Småkrav

Letland

Indholdet er leveret af
Letland

SØGNING AF KOMPETENTE RETTER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Letland

Europæiske grænseoverskridende procedurer - Småkrav


*skal udfyldes

Artikel 25, stk. 1, litra a), kompetente retter

Den stedlige kompetence er fastlagt ved afgørelsen om domstolene, deres stedlige kompetence og placering (Par tiesām, to darbības teritorijām un atrašanās vietām).

Artikel 25, stk. 1, litra b), kommunikationsmidler

I Letland accepteres stævninger, som sendes med posten eller afleveres personligt ved den relevante ret. Sagsøgeren kan ligeledes underskrive dokumenterne med en sikker elektronisk signatur og sende dem til den lettiske ret elektronisk.

Bemærk i øvrigt, at der i lyset af eIDAS-forordningen og strategien for et digitalt indre marked i EU er foretaget ændringer af loven om elektroniske dokumenter (Elektronisko dokumentu likums), og der er tekniske tilpasninger på vej, så Letland også kan acceptere elektroniske dokumenter fra andre EU-medlemsstater, som er underskrevet i overensstemmelse med kravene i eIDAS-forordningen.

Artikel 25, stk. 1, litra c), myndigheder og organisationer, der yder praktisk bistand

BYRETTEN I RIGA, RETSKREDS VIDZEME

Adresse: Abrenes iela 3, Riga, LV-1356

Tlf. 67077222, 67077370, 67077290, 67077259

Fax 67077203

E-mail: rigas.vidzeme@tiesas.lv

Artikel 25, stk. 1, litra d), elektroniske forkyndelses- og kommunikationsmidler og midler til tilkendegivelse af accept

I Letland kan domstolene underskrive dokumenter med en sikker elektronisk signatur og sende dem elektronisk, når modtageren klart har givet udtryk for og bekræftet, at han ønsker at modtage dokumenter elektronisk.

Det skal dog bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor modtageren ikke anerkender den sikre elektroniske signatur.

Artikel 25, stk. 1, litra e), personer eller erhverv, der er forpligtede til at acceptere forkyndelse af dokumenter eller øvrig skriftlig kommunikation ved brug af elektroniske midler

Den civile retsplejelovs artikel 56 fastsætter bl.a., at stævninger skal sendes til advokater, notarer, fogeder, kuratorer og lokale og nationale offentlige myndigheder pr. e-mail. Retten gør advokaterne bekendt med dokumenterne og de elektroniske dokumenter via onlinesystemet. Notarer, fogeder, kuratorer og lokale og nationale offentlige myndigheder underrettes pr. e-mail om dokumenter udfærdiget af retten og om andre dokumenter i elektronisk format, medmindre de har oplyst retten om, at de er registreret som brugere af onlinesystemet. Hvis en part i en retssag oplyser retten om, at han accepterer at kommunikere elektronisk med retten og at lade sig registrere som bruger af onlinesystemet, forkyndes sagsakterne for ham via onlinesystemet. Hvis retten har tekniske problemer med at forkynde sagsakterne via onlinesystemet, skal de fremsendes ad anden vej som fastsat i den civile retsplejelov. Stævninger sendes dog til den e-mail-adresse, som sagsparten har oplyst. Stævninger sendes pr. e-mail til repræsentanter, hvis kontaktadresse eller bopæl ligger uden for Letland, mens de får tilsendt dokumenter udfærdiget af retten og andre dokumenter i elektronisk format pr. e-mail, medmindre de oplyser, at de er registreret som brugere af onlinesystemet.

Artikel 25, stk. 1, litra f), retsafgifter og betalingsmetoder

Retsafgifterne omfatter:

- en statsafgift (valsts nodeva)

- afgifter til udfærdigelse af dokumenter (kancelejas nodeva)

- afgifter i forbindelse med behandlingen af sagen.

Beregning af retsafgifter:

https://manas.tiesas.lv/eTiesasMvc/e-pakalpojumi/nodevu_kalkulators

Statsafgiften

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 34 skal der betales et bestemt beløb til staten i form af en afgift for hvert indledende processkrift.

Krav, der fremsættes inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, er underlagt nedenstående statsafgifter. For en tvist, hvis pengemæssige værdi kan vurderes:

a) op til 2 134 EUR: Afgiften er på 15 % af sagens værdi, dog mindst 70 EUR.

b) mellem 2 135 EUR og 7 114 EUR: Afgiften er på 320 EUR plus 4 % af sagens værdi, der overstiger 2 134 EUR.

