Hvilket lands love gælder?

Litauen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Retskilder

1.1 National ret

Bog I, del I, kapitel II i Republikken Litauens civile lovbog

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II)

Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.

1.2 Internationale aftaler

Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner

Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om myndighedernes kompetence og lovvalget i sager vedrørende beskyttelse af mindreårige

Haagerkonventionen af 4. maj 1971 om lovvalg ved trafikuheld

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt

Konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980

Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn

Konventionen af 30. oktober 2007 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil‑ og handelsretlige område (den nye Luganokonvention).

1.3 Vigtigste bilaterale aftaler

2 Anvendelse af lovvalgsregler

2.1 Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

I henhold til artikel 33, stk. 1, i den litauiske lov om domstolene træffer domstolene afgørelse på grundlag af den litauiske forfatning og de litauiske love, internationale aftaler indgået af Litauen, regeringsdekreter og andre gældende nationale bestemmelser, der er forenelige med loven. I henhold til artikel 1.10, stk. 1, i den litauiske civile lovbog finder udenlandsk lovgivning anvendelse på de civilretlige forbindelser, når dette er fastsat i internationale aftaler, som Republikken Litauen er part i, ved aftaler mellem parterne eller i overensstemmelse med litauisk ret.

2.2 Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

I henhold til artikel 1.14 i den litauiske civile lovbog skal den gældende udenlandske lovgivning, når den giver mulighed for henvisning til litauisk ret, kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i denne lov eller i den udenlandske lovgivning. Når der ifølge udenlandsk lovgivning kan henvises til lovgivningen i et tredjeland, anvendes denne lovgivning kun i de tilfælde, der er fastsat i den civile lovbog eller i det pågældende tredjelands lovgivning. Når den lovgivning, der skal anvendes til at fastslå en persons civilretlige status, henviser til litauisk lovgivning, finder denne anvendelse. Ovennævnte regler finder ikke anvendelse, hvis lovvalget er aftalt af parterne i en kontrakt, herunder den lovgivning, der finder anvendelse på aftalens form og forpligtelser uden for kontrakt. Når der i den internationale privatret er fastsat bestemmelser om anvendelsen af en international traktat eller en international konvention, afgøres spørgsmålet om henvisning til domstolslandets lov eller til loven i et tredjeland i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende traktat eller konvention.

2.3 Ændret tilknytning

Den litauiske civile lovbog foreskriver ikke nogen generel regel i denne henseende.

2.4 Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

I henhold til artikel 1.11 i den litauiske civile lovbog finder den udenlandske lovgivning ikke anvendelse, når den kan være i strid med den offentlige orden, jf. forfatningen og den litauiske lovgivning. I dette tilfælde anvendes litauisk civilret. De ufravigelige regler i den litauiske lovgivning eller i den stat, der har den nærmeste tilknytning til tvisten, finder fortsat anvendelse, selv om kontraktparterne har valgt en anden udenlandsk lov. Ved afgørelsen af disse spørgsmål tager retten hensyn til arten af og formålet med disse regler og til konsekvenserne af deres anvendelse eller manglende anvendelse. Det fremgår af den litauiske civile lovbog, at anvendelsen af udenlandsk lovgivning kan udelukkes, når det af alle sagens omstændigheder fremgår, at sagen eller en del af sagen åbenlyst ikke har tilknytning til denne lovgivning, men har en nærmere tilknytning til lovgivningen i en anden stat. Denne regel finder ikke anvendelse, hvis lovvalget er foretaget af aftalens parter.

2.5 Vurdering af den relevante fremmede lov

I overensstemmelse med artikel 1.12 i den litauiske civile lovbog anvender og fortolker retten af egen drift udenlandsk lovgivning i de tilfælde, der er fastsat i internationale love og aftaler, som Republikken Litauen har undertegnet. Når der i en aftale er valgt en udenlandsk lov, påhviler det parterne at føre det fulde bevis for indholdet af den udenlandske lov i lyset af den officielle fortolkning og anvendelsen af denne lov i den pågældende medlemsstat og den dertil hørende juridiske litteratur. Efter anmodning fra en part i tvisten kan retten bistå denne part med at indsamle oplysninger om den gældende udenlandske lov. Hvis den ret eller part, der påberåber sig den udenlandske lov, ikke fremlægger ovennævnte beviser, finder litauisk lovgivning anvendelse. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at træffe midlertidige foranstaltninger til at beskytte en persons rettigheder eller aktiver i afventning af, at det fastlægges, hvilken lov der finder anvendelse på tvisten, kan retten træffe afgørelse om de mest presserende spørgsmål ved anvendelse af litauisk ret.

