Konsekvenserne af covid-19 for civil- og insolvensretlige anliggender

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Covid-19's indvirkning på civile retssager

1.1 Frister i civile retssager

Nødretstilstand blev erklæret fra den 19. marts 2020 til den 2. maj 2020

De vigtigste retsakter, som er blevet vedtaget i perioden, er som følger:

  • Dekret 14-A/2020
  • Dekret 17-A/2020
  • Dekret 2-A/20
  • Dekret 2-B/20
  • Lov 1-A/20 som ændret
  • Lovdekret 10-A/20 som ændret

Katastrofesituation blev efterfølgende erklæret fra den 3. maj 2020 til den 30. juni 2020

De vigtigste retsakter, som er blevet vedtaget i perioden, er som følger:

  • Beslutning 33-A/20
  • Beslutning 33-C/20
  • Beslutning 38/20
  • Beslutning 40-A/20
  • Beslutning 43-B/20
  • Beslutning 51-A/20
  • Lov 1-A/20 som ændret
  • Lovdekret 10-A/20 som ændret

Katastrofesituation blev igen erklæret fra den 15. oktober 2020 til den 8. november 2020

De vigtigste retsakter, som er blevet vedtaget i perioden, er som følger:

  • Beslutning 88-A/20
  • Beslutning 92-A/20
  • Beslutning 96-B/20

Nødretstilstand blev efterfølgende erklæret fra den 9. november 2020 til den 30. april 2021

De vigtigste retsakter, som er blevet vedtaget i perioden, er som følger:

  • Dekret 51-U/20
  • Dekret 59-A/20
  • Dekret 61-A/20
  • Dekret 66-A/20
  • Dekret 59-A/20
  • Dekret 6-A/21
  • Dekret 6-B/21
  • Dekret 9-A/21
  • Dekret 11-A/21
  • Dekret 21-A/21
  • Dekret 25-A/21
  • Dekret 31-A/21
  • Dekret 41-A/21

Konsekvenserne af ordningen for procesfrister

Under både nødretstilstanden og katastrofesituationen var de retslige vilkår og frister i henhold til artikel 7 i den konsoliderede udgave af lov 1-A/20 fastsat som følger:

  • Frister for retssager, som ikke har hastekarakter, blev suspenderet i en periode, der ophæves ved lovdekret.
  • Hastesager for retterne skal gennemføres uden suspension af frister eller processkridt.
  • Processuelle frister og forældelsesperioder blev suspenderet.
  • Udsættelse af og tvangsauktion over fast ejendom, der betragtes som ejerboliger, blev suspenderet.
  • Fristerne for skyldneres indgivelse af anmodning om insolvensbehandling blev suspenderet.
  • Alle processkridt i fuldbyrdelsessager, herunder fuldbyrdelsesforanstaltninger, blev suspenderet, medmindre dette medfører uoprettelig skade eller udgør en fare for kreditors livsgrundlag.
  • Det følger af artikel 15 i lovdekret 10-A/20, at hvis en domstol i et givet område lukkes af myndighederne på grund af pandemien, suspenderes procesfristerne (det er sket i få tilfælde i en begrænset periode).
  • Suspensionen af retlige vilkår og frister udløb den 3. juni 2020 (artikel 8 i lov nr. 16/2020, hvorved artikel 7 i lov nr. 1-A/2020 blev ophævet).
  • Med hensyn til forkyndelse af dokumenter blev kravet om indhentelse af adressatens underskrift suspenderet og erstattet af andre egnede identifikationsmidler og angivelse af datoen for forkyndelsen (lov nr. 10/2020).
  • Den officielle suspension af retlige vilkår og frister udløb den 3. juni 2020 (artikel 8 i lov nr. 16/2020, hvorved artikel 7 i lov nr. 1-A/2020 blev ophævet).
  • Efterfølgende blev der i henhold til lov nr. 4-B/2021 indført en ny suspensionsperiode for retlige frister i medfør af den retlige ordning, som er identisk med den tidligere, i henhold til artikel 6-B, der blev tilføjet til lov nr. 1-A/20;
  • Suspensionen af de retlige frister udløb den 6. april 2021 i henhold til lov nr. 13-B/2021.
  • Den særlige retlige overgangsordning er, som fastsat i den seneste udgave af artikel 6-E i lov nr. 1-A/2020, i øjeblikket (maj 2021) under bearbejdning, hvilket navnlig giver mulighed for afholdelse af retsmøder via fjernopkobling på de vilkår, der er fastlagt i loven.

