Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Elektronisk sagsbehandling - Spanien

Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Er det muligt at anlægge en sag via internettet?

Ja.

For procesadvokater (procuradores) og andre retlige repræsentanter er det et lovmæssigt krav.

For private parter (fysiske og juridiske personer) har det været valgfrit siden den 1. januar 2017, og det vil blive gjort tilgængeligt i løbet af 2017. Justitsministeriet fører et elektronisk register med oplysninger om relevante ressourcer og adresser.

Der kræves digital signatur for at sikre ægtheden af indholdet og bevis for afsendelse og modtagelse.

2 I hvilken type sager findes denne mulighed i givet fald? Findes der sagstyper, som kun kan anlægges via internettet?

Det er tilgængeligt i alle civile sager.

Adgang for private parter er dog først ved at blive indført, men i nogle dele af landet kan den være midlertidigt begrænset i forbindelse med betalingspåbudsprocedurer.

Procesadvokater og andre retlige repræsentanter skal indlede sager via internettet, mens dette er frivilligt for private parter.

3 Kan sager anlægges elektronisk døgnet rundt eller kun inden for bestemte tidsrum? Hvilke tidsrum er der i givet fald tale om?

Systemet er tilgængeligt døgnet rundt. Dog vil en sag, som indledes i weekender og på helligdage, først blive færdigbehandlet næstkommende arbejdsdag.

4 Skal de nærmere oplysninger i stævningen indgives i et bestemt format?

Der er ikke noget obligatorisk format. Hvis det elektroniske dokument er for stort og blokerer systemet, skal det fremsendes i papirform.

5 Hvordan er overførslen og lagringen af oplysninger beskyttet?

De kompetente offentlige forvaltningsmyndigheder er ansvarlige for at indføre de rette elektroniske systemer. Sikkerheden varetages ved hjælp af et system med forudgående godkendelse af digitale signaturer for advokater, mens adgang for autoriserede tjenestemænd sker ved hjælp af kryptografiske kort og digitale certifikater. Systemet skal sikre ægtheden af indhold og tilvejebringe bevis for afsendelse og modtagelse.

6 Er det nødvendigt at anvende en form for elektronisk underskrift og/eller tidsregistrering?

Ja, gennem et system med forudgående godkendelse.

7 Skal der betales retsgebyrer? Hvordan kan disse i givet fald betales, og adskiller de sig fra gebyrer i sager, der ikke anlægges elektronisk?

Der skal betales gebyr for begæringer fra juridiske enheder, men ikke fra privatpersoner. Uanset om en begæring fremsendes elektronisk eller ad anden vej, skal betaling ske elektronisk via internettet og ledsages af bevis for betalingen. (Dette krav kan om nødvendigt opfyldes på et senere tidspunkt.)

8 Er det muligt at frafalde en sag, der er anlagt via internettet?

Elektroniske begæringer kan officielt trækkes tilbage på samme vilkår som begæringer, der indgives i papirform. Når en begæring er indgivet, kan den ikke annulleres.

9 Hvis sagsøger anlægger sagen via internettet, har sagsøgte da også mulighed for og/eller pligt til at reagere herpå via internettet?

Nej. Den enkelte part skal reagere i henhold til den relevante procedure, som afhænger af, om den pågældende er advokat eller ikke. For private parter er elektronisk fremsendelse er valgfri.

10 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte reagerer på stævningen?

Ingenting. Den elektroniske procedure gælder kun for fremsendelse af dokumenter og meddelelser, der forkyndes for parternes retlige repræsentanter. Retssager behandles ikke automatisk. Retten fremsender dokumentet i elektronisk format og/eller på papir, og det forkyndes enten elektronisk eller fysisk, afhængigt af hvilke regler der gælder, og hvad parterne har valgt.

11 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte ikke reagerer på stævningen?

Ingenting. Den elektroniske procedure gælder kun for fremsendelse af dokumenter og meddelelser, der forkyndes for parternes retlige repræsentanter. Retssager behandles ikke automatisk. Retten fremsender dokumentet i elektronisk format og/eller på papir, og det forkyndes enten elektronisk eller fysisk, afhængigt af hvilke regler der gælder, og hvad parterne har valgt.

12 Er det muligt at indgive dokumenter til en domstol elektronisk og i givet fald, i hvilken type sager og på hvilke betingelser?

Ja. Domstolene kan modtage dokumenter elektronisk. Dokumenter kan fremsendes elektronisk via parternes retlige repræsentanter.

Elektronisk indgivelse er muligt i alle sager.

Forhåndsgodkendelse med advokatens digitale signatur er påkrævet.

Private parter kan også fremsende dokumenter elektronisk som beskrevet ovenfor, hvis de har valgt denne mulighed.

Originaldokumentet skal forelægges på rettens anmodning, og i dette tilfælde kan det sendes med posten.

13 Kan retsdokumenter, navnlig domme, forkyndes via internettet?

Ja. For parternes retlige repræsentanter er det obligatorisk. For private parter er det valgfrit efter forudgående godkendelse.

14 Kan retsafgørelser afgives elektronisk?

Ja. For parternes retlige repræsentanter er det obligatorisk. For private parter er det valgfrit efter forudgående godkendelse.

15 Kan en appel indgives og den tilhørende afgørelse forkyndes via internettet?

Ja. For parternes retlige repræsentanter er det obligatorisk. For private er det valgfrit efter forudgående godkendelse.

16 Kan en tvangsfuldbyrdelsessag anlægges via internettet?

Ja. For parternes retlige repræsentanter er det obligatorisk. For private er det valgfrit efter forudgående godkendelse.

17 Kan parterne eller deres juridiske repræsentanter konsultere sager, som er anlagt via internettet, og i givet fald, hvordan?

Nej, hverken advokater eller parterne selv kan konsultere sager online, fordi muligheden for at se en sag online i civile sager ikke er tilgængelig i hele landet. Det er ved at blive indført i nogle dele af landet.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/05/2018