3 Lovvalgsregler

3.1 Kontraktlige forpligtelser og retsakter

I henhold til artikel 1.37 i den litauiske civile lovbog er kontraktlige forpligtelser underlagt den lov, som parterne har aftalt. Denne aftale mellem parterne kan være fastsat i en kontraktbestemmelse eller kan udledes af sagens omstændigheder. Parterne kan aftale lovvalg for aftalen som helhed eller for en eller flere dele heraf. De kan til enhver tid indgå aftale om at udskifte den lov, der tidligere fandt anvendelse på de kontraktlige forpligtelser, med en anden lov. Hvis det nye lovvalg har tilbagevirkende kraft, berører den ikke tredjemands rettigheder eller aftalens gyldighed. Parternes valg af en udenlandsk lov kan ikke begrunde en fravigelse af de ufravigelige regler i litauisk ret eller i en anden stat, eftersom parterne hverken kan ændre disse regler eller gøre indsigelse mod dem.

Hvis parterne ikke har aftalt lovvalg, er de kontraktlige forpligtelser underlagt loven i den stat, som aftalen har nærmest tilknytning til. En kontraktlig forpligtelse formodes at have den nærmeste tilknytning til den stat, hvor:

1) den part, som forpligtelsen påhviler, har sit sædvanlige opholdssted eller sit vedtægtsmæssige hjemsted. Hvis den kontraktlige forpligtelse har nærmere tilknytning til den stat, hvor partens hjemsted er beliggende, anvendes denne stats lov

2) en fast ejendom er beliggende, når kontraktens genstand er en rettighed over fast ejendom eller en brugsret

3) transportvirksomheden havde sit hovedsæde ved indgåelsen af transportaftalen, såfremt lastningen eller forsendelsen fandt sted i den pågældende medlemsstat, eller afsenderen af varerne har sit hovedsæde i denne stat.

Sidstnævnte bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis det sted, hvor den karakteristiske ydelse leveres, ikke kan fastlægges, og der ses bort fra de formodninger, der er nævnt i de foregående afsnit, da det fremgår af alle omstændighederne, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land.

Forsikringsaftaler er underlagt loven i den stat, hvor forsikringsgiveren har sit sædvanlige opholdssted eller hjemsted, eller, hvis forsikringen vedrører fast ejendom, loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Voldgiftsaftaler er underlagt den lovgivning, der finder anvendelse på hovedkontrakten, eller, hvis denne er ugyldig, loven på det sted, hvor aftalen blev indgået, eller, hvis dette sted ikke kan bestemmes, loven i den stat, hvor voldgiftssagen skal behandles.

Børstransaktioner og auktionskontrakter reguleres af loven i den stat, hvor børsen er beliggende, eller auktionen foregår.

I henhold til artikel 1.39 i den litauiske civile lovbog fratager parternes ret i henhold til lovens artikel 1.37 til at vælge, hvilken lov der skal anvendes på aftalen, ikke forbrugeren retten til at varetage sine interesser med alle midler og retsmidler ifølge loven i den stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis:

1) forbrugeraftalen blev indgået i den stat, hvor forbrugeren havde sit sædvanlige opholdssted, på grundlag af et særligt tilbud eller en særlig reklame i denne stat

2) forbrugeren er blevet foranlediget af den anden part i aftalen til at rejse til udlandet for at indgå kontrakten

3) den anden aftalepart eller dennes repræsentant har modtaget en ordre fra forbrugeren fra den stat, hvor han har sit sædvanlige opholdssted.

Hvis parterne i forbrugeraftalen ikke har aftalt lovvalg, finder loven i den stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, anvendelse. Bestemmelserne i ovennævnte artikel finder ikke anvendelse på transportaftaler eller tjenesteydelseskontrakter om levering af tjenesteydelser til forbrugeren udelukkende i en anden stat end Litauen.

