National lovgivning

Netherlands

På denne side findes oplysninger om retssystemet i Nederlandene. Den nederlandske regering består af ministrene og kongen. Nederlandene adskiller sig derved fra de vesteuropæiske monarkier, hvor statsoverhovedet oftest ikke indgår i regeringen. Nederlandene har siden den omfattende ændring af grundloven i 1848 været et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk system.

Content provided by:
Netherlands

Retshenvisninger

Lovgivningsmæssige instrumenter — beskrivelse

Forfatningen fastsætter rammerne for den nederlandske stats organisation og fungerer som grundlag for lovgivningen. Traktater mellem Nederlandene og andre stater er en vigtig retskilde. Forfatningens artikel 93 bestemmer, at traktatbestemmelser og afgørelser truffet af internationale organisationer kan have direkte virkning i den nederlandske retsorden. I så fald går disse bestemmelser videre end nederlandsk lovgivning. Gældende lovbestemmelser i Kongeriget Nederlandene finder ikke anvendelse, hvis de er uforenelige med disse bestemmelser. Bestemmelser, der er vedtaget på EU-plan, og som er fastsat i traktater, forordninger og direktiver, er derfor en vigtig retskilde i Nederlandene.

Chartret for Kongeriget Nederlandene regulerer det forfatningsmæssige forhold mellem Nederlandene, Aruba, Curaçao og Sint Maarten.

Love udarbejdes på nationalt niveau. Den centrale regering kan, når den er bemyndiget hertil ved lov, fastlægge (yderligere) regler i ministerielle bekendtgørelser. Det er også muligt at træffe uafhængige afgørelser i rådet (som ikke er afledt af en lov). Lavere offentligretlige organer (provinser, kommuner og vandløbsmyndigheder) har ifølge forfatningen kompetence til at udstede regler.

Retspraksis er en retskilde, da domstolsafgørelser har bredere betydning end den konkrete sag, hvor afgørelsen blev afsagt. Afgørelser truffet af højere instanser er vejledende. Højesterets afgørelser er særligt autoritative, da denne domstol har til opgave at fremme ensartethed i lovgivningen. Lavere instanser skal derfor, når de træffer afgørelse i nye sager, lægge afgørelser truffet af højesteret til grund.

De generelle retsgrundsætninger har betydning for forvaltningen og retspraksis. Nogle gange henviser loven til generelle retsprincipper, som den civile lovbog gør (rimelighed og rimelighed). Domstolene kan også lægge generelle retsgrundsætninger til grund, når de træffer afgørelse.

Sædvaneret, også kendt som uskreven lov, er endnu en retskilde. Sædvaneret er i princippet kun relevant, når loven udtrykkeligt henviser hertil, men også her gælder det, at domstolene kan tage hensyn til sædvaneret, når de træffer afgørelser, hvis der foreligger en konflikt. Sædvaneret kan ikke være en retskilde, når det fastslås, at der foreligger en strafbar handling (forfatningens artikel 16).

Hierarki af retsforskrifter

Forfatningens artikel 94 bestemmer, at visse folkeretlige regler har hierarkisk forrang: lovbestemmelser, der er uforenelige med disse folkeretlige regler, finder ikke anvendelse. Europæisk lovgivning har forrang for national lovgivning. Dernæst følger chartret, forfatningen og love vedtaget af parlamentet. Disse rangerer højere end andre forordninger. Parlamentets love vedtages i fællesskab af regeringen og parlamentet (de folkevalgte repræsentanter).

Det er bestemt, at en lov helt eller delvist kun kan miste sin virkning som følge af en nyere lov. Desuden gælder den generelle fortolkningsregel, at specifik lovgivning går forud for generel lovgivning. I den kontinentale tradition anses skriftlig lovgivning desuden for at være en højere retskilde end retspraksis.

Institutionelle rammer

De myndigheder, der er ansvarlige for vedtagelsen af lovbestemmelser

Udarbejde lovgivning

Parlamentets retsakter vedtages i fællesskab af regeringen og de almindelige delstater. Lovforslag kan fremsættes af regeringen eller parlamentets andetkammer. Statsrådet afgiver udtalelse om lovforslag og ministerielle bekendtgørelser. Andre interessenter høres som regel i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag.

Ministerrådet vedtager normalt lovgivningsforslag og sender dem til statsrådets rådgivende afdeling med henblik på henstilling. Regeringen afgiver udtalelse i form af en betænkning. Derefter sender regeringen lovforslaget — med eventuelle ændringer — til andetkammeret ved kongelig bekendtgørelse. Forslaget kan ændres under behandlingen i andetkammeret. Det er underhuset, der har ændringsret. Når forslaget er vedtaget af andetkammeret, behandles det i førstekammeret. Overhuset kan kun vedtage eller forkaste lovgivningsforslaget. Der kan ikke foretages yderligere ændringer på nuværende tidspunkt. Når den er blevet godkendt af Overhuset, undertegnes lovteksten af kongen og ministeren, hvorefter den bliver til lov.

Retsdatabaser

Overheid.nl er det centrale adgangspunkt for alle officielle oplysninger fra nederlandske organisationer i den offentlige sektor. Denne side giver adgang til lokal og national lovgivning. Følgende databaser er en del af denne portal.

Officielebekendmakingen.nl kan finde tidende om love og dekreter, statstidende, Tractatenblad og de fire regionale myndigheders lovtidende. Her kan du også finde mødedokumenterne fra det nederlandske parlament (herunder den parlamentariske behandling af lovgivningsforslag).

Wetten.overheid.nl indeholder de konsoliderede tekster til national lovgivning og konventioner.

Lokalregelelgeving.overheid.nl indeholder konsoliderede bestemmelser fra alle regionale myndigheder (provinser, kommuner, vandråd og samarbejdsorganisationer).

Der findes også en database med oplysninger om, hvordan EU-direktiver er blevet gennemført i Nederlandene.

Er der gratis adgang til databasen?

Alle disse databaser kan konsulteres gratis.

Hvilke sprog er den tilgængelig på?

Alle databaser er kun tilgængelige på nederlandsk.

Sidste opdatering: 15/02/2024

Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.