Europæisk arrestordre

Den europæiske arrestordre er en forenklet udleveringsprocedure mellem EU's medlemsstater med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. En arrestordre, der er udstedt af en medlemsstats retshåndhævende myndigheder, er gyldig på hele EU's område. Den europæiske arrestordre har været operationel siden den 1. januar 2004. Den erstattede de langvarige udleveringsprocedurer, der tidligere fandtes mellem EU-landene.

Hvordan fungerer det?

En anmodning sendes af en judiciel myndighed i et EU-land om at anholde en person, der befinder sig i en anden medlemsstat, og overgive den til retsforfølgning eller fuldbyrde en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, der er udstedt i det første land. Ordningen hviler på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser. Det er operationelt i alle EU-lande via direkte kontakter mellem de retlige myndigheder.

Ved udstedelsen af arrestordrer skal myndighederne overholde de mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder — såsom retten til information, til en advokat og en tolk samt til retshjælp i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de anholdes.

Hvordan adskiller den sig fra en normal udleveringsprocedure?

  1. Strenge frister
    Det land, hvor personen anholdes, den fuldbyrdende stat, skal træffe endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre senest 60 dage efter anholdelsen af personen.
    Giver personen sit samtykke til udlevering, træffes der beslutning herom inden for 10 dage.
    Den eftersøgte skal overgives hurtigst muligt på en dato, der aftales mellem de berørte myndigheder, og senest 10 dage efter den endelige afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre.
  2. Kravet om "dobbelt strafbarhed" gælder ikke længere for 32 kategorier af forbrydelser For
    32 kategorier af lovovertrædelser
    skal det ikke undersøges, om handlingen er strafbar i begge lande. Det eneste krav er, at handlingen skal kunne straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 3 år i udstedelsesstaten.
    For andre lovovertrædelser kan overgivelse være betinget af, at handlingen udgør en lovovertrædelse i den fuldbyrdende stat.
  3. Ingen politisk indflydelse
    Beslutningerne træffes alene af de retshåndhævende myndigheder uden nogen form for politiske hensyn.
  4. Overgivelse af statsborgerei
    EU kan ikke længere nægte at overgive deres egne statsborgere, medmindre de overtager fuldbyrdelsen af fængselsstraffen mod den eftersøgte.
  5. Garantier
    Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan kræve garantier for, at:
    A. efter en vis periode vil personen have ret til at anmode om fornyet prøvelse, hvis den idømte straf er livstidsstraf.
    b. Den eftersøgte person kan foretage en hvilken som helst fængselsstraf i fuldbyrdelsesstaten, hvis vedkommende er statsborger eller har sædvanligt opholdssted i det pågældende land.

Begrænsede grunde til afslag
Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan kun afslå at overgive den eftersøgte person, hvis en af de obligatoriske eller fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse gør sig gældende:
Obligatoriske grunde tilat afslå fuldbyrdelse

  • den pågældende nyder godt afamnesti (det fuldbyrdende land kunne have retsforfulgt ham, og lovovertrædelsen er omfattet af en amnesti i dette land).
  • personen er allerede blevet dømt for den samme forbrydelse (ne bis in idem)
  • vedkommende er mindreårig (han eller hun er under den kriminelle lavalder i det fuldbyrdende land)

Fakultative grunde — såsom:

  • for andre lovovertrædelser end de 32, der er opregnet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, foreligger der ikke "dobbelt strafbarhed"
  • den stedlige kompetence
  • der verserer en straffesag i det fuldbyrdende land
  • forældelse, mv.

Håndbog om udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre

Den 17. november 2023 offentliggjorde Europa-Kommissionen en ny udgave af håndbogen om udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Rettet mod europæiske aktører inden for retsvæsenet for at lette og forenkle de berørte retsmyndigheders daglige arbejde. Håndbogen indeholder detaljeret vejledning om de proceduremæssige skridt i forbindelse med udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, og den hjælper retsvæsenets aktører gennem alle trin i overgivelsesproceduren. Denne reviderede udgave fra 2023 afspejler også EU-Domstolens hurtigt skiftende retspraksis vedrørende den europæiske arrestordre og ændringerne af SIS-systemet.

