Den originale sprogudgave af denne side italiensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Insolvens og konkursbehandling

Italien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

Der kan indledes insolvensbehandling mod erhvervsdrivende (fysiske personer eller virksomheder), forudsat at de enten har:

a) aktiver for 300 000,00 EUR eller derover i tre år forud for begæringen om insolvens eller forlig

b) en årlig bruttoindkomst på 200 000,00 EUR eller derover i hvert af de tre år forud for begæringen om insolvens eller forlig

c) en samlet gæld (på tidspunktet for begæring af insolvens eller forlig) på 500 000,00 EUR eller derover (uanset på hvilken dato, den opstod).

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

a) Insolvens kræver, at virksomheden er insolvent, og der kan begæres insolvens af:

– skyldner

– en kreditor

– anklagemyndigheden.

b) En ordning med kreditorerne (concordato preventivo) kræver, at virksomheden er kriseramt (dvs. er i finansielle vanskeligheder, som ikke er alvorlige nok til at forårsage insolvens); kun skyldneren kan søge herom.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Alle aktiver indgår i konkursboet med undtagelse af følgende:

1) strengt personlige ejendele og rettigheder

2) underholdsbidrag, lønninger og pensioner, samt hvad den insolvente optjener i sit arbejde inden for rammerne af det, der er nødvendigt for at forsørge sig selv og sin familie

3) indkomst af den insolvente børns aktiver, som han/hun har rådighed over efter loven, aktiver i fonde, der er lagt til side til familiens behov (fondo patrimoniale) og indtægten heraf med forbehold af bestemmelserne i artikel 170 i den civile lovbog

4) genstande, hvori der ifølge lovgivningen ikke må foretages arrest.

Konkursboet omfatter også alle aktiver, den insolvente har erhvervet, efter at insolvensbehandlingen er indledt, men omfatter ikke gæld, den insolvente har sat sig i for at erhverve og bevare de pågældende aktiver.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

Kuratoren (bobestyreren) har beføjelse/pligt til at forvalte aktiverne, sælge dem og fordele provenuet til kreditorerne.

Den insolvente skyldner kan få stillet spørgsmål af bobestyreren for at afgive oplysninger og kan anfægte de foranstaltninger, bobestyreren og den beskikkede kurator træffer, men kun hvis de er truffet i strid med loven (og derfor ikke blot af praktiske grunde).

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

Personer, der skal betale penge til kurator, kan modregne denne gæld i en fordring (controcredito) i forbindelse med den samme sag, men kun hvis både gæld og fordring er opstået, inden insolvensbehandlingen blev indledt.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

Bobestyreren kan afgøre, om kontrakter, som var i kraft, da insolvensbehandlingen blev indledt, bør fortsætte eller afsluttes.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Kreditorer kan kun træffe retlige foranstaltninger efter indledningen af insolvensbehandlingen, hvis bobestyreren undlader at handle, dvs. (bevidst eller blot ved forsømmelighed) ikke træffer sådanne foranstaltninger.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

Retssager anlagt af en kreditor mod en person, som efterfølgende erklæres insolvent, kan kun videreføres af bobestyreren.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

Kreditorudvalget består af tre eller fem kreditorer og har betydelige beføjelser til at:

– tillade transaktioner, forlig, opgivelse af retssager, anerkendelse af tredjemands rettigheder, aflysning af pantebreve, tilbagelevering af værdipapirer, indløsning af obligationer, vedgåelse af arv og accept af gaver samt alle andre handlinger i forbindelse med særlig bobehandling

– anmode retten om udskiftning af bobestyreren

– godkende afviklingsplanen

– tillade, at bobestyreren overtager kontrakter, der var i kraft på datoen for insolvenserklæringen

– deltage i udarbejdelsen af fortegnelsen over den insolvente skyldners aktiver

– have adgang til alle dokumenter, der vedrører sagens behandling

– tillade bobestyreren at holde et eller flere aktiver uden for bomassen eller opgive afviklingen af dem, hvis afvikling synes åbenbart uhensigtsmæssig

– anmode den beskikkede kurator om udsættelse af salget af aktiver.

