Cerrar

YA ESTÁ DISPONIBLE LA VERSIÓN BETA DEL PORTAL

Visite la versión BETA del Portal Europeo de e-Justicia y díganos qué le parece.

 
 

Recorrido de navegación

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - Danmark

Esta página es una versión realizada por traducción automática. No hay garantía de que sea de calidad.

Esta traducción ha recibido la siguiente evaluación: aceptable

¿Le ha resultado útil?


  1. Forfatningsgrundlag
  2. Retsvæsenet
  3. Sager om adgang til oplysninger
  4. Adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med offentlig deltagelse
  5. Adgang til klage over handlinger eller undladelser
  6. Andre midler for adgang til klage og domstolsprøvelse
  7. Søgsmålskompetence
  8. Advokatbistand
  9. Beviser
  10. Foreløbige retsmidler
  11. Sagens omkostninger
  12. Mekanismer for finansiel bistand
  13. Aktualitet
  14. Andre spørgsmål
  15. At være udlænding
  16. Grænseoverskridende sager

I. forfatningsgrundlag

Den danske grundlov fra 1953 ikke indeholder en ret til et rent og sundt miljø. Med hensyn til adgang til domstolsprøvelse følger det af artikel 63 forfatningen, at spørgsmål om grænserne for den offentlige myndighed kan indbringes for domstolene. Forfatningen ikke specificerer, hvem der kan anlægge sådanne sager for domstolene. Dette bestemmes af de stående krav, der anvendes ved domstolene. Internationale aftaler er kun som en del af dansk lovgivning, hvis de er blevet indarbejdet i love eller andre officielle erklæringer fra national ret (den dualistiske tilgang). Dette betyder, at internationale aftaler ikke kan påberåbes direkte for de nationale domstole eller administrative organer. De kan imidlertid blive anmodet som vigtige elementer til fortolkningen af dansk ret. Endvidere har de internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i — såsom Århuskonventionen —, kan det ifølge EU-retten er direkte gældende i medlemsstaterne, hvis bestemmelserne er tilstrækkeligt klar og præcis. Under disse omstændigheder administrative organer og domstole er forpligtet til at anvende Århuskonventionen direkte.

II. Retsvæsenet

Har Danmark et system med almindelige retter, som behandler både strafferetlige og civilretlige sager, herunder sager til prøvelse af administrative afgørelser. Der er ingen generelle administrative domstole; Selv om de kan oprettes i henhold til den danske grundlov. Retten består af 24 byretter, to landsretter (Østre og Vestre Landsret) og en højesteret. Ifølge de 2007 reformere alle tilfælde starter i distriktsdomstolene. En byret kan dog henvise sager om principielle spørgsmål for vedkommende landsret. De mere specifikke domstolenes sammensætning afhænger af tilfældet, f.eks. en straffesag eller en civil sag. Højesteret består af en formand og 15 højesteretsdommere. Domstolsafgørelser er normalt fremstillet af mindst fem dommere. Det østlige landsretter består af en retspræsident og 56 dommere, mens det Vestre Landsrets består af en retspræsident og 36 dommere. High Court tilfælde generelt er afgjort af tre dommere. I straffesager kan supplere den eller en borgerjury lægmænd dommere. Distriktsdomstolen sager afgøres i reglen af en enkelt dommer. I mere komplicerede eller vigtige civile og administrative sager tre dommere kan deltage i sagen. I straffesager to møder eller seks jurymedlemmer kan supplere den distriktsdomstol, dommer (e). I administrative anliggender blev domstolenes rolle er at føre tilsyn med de offentlige myndigheder. Dette omfatter domstolskontrol med administrative afgørelser eller undladelser, dvs. spørgsmål vedrørende retsgrundlag, kompetence, procedure, og overholdelsen af almindelige retsgrundsætninger. Undersøgelse af realiteten eller skønsmæssige elementer af administrative afgørelser i princippet ikke kan udelukkes, men domstolene generelt er tilbageholdende med at revidere de skønsmæssige beføjelser for administrative myndigheder. Der er ingen særlige domstole, der beskæftiger sig med miljøsager. Imidlertid har Danmark en lang tradition for specialiserede administrative klageinstanser eller retter, der behandler appeller af administrative afgørelser. På miljøområdet arten og miljømæssige klageudvalg (Natur- og Miljøklagenævnet — http://www.nmkn.dk/) omhandler administrativ klageadgang.Link åbner i nyt vinduehttp://www.nmkn.dk/ Ankenævnet er organisatorisk del af ministeriet for miljø, men fungerer uafhængigt af instrukser fra ministeren. De administrative afgørelser, der er truffet inden for rammerne af en bred vifte af miljølovgivning, herunder lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning kan ankes til ankenævnet for natur og miljø. Relevant lovgivning afgør, hvem der kan klage og de afgørelser, der kan påklages til Teleklagenævnet. Der er generelt bred adgang til appel af enkeltpersoner og ikke-statslige organisationer.