I henhold til artikel 1.38 i den litauiske civile lovbog fastsættes de formelle krav til kontrakter i overensstemmelse med denne lovs artikel 1.37, stk. 1. Hvis aftaleparterne ikke har aftalt lovvalg, finder loven i den stat, hvor aftalen blev indgået, anvendelse. En aftale indgået mellem parter, der er bosiddende/har hjemsted i to forskellige stater, er gyldig, hvis den opfylder de formelle krav, der gælder i mindst én af disse stater. Kontrakter vedrørende fast ejendom eller ejendomsret skal opfylde de formelle krav, der gælder i den stat, hvor ejendommen er beliggende. De formelle krav til forbrugeraftaler reguleres af lovgivningen i den stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted.

I henhold til artikel 1.40 i den litauiske civile lovbog er fuldmagters form underlagt loven i den stat, hvor de er udfærdiget. Varigheden af en fuldmagt, hvis denne ikke fremgår af fuldmagten, samt den befuldmægtigedes rettigheder og forpligtelser, fuldmagtsgiverens og den befuldmægtigedes ansvar over for hinanden og deres ansvar over for tredjemand fastlægges i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor den befuldmægtigede handler.

I henhold til artikel 1.41 i den litauiske civile lovbog er gavekontrakter underlagt lovgivningen i den stat, hvor giveren har sin bopæl eller sit hjemsted, bortset fra gavekontrakter vedrørende fast ejendom, som er underlagt loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. En gavekontrakt kan ikke erklæres ugyldig, hvis den opfylder de formelle retlige krav, der gælder for det sted, hvor kontrakten er udfærdiget, eller i den stat, hvor giveren har sit sædvanlige opholdssted eller hjemsted.

I henhold til artikel 1.42 i den litauiske civile lovbog er forhold vedrørende overdragelse af fordringer eller gæld underlagt den lov, som parterne har valgt. Ved overdragelse af en fordring kan denne ret ikke gøres gældende over for skyldner uden dennes samtykke til lovvalget. Hvis parterne ikke har aftalt lovvalg, er forhold, der opstår ved overdragelsen af fordringen eller gælden, underlagt den lov, der finder anvendelse på den hovedforpligtelse, der ligger til grund for overdragelsen af fordringen eller gælden. Overdragelse af fordringer eller gæld er underlagt den lov, der finder anvendelse på overdragelse af fordringer eller gæld.

De regler, der er fastsat i Rom I-forordningen, finder også anvendelse.

3.2 Erstatning uden for kontraktforhold

I henhold til artikel 1.43 i den litauiske civile lovbog bestemmes parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med en skade, efter den skadelidtes valg, enten i overensstemmelse med loven på det sted, hvor skaden indtrådte, eller hvor andre omstændigheder, der giver ligger til grund for skaden, opstod, eller i overensstemmelse med loven på det sted, hvor den skadevoldende handling foregik. Hvis det ikke er muligt at fastslå det sted, hvor den skadevoldende handling eller andre omstændigheder fandt sted, eller det sted, hvor skaden indtrådte, gælder lovgivningen i den stat, der har den nærmeste tilknytning til erstatningssagen. Parterne kan efter en skade aftale, at erstatningsretten er underlagt domstolslandets lov. Hvis begge parter har sædvanligt opholdssted i samme stat, anvendes denne stats lov om erstatning.

Forpligtelser i forbindelse med en skade, som er forvoldt af et produkt, er underlagt loven i den stat, hvor skaden indtrådte, hvis den skadelidte har sit sædvanlige opholdssted dér eller har købt det pågældende produkt dér, eller hvis den erstatningsansvarlige persons hjemsted er beliggende i denne stat. Hvis den erstatningsansvarlige persons hjemsted er beliggende i den stat, hvor skadelidte har sit sædvanlige opholdssted, eller hvis den skadelidte har købt det pågældende produkt i denne stat, finder loven i den stat, hvor skadelidte har sit sædvanlige opholdssted, anvendelse. Hvis kriterierne i dette afsnit ikke gør det muligt at afgøre, hvilken lov der skal anvendes, finder loven i den stat, hvor den person, der er ansvarlig for skaden, har hjemsted, anvendelse, medmindre sagsøger påberåber sig loven i den stat, hvor skaden indtrådte.

Afhængigt af forpligtelserne i forbindelse med skaden fastsætter den gældende lov betingelserne for det civilretlige ansvar, omfanget heraf, den ansvarlige person og betingelserne for ansvarsfritagelse.

I henhold til artikel 1.44 i den litauiske civile lovbog fastsættes den lov, der finder anvendelse på erstatningskrav efter et trafikuheld, i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 4. maj 1971 om lovvalgsregler ved trafikuheld.