Du kan se lov 1-A/2020 (om responsen på den epidemiologiske situation, som covid-19-udbruddet har forårsaget) i den seneste konsoliderede udgave her.

1.2 Retslig organisation og retsvæsen

Under nødretstilstanden

De vigtigste mekanismer, der er vedtaget, for organisationen og forvaltningen af retssystemet var som følger:

  • beredskabsplaner udarbejdet af præsidenten for hver domstol
  • vagttjenester med fysisk fremmøde for behandling af hastesager udarbejdet af præsidenten for hver domstol
  • virtuelle retslokaler ved alle domstole (første instans, appeldomstol og højesteret) med mulighed for afholdelse af alle retsmøder via fjernopkobling
  • digital underskrivelse af afsagte domme ved hjælp af sagsstyringssystemet
  • for domme afsagt ved en kollektiv procedure kan de øvrige dommeres underskrift erstattes med en erklæring om den refererende dommer, der bekræfter enigheden i voteringen blandt de øvrige dommere (lovdekret 10-A/20, artikel 15-A)
  • adgang til sagsstyringssystemet via VPN (Virtual Private Network)
  • alle processkridt gennemført ved hjælp af tele-/videokonference
  • brug af e-mail i stedet for telefon ved rekvirering af oplysninger fra domstolene
  • fjernarbejde, når arbejdets art gør det muligt.

Konsekvenserne af nødretstilstanden for aktiviteterne ved domstolene og behandling af sager

Dommerne fortsætter med at arbejde via fjernopkobling, når de har adgang til sagsstyringssystemet, og står til rådighed for at møde i retten, når arbejdet kræver det.

Behandlingen af sager med og uden hastekarakter ved domstolene i første instans blev ikke afbrudt.

Ved appeldomstolene samt højesteret blev kun sager af hastekarakter behandlet frem til 15. april 2020. Fra den 16. april 2020 er alle sager med og uden hastekarakter blevet behandlet.

Hastende processkridt og procedurer, hvor grundlæggende rettigheder står på spil, kan udføres ved fysisk fremmøde (akut beskyttelse af børn, processkridt og sager, hvor tiltalte er varetægtsfængslet) eller via fjernopkobling ved brug af virtuelle retslokaler.

Retssager og processkridt, der ikke har hastekarakter, er blevet udsat under nødretstilstanden, undtagen når retten anser det for nødvendigt at afholde retsmøder, navnlig for at undgå uoprettelig skade eller i tilfælde, hvor alle parter er enige om at benytte tele/videokonferencer/virtuelle retslokaler.

Der kan afsiges dom i sager, der ikke har hastekarakter, hvis alle parter er enige om, at det ikke er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser.

Processkridt og procedurer, der udføres ved fysisk tilstedeværelse, skal foregå i passende lokaler, der er stillet til rådighed ved alle kredsdomstole, med værnemidler og desinfektionsmidler. Dommeren tilpasser antallet af fremmødte til de grænser, der anbefales af sundhedsmyndighederne.

Fremmøde ved domstolene anbefales kun for personer, der er blevet indstævnet for retten. I disse tilfælde vil fremlæggelse af lægeerklæring vedrørende karantæne blive betragtet som force majeure i henhold til artikel 14 i lov 10-A/20.

Det øverste retsråd understregede, at domstolene under nødretstilstanden fortsat skal være den endelige garant for de grundlæggende rettigheder.

Under katastrofesituationen:

De primære vedtagne redskaber til retslig organisation var:

  • Gradvis ophævelse af udgangsforbuddet i henhold til ministerrådets beslutning 33-C/20.
  • Vedtagelse "Foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for overførsel af virus i retslokaler " – et fælles dokument udarbejdet af det øverste retslige råd, generaldirektoratet for retsforvaltning, statsadvokaturen, det øverste administrations- og skatteråd samt generaldirektoratet for sundhed, som er tilgængeligt på:
  • Hver enkelt førsteinstansret og appeldomstol, højesteret og det øverste retsråd har udarbejdet arbejdsplaner for vekslende fysisk fremmøde og fjernarbejde under hensyntagen til gældende hjemmearbejdsordninger for visse medarbejdere samt obligatorisk fjernarbejde for dommere og retspersonale i højrisikogrupper.