Arten og miljøbeskyttelse Ankestyrelsen er en såkaldt "blanding" i den forstand, at bestyrelsens sammensætning kan være forskellig fra sagstype til sagstype. Den nye bestyrelse har i det væsentlige to forskellige sammensætninger:

  1. en sammensætning bestående af en formand (fast personale, der er kvalificeret som dommere), to højesteretsdommere samt syv medlemmer der udpeges af parliament. og,
  2. en ekspert, der består af en formand (fast personale, der er kvalificeret som dommere) og en række eksperter — normalt to eller fire.

Den fastsætter bord primært behandler klager vedrørende planlægning og naturbeskyttelse, mens det ekspertudvalg hovedsagelig behandler klager i forbindelse med forurening og kemikalier. Bestyrelsen har en temmelig vid skønsbeføjelse til at uddelegere beslutningstagningen til formanden. Det er muligt, at der i særlige tilfælde kan tiltræde de to bord konfigurationer i et fælles råd. Det er også muligt, at en appelsag, når særlige omstændigheder kan overføres fra det indeholder råd til ekspertudvalg og omvendt. Hvis de ønsker at anfægte en administrativ afgørelse truffet af myndighederne, er det i de fleste tilfælde muligt at vælge mellem den administrative klage, dvs. af natur og miljø, eller de almindelige domstole. Adgang til natur og miljø er en nem og billig klageadgang. Klagen indgives skriftligt til den myndighed, som har truffet afgørelsen, inden fire uger efter, at dommen var blevet bekendtgjort. Myndigheden er forpligtet til at undersøge, om det vil ændre afgørelsen med henblik på appellen. Hvis ikke, sender klagen til klageudvalget sammen med relevante oplysninger. Et mindre gebyr (2012: 500 DKK) skal betales. Gebyret refunderes, hvis klageren får helt eller delvis medhold. Der er ingen krav til udformningen af appellen. Ankenævnet skal fremlægge de nødvendige oplysninger for at træffe afgørelse i sagen. Medmindre der udtrykkeligt er begrænset ved lov ankenævnet kan foretage en fuldstændig efterprøvelse af den administrative beslutning, herunder spørgsmål om lovlighed samt diskretionære spørgsmål (resultater). Klageudvalget kan anvende Kassationsdomstolens afgørelse ugyldig og returneres til den myndighed eller i tilfælde af en fuld revision erstatte afgørelse med en ny afgørelse om sagens realitet (reformatory). Klageudvalgets afgørelse kan indbringes for retten inden for en frist på normalt 6 måneder.

Sagsanlæg ved domstolene er generelt mere besværlig end at indbringe en sag for Klagenævnet. Det vil normalt være nødvendigt at få bistand af en advokat og en retssag kan blive meget dyrere. Retten vil først gennemgå påstandene og de argumenter, der er fremsat af parterne i sagen. I civile og administrative sager, der indgives til de relevante (distrikt) ved en skriftlig ansøgning. Normalt kan en frist på seks måneder for at indbringe en administrativ afgørelse for domstolene er fastsat i lovgivningen. Retten vil melde sig til sagsøgte, der derefter kan indgive et skriftligt svar. Domstolen er forpligtet til at tilbyde et forlig i henhold til retsplejelovens artikel 268. Hvis der ikke findes en løsning vil retten fastsætte datoerne for det mundtlige retsmøde (r). Det er muligt at indkalde vidner og anmode om ekspertudtalelser. Den afgørelse, der blev truffet af en byret kan appelleres til landets østlige eller vestlige High Court. Retterne kan annullere administrative afgørelser og tilbagesendelse afgørelsen til myndigheden (kassationsdomstol). Domstolene kan også træde i stedet for en administrativ afgørelse med en ny afgørelse, f.eks. udstede eller nægte tilladelse. Imidlertid bør retterne generelt er meget tilbageholdende med at gennemgå flere skønsmæssige beføjelser til myndighederne og vil normalt ikke træffe en ny afgørelse på grundlag af sagens omstændigheder. Der er ingen særlige forhold i retslige procedurer på miljøområdet. Generelt har domstole påberåbe sig forelæggelsen af sagen mellem parterne, og som ikke kan tage initiativer på egen hånd. Retterne kan dog beslutte at indlede en præjudiciel procedure for Domstolen uden at være blevet anmodet herom af en af parterne. Grønland og Færøerne, er en del af det danske kongerige har særlige domstole systemer og regler.

III. Sager om adgang til oplysninger

Afgørelser vedrørende adgang til miljøoplysninger kan ankes til den relevante klageinstans; I de fleste tilfælde er det den karakter og miljømæssige rekursinstans. Dette er også en mulighed, hvis afgørelsen er truffet af en offentlig virksomhed, og der er ingen anden appelinstans. Det er også muligt at tage beslutninger om adgang til miljøoplysninger til domstolene. Et afslag på anmodningen om udlevering af oplysninger skal indeholde oplysninger om mulighederne for klageadgang. Hvis du anmoder om at få miljøoplysninger, skal der træffes en afgørelse inden for en frist på en måned — i mere komplekse sager op til to måneder. Appel indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen om adgang til oplysninger inden for de frister, der var fastsat i den relevante lovgivning. EFTA-Tilsynsmyndigheden er generelt forpligtet til at genoverveje sin afgørelse og fremsender en klage til klagenævnet senest tre uger, hvis den opretholdes. Der er ingen krav til formatet eller krav om obligatorisk advokat. Appellen myndigheder eller retsinstanser, skal have adgang til de omtvistede oplysninger for at afgøre, om anmodningen skal imødekommes eller ej. Klageinstansen og domstole kan herefter afgøre, om oplysningerne kan videregives eller ej.