Håndbogen er tilgængelig i alle sprogversioner her: Permanent EUR-Lex link

Statistikker om anvendelsen af den europæiske arrestordre

I 2018 blev de eftersøgte personer i gennemsnit overgivet:

  • med samtykke — efter 16,4 dage
  • uden samtykke — efter 45 dage.

I 2019 blev de eftersøgte personer i gennemsnit overgivet:

  • med samtykke — efter 16,7 dage
  • uden samtykke — efter 55,75 dage.

I 2020 blev de eftersøgte personer i gennemsnit overgivet:

  • med samtykke — efter 21,25 dage
  • uden samtykke — efter 72,45 dage.

I 2021 blev de eftersøgte personer i gennemsnit overgivet:

  • Med samtykke — efter 20,14 dage
  • Uden samtykke — 53,72 dage.

Svar på spørgeskema om europæiske arrestordrer: 2014 PDF (1 582 KB)  da| 2015 PDF (1479 Kb) |  da 2016 PDF (1732 Kb) |  da 2017 PDF (1268 Kb) | 2018 da PDF (1552 Kb) | 2019 da(Kb) PDF (1082 Kb) da | 2020 PDF (1479 Kb)  da| 2021 PDF (1450 Kb) da

Der foreligger ikke oplysninger fra alle lande, men der foreligger fuldstændige oplysninger om europæiske arrestordrer for 2015, 2016 og 2017.

Europæiske arrestordrer 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Udstedt 14.948 16.144 16.636 17.491 17.471 20.226 15.938 14.789
Henrettet 5.535 5.304 5.812 6.317 6.976 5.665 4.397 5.144

Projekter, der blev finansieret inden for rammerne af programmet for retlige anliggender

Forskningsprojektet InAbsentiEAW er en sammenlignende juridisk undersøgelse af europæiske arrestordrer vedrørende personer, der ikke var til stede i den sag, der førte til deres domfældelse (in absentia-sagen). Det har vist sig, at der i praksis ofte er problemer forbundet med at udstede og fuldbyrde sådanne europæiske arrestordrer. Formålet med forskningsprojektet var at analysere årsagerne til disse problemer og formulere fælles standarder for udstedelse af sådanne europæiske arrestordrer for at sikre en gnidningsløs og retfærdig gennemførelse heraf. Undersøgelsen blev gennemført på grundlag af konkrete sager fra Belgien, Ungarn, Irland, Nederlandene, Polen og Rumænien.

Den europæiske arrestordre og betingelserne for frihedsberøvelse

Selv om alle medlemsstater skal overholde den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), er der i praksis betydelige forskelle med hensyn til varetægtsfængsling, og de materielle forhold under frihedsberøvelse varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Som EU-Domstolen har anerkendt i Aranyosi/Căldăraru-dommen, har disse forskelle i forholdene under frihedsberøvelse en reel indvirkning på den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og den måde, hvorpå den europæiske arrestordre fungerer. Siden 2016 er fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre blevet forsinket eller afvist på grund af en reel risiko for krænkelse af grundlæggende rettigheder i næsten 300 sager.

For at styrke det retlige samarbejde i straffesager og forbedre forholdene under frihedsberøvelse i hele EU vedtog Kommissionen den 8. december 2022 en henstilling om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet, og om materielle forhold under frihedsberøvelsen. Denne henstilling giver et konsolideret overblik over udvalgte europæiske minimumsstandarder for materielle forhold under frihedsberøvelse og proceduremæssige rettigheder under varetægtsfængsling med fokus på centrale prioriterede områder for beskyttelse af fængsledes grundlæggende rettigheder.

Læs mere:

Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre

Rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

Kommissionens henstilling om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet, og om materielle forhold under frihedsberøvelsen

Uofficielt RIA-dokument fra Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens henstilling om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet, og om materielle forhold under frihedsberøvelsen

Sidste opdatering: 08/01/2024

Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.