Frister for at anlægge sag

Tjekkiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De frister, der gælder i civile sager, er generelt af enten processuel eller materiel karakter.

Der findes to typer processuelle frister: lovbestemte og retlige.

Lovbestemte frister er fastsat ved lov. Manglende overholdelse af en lovbestemt processuel frist indebærer altid en eller anden form for processuel virkning (f.eks. fortabelse af adgangen til at foretage et bestemt retsskridt, idømmelse af en bøde). Der kan ses bort fra manglende opfyldelse af en lovbestemt frist (jf. § 58 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven (zákon č. 99/1963 SB., občanský soudní řád, ve znění pozdějších předpisů) (civilprocesloven), med senere ændringer, hvis parten eller dennes retlige repræsentant ikke iagttog en frist, og dette skyldes lovligt forfald, der medførte, at den pågældende ikke var i stand til at foretage en disposition, som vedkommende er berettiget til. En anmodning skal indgives senest 15 dage efter den dag, hvor hindringen ikke længere var til stede, og den manglende disposition skal foretages på samme tidspunkt. En domstol kan på en parts begæring tillægge anmodningen opsættende virkning med henblik på at se bort fra den manglende overholdelse af en frist.

Hvis en frist for at foretage et bestemt retligt skridt ikke er fastsat direkte ved lov, fastsættes den direkte af rettens formand (eller af dommeren, hvis denne beklæder retten alene). Retsformanden (eller dommeren) kan fastsætte en frist ikke alene i de tilfælde, der er fastsat i loven, men også i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at sikre effektiv behandling af en sag og afslutning heraf inden for rimelig tid. En domstol kan forlænge en frist efter omstændighederne (jf. § 55 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer). Der er ikke adgang til at se bort fra manglende overholdelse af en frist.

Processuelle frister er ikke frister, der gælder for retten selv, f.eks. en frist for at træffe en afgørelse: disse frister er administrative frister.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Dagen for genoprettelse af en uafhængig tjekkisk stat, der er nytårsdag, dvs.1. januar

Påskedag: datoen ændres, men helligdagen falder normalt i slutningen af marts eller i begyndelsen af april.

Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj

Befrielsesdagen: 8. maj

Helligdag i anledning af, at missionærerne Cyril og Methodius kristnede slaverne: 5. juli

Helligdag til minde om Jan Hus' martyrium: 6. juli

Tjekkiets nationaldag, der e rhelliget Sankt Wencelas: 28. september

Helligdag i anledning af oprettelsen af en uafhængig tjekkoslovakisk stat: 28. oktober

Kampdagen for demokrati og frihed: 17. november

Juleaften: 24. december

Juledag: 25. december

2. juledag: 26. december

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De lovbestemte regler, der finder anvendelse på beregningen af frister, er fastsat i §§ 55-58 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer.

En frist, der er fastsat som et antal dage, begynder at løbe dagen efter den omstændighed, der fik fristen til at løbe.

En halv måned er 15 dage.

En frist, der er fastsat i uger, måneder eller år, udløber den dag, hvis betegnelse eller nummer svarer til den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, fandt sted. Hvis denne dag ikke forekommer i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i måneden.

Hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.

Frister, der er fastsat i timer, udløber ved udløbet af den time, hvis betegnelse svarer til den time, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf.

En processuel frist er overholdt, hvis den retlige disposition er foretaget for en domstol eller indgivelse er foretaget til en myndighed, der er forpligtet til at give retten meddelelse herom, normalt indehaveren af en licens til postvirksomhed, den sidste dag i den periode, hvor fristen løber.

Hvis en sag suspenderes, suspenderes også de relevante processuelle frister (jf. § 111, stk. 1, i civilprocesloven). Hvis sagen genoptages, begynder fristen at løbe igen.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke i beregningen af fristen. Dette gælder ikke for frister, der er fastsat i timer. Fristen løber derfor normalt fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, fandt sted (jf. § 57, stk. 1, i lov nr. 99/1963 civilprocesloven, med senere ændringer).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke i beregningen af fristen. Dette gælder ikke for frister, der er fastsat i timer (jf. § 57, stk. 1, i lov nr. 99/1963 civilprocesloven, med senere ændringer).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

En frist beregnes i kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister fastsat som uger forekommer kun sjældent i civilprocesloven (lov nr. 99/1963 med senere ændringer) (f.eks. §§ 260, stk. 3, 295, stk. 1, og 295, stk. 2). De forekommer oftere som processuelle frister.