ADDITIONAL GUARANTEES: Adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med offentlig deltagelse

Offentlighedens deltagelse er et obligatorisk krav i visse dele af miljøbeslutningsprocessen i Danmark. Dette omfatter især de danske arealplanlægning system med et system med forudgående offentlig høring, før en plan forslag fremlægges, samt en offentlig høring efter offentliggørelsen af en plan forslag efter lov om planlægning. Proceduren for vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) af landbaserede aktiviteter er indarbejdet i planlægningsprocessen og dermed har en tilsvarende dobbelt offentlig høringsproces. VVM for offshore aktiviteter er reguleret ved den sektorspecifikke lovgivning, og der findes normalt ingen offentlig høring forud for udarbejdelsen af evalueringsrapporten, men kun offentlig høring efter udarbejdelsen af rapporten og forud for beslutningen. Offentlig høring forud for udstedelsen af tilladelser kan variere fra én ordning til en anden. I de fleste tilfælde er der ingen eller kun begrænset forudgående offentlig høring. For så vidt angår miljømæssige tilladelser eller licenser, Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal den obligatoriske offentlige høring krav gælder kun for anlæg, der er opført som IPPC-anlæg. Beslutninger skal offentliggøres sammen med oplysninger om ankemuligheder muligheder. Generelle beslutninger i henhold til miljølovgivning og lovgivningen om byplanlægning kan påklages til Ankestyrelsen om natur og miljø. Det er fastsat i den relevante lovgivning, som afgørelser kan påklages til klageudvalget. Det præciseres desuden, hvis en afgørelse ikke kunne påklages. Administrative afgørelser kan i henhold til den danske grundlov, indbringes for domstolene. Der er normalt ikke noget krav om, at administrativ klage eller andre retsmidler skal være udtømt, inden de indbringer en sag for domstolene. I princippet er den danske grundlov ikke begrænser domstolsprøvelsen af retterne på lovlighed. I praksis gør imidlertid de danske domstole normalt ikke undersøgelse af de forhold, der indebærer skønsmæssige beføjelser. Domstolene efterprøve grænserne for en sådan skønsbeføjelse, f.eks., jf. proportionalitetsprincippet. Således vil Domstolen undersøge, om en afgørelse er behæftet med fejl eller uforholdsmæssig, men ikke, om en beslutning er korrekt. Domstolene kan også undersøge den materielle og tekniske konstateringer og beregninger, hvis sådanne problemer er påberåbt af en af parterne. Retten kan således acceptere eller afvise påstande om, at f.eks. en vurdering af indvirkningen på miljøet var utilstrækkelig. De er imidlertid ikke særlig sandsynligt at gennemgå mere tekniske aspekter i detaljer. Revisionen af natur og miljø klageudvalg er fastsat i den relevante lovgivning. I de fleste tilfælde Klageudvalget udfører en fuldstændig gennemgang, herunder også skønsmæssige spørgsmål. Den kan imidlertid være udtrykkeligt begrænset til sager vedrørende lovligheden. F.eks. ved at revidere arealanvendelsesplaner, hvis hensigtsmæssigheden af en plan, ikke kan kontrolleres af Afviklingsinstansen i henhold til lov om planlægning. Arealanvendelsesplaner og zoneinddeling beslutninger kan tages op til revision af natur og miljø Klagenævn og domstolene. Mens administrative klage af planer for arealanvendelse til klageudvalget, er begrænset til spørgsmål om lovlighed, er dette ikke tilfældet for så vidt angår administrative klage af zoneinddeling afgørelser (i form af landzone tilladelser), som kan kontrolleres fuldt ud af Klageudvalget. Arealanvendelsesplanerne kan påklages til det klageudvalg af natur og miljø en meget bred gruppe af personer samt ngo'er. Den gruppe af personer, der kan appellere landzone tilladelser er i praksis mere snævert afgrænset til dem, der er individuelt berørt. En lang række ngo'er, der kan klage over sådanne afgørelser. Selv om der ikke er fastsat ved lov, er det sandsynligt, at den samme gruppe af enkeltpersoner og ngo'er vil få søgsmålskompetence ved domstolene i sådanne sager. Der er størst sandsynlighed for, at Retten kun prøve lovligheden af både planer og zoneinddeling afgørelser.

