Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Virksomhedsregistre i medlemsstaterne - Internationalt

Oplysningerne om virksomhedsregistrene er også tilgængelige for de lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der ikke er EU-medlemsstater.


Norge

Island

Liechtenstein




Norge

Brønnøysund-registercentralen er et statsligt organ under handels-, industri- og fiskeriministeriet. Virksomhedsregistret er et af de 14 nationale registre, der forvaltes af Brønnøysund-registercentralen.

Virksomhedsregistret står for registrering af alle norske og udenlandske virksomheder i Norge. Registret sikrer retlig beskyttelse og finansielt overblik og er en vigtig kilde for alle, der har brug for nøjagtige oplysninger om aktørerne i norsk erhvervsliv.

Hvad indeholder det norske virksomhedsregister?

Det norske virksomhedsregister indeholder oplysninger om registrerede virksomheder. På Brønnøysund-registercentralens websted kan du få adgang til centrale oplysninger via søgemaskinen. Virksomhedsregistrets oplysninger kan findes i bekendtgørelser, og det er muligt at bestille yderligere oplysninger og udskrifter på webshoppen og via European Business Register (EBR).

Centrale oplysninger:

  • Virksomhedens registreringsnummer
  • Virksomhedens navn, forretningsadresse og andre adresser
  • Virksomhedens stiftelsesdato
  • Virksomhedens vedtægter og aktivitetstype
  • Funktioner i virksomheden
  • Oplysninger om konkurs.

Bekendtgørelser:

I virksomhedsregistret bekendtgøres alle større begivenheder i en virksomhed. Det bekendtgøres, når en ny virksomhed er blevet registreret, når der er blevet registreret omfattende ændringer vedrørende en virksomhed, eller når en virksomhed er blevet opløst eller slettet. Den søgbare database over bekendtgørelser indeholder oplysninger, der er registreret fra og med den 1. november 1999. Der kan findes engelske sprogudgaver af de bekendtgørelser, der er registreret fra og med august 2006.

Der kan bestilles yderligere oplysninger mod gebyr i form af udskrifter og certifikater såsom:

  • Registreringsbeviser
  • Årsregnskaber.

Er der gratis adgang til virksomhedsregistret?

Alle centrale oplysninger, der er tilgængelige via søgemaskinen, og alle oplysninger fra databasen over bekendtgørelser er gratis. Der skal betales et gebyr for nogle ydelser, såsom udskrifter og certifikater.

Hvordan søger jeg i det norske virksomhedsregister?

Der findes grundlæggende oplysninger om de virksomheder, der er registreret i virksomhedsregistret, på Brønnøysund-registercentralens Link åbner i nyt vinduewebsted. Der kan søges på virksomhedsnavn eller registreringsnummer i databasen over bekendtgørelser.

I hvilket omfang kan dokumenterne i registret gøres gældende?

Tredjeparter kan regne med, at oplysningerne i virksomhedsregistret er retsgyldige oplysninger. Tredjeparter forventes at have kendskab til de registrerede oplysninger. Dette gælder både selve oplysningerne og de dokumenter, der ligger til grund for registreringen. I praksis betyder det, at en tredjepart bør tjekke de registrerede oplysninger om en virksomhed, før den gør forretninger med virksomheden.

Reglerne om, i hvilket omfang en tredjepart kan gøre de oplysninger gældende, der er registreret i det norske virksomhedsregister, findes i lov om virksomhedsregistrering, artikel 10-1. Kort fortalt indebærer reglerne, at tredjeparter forventes at have kendskab til de registrerede oplysninger.

Mere detaljeret indebærer reglerne, at i sager, hvor en retsregel bestemmer en tredjeparts retlige stilling med hensyn til, om tredjeparten havde kendskab til en bestemt oplysning eller ej, forventes tredjeparten at have kendskab til de oplysninger, der er registreret i virksomhedsregistret.

