Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I Sverige er selve retssagen gratis. Der skal dog betales et stævningsgebyr, der for tiden beløber sig til 2 800 SEK (ca. 265 EUR). For sager, hvor sagsværdien ikke overstiger 24 150 SEK (2 270 EUR), er stævningsgebyret på 900 SEK (85 EUR).

Hvis du har fået bevilget retshjælp, betaler det offentlige stævningsgebyret.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I tvister (i civile sager) ydes der følgende former for juridisk bistand:

• Rådgivning
• Retshjælp.

Disse to former for bistand er reguleret i retshjælpsloven (1996:1619).

3 Har jeg ret til retshjælp?

Rådgivning

Alle, dvs. fysiske personer, foreninger, virksomheder osv., kan få rådgivning i retslige anliggender.

Rådgivningen kan ydes af en advokat eller en advokatfuldmægtig (biträdande jurist) i et advokatfirma. Rådgivningen kan strække sig over maksimalt to timer og kan finde sted ad flere omgange. Der betales et gebyr for denne rådgivning. Gebyret ligger for tiden på 1 802,50 SEK (ca. 170 EUR) pr. time. Gebyret kan nedsættes til det halve for personer uden tilstrækkelige økonomiske midler. Børn, der modtager juridisk rådgivning, skal generelt ikke betale gebyr. Den advokat eller advokatfuldmægtig, der yder rådgivningen, vil i tilfælde af nedsat gebyr få det resterende beløb dækket af det offentlige.

Retshjælp

Der ydes kun retshjælp til fysiske personer. Selskaber og foreninger osv. har således ikke adgang til retshjælp. I visse situationer kan et dødsbo også have ret til retshjælp. Statsborgere fra alle EU-medlemsstater sidestilles i den forbindelse med svenske statsborgere.

Der kan bevilges retshjælp i forbindelse med de fleste retssager (se spørgsmål 4 nedenfor).

Visse betingelser skal være opfyldt for, at der kan bevilges retshjælp.

1. Du skal have modtaget rådgivning af mindst én times varighed.
2. Din årsindkomst må for tiden ikke overstige 260 000 SEK
   (ca. 24 500 EUR). Ansøgerens indkomst beregnes på grundlag af dennes samlede økonomiske situation,
   der tages f.eks. hensyn til udgifter til børnepasning, til aktiver og passiver.
3. Du skal have behov for anden juridisk bistand end blot rådgivning, og dette behov skal ikke kunne opfyldes på anden vis.
4. I betragtning af sagens art og omfang, sagsværdien og de øvrige omstændigheder skal det anses for rimeligt, at det offentlige bidrager til at afholde sagens omkostninger.
5. Hvis du har - eller burde have haft - en retshjælpsforsikring, skal den anvendes først.

Se den digitale vejledning på https://www.domstol.se/amnen/rattshjalp/behover-du-rattshjalp/har-du-ratt-till-rattshjalp/

Der findes også en vejledning, som kan hjælpe dig med selv at beregne, om du har ret til retshjælp på grundlag af din økonomiske situation, se https://www.domstol.se/amnen/rattshjalp/behover-du-rattshjalp/rakna-ut-ditt-ekonomiska-underlag/

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Rådgivning

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 3 ovenfor, kan der ydes rådgivning i forbindelse med alle retssager.

Der kan eksempelvis gives oplysninger og ydes rådgivning om:

• Regler om ægteskab og andre samlivsformer
• Skilsmisseregler
• Underholdsbidrag
• Testamenter og arv
• Køb og aftaler.

Retshjælp

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 3 ovenfor, kan der bevilges retshjælp i forbindelse med de fleste retssager, men ikke alle. Der kan eksempelvis ikke bevilges retshjælp i forbindelse med sager, hvor der sandsynligvis vil blive ydet bistand af en beskikket advokat eller anden rådgiver. Hvis du har været offer for en forbrydelse, kan du i nogle tilfælde få bevilget bistand (målsägandebiträde) (se lov 1988:609 om bistand til forurettede). Denne bistand er gratis for ofre for forbrydelser. Et af formålene med denne form for bistand er at hjælpe ofret med at fremsætte civile krav i forbindelse med straffesagen, f.eks. et erstatningskrav. Har du fået bevilget bistand i din egenskab af offer for en forbrydelse, kan du ikke samtidig modtage retshjælp.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med en særlig begrundelse for at få bevilget retshjælp. Som eksempel kan nævnes sager, der skal behandles i udlandet, eller hvor kravets størrelse ikke åbenbart overstiger 24 150 SEK (ca. 2 270 EUR).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der findes ingen særlig procedure for situationer, der kræver hastebehandling af en ansøgning om retshjælp. Det fremgår imidlertid af almindelige procesretlige principper, at afgørelserne skal træffes hurtigst muligt.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Domstolsstyrelsen (Domstolsverket) har udarbejdet en enkel ansøgningsblanket med en vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Blanketten fås hos den svenske retshjælpsmyndighed (Rättshjälpsmyndigheten) og domstolene.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 6 har bl.a. domstolsstyrelsen på deres hjemmeside en enkel ansøgningsblanket , der også indeholder vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Kontakt Domstolsstyrelsen for yderligere oplysninger.

En ansøgning om retshjælp skal bl.a. indeholde oplysninger om den pågældende tvist, hvorvidt sagen kan forventes at blive behandlet i et andet land, hvorvidt der er blevet ydet rådgivning i forbindelse med sagen, hvorvidt du har eller har haft en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne, samt oplysninger om din økonomiske situation og andre aspekter.

