parlament spiller ikke nogen formel rolle ved udarbejdelsen af traktater, men når traktaten kræver en ændring af den britiske lovgivning eller bevilling af offentlige midler, stemmer parlamentet på normal vis. Alle EU-traktater skal gennemføres ved lov i Det Forenede Kongerige og er derfor underlagt parlamentets kontrol.Paragraf 20-25 i forfatningsreformen og forvaltningsloven af 2010 trådte i kraft den 11. november 2010 og kræver, at en traktat ikke kan ratificeres, medmindre a) en minister under en krone i første omgang har fået forelagt en kopi af traktaten, b) traktaten er blevet offentliggjort, og c) en periode på 21 mødedage er udløbet, uden at Parlamentet har besluttet, at traktaten ikke bør ratificeres.

Regelhierarki

Når der opstår konflikter mellem de forskellige retskilder, er domstolene det primære forum til at løse dem. Tvister vedrørende fortolkningen af lovgivningen kan også løses af domstolene. Eftersom der ikke findes nogen grundlov i Det Forenede Kongerige, er det ikke muligt at få prøvet en lov vedtaget af parlamentet med den begrundelse, at den er "grundlovsstridig". I den forfatningsretlige doktrin om "parlamentarisk suverænitet" hedder det, at det britiske parlament er den øverste lovgivende magt i den forstand, at parlamentet kan udarbejde og ophæve en hvilken som helst lov, og at ingen kan ophæve eller gøre indsigelse mod gyldigheden af en lov vedtaget af parlamentet.

Doktrinen om parlamentarisk suverænitet begrænses imidlertid af Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU. I kraft af EU-loven af 1972 udgør EU-retten en del af lovgivningen i Nordirland. National lovgivning skal fortolkes sådan, at den så vidt muligt er forenelig med EU-retten.

Human Rights Act fra 1998, hvorved den europæiske menneskerettighedskonvention blev gennemført i britisk ret, giver domstolene yderligere beføjelse til at anfægte love. Fortolkningen af national lovgivning skal så vidt muligt være forenelig med rettighederne i konventionen.

Domstolenes afgørelser, og især appeldomstolenes, spiller en vigtig rolle i udviklingen af lovgivningen. Ikke alene træffer de bindende afgørelser vedrørende fortolkningen af lovgivningen, men de danner også grundlag for common law, de retsregler, der er afledt af domstolsafgørelser i tidligere sager (eller retspraksis). Det generelle princip er, at en domstol er bundet af tidligere afgørelser truffet af en højere domstol. I forbindelse med EU-lovgivning er EU-Domstolen den højeste myndighed. Højesteret er den endelige appelret for alle civil- og strafferetlige sager fra Nordirland.

Institutionelle rammer

Institutioner med ansvar for at vedtage retsregler og beslutningsprocedurer

Før et forslag til primær lovgivning ( kendt som et lovforslag) kan blive til en retsakt fra det britiske parlament, skal det godkendes af begge kamre i parlamentet i London: Underhuset og Overhuset. Nedenstående trin gennemgås i begge kamre:

• Førstebehandling (formel fremlæggelse uden debat)
• Andenbehandling (generel debat).
• Behandling i udvalg (detaljeret gennemgang, debat og ændringsforslag. I Underhuset foregår dette trin generelt i et offentligt lovforslagsudvalg).
• Rapporttrin (mulighed for yderligere ændringsforslag)
• Tredjebehandling (sidste chance for debat, ændringsforslag er mulige i Overhuset).

Når et lovforslag har været igennem begge kamre, sendes det tilbage til Underhuset (hvor det startede), for at Overhusets ændringsforslag kan behandles.

Begge kamre skal være enige om den endelige tekst. Der kan være flere forhandlingsrunder mellem de to kamre, indtil der er opnået enighed om hvert ord i lovforslaget. når dette er tilfældet, kan Royal Assent forelægges for Royal Assent.

I Nordirlands forsamling foregår en lignende proces (fremlæggelse af lovforslag, behandling, debat og afstemning), selv om der kun er et enkelt kammer i forsamlingen. Ministre, udvalg og de enkelte medlemmer kan udarbejde et lovforslag og fremlægge det for forsamlingens formand (speaker) til behandling i forsamlingen. Hvis formanden finder det godtgjort, at forslagene falder ind under forsamlingens kompetence, fremlægges og debatteres lovforslaget i forsamlingen. Derefter henvises det til det relevante lovudvalg til nærmere undersøgelse. Udvalget afleverer en redegørelse til forsamlingen, så medlemmerne kan behandle forslaget i detaljer og fremsætte ændringsforslag. Derefter går det til yderligere behandling i forsamlingen, og der skrides til endelig afstemning.

Når et lovforslag har været igennem alle de parlamentariske trin i Nordirlands forsamling, skal regenten stadfæste lovforslaget, hvorefter det bliver til lov.

Primær lovgivning kan generelt kun ændres eller ophæves af ny primær lovgivning. Der findes imidlertid undtagelser, hvor visse ændringer og ophævelser kan gennemføres ved hjælp af bekendtgørelser, dvs. hvis de omfatter gennemførelse af EU-forpligtelser eller en lovgivningsmæssig reform, der reducerer eller fjerner byrdefuld regulering.

Den primære lovgivning træder i kraft i overensstemmelse med de i loven fastsatte ikrafttrædelsesbestemmelser. Loven kan fastsætte en bestemt dato for ikrafttræden. Dette kan være øjeblikkeligt efter regentens stadfæstelse af loven, på en bestemt dato (generelt mindst to måneder efter regentens stadfæstelse) eller på en dato, der skal fastsættes af ministeren eller ministeriet i form af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Der kan være forskellige datoer for forskellige bestemmelser i en lov.

Ikrafttrædelsesdatoen for sekundær lovgivning angives generelt i selve bekendtgørelsen. Undtagelsesvis offentliggøres ikrafttrædelsesdatoen i en meddelelse i de officielle tidender (London eller Belfast Gazette).

Juridiske databaser

Der findes en række juridiske databaser.

• Det britiske lovgivningswebsted indeholder den fulde ordlyd af al primær lovgivning som vedtaget af det britiske parlament, det skotske parlament, Nordirlands parlament og nationalforsamlingen for Wales sammen med al sekundær lovgivning, der gælder for Det Forenede Kongerige som helhed eller dele af Det Forenede Kongerige. Der er gratis adgang til oplysningerne.
• Den reviderede primære lovgivning for alle dele af Det Forenede Kongerige fra 1235 til dato kan også findes på Det Forenede Kongeriges lovgivningswebsted.

Relaterede links