Med hensyn til oplysninger, hvor der burde være indgivet en registreringsanmeldelse (men en sådan ikke er blevet indgivet), og disse oplysninger er i modstrid med de registrerede oplysninger, kan oplysningerne ikke gøres gældende over for en tredjepart. Situationer, hvor tredjeparten har kendskab til eller burde have kendskab til oplysningerne, er en undtagelse fra denne regel. I sådanne situationer kan tredjeparten ikke på berettiget vis påberåbe sig de registrerede oplysninger.

Det norske virksomhedsregisters historie

Det norske virksomhedsregister blev oprettet i 1988 og videreførte de knap 100 tidligere lokale handelsregistres arbejde.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLov om virksomhedsregistrering på norsk

 



Island

Hvad indeholder det islandske virksomhedsregister?

Virksomhedsregistret har siden 2003 været en afdeling under skattedirektoratet og forvalter et offentligt arkiv, som indeholder oplysninger om følgende enheder:

  1. fysiske personer, virksomheder og andre forretningsdrivende enheder
  2. institutioner og statsejede virksomheder
  3. kommunalt ejede institutioner og virksomheder
  4. foreninger, organisationer og enheder, der ikke er fysiske personer, og som har ansvaret for formueforvaltning eller er underkastet skatteforpligtelser af den ene eller anden art
  5. andre aktiviteter, som skattevæsenet/virksomhedsregistret af en eller anden årsag mener bør registreres i et officielt arkiv.

Registret indeholder følgende oplysninger om ovenstående enheder, hvor det er relevant:

  1. Navn
  2. Identifikationsnummer, adresse
  3. Retlig form
  4. Stiftelsesdato
  5. Ledernes navne, adresser og personnumre
  6. Aktivitetskode (ISAT-nr.)
  7. Likvidation
  8. Andre oplysninger, der i henhold til loven skal indføres i registret.

Efter registrering tildeler registret enheden et unikt identifikationsnummer.

Virksomhedsregistret stiller oplysninger fra registret til rådighed for offentlige organer, virksomheder og fysiske personer i henhold til ministeriel bekendtgørelse om oplysningernes omfang og gebyrer.

Er der gratis adgang til virksomhedsregistret?

Oplysningerne om navn, adresse, retlig form, ISAT-kode og momsnummer er offentligt tilgængelige på skattevæsenets/virksomhedsregistrets websted. Oplysningerne er gratis.

Der skal betales for eventuelle andre oplysninger, og disse vil forhåbentlig blive tilgængelige i virksomhedsregistrets webbutik i 2016.

Hvordan søger jeg i det islandske virksomhedsregister?

Link åbner i nyt vindueskattedirektoratets websted kan der gratis søges efter oplysninger. Oplysningerne foreligger desværre endnu kun på islandsk. Hvis man ønsker yderligere oplysninger, er man nødt til at kontakte kontoret telefonisk eller pr. e-mail, indtil webbutikken åbner næste år.

Det islandske virksomhedsregisters historie

Frem til 1980 blev virksomheder registreret hos de lokale myndigheder rundt omkring i Island. I 1980 blev der oprettet et særligt register for aktieselskaber, men det var det islandske statistikkontor, der udstedte identifikationsnumre til selskaberne. Fra og med 1997 er alle andre virksomheder end interessentskaber blevet registreret i virksomhedsregistret, og siden 2014 er også interessentskaberne blevet registreret, så der nu kun findes ét officielt virksomhedsregister i Island.

 



Liechtenstein

Der føres ét samlet virksomhedsregister (Handelsregister) for hele Liechtenstein. Virksomhedsregistret vedligeholdes af justitsministeriet (Amt für Justiz) i Vaduz.

Virksomhedsregistret er et offentligt register, og oplysningerne heri forventes at være nøjagtige. Dets primære formål er at garantere retssikkerheden i forbindelse med handel ved at offentliggøre privatretlige retsforhold, navnlig situationer, hvor fysiske og juridiske personer gør forretninger, med hensyn til ansvar og handleevne.