Afgørelser om, hvorvidt en miljøindvirkningsvurdering er nødvendig eller ej, VVM-screening afgørelser kan appelleres til natur og miljø, i henhold til lov om planlægning. En bred gruppe af enkeltpersoner og ngo'er kan klage over sådanne afgørelser. Det er ikke nødvendigt, at de har deltaget i offentlige høringsprocedurer for at have adgang til at anke. En VVM-screening afgørelse anses for et spørgsmål om lovlighed, som kan blive behandlet af klageudvalget. VVM-screening beslutninger kan også indbringes for domstolene. Retten vil undersøge lovligheden af afgørelser, men det forventes ikke, at gennemgå tekniske spørgsmål i detaljer. Der er ingen formel VVM områdebegrænsning i det danske VVM-system og følgelig normalt ikke særskilt adgang til administrativ prøvelse, om sådanne forhold foreligger. Hvis en projektudvikler har anmodet myndighederne om at fremlægge konkrete oplysninger, en sådan beslutning kan indbringes i spørgsmål om lovligheden efter lov om planlægning. Andet spørgsmål vedrørende anvendelsesområdet for VVM-vurderingen kan revideres som led i en appel af VVM som sådan. En endelig VVM-afgørelse i Danmark er normalt inddelt i to dele:

  1. vedtagelse af en kommunal planlægning retningslinje ledsaget af en miljøkonsekvensvurdering, og
  2. en VVM-tilladelse.

Begge afgørelser kan ankes til ankenævnet for natur og miljø. Planen kan ankes dokumentere og rapportere om anliggender af lovlighed, mens VVM-tilladelsen kan appelleres til fulde, herunder spørgsmål af relevans i medfør af lov om planlægning. Klagenævnet vil i en vis udstrækning tage den materielle og tekniske undersøgelser og beregninger. Hvis en VVM-redegørelse, anses for at være utilstrækkelige (mere end en ubetydelig fejl), vil det afvises og returneres til den relevante myndighed. VVM-direktivet afgørelser også kan efterprøves af domstolene. Retterne kan forventes at være mere tilbageholdende med at gennemgå tekniske spørgsmål og myndighedernes skøn. Hvis VVM afgørelser, der appelleres til natur og miljø klageudvalg eller til domstolene appellen vil normalt ikke suspendere eller indstille projektet bliver gennemført. Klagenævnet kan dog beslutte, at en klage suspenderer projektet tilladelse eller plan. Der findes ingen formelle eller proceduremæssige krav til en sådan afgørelse — det er Afviklingsinstansen, der vurderer, om opsættende virkning vil være rimelig eller ej. Hvis en VVM-afgørelse, er, som Retten gennemgik, er det også muligt for Domstolen at give opsættende virkning. Domstolene er imidlertid meget utilbøjelig til at kræve nedlagt forbud og opsættende virkning eller sikkerhed kan kræve et indskud fra ansøgeren. Miljømæssige tilladelser eller licenser, herunder IPPC afgørelser eller tilladelser, kan påklages til Ankestyrelsen om natur og miljø i henhold til miljøbeskyttelsesloven. De kan appelleres af personer, der er individuelt og i omfattende grad påvirkes og af ngo'er, navnlig ngo'er, at beskytte natur og miljø i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Det er ikke et krav at have deltaget i den offentlige høring om IPPC-anlæg. For borgerne er det vigtigste spørgsmål, om de har en individuel og væsentlig interesse eller ej. Klageudvalget gennemgår beslutningen fuldt ud, herunder proceduremæssige spørgsmål samt spørgsmål af substans og skøn. Afviklingsinstansen i dens ekspert vil søge at efterprøve den materielle og tekniske konstateringer og beregninger. Retten kan også gennemgå miljøgodkendelser og IPPC's beslutninger. Retten er imidlertid ikke særlig sandsynligt at undersøge tekniske spørgsmål og skønsmæssige spørgsmål. Hvis en miljøgodkendelse er indbragte en klage ikke suspendere eller standse tilladt aktivitet bliver gennemført. Arten og miljø kan udvalget dog beslutte, at en appel udsætter afgørelsen. Er der ingen procedurekrav.

