Elektronisk sagsbehandling - Irland

Genskab Gem som pdf

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Er det muligt at anlægge en sag via internettet?

Ja.  Det er muligt at indlede visse sager, dvs. om småkrav, via internettet.

2 I hvilken type sager findes denne mulighed i givet fald? Findes der sagstyper, som kun kan anlægges via internettet?

Personer, der anlægger en sag om et småkrav (dvs. krav op til en værdi af 2 000 EUR), kan vælge at gøre det elektronisk. Link åbner i nyt vindueSmåkravsproceduren er en alternativ metode til indledning og behandling af en civil sag om et småkrav. Denne service tilbydes af dommerkontoret under District Courts og har til formål at behandle forbrugerkrav billigt og uden medvirken af en advokat.

3 Kan sager anlægges elektronisk døgnet rundt eller kun inden for bestemte tidsrum? Hvilke tidsrum er der i givet fald tale om?

Denne tjeneste er altid tilgængelig.

4 Skal de nærmere oplysninger i stævningen indgives i et bestemt format?

Nej. Det eneste krav er, at beskrivelsen af kravet højst må fylde 1 500 ord.

5 Hvordan er overførslen og lagringen af oplysninger beskyttet?

Oplysningerne holdes fortrolige ved hjælp af firewalls, SSL (Secure Socket Layer) til kommunikation, et system til afsløring af ulovlig indtrængning på værtswebstedet og brugerkontosikring m.v.

6 Er det nødvendigt at anvende en form for elektronisk underskrift og/eller tidsregistrering?

Nej.

7 Skal der betales retsgebyrer? Hvordan kan disse i givet fald betales, og adskiller de sig fra gebyrer i sager, der ikke anlægges elektronisk?

Retsgebyret for et småkrav betales med kredit- eller debitkort, og gebyret (25 EUR i 2012) er det samme for elektroniske og ikke-elektroniske småkravsprocedurer.

8 Er det muligt at frafalde en sag, der er anlagt via internettet?

Ja. Hvis sagen endnu ikke er berammet, kan den trækkes tilbage ved at sende en e-mail til småkravsregistratoren (Small Claims Registrar) med anmodning om at trække kravet tilbage.

9 Hvis sagsøger anlægger sagen via internettet, har sagsøgte da også mulighed for og/eller pligt til at reagere herpå via internettet?

Ja, sagsøgte kan reagere via internettet.

10 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte reagerer på stævningen?

Småkravsregistratoren skal gøre sit bedste for at finde en mindelig løsning, før sagen bringes for en dommer.

11 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte ikke reagerer på stævningen?

Sagen behandles som ubestridt, og sagsøger kan begære en udeblivelsesdom.

12 Er det muligt at indgive dokumenter til en domstol elektronisk og i givet fald, i hvilken type sager og på hvilke betingelser?

Nej. Det er ikke muligt at sende dokumenter til en domstol elektronisk.

13 Kan retsdokumenter, navnlig domme, forkyndes via internettet?

Nej.

14 Kan retsafgørelser afgives elektronisk?

Nej.

15 Kan en appel indgives og den tilhørende afgørelse forkyndes via internettet?

Nej.

16 Kan en tvangsfuldbyrdelsessag anlægges via internettet?

Nej.

17 Kan parterne eller deres juridiske repræsentanter konsultere sager, som er anlagt via internettet, og i givet fald, hvordan?

Parterne kan følge status for deres sag online.

Relevante links

Link åbner i nyt vinduehttps://www.csol.ie/ccms/welcome.html


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/11/2018