Småkrav

Sverige

Indholdet er leveret af
Sverige

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Sverige

Europæiske grænseoverskridende procedurer - Småkrav


*skal udfyldes

Artikel 25, stk. 1, litra a), kompetente retter

Den ret, der har kompetence til at behandle en anmodning om indledning af den europæiske småkravsprocedure, er byretten (tingsrätt).

Artikel 25, stk. 1, litra b), kommunikationsmidler

En anmodning om indledning af en europæisk småkravsprocedure indgives direkte eller pr. post til den kompetente byret. Det er også muligt at indgive anmodningen elektronisk via en e-tjeneste, der er tilgængelig på de svenske domstoles websted: Underskrive og sende dokumenter digitalt — Sveriges domstole.

Artikel 25, stk. 1, litra c), myndigheder og organisationer, der yder praktisk bistand

Byretten eller, hvis en retsafgørelse, der er truffet inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, er appelleret, appeldomstolen (hovrätt) eller højesteret (Högsta domstolen). Du kan også finde oplysninger på den svenske domstolsstyrelses (Domstolsverket) websted http://www.domstol.se/.

Artikel 25, stk. 1, litra d), elektroniske forkyndelses- og kommunikationsmidler og midler til tilkendegivelse af accept

En myndighed kan forkynde dokumenter elektronisk (f.eks. i form af en e-mail). Udgangspunktet ved valg af forkyndelsesmåde er, at den skal være afpasset efter dokumentets indhold og omfang og medføre så få omkostninger og ulemper som muligt. Dokumenter må ikke forkyndes på en måde, der er uhensigtsmæssig i betragtning af sagens omstændigheder.

Andre skriftlige meddelelser kan sendes pr. post eller elektronisk (f.eks. i form af en e-mail).

Artikel 25, stk. 1, litra e), personer eller erhverv, der er forpligtede til at acceptere forkyndelse af dokumenter eller øvrig skriftlig kommunikation ved brug af elektroniske midler

Der er ingen forpligtelse til at acceptere elektronisk forkyndelse af dokumenter.

Artikel 25, stk. 1, litra f), retsafgifter og betalingsmetoder

Retsgebyret er 900 SEK. Det kan betales med kreditkort (MasterCard/Visa) eller ved bankoverførsel (bankgiro) via den svenske domstolsstyrelses websted http://www.betala.domstol.se/.

Artikel 25, stk. 1, litra g), appelprocedurer og kompetente retter i den forbindelse

En byretsdom kan appelleres til appeldomstolen. En appel skal være byretten i hænde senest tre uger efter, at parten fik meddelelse om dommen. En appel skal stiles til den kompetente appeldomstol.

Hvis en part har appelleret en byretsdom, kan modparten – ud over det, der er anført ovenfor – appellere dommen senest en uge efter udløbet af appelfristen for appellanten. En sådan appel bortfalder, hvis den første appel frafaldes eller bortfalder af anden grund.

En dom afsagt af appelretten kan indbringes for højesteret. En sådan appel skal være appeldomstolen i hænde senest fire uger efter dommens afsigelse.

Artikel 25, stk. 1, litra h), prøvelse af domsproceduren og kompetente retter i den forbindelse

En anmodning om fornyet prøvelse skal indgives til den kompetente appeldomstol.

Artikel 25, stk. 1, litra i), accepterede sprog

En attest vedrørende en retsafgørelse, der er truffet inden for rammerne af en europæisk småkravsprocedure, skal udfærdiges på eller oversættes til svensk eller engelsk for at kunne accepteres.

Artikel 25, stk. 1, litra j), kompetente myndigheder med hensyn til fuldbyrdelse

Fogedretten (Kronofogdemyndigheten) har kompetence til at foretage tvangsfuldbyrdelse i Sverige og træffer også afgørelser i henhold til artikel 23.

Sidste opdatering: 01/12/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.