V. adgang til klage over handlinger eller undladelser

Fordringer over for privatpersoner eller juridiske enheder på miljøområdet indgivet til domstolene af anklagemyndigheden vil normalt være baseret på privatret som f.eks. en forpligtelse eller gener påstand. Tilgodehavender i tilknytning til den manglende opfyldelse af offentligretlige forpligtelser normalt kun kan indbringes for domstolene af den relevante myndighed. Der er nogle få undtagelser fra denne. Planloven udtrykkeligt omfatter et privat søgsmål i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i en lokalplan. Når det drejer sig om manglende overholdelse af disse forpligtelser af de offentlige myndigheder selv, herunder statslige organer, men det er generelt opfattelsen, at sager kan indbringes for domstolene på grundlag af den danske grundlov. En ansøgning skal være begrundet og tilstrækkelig klar og præcis. Det er også nødvendigt at godtgøre en tilstrækkelig retlig interesse i søgsmålet. En særlig ordning finder anvendelse på ansvar for miljøskader i form af de offentligretlige forpligtelser, der følger af gennemførelsen af EU's direktiv om miljøansvar. Det er normalt den lokale myndigheder, kommuner, der bliver bestemmende for første fase, om der foreligger en miljøskade som defineret i direktivet. Sagen bliver derefter fremsendt til Miljøministeriet (Miljøstyrelsen). En privatperson eller ngo kan imidlertid anmode ministeriet til at træffe foranstaltninger, hvis det finder, at der foreligger en miljøskade, efter miljøskadeloven. En sådan anmodning kan fremsættes af den gruppe af personer og/eller ngo'er, der har adgang til administrativ rekurs. Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger. Afgørelser truffet på sådanne anmodninger kan appelleres inden for en frist på fire uger til arten og miljøbeskyttelse klageudvalg efter miljøskadeloven. Alle personer, der er individuelt og væsentligt berørt kan klage sammen med nationale og lokale ngo'er, at beskytte naturen og miljøet. En afgørelse kan ligeledes indbringes for domstolene inden for en frist på 12 måneder. Der gælder ingen særlige betingelser for kontrol af sådanne beslutninger.

VI. Andre midler for adgang til klage og domstolsprøvelse

Bortset fra muligheden for appel til natur og miljø Klagenævn og domstolene er det også muligt at indbringe en administrativ afgørelse for ombudsmanden. Desuden er spørgsmål vedrørende de tilsynsbeføjelser, de lokale og regionale myndigheder kan bringes til den statslige tilsynsmyndighed. Hvis en person eller en ngo'er mener, at en strafbar handling ikke er foretaget ved overtrædelse af miljølovgivningen er det muligt at anmelde sagen til politiet/anklagemyndigheden. Kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ eller reagere på klager vedrørende ham, i henhold til Ombudsman Act. Det tilkommer ombudsmanden at fastlægge, om en klage bør føre til yderligere undersøgelser. Det er et krav, at de muligheder for klage er udtømt, inden en sag for ombudsmanden. Ombudsmanden kan ikke træffe beslutninger med retligt bindende virkning. Han kan rejse kritik af og fremsætte henstillinger til myndighederne. Den statslige tilsynsmyndighed kan modtage klager over kommunale og regionale myndigheder — men kun hvis der er ingen mulighed for administrativ prøvelse i henhold til lov om kommunal forvaltning og service. Den statslige tilsynsmyndighed afgør, om en klage bør føre til yderligere undersøgelser. Tilsynsmyndigheden kan prøve lovligheden af handlinger eller undladelser. Tilsynsmyndigheden kan afgive en vejledende udtalelse om dette emne — den kan ikke erstatte den pågældende beslutning. Det kan dog annullere eller suspendere klart ulovlige beslutninger. Den offentlige anklager tager stilling til, om der er grundlag for at indlede en straffesag ved domstolene. Der er ingen særlige anklager på miljøområdet i Danmark. Generelt er der ret få tilfælde i Danmark og de strafferetlige sanktion (bøde eller fængsel) er relativt lavt. Der er generelt ingen muligheder for privat straffesag på miljøområdet. Dette skal være oprettet ved lov. Administrativ passivitet eller undladelse i princippet kan gøres til genstand for en klage til Ombudsmanden, den statslige tilsynsmyndighed, eller indberettes til den offentlige anklager. Administrativ passivitet eller undladelse, der formentlig kan også indbringes for domstolene. Hvis der ikke administrativt er truffet afgørelse er det normalt ikke muligt at indgive en appel under den administrative klage system, medmindre manglende skridt kan sidestilles med en beslutning.

