Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at bruge alternativ konfliktløsning.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Forældelsesfristerne er forskellige fra sag til sag. Spørgsmålet om forældelse bør afklares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Se "Kompetence".

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Se "Kompetence – Østrig".

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se "Kompetence – Østrig".

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Hvis du i civil- og handelssager vil anlægge sag ved en distriktsdomstol (Bezirksgericht), der normalt behandler sager, som drejer sig om beløb på op til 15 000 EUR, skal du gøre brug af en advokat, hvis dit krav overstiger en værdi på 5 000 EUR. Der er dog visse sager ved distriktsdomstolene, hvor denne pligt til at lade sig repræsentere ved en advokat – uanset hvilket beløb det drejer sig om (altså også sager, der drejer sig om mere end 15 000 EUR) – ikke består. Det gælder bl.a. sager mellem ægtefæller, mellem partnere eller mellem forældre og deres børn, sager om skel mellem nabogrunde, sager vedrørende nabostridigheder eller lejemål samt tvister angående aftaleforholdet mellem rederier, vognmænd, hotelværter og deres kunder (rejsende eller gæster).

Pligten til at lade sig repræsentere ved en advokat gælder heller ikke i sager, der afgøres under den frivillige retspleje (civilretlig afgørelsesprocedure, som er mere fleksibel og mindre formel end den søgsmålsprocedure, der er fastsat i den civile retsplejelov), navnlig udenretlige spørgsmål vedrørende ægteskab, partnerskab og børn, beskyttelse af voksne, arv, tingbogen, selskabsregistret, beboelsesret osv.

I de tilfælde, hvor det ikke er obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat ved distriktsdomstolene, kan enhver altså selv udtage stævning eller indgive et indledende processkrift til retten.

Dette skal gøres skriftligt. Hvis du vil anlægge sag ved en regional domstol (Landesgericht), skal stævningen normalt altid være underskrevet af en advokat. Alle sager, som en distriktsdomstol ikke er kompetent til at pådømme, skal anlægges ved en regional domstol, uanset hvilket beløb der er tale om. Det gælder især sager om industrielle ejendomsrettigheder, konkurrencesager og sager, hvor forbrugerorganisationer ønsker et forbud nedlagt.

Det er dog ikke obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat i sager, som henhører under loven om kompetence i social- og arbejdsretlige sager (ASGG) ved de regionale domstole – heller ikke når en lønmodtager ønsker at rejse sag mod sin arbejdsgiver.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Den skriftlige stævning sendes til rettens postadresse. Såfremt en part ønsker selv at indlevere sin stævning til retten, kan han eller hun aflevere den til rettens postafdeling eller eventuelt lægge den i rettens postkasse.

I tilfælde, hvor det ikke er obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat, og en part ikke gør brug af en advokat, kan han eller hun også indgive stævningen mundtligt og få den ført til protokols den dag, hvor den juridiske hjælpetjeneste ved den distriktsdomstol, der er kompetent til at behandle sagen, eller den, i hvis retskreds den pågældende part har bopæl, har åbent ("Amtstag").

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Ved alle domstole er tysk det officielle sprog. Ved visse domstole er brug af burgenlandkroatisk, ungarsk eller slovensk desuden tilladt for sprogminoriteter.

Stævningen eller det indledende processkrift skal indgives skriftligt og være underskrevet i hånden. Er det ikke obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat, og gør parten ikke brug af en advokat, kan stævningen eller det indledende processkrift også indgives mundtligt og føres til protokols ved den kompetente distriktsdomstol, som nævnt i svaret på spørgsmål 7. Hvis man forinden er tilmeldt domstolenes lukkede elektroniske system "Elektronischer Rechtsverkehr" (ERV), kan man desuden indgive stævningen elektronisk. Dette kan imidlertid kun betale sig, hvis man anlægger mange sager i Østrig. Det er ikke muligt at indgive en stævning pr. e-mail, og en stævning indgivet på denne måde kan derfor ikke berigtiges eller afbryde forældelsesfristen. Fremsendelse af en stævning på fax opfylder heller ikke formkravene i den civile retsplejelov (Zivilprozessordnung – ZPO). Det er til gengæld muligt at få den berigtiget ved efterfølgende at forelægge den originale stævning eller det originale indledende processkrift.

Fra begyndelsen af 2013 har det været muligt at tilstille domstolene og statsadvokaturen processkrifter og bilag i elektronisk form under anvendelse af ”borgerkortfunktionen” (Bürgerkartenfunktion) (chipkort eller mobilunderskrift) ved hjælp af de online-formularer, der er tilgængelige på hjemmesiden "Elektronische Eingaben an Gerichte und Staatsanwaltschaften" (www.eingaben.justiz.gv.at).

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Der findes kun særlige blanketter i de sager, der anlægges med henblik på nedlæggelse af et betalingspåbud. Krav, som udelukkende vedrører betaling af et pengebeløb, skal indgives som en begæring om betalingspåbud (under den relevante procedure ("Mahnverfahren")), når de vedrører et beløb på under 75 000 EUR. Blanketterne hertil kan fås ved henvendelse til retten eller udskrives fra justitsministeriets websted (http://www.justiz.gv.at/).

Der findes blanketter til frivillig brug i sager om opsigelse af lejekontrakter på lejligheder eller et eller flere forretningslokaler.

