Retssystemer

Retssystemet består af alle domstole og retlige myndigheder i en stat eller en anden suveræn organisation såsom Den Europæiske Union (EU). Domstolenes væsentligste opgave er at løse retlige tvister og sikre, at loven anvendes korrekt og konsekvent.

Hver EU-medlemsstat og også EU som sådan har sit eget retssystem. På følgende sider:

findes der oplysninger om domstolssystemet og de relevante procedurer. Hvis man skal i retten, kan man få vejledning om, hvilken domstol der skal behandle den pågældende sag.

Domstolenes ansvar for at anvende loven betyder, at de også skal fortolke den. Når de gør det, skaber de retspraksis.

Der er store forskelle mellem detaljerne i medlemsstaternes retssystemer, men både de og EU som sådan styres af et overordnet sæt af fælles principper. Et af disse principper er, at domstolene skal være upartiske og uafhængige af regeringen og lovgiveren (dvs. den/de institutioner, der vedtager lovene). Princippet om retssystemets uafhængighed er en af EU's grundlæggende værdier: retsstaten og respekten for frihed, lighed og grundlæggende rettigheder. Dette er udtrykkeligt anført i artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Sidste opdatering: 06/10/2020

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.