VII. Søgsmålskompetence

Den generelle terminologi vedrørende stående eller adgang til domstolene i Danmark er begrebet "retlig interesse". I forbindelse med domstolsprocedurer begrebet retlig interesse ikke er defineret i lovgivningen, men det er meget ofte fortolkes som havende tilstrækkelig individuel og væsentlig interesse. Der er ingen generel søgsmålskompetence (actio popularis) i Danmark, hvorved enhver får adgang til domstolene. På miljøområdet i lovgivningen præciseres det, hvem der har adgang til administrativ rekurs til Natur- og miljøbeskyttelse klageudvalg. Det er i et vist omfang accepteret, at den gruppe af enkeltpersoner og ngo'er, har ret til at klage, vil normalt også anses for ikke at have en tilstrækkelig retlig interesse i at indbringe sagen for domstolene. Dette skal fastsættes fra sag til sag, dog. Reglerne om, hvem der har adgang til administrativ rekurs er forskellige fra det ene område til det andet. For fysiske personer kan det spænder fra kun at være adressaten (f.eks. loven om naturbeskyttelse), at disse individuelt og i omfattende grad påvirkes (f.eks. miljøbeskyttelse) og til en stor gruppe af borgere (lov om planlægning). For ngo'er er der et fælles fodslag som følge af gennemførelsen af Århuskonventionen. Ngo'ernes adgang til appel ikke er begrænset til VVM og IPPC beslutninger, men anvender mere bredt i miljølovgivningen. Generelt, landsdækkende ikke-statslige organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø, eller rekreative interesser, eftersom deres vigtigste formål har adgang til administrativ prøvelse på miljøområdet. Lokale organisationer generelt også have adgang til administrativ prøvelse, dog med visse variationer fra det ene område til det andet. Dette kan omfatte ad hoc-grupper. Udenlandske ngo'er, der ikke udtrykkeligt er omhandlet i lovgivningen, som har adgang til administrativ rekurs. Den nordiske miljøbeskyttelseskonvention fra 1974 anerkender udtrykkeligt princippet om ikke-forskelsbehandling og af de nordiske lande, giver personer, der berøres af en beslutning i henhold til den danske miljøbeskyttelseslov adgang til administrativ prøvelse, på lige vilkår. Dette princip om forbud mod forskelsbehandling kan finde anvendelse i andre tilfælde. Om udenlandske NGO'er kan anlægge sag vil sandsynligvis afhænge af, om ngo'en kan siges at være berørt af beslutningen. En myndighed vil normalt kun have adgang til administrativ prøvelse, hvis en sådan er fastsat ved lov. Med hensyn til adgang til domstolene er det afgørende, om myndigheden har tilstrækkelig retlig interesse. Den offentlige anklager har beføjelse til at indlede en strafferetlig forfølgning og anlægge sager for domstolene.

VIII. Advokatbistand

Advokatbistand er ikke obligatorisk i administrative eller retslige procedurer på miljøområdet. I administrative klager Klageudvalget (eller myndighed) har en forpligtelse til at sikre, at de nødvendige oplysninger er til rådighed for at træffe en afgørelse. Det er ikke nødvendigt med bistand fra en advokat i en administrativ klage, selv om en advokat kan yde værdifuld hjælp. I retssager for domstolene påberåbe sig påstandene og de argumenter, der er fremsat af parterne i sagen. I de fleste tilfælde anbefales det at søge kvalificeret juridisk rådgivning, inden de indbringer en sag for domstolene og også til at lade sig repræsentere ved en advokat. En anbefalet løsning vedrørende retssager er at søge rådgivning hos advokatfirmaer, der enten er specialiseret eller har specifikke og dokumenteret ekspertise på miljøområdet. Der er ingen ngo'er, der har specialiseret sig i rådgivning af enkeltpersoner om administrative klager eller retssager i miljøspørgsmål. Nogle ngo'er har betydelig ekspertise i miljøsager — oftest i administrative klager, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening. Kun få miljømæssige retssager indledes af ngo'er.

IX. Beviser

I civile retssager, indsamling og fremlæggelse af beviser er baseret på initiativ af parterne i sagen. Parterne i sagen kan indkalde vidner og anmode om ekspertudtalelser. Indlæg vil normalt blive præsenteret på de vigtigste forhandlinger, men kan også finde sted, før forhandlingerne afhængigt af accept af Domstolen. Domstolen forhandlinger forud for Domstolen kan forlange, at parterne fremlægger en erklæring vedrørende de beviser, der bliver fremlagt i sagen. Yderligere oplysninger kan tillades af Domstolen. Der er ingen begrænsninger for, hvilke beviser der kan fremlægges. Retten afviser irrelevante beviser, selv om. Hvis en part anmoder om en sagkyndig udtalelse, skal han/hun et forslag til, hvilke spørgsmål der vil blive stillet. Den indsigende part skal have mulighed for at kommentere forslaget og retten godkender dernæst spørgsmål. Domstolen kan ikke anmode om dokumentation på egen hånd. Men Domstolen kan anmode parterne om at arbejde videre med spørgsmål, som den finder det vigtigt at sagen eller tilskynde parterne til at fremlægge beviser. På grundlag af forhandlinger og de fremlagte beviser, Domstolen fastsætter de betingelser, der er afgørende for denne sag. Retten fremsætter en fri bevisbedømmelse. Sagkyndige udtalelser ikke er bindende for Domstolen.

X Foreløbige retsmidler

Appel til Retten har ikke opsættende virkning i en administrativ afgørelse, der er skrevet i grundlovens artikel 63. Domstolen kan dog under særlige omstændigheder indrømme suspension eller forbud. Domstolene er generelt meget tilbageholdende med at give opsættende virkning og kan i visse tilfælde anmode om et depositum for den potentielle omkostninger i forbindelse med suspension af en afgørelse og derved for et projekt. Det er muligt at anmode om en retskendelse til at hindre en foranstaltning (private) i en civil retssag, i henhold til retsplejelovens artikel 641. En rets afgørelse om opsættende virkning eller en kendelse kan appelleres til en højere retsinstans. Domstolen vil afveje de offentlige interesser ikke suspension af afgørelsen på den ene side og arten og omfanget af skade, som appellanterne har lidt, på den anden side. Hvad angår administrative klager til natur og miljø, det kan variere, i hvilket omfang en administrativ klage har opsættende virkning. Generelt en appel vedrørende et forbud eller et påbud vil suspendere afgørelsen, mens en appel vedrørende en godkendelse eller en plan ikke vil suspendere afgørelsen. Arten og miljø kan udvalget dog træffe anden afgørelse, når en appel er indgivet.