Det øverste retsråd vedtog følgende beslutninger for at sikre tilstrækkeligt personale ved domstole i første instans og tackle den øgede arbejdsbyrde, der følger ved ophævelsen af suspensionen af frister i sager, der ikke har hastekarakter:

  • Embedsperioden for præsidenten for domstole i første instans forlænges til den 31. december 2020.
  • Den årlige ansættelses-/forfremmelses-/overflytningsøvelse (movimentação) begrænses midlertidigt/suspenderes for at sikre tilstrækkeligt personale ved domstolene i første instans og de dertil knyttede dommerkontorer (beslutning af 28. april 2020 og 5. maj 2020).

Praktiske oplysninger om de nationale domstoles funktioner under nødretstilstanden og katastrofesituationen kan findes på det øverste retslige råds websted.

1.3 EU's retlige samarbejde

Under nødretstilstanden:

  • EJN’s kontaktmedarbejdere for civilretlige sager arbejder hjemmefra og behandler alle anmodninger om samarbejde og information så hurtigt som muligt, uanset den indførte suspension af gældende frister og procesfrister anvendt ved domstolene.
  • Medarbejderne har fjernadgang til sagsakter via VPN (Virtual Private Network).
  • Alle medarbejdere er til rådighed til fysisk fremmøde på arbejdspladsen ved behov og i hastesager.
  • Kommunikation via e-mail til correio@redecivil.mj.ptbør prioriteres i sager vedrørende retligt samarbejde.

Under katastrofesituationen og i den aktuelle udfasningsperiode for inddæmning:

  • Kontaktmedarbejderne arbejder efter en ordning med fjernarbejde og fysisk fremmøde for at sikre, at der altid er mindst én medarbejder, der fremmøder fysisk på arbejdspladsen.
  • Kontaktpunktet er omfattet af det øverste retsråds vagttjenester og følger "Foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for overførsel af virus i retslokaler", der blev vedtaget for gradvist at gøre en ende på nedlukningen.

Pandemiens konsekvenser for omfanget af samarbejde og anmodninger om oplysninger, der håndteres af kontaktpunktet

  • I 2020 var det samlede antal bistandsanmodninger, som domstolene og andre myndigheder fremsendte til kontaktpunktet, relativt konstant sammenlignet med 2019, trods pandemien, idet kontaktpunktet i 2020 kun modtog i alt ni flere anmodninger end i 2019. Hvis man ser på hvert samarbejdsnetværk, som Portugal er medlem af, separat, var der imidlertid et mindre fald i antallet af anmodninger til ENJ Civil, et større fald i antallet af anmodninger til IberRede og en stigning i antallet af anmodninger til Judicial Network of CPLP (portugisisktalende lande).
  • Under nødretstilstanden, katastrofesituationen og udfasningsperioden for inddæmning har kontaktpunktet behandlet alle anmodninger om samarbejde og videregivelse af oplysninger uden at ændre eller suspendere de normale svartidsfrister.

Samlet antal anmodninger om samarbejde og videregivelse af oplysninger i 2020: 356

Fordelt som følger:

  • ENJ Civil, 287
  • IberRede, 4
  • CPLP Judicial Network, 65

Samlet antal anmodninger om samarbejde og videregivelse af oplysninger i 2019: 365

Fordelt som følger:

  • ENJ Civil, 328
  • IberRede, 19
  • CPLP Judicial Network, 17

De statistiske oplysninger om kontaktpunktets aktiviteter findes her.

2 Insolvensrelaterede foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller påtænker at træffe som anmeldt pr. 16. april 2020

2.1 Materielle insolvensforanstaltninger og tilhørende kontrakter, der påvirker foranstaltningerne

Se det fælles svar på spørgsmål 2.1 til 2.2 nedenfor.

2.1.1 Suspension af insolvenssager

2.1.1.1 Suspension af pligt til at begære insolvensbehandling (skyldnere)
2.1.1.2 Beskyttelse af skyldnere mod kreditorers begæring af insolvensbehandling

2.1.2 Suspension af procedurer for inddrivelse af fordringer og af kontraktopsigelser

2.1.2.1 Generelle/specifikke moratorier for inddrivelse af fordringer /visse former for inddrivelse af fordringer
2.1.2.2 Suspension af kontraktopsigelser (generelle/specifikke kontrakter)

2.2 Suspension af civile sager, herunder sager, der behandles af skifteretten

Samlet svar på spørgsmål 2.1 til 2.2.