Ud over ovennævnte aktive administrative beføjelser fremsætter kreditorudvalget udtalelser om de foranstaltninger, der træffes af den beskikkede kurator, nemlig om:

– at tillade sikrede kreditorer at sælge aktiver, de besidder som sikkerhed

– at tillade den beskikkede kurator at fortsætte selskabets drift midlertidigt (kreditorudvalget skal godkende fortsættelsen)

– at tillade den beskikkede kurator at bortforpagte forretningen (kreditorudvalget skal godkende forpagtningsaftalen).

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

Bobestyreren må (med forbehold af forudgående tilladelse):

– fortsætte med at drive virksomheden

– bortforpagte virksomheden

– sælge alle aktiver med henblik på at fordele provenuet til kreditorerne

– beslutte ikke at sælge aktiver af ringe værdi.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

En kreditor kan anmode retten om at få en skyldner erklæret insolvent. Det er ikke nødvendigt, at kreditor har et tvangsfuldbyrdelsesdokument; det er derimod vigtigt, at der er dokumentation for kravet.

Alle kreditorer (herunder dem, der begærede og fik insolvenserklæringen) skal søge om at få deres krav anerkendt efter indledningen af insolvensbehandlingen.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Kreditorer kan fremsætte deres krav uden advokatbistand.

Deres begæringer skal indeholde dokumentation for kravet og skal fremsendes elektronisk (under anvendelse af certificeret elektronisk post)

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Provenuet fra salg af aktiverne fordeles mellem alle kreditorer i prioriteret rækkefølge. Ifølge lovgivningen har mange krav (realkreditlån, værdipapirer, almindelige eller særlige privilegerede fordringer) prioriterede rettigheder i forhold til nogle eller alle aktiverne.

Hvis (som det næsten altid sker) provenuet af salget er utilstrækkeligt til at opfylde alle krav, fordeles det ikke i forhold til fordringsbeløbet, men i den prioriterede rækkefølge, der er fastlagt i den civile lovbog.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

Insolvensbehandlingen er afsluttet, når:

– der ikke er fremsat nogen krav

– alle krav er opfyldt

– hele provenuet fra salget af aktiverne er blevet fordelt

– det er fastslået, at der ikke er nogen aktiver at sælge eller andre indtægter.

Når insolvensbehandlingen er afsluttet, genvinder den insolvente skyldner sin evne til at anlægge og være part i retssager og kan erhverve aktiver uden bobestyrerens vidende.

Ordninger med kreditorer afsluttes, når aftalen mellem skyldner og kreditorer er godkendt, men når aftalen kræver afhændelse af aktiver (concordato liquidatorio), fortsætter sagen med salget og er derfor afsluttet, når alle aktiver er solgt, og provenuet er blevet fordelt mellem kreditorerne.

Når en ordning med kreditorer er afsluttet, frigøres den insolvente skyldner for al sin gæld.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

Når insolvensbehandlingen er afsluttet, kan kreditorerne anlægge sag mod skyldneren for at inddrive restgælden (dvs. den del af gælden, som ikke blev indfriet af bobestyreren), medmindre der har fundet gældseftergivelse sted, for i så fald kan kreditorerne ikke kræve noget af den insolvente skyldner.

Når en ordning med kreditorerne er afsluttet, kan kreditorerne ikke kræve noget af skyldneren. Undlader skyldner at opfylde sine forpligtelser, kan kreditorerne dog inden for et år søge om at få ophævet ordningen.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Omkostningerne ved insolvensbehandling afholdes af konkursboet selv og betales af provenuet fra salg af aktiverne.

Hvis der ikke er nogen aktiver, betaler staten bobestyreren og de udgifter, denne har afholdt.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

Retshandler, der gennemføres af den insolvente skyldner før indledningen af insolvensbehandlingen, kan tilbagekaldes, hvis de blev gennemført inden for en bestemt periode (et år eller seks måneder) før behandlingens indledning.

Retshandler, der gennemføres af den insolvente skyldner efter indledningen af insolvensbehandlingen, er ugyldige.

Retshandler i forbindelse med særlig bobehandling under ordninger med kreditorer og uden rettens tilladelse er ugyldige.

Sidste opdatering: 21/07/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.