XI. Sagens omkostninger

I en administrativ klage til ankestyrelsen om natur og miljø er der et generelt honorar på 500 DKK pr. 1. august 2012. Et særligt gebyr på 3.000 DKK for ngo'er og andre juridiske enheder, der med virkning fra den 1. januar 2011 blev trukket tilbage i 2012. Århuskonventionens overholdelseskomité i marts 2012 konstateret, at beløbet på 3.000 DKK var i strid med artikel 9, stk. 4, i konventionen. Den administrative klager vil blive refunderet, hvis appellanten helt eller delvis medhold i appellen. Der er ingen yderligere omkostninger for private parter i administrative klager — bortset fra en eventuel juridisk bistand. Retsafgifter i retssager i 2012 omfatter et standardgebyr på 500 DKK for at indbringe en sag for Retten i Første Instans, se www.domstol.dk. Hvis en sag har en værdi på over 50.000 kr. et ekstra gebyr på 1,2 % af værdien over 50.000 DKK betales med et maksimalt gebyr på 75.000 DKK for at indbringe sagen for domstolene. Hvis sagen stadig for Domstolen forhandlinger vil blive betalt et tillægsgebyr for sager med en værdi på mere end 50.000 DKK: 750 kr. + 1,2 % af den værdi, der overstiger 50.000 DKK. Hvis en sag er appelleret et nyt gebyr beregnes på grundlag af værdien af sagen på dette punkt, herunder et standardgebyr på 750 DKK i 1.500 DKK i landsretterne og Højesteret. De fleste retssager at anfægte administrative afgørelser ikke vil have en værdi, der overstiger 50.000 kr., og Domstolen vil derfor være lavt. Bortset fra de retsafgifter, sagens parter skal betale omkostningerne ved f.eks. ekspertudtalelser og advokatsalærer. Både kan være dyre. Det er vanskeligt at anslå eksperthonorarer og advokatsalærer — et minimumsgebyr på 1.500-2.000 DKK pr. time vil være hensigtsmæssigt (2012). Standardgebyrer kan ansøge om forskellige typer sager. I nogle situationer kan deponere en sikkerhed, som Domstolen havde anmodet om til dækning af de potentielle omkostninger. Hvis et retsmiddel til at deponere en sikkerhed ydes til dækning af de potentielle omkostninger ved at forsinke projektet. Sikkerhed indskud, vil Retten tage stilling hertil fra sag til sag. I almindelighed princippet om, at "taberen betaler" finder anvendelse i retssager i henhold til retsplejelovens artikel 312. Retten skal i hvert enkelt tilfælde afgøre, hvilke udgifter der skal betales af den tabende part, er baseret på et overslag over udgifterne til ekspertudtalelser og advokater. Hvis du taber en sag anlagt mod en offentlig myndighed, du kan risikere at betale sagsomkostninger for myndigheden. Domstolen kan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at den tabende part betaler de af modpartens sagsomkostninger. Det kunne være tilfældet, hvis den indsigende part er en offentlig myndighed eller en stor virksomhed. Men det afhænger i høj grad af de særlige forhold, og der er flere eksempler på private sagsøgere er blevet dømt til at betale omkostningerne for offentlige myndigheder (op til flere hundrede tusinde DKK).

XII. Mekanismer for finansiel bistand

Retterne kan ikke yde fritagelse for retsafgifter. Retsafgifterne imidlertid ikke anvendelse, hvis ansøgeren har fået tildelt "fri proces", eller hvis han/hun har et forsikrings- og opfylder visse kriterier for maksimal indkomst. Det er muligt at ansøge om "fri proces" (eller retshjælp), i henhold til lov om retspleje. Normalt skal du opfylde visse kriterier vedrørende maksimal indkomst (som i 1.1.2012: 289.000 for en enkelt indkomst og 368,000 EUR for et par). Ud over din sag skal være rimeligt begrundet. Endnu vigtigere på miljøområdet er det muligt, at "fri proces" kan tildeles på grundlag af særlige omstændigheder alene. Dette kan være opfyldt i sager om principielle spørgsmål eller spørgsmål af generel betydning for offentligheden. Enkeltpersoner og grupper eller organisationer kan ansøge om "fri proces" på grundlag af særlige omstændigheder. Gratis juridisk bistand kan leveres af "retshjælpskontorer" eller advokatfirmaer. Dette er dog normalt ikke strække sig til miljøspørgsmål. Der er ingen miljøorganisationer eller -advokater af offentlig interesse i Danmark, der tilbyder juridisk rådgivning for offentligheden som sådan.

