Mediation i EU-landene

Mæglere indgår sammen med voldgiftsdommere og fredsdommere i de alternative tvistbilæggelsesordninger (resolução alternativa de litígios, RAL) i Portugal. Lov nr. 29/2013 af 19. april (kendt som mæglingsloven) er en rammelov for national mægling i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse. Den fastsætter de generelle principper, der finder anvendelse på mægling som praktiseret i Portugal, uanset karakteren af den pågældende tvist, samt de retlige bestemmelser om mægling på det civil- og handelsretlige område, mæglere og offentlig mægling. I henhold til mæglingsloven:

• henviser «mægling» til den form for alternativ tvistbilæggelse mellem offentlige eller private enheder, hvorved to eller flere parter i en tvist på frivillig basis forsøger at nå frem til en aftale med bistand fra en konfliktmægler
• henviser «konfliktmægler» til en upartisk og uafhængig tredjemand uden pålæggelsesbeføjelser over for parterne i mæglingen, som bistår dem i forsøget på at nå frem til en endelig aftale om tvistens genstand.

Mæglingstype og mæglingsaftaler

Det er helt og aldeles frivilligt, om man vil benytte sig af mægling. Mæglingsproceduren er fortrolig og kan kun afbrydes af hensyn til den offentlige orden, navnlig for at sikre beskyttelsen af barnets tarv, hvis beskyttelsen af en persons fysiske eller psykiske integritet er i fare, eller hvis det er nødvendigt for gennemførelsen eller håndhævelsen af den aftale, der er opnået ved mægling, i det omfang det i det foreliggende tilfælde er nødvendigt for at beskytte ovennævnte interesser. Indholdet af mæglingsmøder kan ikke anvendes som bevismateriale i retten.

Den aftale, der indgås i forbindelse med mæglingen, kan fuldbyrdes:

1. hvis den vedrører en tvist, der kan være genstand for mægling, og for hvilken loven ikke kræver retslig godkendelse
2. hvis parterne er i stand til at indgå aftalen
3. hvis den er indgået ved mægling i overensstemmelse med lovbestemmelserne
4. hvis dens indhold er ikke til skade for den offentlige orden
5. hvis den involverede konfliktmægler er opført på listen over konfliktmæglere som udarbejdet af justitsministeriet. Se listen her.

En mæglingsaftale, der er indgået ved mægling som praktiseret i en anden EU-medlemsstat, og som opfylder litra a) ogd), kan fuldbyrdes, hvis den også kan fuldbyrdes i henhold til det portugisiske retssystem.

Områder, hvor det er tilladt og/eller mest almindeligt at anvende mægling

Mægling er tilladt på det civil-, handels-, familie-, arbejds- og strafferetlige område. Inden for de tre sidstnævnte områder findes der en ordning for offentlig mægling med regler, der er specifikke for hvert af dem.

Fredsdommere yder en mæglingstjeneste til bilæggelse af enhver tvist, der kan være genstand for mægling, selv om tvisten ikke hører under fredsdommerens jurisdiktion.

Mægleres status

Mæglingsloven indeholder et kapitel om konfliktmæglere (artikelº 23 tilº 29) med angivelse af konfliktmægleres rettigheder og forpligtelser. Mæglere skal også handle i overensstemmelse med den europæiske kodeks for ombudsmænd.

Der findes ikke noget offentligt uddannelsesorgan for konfliktmæglere. Disse uddannes af private organer, der er certificeret af generaldirektoratet for retlige anliggender (DGPJ) i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 345/2013 af 27. november.

Mæglingsomkostninger

For anvendelse af den offentlige familiemæglingsordning skal hver af sagens parter betale et gebyr på 50 EUR, undtagen i følgende situationer:

• Der ydes retshjælp.
• Sagen henvises til mægling på grundlag af en afgørelse fra den retslige myndighed i overensstemmelse med artikelº 24 i den generelle ordning for borgerværgemål (Regime Geral do Processo Tutelar Cível).
• Efter anmodning fra parterne eller med deres samtykke henvises de til mægling på grundlag af en afgørelse truffet af den retslige myndighed eller kommissionen for beskyttelse af børn og unge (comissão de proteção de crianças e jovens) som led i den gældende procedure for omsorg og beskyttelse.

Det er gratis at benytte sig af den offentlige mæglingsordning i straffesager.

Ved anvendelse af den offentlige mæglingsordning i arbejdsretlige sager skal hver af sagens parter betale et gebyr på 50 EUR, uden at dette berører tildelingen af retshjælp.

Ud over de beløb, der er nævnt i forbindelse med anvendelsen af offentlige mæglingsordninger, skal der betales honorarer til konfliktmægleren, der indgår i disse ordninger. Disse er faste, men varierer alt efter, om der er indgået en aftale eller ej, eller hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik herpå.

I tilfælde af mægling ved en fredsdommer skal hver part, når der er indgået en aftale, betale et beløb på 25 EUR.

Omkostningerne ved privat mægling fastsættes af den mægler, som parterne vælger.

Andre relevante oplysninger

Det statslige organ med ansvar for regulering af offentlig mægling er generaldirektoratet for retlige anliggender (Direção-Geral da Política de Justiça, DGPJ) gennem kontoret for alternativ tvistbilæggelse (Gabinete de Resolução Alternativa de Litígios, GRAL).Direção-Geral da Política de Justiça. DGPJ giver ikke oplysninger om, hvordan man finder en mægler, men råder over lister over de mæglere, der indgår i de offentlige mæglingsordninger. Når beslutningen om at anvende mægling er truffet i henhold til loven om offentlig mægling, udpeges en mægler automatisk.