Et krav, der fremsættes inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, skal ledsages af et dokument, der bekræfter, at statsafgiften er blevet betalt i overensstemmelse med den procedure og det beløb, som er fastlagt i den civile retsplejelov.

Nationale retsafgifter (jf. den civile retsplejelovs artikel 34):

Retsafgifter (statsafgift):

Modtager: Statskassen

Skatteregistreringsnummer 90000050138

Kontonummer: LV55TREL1060190911200

Navn på modtagers bank: Statskassen

BIC: TRELLV22

Betalingsreference: Data til identifikation af personen eller sagen: Sagsnummer (hvis kendt): Fornavn, efternavn og ID-nummer for fysiske personer, firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer. Hvis statsafgiften betales på vegne af en anden person, anføres ID-oplysninger om den person, i hvis navn betalingen foretages: Sagsnummer (hvis kendt): Fornavn, efternavn og ID-nummer for fysiske personer, firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer.

Afgifter til udfærdigelse af dokumenter

Ifølge artikel 38 i den civile retsplejelov skal der betales afgifter til udfærdigelse af dokumenter:

- ved udstedelse af en bekræftet kopi af en sagsakt samt ved fornyet udstedelse af en retsafgørelse eller dom

- ved afgivelse af en erklæring

- ved fremlæggelse af en kopi af en fuldbyrdelsespåtegning

- ved bekræftelse af en retsafgørelses ikrafttræden, hvis denne skal forelægges en institution i udlandet

- ved indkaldelse af vidner.

Afgifter til udfærdigelse af dokumenter (jf. den civile retsplejelovs artikel 38):

Retsinstansens afgifter til udfærdigelse af dokumenter:

Modtager: Statskassen

Skatteregistreringsnummer 90000050138

Kontonummer: LV39TREL1060190911100

Navn på modtagers bank: Statskassen

BIC: TRELLV22

Betalingsreference: Data til identifikation af personen eller sagen: Sagsnummer (hvis kendt): Fornavn, efternavn og ID-nummer for fysiske personer, firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer. Hvis afgifterne til udfærdigelse af dokumenter betales på vegne af en anden person, anføres ID-oplysninger om den person, i hvis navn betalingen foretages: Sagsnummer (hvis kendt): Fornavn, efternavn og ID-nummer for fysiske personer, firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer.

Afgifter i forbindelse med behandlingen af sagen

Den civile retsplejelovs artikel 39 bestemmer, at afgifter i forbindelse med behandlingen af sagen omfatter:

- godtgørelse til vidner og sagkyndige

- udgifter i forbindelse med vidneafhøringer eller syn og skøn

- udgifter til opsporing af sagsøgte

- udgifter til fuldbyrdelse af en afgørelse

- udgifter til overdragelse, udstedelse og oversættelse af indkaldelser og andre sagsakter

- udgifter til offentliggørelse af meddelelser i aviser

- udgifter til sikring af, at kravet behandles korrekt.

Afgifter i forbindelse med behandlingen af sagen (jf. den civile retsplejelovs artikel 39) — byretter og distriktsdomstole (bynavn)

Modtager: Domstolsstyrelsen (Tiesu administrācija)

Skatteregistreringsnummer 90001672316

Kontonummer: LV51TREL2190458019000

Navn på modtagers bank: Statskassen

BIC: TRELLV22

Betalingsreference: "21499" og data til identifikation af personen eller sagen: Sagsnummer (hvis kendt): Fornavn, efternavn og ID-nummer for fysiske personer, firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer. Hvis afgifter i forbindelse med behandlingen af sagen betales på vegne af en anden person, anføres ID-oplysninger om den person, i hvis navn betalingen foretages: Sagsnummer (hvis kendt): Fornavn, efternavn og ID-nummer for fysiske personer, firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer.

Artikel 25, stk. 1, litra g), appelprocedurer og kompetente retter i den forbindelse

Retsafgørelser kan appelleres ved den ret, der har afsagt dem. Appel af afgørelser afsagt af distriktsdomstole/byretter kan iværksættes ved den relevante appeldomstol.