XIII. Aktualitet

Generelt er der ingen tidsmæssige begrænsninger for offentlige myndigheder til at træffe en afgørelse. Den generelle regel er, at en beslutning skal træffes inden for en rimelig frist. Faste frister gælder for anmodninger om adgang til miljøoplysninger samt andre anmodninger om adgang til oplysninger. Der findes ingen formelle sanktioner over for administrative organer til at træffe afgørelser i forsinkelse. Dog kan en klage indgives til ombudsmanden eller, hvis det i betragtning af kommunale og regionale myndigheder til den statslige tilsynsmyndighed. Andre frister i forbindelse med retssager hovedsagelig gælder for parterne. Efter indgivelsen af en ansøgning, en frist på normalt fire uger vil blive fastsat for sagsøgte til at indgive replik. Sagsøgeren og sagsøgte får endnu en mulighed for at forelægge erklæringer — normalt inden for en fire uger hver. Efter at den vigtigste ret forhandlinger kan indledes. Der er ikke nogen formel frist på dette stadium. Domstolens afgørelse skal gives så hurtigt som muligt efter afslutningen af forhandlingerne — ved distriktsdomstole og Højesteret appeller normalt inden for fire uger, i henhold til retsplejelovens artikel 219. Varigheden af en civil District Court og High Court sag let kan være et år eller mere. I Supreme Court den gennemsnitlige varighed er ca. to år. Straffesager vil normalt blive besluttet inden for få måneder efter indledningen af retssagen. Mere komplicerede straffesager, herunder nogle miljøsager, kan tage længere tid. Den offentlige anklager kan tilbringe noget tid at beslutte, om der skal anlægges sag for domstole og til at undersøge sagen.

XIV. Andre spørgsmål

De fleste administrative miljømæssige afgørelser anfægtes af almenheden i den administrative klage, dvs. ved appel til natur og miljø klageudvalg. Næsten alle administrative beslutninger offentliggøres sammen med oplysninger om, hvordan man kan appellere afgørelsen. Der er blevet fremsat forslag om at oprette en let tilgængelig og forståelig elektronisk kvikskranke for administrative klager på miljøområdet. En vis vejledning allerede foreligger på http://www.nmkn.dk/, herunder en klageformular.Link åbner i nyt vinduehttp://www.nmkn.dk/ Relativt få administrative miljømæssige afgørelser anfægtes ved domstolene. De fleste civilretlige sager er sager til prøvelse af disse afgørelser fra Ankestyrelsen om natur og miljø. Alternativ konfliktløsning er ikke gængs praksis på miljøområdet i Danmark. I civile sager, førsteinstansretter, normalt er nødt til at søge et forlig mellem parterne i sagen i henhold til retsplejelovens artikel 268. Parterne i en sag kan imidlertid også anmode Domstolen om at udpege en mægler med henblik på at finde en udenretslig aftale, i henhold til retsplejelovens artikel 272. Parterne skal betale udgifterne. Hvis der opnås enighed i sagen kan blive ophævet. Andre former for alternativ konfliktløsning i miljøspørgsmål er ikke formaliseret.

XV. At være udlænding

Bestemmelserne vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling eller oprindelsesland ikke indgår i den processuelle lovgivning — bortset fra i den nordiske miljøbeskyttelseskonvention og det nordiske sprog konvention. Domstolen sprog i Danmark, er dansk i henhold til retsplejelovens artikel 149. Oversættelse af dokumenter til danske er normalt påkrævet, medmindre begge parter og Domstolen tager det oprindelige sprog. Dokumenter i de nordiske sprog er normalt accepteres uden oversættelse. Oversættelse er normalt ikke indberettet og betalt af staten i civile retssager. Oversættelse i straffesager vil blive fastsat og betalt af staten i henhold til cirkulære 104/1989.

XVI. Grænseoverskridende sager

Projekter, planer og programmer, som kan have grænseoverskridende virkninger for miljøet i andre lande, gøres til genstand for en supplerende procedure, der sikrer høring af lande, der kan blive berørt. I sådanne tilfælde myndighederne i de relevante lande, anmeldes i overensstemmelse med Esbokonventionen og lov om miljøvurdering af planer og programmer. Høring af den berørte offentlighed i de pågældende lande er afhængig af det pågældende lands myndigheder. Der ikke er nogen bestemmelser i den danske lovgivning for direkte høring af offentligheden i andre lande. Medlemmer af offentligheden i andre lande er imidlertid ikke udelukket fra at deltage i offentlig høring i Danmark. Adgang til natur og miljø klageudvalg eller domstolene ikke er begrænset til danske statsborgere, men generelt er afhængig af, om personen har en tilstrækkelig retlig interesse. Udenlandske ngo'er, vil normalt ikke have adgang til administrativ rekurs eller søgsmålskompetence ved domstolene, medmindre de udgør en tilstrækkelig retlig interesse. Den nordiske miljøbeskyttelseskonvention i artikel 3 foreskriver, at enhver person, der berøres af gener fra miljøskadelige aktiviteter i en anden (nordiske) hjemland skal have samme ret til at anfægte lovligheden af sådanne aktiviteter, før de myndigheder eller retsinstanser, som det pågældende lands borgere.

Links


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 14/09/2016