I henhold til artikel 1.45 i den litauiske civile lovbog er den lov, der finder anvendelse på erstatningskrav i forbindelse med krænkelser af ideelle rettigheder i medierne, efter skadelidtes valg, loven i den stat, hvor skadelidte har sit sædvanlige opholdssted eller hjemsted, den stat, hvor skaden indtrådte, eller den stat, hvor den skadevoldende part har sit sædvanlige opholdssted eller hjemsted. Retten til berigtigelse er underlagt loven i den stat, hvor offentliggørelsen fandt sted, eller i hvilken den pågældende radio‑ eller tv-udsendelse blev udsendt.

I henhold til artikel 1.46 i den litauiske civile lovbog reguleres krav om erstatning for skader som følge af illoyal konkurrence efter loven i den stat, på hvis marked de skadelige følger af den illoyale konkurrence optrådte. Hvis den illoyale konkurrence har påvirket en enkelt persons interesser, anvendes loven i den stat, hvor skadelidte har sit hjemsted.

De regler, der er fastsat i Rom II-forordningen, finder også anvendelse.

3.3 Personalstatut, aspekter vedrørende civil status (navn, bopæl, funktion)

I henhold til artikel 1.15 i den litauiske civile lovbog har udenlandske statsborgere samme civilretlige handleevne i Litauen som litauiske statsborgere. Den litauiske lovgivning kan indeholde undtagelser fra denne regel. Udlændinges fødsels‑ eller dødstidspunkt fastslås efter loven i den stat, hvor personen havde sit sædvanlige opholdssted på fødsels‑ eller dødstidspunktet (artikel 2.12 i den civile lovbog). Statsløse personer har samme civilretlige handleevne i Litauen som litauiske statsborgere. Den litauiske lovgivning kan indeholde specifikke undtagelser fra denne regel. Statsløses fødsels‑ eller dødstidspunkt fastslås efter loven i den stat, hvor personen havde sit sædvanlige opholdssted på fødsels‑ eller dødstidspunktet.

I henhold til artikel 1.16 i den litauiske civile lovbog er udenlandske statsborgeres og statsløse personers civilretlige handleevne underlagt loven i den stat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted. Hvis udenlandske statsborgere og statsløse personer ikke har noget sædvanligt opholdssted, eller det er vanskeligt at fastslå, er deres civilretlige handleevne underlagt loven i den stat, hvor de har indgået den relevante aftale. Hvis en person opholder sig i mere end én stat, anvendes loven i den stat, som personen har den nærmeste tilknytning til. Udenlandske statsborgere og statsløse personer, som har fast bopæl i Litauen, anses for at være uden handleevne inden for visse områder og har begrænset handleevne inden for andre områder eller får bevilget støtte efter den procedure, der er fastsat i litauisk lovgivning. En ændring af det sædvanlige opholdssted påvirker på ingen måde rets‑ og handleevnen, hvis denne allerede var opnået inden ændringen af det sædvanlige opholdssted.

I henhold til artikel 1.17 i den litauiske civile lovbog kan en person ikke påberåbe sig sin manglende handleevne ifølge lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er bosat, hvis han/hun havde en sådan handleevne ifølge loven i den stat, hvor aftalen blev indgået, medmindre den anden part havde eller burde have haft kendskab til den pågældendes manglende handleevne ifølge lovgivningen i den stat, hvor han/hun er bosat. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på familie‑ eller arveretten eller tinglige rettigheder.

I henhold til artikel 1.18 i den litauiske civile lovbog erklæres udenlandske statsborgere og statsløse personer savnede eller døde i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor de havde deres sidst kendte bopæl.

3.4 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold, herunder adoption

3.4.1 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold

Slægtskabsforhold til et barn (dvs. anerkendelse, fastlæggelse eller anfægtelse af faderskab eller moderskab) fastlægges efter loven i den stat, hvor barnet er statsborger ved fødsel, eller efter lovgivningen i den stat, der på fødselstidspunktet var anerkendt som barnets sædvanlige opholdssted, eller efter lovgivningen i den stat, hvor en af barnets forældre havde sit sædvanlige opholdssted, eller hvor den pågældende forælder var statsborger på tidspunktet for barnets fødsel, idet den nationale lovgivning, der er mest gunstig for barnet, finder anvendelse. Følgerne af fastlæggelsen af barnets slægtskab bestemmes efter loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Faderens (eller moderens) mulighed for at anerkende faderskabet (moderskabet) fastsættes efter loven i den stat, hvor faderen/moderen har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for anerkendelsen af faderskabet (moderskabet). Formaliteterne i forbindelse med anerkendelse af faderskab (moderskab) er underlagt loven i den stat, hvor slægtskabet er anerkendt, eller hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted (artikel 1.31 i den civile lovbog). Personlige forhold og formueforhold mellem forældre og børn reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Hvis ingen af forældrene til barnet bor i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, men barnet og forældrene har samme statsborgerskab, anvendes lovgivningen i den stat, hvor de alle er statsborgere (artikel 1.32 i den civile lovbog).