Perioder fastsat som måneder forekommer i civilprocesloven som perioder af én måneds varighed (f.eks. §§ 82, stk. 3, 336m, stk. 2, og 338za, stk. 2, to måneders varighed (f.eks. §§ 240, stk. 1, og 247, stk. 1), tre måneders varighed (f.eks. §§ 111, stk. 3, 233, stk. 1, og 234, stk. 1); og seks måneders varighed (f.eks. §§ 77a, stk. 2, og 260g, stk. 3).

Der forekommer to typer frister, der er fastsat som år i civilprocesloven: en etårig periode (f.eks. § 111, stk. 3) og en treårig periode (f.eks. §§ 99, stk. 3, 233, stk. 2, og 234, stk. 2.).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister fastsat som uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, hvis betegnelse svarer til den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf, og hvis denne dag ikke forekommer i måneden, er det den sidste dag i måneden (jf. § 57, stk. 2, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja (jf. § 57, stk. 2, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer).

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Lovbestemte processuelle frister ikke kan ændres ved en retsafgørelse.

En retlig processuel frist kan forlænges af retten, afhængigt af omstændighederne.

12 Hvor lang er ankefristen?

En part kan anfægte en afgørelse truffet af en byret (okresní soud) eller en afgørelse truffet af en regionalret (krajský soud), der i første instans er afsagt ved dom, medmindre denne mulighed er udelukket ved lov (jf. § 201 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer). En appel skal indgives senest 15 dage efter forkyndelse af en skriftlig afgørelse til den ret, hvis afgørelse anfægtes. Fristen for indgivelse af appel omfatter ikke den dag, hvor afgørelsen er forkyndt for parten. Den processuelle frist anses for overholdt, hvis appellen indgives til en myndighed, der er forpligtet til at give retten meddelelse herom (navnlig en indehaver af en licens til postvirksomhed, en frihedsberøvende institution, hvis der er tale om en frihedsberøvet person eller en varetægtsfængslet person, en institution for institutionel eller beskyttende opdragelse), eller til retten på den sidste dag i den periode, hvor fristen løber.

Hvis der er afsagt en kendelse om berigtigelse af afgørelsens indhold, løber fristen fra den dato, hvor berigtigelsen får virkning (jf. § 204, stk. 1, i civilprocesloven).

En appel, der indgives efter udløbet af fristen på femten dage, hvilket alene skyldes, at appellanten fulgte en ukorrekt vejledning fra retten om appelsager, anses for at være indgivet rettidigt. Hvis en afgørelse ikke omfatter en vejledning om appelsager, om fristen for at iværksætte en appel eller om den ret, som appelskriftet skal indgives til, eller hvis den indeholder urigtige oplysninger om, at der ikke er adgang til appel, kan en appel indgives inden for tre måneder efter forkyndelsen af afgørelsen.

Hvis der i en sag udstedes et betalingspåkrav, kan håndhævelse af kravet forhindres alene ved sagsøgtes indgivelse af en indsigelse til den udstedende ret inden for den lovbestemte frist på 15 dage fra den dag, påkravet blev forkyndt (jf. § 172, stk. 1, i civilprocesloven). Betalingspåkravet suspenderes ved indgivelsen af en indsigelse, og retten berammer et retsmøde. Der kan alene indgives en appel vedrørende sagsomkostningerne, hvilket naturligvis ikke suspenderer betalingspåkravet.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ifølge civilprocesloven (lov nr. 99/1963, med senere ændringer) er der adgang til at udsætte et retsmøde af vigtige grunde, hvis et spørgsmål ikke kan behandles og afgøres i et enkelt retsmøde (jf. § 119 i civilprocesloven). En vigtig årsag til udsættelse kan for eksempel være, at en af parterne i sagen ikke kunne give møde i retten, og det ikke er muligt at afholde retsmødet uden dennes tilstedeværelse (jf. § 101, stk. 3, i civilprocesloven), eller hvis en af parterne ikke havde tilstrækkelig tid til at forberede retsmødet, fordi indkaldelsen ikke blev forkyndt for vedkommende med tilstrækkeligt varsel eller af andre vigtige årsager.