I henhold til artikel 6-E i lov nr. 1/A/2020 (som findes her i 12. og seneste udgave efter lov nr. 13-B/2021), fastholdes den særlige retlige overgangsordning. Inden for rammerne af ordningen suspenderes følgende frister:

  • fristen for indgivelse af begæring om insolvensbehandling mod en skyldner som fastlagt i artikel 18, stk. 1, i Código da Insolvência e da Recuperação de Empresas (loven om insolvens og virksomhedssanering), som tiltrådt i tillæg til lovdekret 53/2004
  • for de processkridt, der skal træffes med henblik på tvangsfuldbyrdelse eller insolvensbehandling i forbindelse med gennemførelse af tvangstilbagegivelse af familiens hjem
  • begrænsnings- og forældelsesfrister vedrørende ovennævnte fuldbyrdelses- og insolvenssager:
  • I sager hvor de processkridt, der skal træffes i forbindelse med fuldbyrdelse af insolvenssager vedrørende tvangssalg og tilbagelevering af løsøre, risikerer at skade eksistensgrundlaget for den part, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, eller for den person, der erklæres insolvent, kan sidstnævnte begære suspension af sagen, for så vidt dette ikke forårsager alvorlig skade for eksistensgrundlaget for den part, der begærer fuldbyrdelse, eller for den insolventes kreditorer, eller uoprettelig skade, og retten skal, efter at have hørt den anden part, træffe afgørelse i sagen inden ti dage.
  • Suspensionen af begrænsnings- og forældelsesfrister har forrang frem for alle regler om obligatoriske begrænsnings- eller forældelsesfrister, som forlænges med den tilsvarende suspensionsperiode.

2.3 Andre insolvensforanstaltninger (vedrørende anfægtelsessøgsmål, rekonstruktionsplaner, uformelle aftaler og i givet fald andet)

Se det fælles svar på spørgsmål 2.3 og 2.4 nedenfor.

2.4 Relaterede, ikke insolvensrelaterede foranstaltninger (betalingshenstand, banklån, social sikring, sygeforsikring, erhvervstilskud)

Fælles svar på spørgsmål 2.3 og 2.4.

En ny ekstraordinær rentabilitetsproces for virksomheder (PEVE) blev indledt - jf. lov nr. 75/2020 og Ministerrådets beslutning nr. 41/2020

Lov 75/2020

  • Den fastsætter en særlig overgangsordning med henblik på at forlænge fristen for afslutningen på de indledte forhandlinger om godkendelse af genopretningsplanen eller betalingsaftalen samt for forlængelse af fristen for tilpasning af den foreslåede insolvensplan i forbindelse med covid-19-pandemien.
  • Den udvider beføjelsen i artikel 17-H(2) i loven om insolvens og virksomhedssanering (CIRE), som tiltrådt i et tillæg til lovdekret 53/2004, til at omfatte aktionærerne og alle andre personer, der har en særlig tilknytning til selskabet, som finansierer dets aktivitet under den specielle genopbygningsproces (PER);
  • Den indeholder bestemmelser om anvendelse af Extrajudicial Business Recovery Scheme (RERE), som vedtaget ved lov nr. 8/2018, på selskaber, der i øjeblikket er under insolvensbehandling som følge af covid-19-pandemien.
  • Den opstiller en ny ekstraordinær rentabilitetsproces for virksomheder, der er ramt af den økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien.
  • Den fastsætter en obligatorisk delvis fordeling i alle verserende insolvenssager, hvor provenuet af de deponerede midler overstiger 10 000 EUR.
  • Den bestemmer, at der skal gives forrang for behandling af anmodninger om frigivelse af sikkerhedsstillelser eller garantier i forbindelse med insolvenssager, særlige genopretningsager eller sager vedrørende særlige betalingsaftaler.

Afsluttende bemærkning:

Selv om disse oplysninger er tilvejebragt omhyggeligt, fritages man ikke for pligten til at konsultere de gældende retsakter og senere ændringer af disse. Henset til artikel 5, stk. 2, litra c), i beslutning 2001/470/EF er disse oplysninger ikke bindende for det øverste retslige råd, de nationale domstole eller for kontaktpunktet.

Sidste opdatering: 15/12/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.