Der er ikke krav om at vedlægge andre dokumenter. Det vil dog være hensigtsmæssigt at vedlægge relevant dokumentation til støtte for de afgivne oplysninger.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp indgives til den domstol eller myndighed, der har kompetence til at behandle din ansøgning om retshjælp.

Såfremt tvisten verserer ved en domstol, er det denne domstol, der skal behandle din ansøgning om retshjælp. I modsat fald træffes afgørelsen om, hvorvidt der kan bevilges retshjælp eller ej, af Retshjælpsmyndigheden.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpsmyndigheden eller den ret, der behandler din ansøgning om retshjælp, oplyser dig skriftligt om den afgørelse, som myndigheden eller retten har truffet.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis du har fået bevilget retshjælp, udpeges der samtidig en juridisk rådgiver (rättshjälpsbiträde). Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til denne.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

En advokat, en advokatfuldmægtig eller en anden kvalificeret person kan udpeges som juridisk rådgiver. Hvis du selv foreslår en kvalificeret person, vil denne blive udpeget, medmindre dette er forbundet med væsentligt højere omkostninger, eller der foreligger andre særlige grunde til ikke at gøre det.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Det offentlige afholder følgende omkostninger, når der er bevilget retshjælp:

1. Vederlag til den juridiske rådgiver for arbejde, der ikke overstiger 100 timer, medmindre retten beslutter andet.
2. Rimelige omkostninger forbundet med bevisførelse ved en almindelig domstol eller ved arbejdsretten (Arbetsdomstolen).
3. Omkostninger med henblik på oplysning af sagen, som med rimelighed må anses for at være nødvendige for at udøve dine rettigheder, op til et beløb på 10 000 SEK (ca. 942 EUR).
4. Mæglingsomkostningerne som omhandlet i § 17, kapitel 42, i retsplejeloven.
5. Gebyrer for sagsanlæg og tillægs- og forsendelsesgebyrer samt fyldbyrdelsesomkostninger.

Omkostninger, der ikke dækkes af retshjælpen, skal du selv afholde. Der er imidlertid mulighed for at få sådanne omkostninger godtgjort af den anden part, hvis du vinder sagen.

Hvis du har fået bevilget retshjælp, skal du bidrage til omkostningerne ved at betale et retshjælpsgebyr. Dette gebyr udgør en procentdel af udgifterne til din juridiske rådgiver. Gebyrsystemet er inddelt i seks niveauer, der afhænger af din indkomst, og disse angives i faste kronebeløb. Satserne for de forskellige grupper varierer fra 2 % til 40 %. Din økonomiske situation afgør, hvilken gruppe du placeres i, og dermed den procentdel, du skal betale. Vurderingen af denne situation er baseret på din årsindkomst, dine underholdsudgifter og formueforholdet mellem dig og din ægtefælle. Du skal betale retshjælpsgebyret til din juridiske rådgiver, i takt med at omkostningerne opstår.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis du har fået bevilget retshjælp, har du adgang til alle de ydelser, der indgår i det svenske retshjælpssystem (se spørgsmål 12 ovenfor). Det er derfor ikke muligt kun at få bevilget retshjælp til en del af ydelserne.

På den anden side er der ud over retshjælpssystemet mulighed for at få økonomisk støtte til dækning af visse udgifter i forbindelse med en retssag, navnlig godtgørelser for transport til retten og udgifter forbundet med et vidnes fremmøde, hvis det er nødvendigt at indkalde dette vidne. Det offentlige kan således dække dine rejse- og opholdsudgifter, hvis du er part i en tvist, eller du er blevet indkaldt til et retsmøde, og det anses for rimeligt, jf. § 6 i kapitel 11 i retsplejeloven. Derudover kan det offentlige, hvis det anses for rimeligt i betragtning af din økonomiske situation, betale godtgørelse til et vidne for nødvendige rejse- og opholdsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 24 i kapitel 36 i retsplejeloven). Muligheden for at kompensere for rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i retsmøder finder ikke anvendelse på juridiske personer.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, men det er kun vederlag til den juridiske rådgiver for op til 100 timers arbejde, der dækkes. Hvis de 100 timer allerede er blevet brugt i første instans, dækkes omkostningerne i appelsagen altså ikke.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Når retssagen anses for afsluttet, ophører ydelsen af retshjælp naturligvis. Retshjælpen ophører generelt også, hvis din juridiske rådgiver har arbejdet i mere end 100 timer. Retten kan dog beslutte, at der fortsat skal ydes retshjælp.

I nogle tilfælde skal retshjælpen også bringes til ophør tidligere. Dette gælder f.eks. hvis du ikke betaler det retshjælpsgebyr, som du selv skal afholde, hvis du har afgivet urigtige oplysninger, og retshjælp ikke ville være blevet ydet, såfremt de korrekte oplysninger var blevet afgivet. Et andet eksempel på tidligere ophør af retshjælpen er, hvis din juridiske rådgiver har arbejdet i 100 timer, og retten ikke har besluttet, at der fortsat skal ydes retshjælp.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ja. Du kan appellere et afslag på retshjælp. Hvis afgørelsen er truffet af en domstol, anfægtes den på samme måde som enhver anden retsafgørelse. Retten vedlægger i forbindelse med sin skriftlige meddelelse om afgørelsen også oplysninger om muligheden for at indbringe afgørelsen for en højere instans. Hvis afgørelsen derimod er truffet af retshjælpsmyndigheden, kan denne afgørelse påklages til Retshjælpsnævnet.

Yderligere oplysninger

Kontakt domstolsstyrelsen på følgende adresse for at få yderligere oplysninger om det svenske retshjælpssystem og anmode om ansøgningsblanketter:

Domstolsverket

SE-551 81 JÖNKÖPING

https://www.domstol.se/amnen/rattshjalp/

Τlf. +46 36 15 53 00