Arv

Østrig

Indholdet er leveret af
Østrig

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Østrig

Familieret — arv


*skal udfyldes

Artikel 78, litra a) - navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 50, stk. 2

Det er byretterne (Bezirksgerichte), der har kompetence til at behandle anmodninger, der fremsættes efter artikel 45, stk. 1.

Retsmidler til prøvelse af afgørelser vedrørende sådanne anmodninger, jf. artikel 50, stk. 2, er landsretten (Landesgericht). Appelskriftet indgives til den byret, der traf afgørelsen.

Artikel 78, litra b) - de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 51

Appel (Revisionsrekurs) (det er kun retlige spørgsmål, der kan prøves ved hjælp af dette retsmiddel), der indgives til højesteret (Oberster Gerichtshof) via den byret, der traf den anfægtede afgørelse i første instans.

Artikel 78, litra c) - relevante oplysninger vedrørende de myndigheder, der i henhold til artikel 64 er kompetente til at udstede beviset

Det europæiske arvebevis udstedes af byretten, nærmere betegnet af ekspeditionssekretæren, (Gerichtskommissär), der fungerer som rettens notar.

Artikel 78, litra d) - de appelprocedurer, der er omhandlet i artikel 72

Byretten behandler indsigelser om, at det af ekspeditionssekretæren udstedte arvebevis er fejlbehæftet. Byrettens afgørelse kan inden 14 dage regnet fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for landsretten via den byret, der traf afgørelsen.

Er ekspeditionssekretæren i tvivl om, hvorvidt et arvebevis kan udstedes med det ønskede indhold, forelægger vedkommende spørgsmålet for retten, som tager stilling til, om han eller hun skal udstede beviset.

Artikel 79 - Udarbejdelse og senere ændring af listen med oplysninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 2

I Østrig er der ingen andre myndigheder eller juridiske aktører som omhandlet i artikel 3, stk. 2.

Sidste opdatering: 17/04/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.