En part kan forlods anmode retten om at udsætte et retsmøde. Retten træffer forinden afgørelse om en parts anmodning om udsættelse på grundlag af relevansen af den anførte begrundelse. Hvis retten ikke tager partens anmodning til følge, skal denne være til stede under retsmødet.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Lovgivningen i Den Tjekkiske Republik indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om en sådan situation.

For så vidt angår sager med et internationalt aspekt hvor et dokument skal forkyndes for en part i udlandet, gælder de processuelle regler i lex fori, dvs. de processuelle regler, der gælder for den ret, som har kompetence til at behandle den pågældende sag.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Enhver overskridelse af en processuel frist har processuelle konsekvenser.

Hvis der i civilprocesloven (lov nr. 99/1963, med senere ændringer) er fastsat en bestemt frist for at foretage et retligt skridt (f.eks. indgivelse af en appel eller en ekstraordinær appel), betyder manglende overholdelse af fristen, at adgangen til at foretage dette retsskridt fortabes. Der kan ses bort fra overskridelse af en frist, hvis partens eller dennes repræsentants overskridelse af fristen skyldes en omstændighed, der ikke kan lægges vedkommende til last (f.eks. pludselig sygdom, ulykker osv.), og at vedkommende derfor ikke var i stand til at foretage den disposition, vedkommende er berettiget til (jf. § 58 i civilprocesloven), medmindre der ifølge civilprocesloven ikke kan ses bort fra en overskridelse (ifølge § 235, stk. 1, i civilprocesloven er det f.eks. udelukket at se bort fra en fristoverskridelse ved begæringer om genoptagelse af en sag og ved annullationssøgsmål). Gælder fristen for overholdelse af en bestemt forpligtelse, medfører manglende overholdelse af fristen, at der pålægges en bestemt sanktion (f.eks. en bøde).

Hvert tilfælde af manglende overholdelse af en processuel frist er i lovgivningen tilknyttet bestemte retsvirkninger. En processuel frist kan forlænges af rettens formand (eller en dommer, hvis retten kun er beklædt med én dommer). Der kan ikke ses bort fra overskridelsen af en processuel frist.

Er der ikke indgivet indsigelse mod et betalingspåkrav, har dette samme virkning som en endelig og retskraftig afgørelse (jf. § 174, stk. 1, i civilprocesloven).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Retsvirkningerne af ikke at give møde i retten er ikke de samme som dem, der indtræder ved overskridelse af en frist. Hvis en korrekt indkaldt part ikke giver møde i retten og ikke rettidigt har anmodet om en udsættelse under henvisning til en væsentlig årsag, kan retten behandle sagen og træffe sin afgørelse i dennes fravær (jf. § 101, stk. 3, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer), og, hvis betingelserne i § 153b i civilprocesloven er opfyldt, kan den afsige en udeblivelsesdom.

Hvis sagsøgte ikke er til stede ved første retsmøde i en sag, hvor der blev afsagt en udeblivelsesdom på grund af omstændigheder, der kan begrunde udeblivelsen, ophæver retten dommen på sagsøgtes anmodning og berammer et retsmøde i sagen. En part kan indgive en sådan anmodning, indtil den dato, hvor en udeblivelsesdom opnår retskraft (jf. § 153b, stk. 4, i civilprocesloven).

Det er også muligt at appellere en udeblivelsesdom for så vidt angår sagens realitet. Hvis sagsøgte, udover at indgive en anmodning om at ophæve en retsafgørelse, der er afsagt i første instans, også har appelleret dommen, og anmodningen om at ophæve afgørelsen er imødekommet ved en retskraftig afgørelse, bortfalder appellen (jf. § 153b, stk. 5, i civilprocesloven).

Sidste opdatering: 16/09/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.