Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Elektronisk sagsbehandling - Østrig

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Er det muligt at anlægge en sag via internettet?

Ja, retssager kan anlægges via internettet ved hjælp af det såkaldte elektroniske domstolssystem (ERV). En betingelse herfor er dog, at man skal være registreret ved et af flere mulige kontaktsteder (clearing houses), hvorfra registreringen videreformidles til retsmyndighederne. Registreringen er afgiftspligtig. Der påløber en grundafgift på ca. 20 EUR om måneden samt en afgift på ca. 30 cent pr. overførsel. I Østrig koster det ca. 3 EUR at sende et anbefalet brev.

Desuden stilles der en gratis uploadtjeneste til rådighed for elektronisk overførsel ved brug af borgerkortet. I modsætning til ERV er det imidlertid ikke muligt at sende elektroniske dokumenter tilbage til sagsøgeren.

2 I hvilken type sager findes denne mulighed i givet fald? Findes der sagstyper, som kun kan anlægges via internettet?

ERV muliggør elektronisk kommunikation mellem på den ene side domstolene og statsadvokaturen og på den anden side retssagernes parter i samme udstrækning som i papirform. Systemet kan anvendes i alle typer sager. Der findes ingen sagstyper, som kun kan anlægges via internettet.

3 Kan sager anlægges elektronisk døgnet rundt eller kun inden for bestemte tidsrum? Hvilke tidsrum er der i givet fald tale om?

Tjenesten er tilgængelig døgnet rundt alle ugens dage.

4 Skal de nærmere oplysninger i stævningen indgives i et bestemt format?

Ikke alene sagens nærmere omstændigheder, men samtlige nærmere oplysninger om sagen skal angives i en foruddefineret XML-struktur (eller som et PDF-bilag hertil)

5 Hvordan er overførslen og lagringen af oplysninger beskyttet?

Overførslen af dataene via ERV er sikret ved hjælp af https-protokollen. Godkendelsen af alle deltagende parter sker ved hjælp af certifikater. Kommunikationen mellem serverne er ligeledes certifikatbaseret. Desuden giver kravet om registrering ved et kontaktsted en vis sikkerhed (se punkt 1)

6 Er det nødvendigt at anvende en form for elektronisk underskrift og/eller tidsregistrering?

Se punkt 5 ovenfor (certifikater). Der kræves ingen elektroniske signaturer. Kun i forbindelse med indførelser i tingbogen er der en datostemplingstjeneste. I forbindelse med en gyldig indførelse modtager sagsøgeren en bekræftelse på registreringen via retsmyndighedernes centrale datostemplingstjeneste.

7 Skal der betales retsgebyrer? Hvordan kan disse i givet fald betales, og adskiller de sig fra gebyrer i sager, der ikke anlægges elektronisk?

Retsafgifterne betales ved elektronisk sagsanlæg i form af en direkte debiterings- og inddrivelsesprocedure. Normalt er afgifterne ved elektronisk sagsanlæg de samme som ved papirbaseret sagsanlæg. I nogle særlige konstellationer nedsættes afgifterne dog ved elektronisk kommunikation.

8 Er det muligt at frafalde en sag, der er anlagt via internettet?

Også her gælder det, at der ikke er nogen forskel i forhold til den ikke-elektroniske procedure. Retsplejelovens bestemmelser gælder på samme måde for de sager, hvor der anvendes elektronisk kommunikation. Sager kan, også selv om de ikke blev anlagt elektronisk, trækkes tilbage via internettet.

9 Hvis sagsøger anlægger sagen via internettet, har sagsøgte da også mulighed for og/eller pligt til at reagere herpå via internettet?

Ja, internettet kan også benyttes til indgivelse af svarskrift, appel m.v. Brugen af ERV er generelt ikke obligatorisk, men advokater, notarer, banker, forsikringsselskaber, socialsikringsinstitutioner, den østrigske "kammeradvokat" og advokatrådene er forpligtet til at bruge systemet.

10 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte reagerer på stævningen?

Retsplejelovens bestemmelser gælder på samme måde for de sager, hvor der anvendes elektronisk kommunikation.

11 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte ikke reagerer på stævningen?

Retsplejelovens bestemmelser gælder på samme måde for de sager, hvor der anvendes elektronisk kommunikation.

12 Er det muligt at indgive dokumenter til en domstol elektronisk og i givet fald, i hvilken type sager og på hvilke betingelser?

Ja, alle typer dokumenter kan fremsendes til domstolen via det elektroniske domstolssystem. Selv i tingbogs- og virksomhedsregistersager kan dokumenter forelægges elektronisk for retten med oprindelig virkning.

13 Kan retsdokumenter, navnlig domme, forkyndes via internettet?

Ja, via ERV.

14 Kan retsafgørelser afgives elektronisk?

Ja, via ERV.

15 Kan en appel indgives og den tilhørende afgørelse forkyndes via internettet?

Ja, via ERV.

16 Kan en tvangsfuldbyrdelsessag anlægges via internettet?

Ja, via ERV.

17 Kan parterne eller deres juridiske repræsentanter konsultere sager, som er anlagt via internettet, og i givet fald, hvordan?

Ja, parter og advokater kan få onlineindsigt i de pågældende retsregistre i samtlige civil- og udlægssager. Det gælder imidlertid kun, hvis deres forespørgsel vedrører deres egne sager. Kontrollen med adgangen til indsigt sker via en såkaldt adressekode, som tildeles entydigt til den person, der har indsigtsret.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/09/2018