3.4.2 Adoption

Adoptionsforhold er underlagt loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. Hvis det er åbenlyst, at adoption ifølge loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, ikke vil blive anerkendt i den stat, hvor adoptivforælderen eller ‑forældrene er bosat eller er statsborgere, kan adoption ske i overensstemmelse med disse staters lovgivning, forudsat at dette ikke strider mod barnets tarv. Hvis det ikke er sikkert, at adoptionen vil blive anerkendt i en anden stat, er adoption forbudt. Forholdet mellem barnet og dets adoptivforældre og deres pårørende er underlagt loven i den stat, hvor adoptivforældrene har deres sædvanlige opholdssted (artikel 1.33 i den civile lovbog).

3.5 Ægteskab, ugifte/samlevende, partnerskaber, skilsmisse, separation og underholdspligt

3.5.1 Ægteskab

Adgangen til at kunne indgå ægteskab og de øvrige vilkår i ægteskabet er reguleret af litauisk ret. Ægteskabet registreres i et civilstandsregister i Litauen, hvis mindst én af ægtefællerne bor i Litauen eller er litauisk statsborger på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Adgangen til at kunne indgå ægteskab og andre betingelser for indgåelse af ægteskab med udlændinge og statsløse, der ikke er bosiddende i Litauen, kan afgøres efter loven i den stat, hvor de kommende ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted, forudsat at ægteskabet er anerkendt af mindst én af de stater, hvor de fremtidige ægtefæller har bopæl. Et ægteskab indgået lovligt i udlandet anerkendes i Litauen, medmindre begge ægtefæller, der har deres sædvanlige opholdssted i Litauen, har indgået ægteskab i udlandet for at undgå omstødelse af ægteskabet efter litauisk ret (artikel 1.25 i den civile lovbog). Ægteskabsforhold er underlagt loven på det sted, hvor ægteskabet blev indgået. Ægteskabet anerkendes også som gyldigt, hvis det er indgået i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor mindst én af de kommende ægtefæller har sit sædvanlige opholdssted eller er statsborger (artikel 1.26 i den civile lovbog). De personlige forhold mellem ægtefæller er underlagt loven i det land, hvor de har deres sædvanlige opholdssted. Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted i forskellige stater, er deres personlige forhold underlagt loven i den stat, hvor de sidst havde fælles sædvanligt opholdssted. Hvis ægtefællerne ikke havde et fælles sædvanligt opholdssted, er den gældende lov loven i den stat, som ægtefællernes har den nærmeste personlige tilknytning til. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvilken stat ægtefællerne har den nærmeste personlige tilknytning til, anvendes loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået (artikel 1.27 i den civile lovbog).

3.5.2 Ugifte/samlevende og partnerskaber

Ikke reguleret.

3.5.3 Skilsmisse og separation

I henhold til den civile lovbogs artikel 1.29 er separation og skilsmisse underlagt loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted. Hvis ægtefællerne ikke har et fælles sædvanligt opholdssted, anvendes loven i den stat, hvor de sidst havde fælles sædvanligt opholdssted, eller, i fravær heraf, domstolslandets lov. Hvis loven i det land, hvor begge ægtefæller er statsborgere, ikke tillader skilsmisse eller fastsætter særlige betingelser for skilsmisse, kan der opnås skilsmisse efter litauisk lovgivning, hvis en af ægtefællerne også er litauisk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Litauen.

Reglerne i Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (Rom III-forordningen) finder også anvendelse.

3.5.4 Underholdspligt

Den lov, der finder anvendelse på underholdspligt som følge af familieforhold, fastlægges i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (artikel 1.36 i den civile lovbog).

Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, finder også anvendelse.