Ved indgivelse af en stævning kan man i princippet vedlægge alle de dokumenter, der kan begrunde ens krav, som bilag (alle bilag vedlægges i samme antal eksemplarer som selve stævningen, jf. spørgsmål 12). Desuden kan eventuelle aftaler om lovvalg eller værneting vedlægges. Det samme gælder skriftlige aftaler om stedet for en aftales opfyldelse, hvis sagsøger vil indbringe sagen for den kompetente ret på dette sted, ligesom også andre særlige dokumenter af betydning for kompetencetildelingen (f.eks. en veksel under den forenklede procedure for vekselsager) eller processuelle regler skal vedlægges.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Ved ethvert civilt sagsanlæg skal der betales retsafgifter, så snart sagen anlægges. Disse afgifter beregnes efter en fast skala ved anlæggelse af sager i første instans. Størrelsen afhænger normalt af, hvilket beløb sagen drejer sig om. Retsafgifterne skal betales ved stævningens indgivelse (på stedet enten kontant eller med kredit- eller betalingskort eller ved indbetaling af beløbet på den pågældende rets bankkonto med angivelse af, at beløbet er til dækning af "Gerichtsgebühren", samt parternes navne).

Hvornår og hvordan advokatsalæret skal betales afhænger af, hvad der er aftalt mellem parten og dennes advokat. Det samme gælder salærets størrelse (medmindre man har aftalt at følge loven om advokathonorarer eller advokaternes almindelige kriterier for honorarberegning). Det er normalt først i det øjeblik, hvor sagen er endeligt afsluttet, at man kan kræve sagsomkostningerne godtgjort af modparten, hvis man har vundet sagen.

11 Kan jeg få retshjælp?

Der ydes retshjælp til personer, som ikke selv kan betale omkostningerne i en given sag, uden at de bliver ude af stand til at opretholde et eksistensminimum. Ansøgningen om retshjælp skal indgives mundtligt eller skriftligt til den ret, hvor sagen behandles eller skal behandles. Hvis denne ret har hjemsted uden for den retskreds, hvor distriktsdomstolen med kompetence for ansøgerens bopæls- eller opholdssted er beliggende, kan ansøgningen også indgives til distriktsdomstolen på opholdsstedet, som fører den til protokols.

Hvis de økonomiske og materielle betingelser er opfyldt, kan der allerede før selve sagsanlægget ansøges om retshjælp til sagsanlægget alene og/eller til den videre proces.

Nærmere oplysninger om retshjælp findes på justitsministeriets websted (http://www.justiz.gv.at) under "Bürgerservice". Herfra kan du downloade ansøgningsformularen, som indeholder yderligere vigtige oplysninger og henvisninger.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

En sag anses for at være anlagt, når stævningen er indgivet til den (i det mindste teoretisk) kompetente ret. Sagen er korrekt anlagt, hvis ikke retten omgående afviser den eller kræver den berigtiget (dvs. når sagen opfylder betingelserne for at blive behandlet). Den skriftlige stævning skal indgives i lige så mange eksemplarer, som der er parter i sagen (et eksemplar til retten og et til hver part). Er den behæftet med form- eller indholdsmangler, vil retten normalt kræve den berigtiget, hvilket skal ske inden for en bestemt frist. Det er kun, hvis man har anmodet herom, at der udstedes en bekræftelse på stævningens indgivelse, hvorimod det inden for det elektroniske domstolssystem (ERV) sker automatisk.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

I sager om betalingspåbud anmodes der allerede om et retskraftigt betalingspåbud på den blanket, begæringen indgives på. Sagsøger modtager således automatisk enten et fuldbyrdelsesdokument eller en kopi heraf, eller han modtager meddelelse om, at modparten har rejst indsigelse inden for den gældende frist, som oftest ledsaget af en indkaldelse (hvorefter den egentlige proces indledes). I sager ved distriktsdomstolen gælder der for øjeblikket ingen nedre grænse for indkaldelsesfristen. I sager ved den regionale domstol er den som hovedregel på mindst tre uger.

I sager om opsigelse af lejemål på bolig eller forretningslokaler skal der særskilt ansøges om en retskraftig opsigelseskendelse. Hvis sagsøgte inden for den gældende frist (fire uger) rejser indsigelse, bliver sagsøger automatisk underrettet herom, og han eller hun vil normalt blive indkaldt.

Undtagen i særlige typer sager (f.eks. i forbindelse med betalingspåbud, forenklede procedurer for vekselsager og mandatopsigelse) er fremgangsmåden ved sager for den kompetente distriktsdomstol normalt den, at retten fremsender stævningen til sagsøgte sammen med en indkaldelse til et retsmøde, samtidig med at sagsøger også modtager en indkaldelse til retsmødet. I sager ved den regionale domstol fremsender retten stævningen til sagsøgte sammen med en opfordring til at indgive et skriftligt svar på stævningen (med oplysning om, at det er obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat). Indgiver sagsøgte ikke sit svar inden for den fastsatte frist, afsiges der – efter sagsøgers anmodning – en udeblivelsesdom. I modsat fald stilles sagen i bero. Foreligger der et rettidigt svarskrift fra sagsøgte, får sagsøger tilsendt en kopi af dette, ofte sammen med en indkaldelse til et retsmøde.

Oplysninger om det nøjagtige tidsmæssige forløb af retshandlingerne og udviklingen i sagen kan til enhver tid fås ved telefonisk henvendelse til den ansvarlige afdeling i retten (dommerkontoret) inden for normal åbningstid under henvisning til sagsnummeret.

På det indledende retsmøde, hvor sagens parter principielt også skal være til stede, hvis deres advokat ikke er tilstrækkeligt inde i sagen, drøftes sagens videre forløb (også det tidsmæssige) med parterne, hvorefter retten fastlægger en tidsplan, som føres til protokols. Parterne (eller deres advokater) får tilsendt en kopi af tidsplanen. Alle ændringer i tidsplanen meddeles parterne og drøftes med dem, hvis dette er hensigtsmæssigt.