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN RIGA

Adresse: Brīvības bulvāris 34, Riga, LV-1886

Fax 67088270

Tlf. 67088211, 67088262

E-mail: riga.apgabals@tiesas.lv

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN KURZEME

Adresse: Kūrmājas prospekts 2/6, Liepāja, LV-3401

Tlf. 63420059

Fax 63423479, 63483187

E-mail: kurzeme.apgabals@tiesas.lv

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN LATGALE

Adresse: Atbrīvošanas aleja 95, Rēzekne, LV-4601

Tlf. 64625581

Fax 64624033

E-mail: latgale.apgabals@tiesas.lv

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN VIDZEME

Adresse: Tērbatas iela 13, Valmiera, LV-4201

Tlf. 642 32919

Fax 642 31122

E-mail: vidzeme.apgabals@tiesas.lv

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN VIDZEME

Retsbygningen i Madona

Adresse: Poruka iela 1, Madona, LV-4801

Tlf. 648 23579

Fax 648 60691

E-mail: vidzeme.madona.apgabals@tiesas.lv

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN ZEMGALE

Adresse: Akadēmijas iela 9, Jelgava, LV-3001

Tlf. 63023508

Fax 63023911

E-mail: zemgale.apgabals@tiesas.lv

APPELDOMSTOLEN FOR REGIONEN ZEMGALE

Retsbygningen i Aizkraukle

Adresse: Jaunceltnes iela 5, Aizkraukle, LV-5101

Tlf. 65128197

Fax 65128119

E-mail: zemgale.aizkraukle.apgabals@tiesas.lv

Der kan iværksættes appel af en afgørelse afsagt inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, hvis:

1) retten i første instans har anvendt eller fortolket en materielretlig regel forkert, og dette har resulteret i en fejlagtig behandling af sagen

2) retten i første instans har tilsidesat en processuel bestemmelse, og dette har resulteret i en fejlagtig behandling af sagen

3) retten i første instans har draget fejlagtige konklusioner eller har foretaget en fejlagtig bedømmelse af bevismateriale eller en fejlagtig juridisk vurdering af sagens faktiske omstændigheder, og dette har resulteret i en fejlagtig behandling af sagen.

Ved iværksættelse af appel, hvori det gøres gældende, at en afgørelse er fejlbehæftet, skal følgende oplysninger ligeledes anføres:

1) hvilken materielretlig regel, retten i første instans har anvendt eller fortolket forkert, eller hvilken processuel bestemmelse, retten har tilsidesat, og hvilken indvirkning dette har haft på behandlingen af sagen

2) hvilke konklusioner, retten i første instans fejlagtigt har draget vedrørende de faktiske omstændigheder, hvilke bevismidler, retten har foretaget en fejlagtig bedømmelse af, hvorledes det fremgår, at den juridiske vurdering af sagens faktiske omstændigheder er fejlbehæftet, og hvilken indvirkning dette har haft på behandlingen af sagen.

En afgørelse fra en ret i første instans kan appelleres inden for 20 dage efter afgørelsens afsigelse. Hvis der er tale om en forenklet afgørelse, løber appelfristen fra den dato, som retten har sat for affattelse af den fuldstændige dom. Hvis dommen affattes efter den fastsatte dato, løber appelfristen fra den dato, hvor den fuldstændige dom rent faktisk er blevet affattet. I ovennævnte tilfælde kan en afgørelse appelleres inden for 20 dage efter udleveringen af en genpart af afgørelsen, når afgørelsen skal sendes til en sagspart i udlandet. Hvis sagen er blevet behandlet ved en skriftlig procedure, løber appelfristen fra den dato, hvor den fuldstændige dom er blevet affattet.

Artikel 25, stk. 1, litra h), prøvelse af domsproceduren og kompetente retter i den forbindelse

I forbindelse med en prøvelse af en retsafgørelse kan en sag genoptages af sagsøgte på grundlag af artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 ved indgivelse af en anmodning:

1) om prøvelse af en retsafgørelse truffet af distriktsdomstolen eller byretten ved den kompetente appeldomstol

2) om prøvelse af en retsafgørelse truffet af appeldomstolen ved den øverste domstol (Augstākā tiesa)

3) om prøvelse af en retsafgørelse truffet af en afdeling ved den øverste domstol ved afdelingen for civile sager ved den øverste domstol (Augstākās tiesas Civillietu departaments).

APGABALTIESAS PDF (211 Kb) lv

Artikel 25, stk. 1, litra i), accepterede sprog

Lettisk.

Artikel 25, stk. 1, litra j), kompetente myndigheder med hensyn til fuldbyrdelse

Kompetente myndigheder i forbindelse med fuldbyrdelse af retsafgørelser:

Fogederne

Listen over fogeder findes på: http://www.lzti.lv/lv/zti/saraksts/?o=lname&pge=1.

Kompetente myndigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 23:

Distriktsdomstolen/byretten, som er kompetent til at fuldbyrde en afgørelse fra en udenlandsk ret på skyldnerens foranledning.

RAJONA (PILSĒTAS) TIESAS PDF (340 Kb) lv

Sidste opdatering: 29/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.