3.6 Formueforholdet mellem ægtefæller

I henhold til artikel 1.28 i den civile lovbog er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted. Hvis ægtefællerne ikke har deres sædvanlige opholdssted i samme stat, finder loven i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere, anvendelse. Hvis ægtefællerne ikke har samme nationalitet og aldrig har haft fælles sædvanligt opholdssted, anvendes loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået. Formueforholdet mellem ægtefæller reguleres af loven i den stat, ægtefællerne har valgt. Ægtefællerne kan herefter vælge loven i den stat, hvor de har deres sædvanlige, nuværende eller fremtidige, opholdssted, loven i den stat, hvor ægteskabet blev indgået, eller loven i den stat, hvor den ene af ægtefællerne er statsborger. Ægtefællernes aftale om lovvalg anses for gyldig, hvis den er i overensstemmelse med de lovbestemmelser, der gælder i den valgte stat, eller i den stat, hvor aftalen er indgået. Lovvalget kan kun gøres gældende over for tredjemand, hvis vedkommende havde kendskab til eller burde have haft kendskab til dette. Det lovvalg, ægtefællerne har aftalt, kan kun påberåbes for at bilægge en tvist vedrørende rettigheder over fast ejendom, hvis kravene til registrering af den faste ejendom og de tilhørende tinglige rettigheder ifølge loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende, er opfyldt. Enhver ændring af aftalen om formueforholdet mellem ægtefæller er underlagt loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for ændringen. Hvis ægtefællerne på tidspunktet for ændringen af formueforholdet mellem ægtefæller opholder sig i forskellige stater, anvendes loven i den stat, hvor de sidst havde fælles sædvanligt opholdssted, eller, i fravær heraf, den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.

3.7 Arv i henhold til lov eller testamente

En testators kompetence til at oprette, ændre eller annullere et testamente er underlagt loven i den stat, hvor han/hun har sit sædvanlige opholdssted. Hvis en person ikke har noget sædvanligt opholdssted, eller opholdsstedet ikke kan fastslås, afgøres denne kompetence efter loven i den stat, hvor testamentet er udfærdiget (artikel 1.60 i den civile lovbog). Testamentet eller en ændring eller ophævelse heraf skal overholde de formkrav, der er fastsat i loven i den stat, hvor disse dokumenter blev udfærdiget. Testamentet eller en ændring eller en ophævelse heraf er også gyldig(t), hvis det/den opfylder de formelle krav, der er fastsat i loven i den stat, hvor testator har sit sædvanlige opholdssted, eller den stat, hvor han var statsborger, på det tidspunkt, hvor disse dokumenter blev udfærdiget, eller i loven i den stat, hvor den pågældende havde sit opholdssted på det tidspunkt, hvor dokumenterne blev udfærdiget, eller på dødstidspunktet. Et testamente vedrørende fast ejendom eller en ændring eller en ophævelse heraf er gyldig(t), hvis det/den opfylder de formelle krav i loven i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende (artikel 1.61 i den civile lovbog). I henhold til den civile lovbogs artikel 1.62 er arveforhold, undtagen i forbindelse med fast ejendom, underlagt loven i den stat, hvor testator havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet. Arveforhold i forbindelse med fast ejendom er underlagt loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Ved arv efter en litauisk statsborgers død arver den afdødes tvangsarvinger, som har bopæl i Litauen, tvangsarven efter litauisk ret, uanset hvilken lov der finder anvendelse på arven. Det gælder dog ikke fast ejendom. Hvis dødsboet efter den lov, der finder anvendelse på arveforholdene, ikke kan overdrages til en udenlandsk stat, og der ikke er andre arvinger, og ejendommen er beliggende i Litauen, tilfalder boet den litauiske stat.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis finder også anvendelse.

3.8 Ejendomsret

I henhold til den civile lovbogs artikel 1.48 reguleres ejendomsretten og andre tinglige rettigheder i løsøre eller fast ejendom efter loven i den stat, hvor ejendommen befandt sig på det tidspunkt, hvor ejendommens retlige status blev ændret. Ejendom betragtes som løsøre eller fast ejendom efter loven i den stat, hvor ejendommen befinder sig. Den officielle registrering af ejendomsrettigheder og tinglige rettigheder er underlagt loven i den stat, hvor ejendommen befandt sig tidspunktet for registreringen. Ejendomsretten til fast ejendom ved erhvervelse af en ejendomsret ved hævd reguleres af loven i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

3.9 Insolvens

Sidste opdatering: 05/11/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.