Hvad indeholder virksomhedsregistret?

Virksomhedsregistret indeholder oplysninger om alle registrerede juridiske enheder med hjemsted i Fyrstendømmet Liechtenstein og om liechtensteinske truster (Treuhänderschaften). Oplysningerne omfatter fakta og forhold, hvoraf nogle er omfattet af lovpligtig indførsel, mens andre indføres frivilligt, sammen med alle relevante dokumenter.

Dokumenter vedrørende ikkeregistrerede truster indgives også til virksomhedsregistret på lige fod med oplysninger vedrørende ikkeregistrerede fonde (Stiftungen).

Er der gratis adgang til virksomhedsregistret?

Der skal betales et gebyr for at få adgang til virksomhedsregistret.

Der er gratis adgang til en del af oplysningerne om de juridiske enheder, der er registreret i virksomhedsregistret, samt til andre juridiske oplysninger i registrets virksomhedsindeks (Firmenindex) via linket Link åbner i nyt vinduehttp://www.oera.li/hrweb/ger/firmensuche_afj.htm, og der kan via samme link bestilles fuldstændige certificerede udskrifter mod gebyr.

Hvordan søger jeg i det liechtensteinske virksomhedsregister?

Virksomhedsregistret, herunder anmeldelser og dokumenter, er offentligt.

Virksomhedsindekset (Firmenindex) kan bruges til at søge efter en registreret juridisk enhed ved hjælp af virksomhedens navn, forretningsnavn eller registreringsnummer.

I hvilket omfang kan oplysningerne i registret gøres gældende?

I henhold til artikel 3a i direktiv 2009/101/EF, som ændret ved direktiv 2012/17/EU, sikrer medlemsstaterne, at der stilles ajourførte oplysninger til rådighed, der forklarer de nationale retsregler, i henhold til hvilke tredjeparter kan påberåbe sig de virksomhedsdokumenter og -oplysninger, der er nævnt i artikel 2. I Det Blandede EØS-Udvalgs beslutning af 8. oktober 2013 hedder det, at direktiv 2012/17/EU skal indarbejdes i EØS-aftalen.

Bortset fra de tilfælde, hvor der i henhold til lovgivningen kun stilles krav om delvis offentliggørelse eller offentliggørelse af uddrag, offentliggøres indførsler i virksomhedsregistret af justitsministeriet i det officielle tidende fuldt ud og uden unødig forsinkelse (artikel 956, stk. 1, i person- og selskabsloven (Personen- und Gesellschaftsrecht, PGR)). Fyrstendømmet Liechtensteins officielle publikation er det elektroniske officielle tidende (Amtsblatt) (artikel 16 i lov om offentliggørelse (Kundmachungsgesetz).

Indførsler, ændringer og sletninger i virksomhedsregistret kan gøres gældende af enhver, der handler i god tro. Indførslens, ændringens eller sletningens indhold kan gøres gældende over for den registrerede part under forudsætning af, at den blev indgivet efter ønske fra den pågældende part (artikel 948, stk. 1 og 2, i PGR).

I forholdet til tredjeparter får en indførsel i virksomhedsregistret retsvirkning dagen efter den dag, hvor indførslen offentliggøres, under forudsætning af, at der stilles krav om offentliggørelse i henhold til loven (artikel 947, stk. 2, i PGR).

I henhold til artikel 949 i PGR opfattes en indførsel i virksomhedsregistret som en offentliggørelse, og så snart en registrering har fået retsvirkning over for tredjeparter, er det ikke længere muligt at gøre gældende, at man ikke var bekendt med indførslen. Hvis der stilles krav om, at et bestemt forhold registreres, og dette forhold ikke er registreret, kan forholdet imidlertid kun gøres gældende over for en tredjepart, hvis det kan bevises, at tredjeparten havde kendskab til forholdet.

Virksomhedsregistrets historie

Oplysningerne i det liechtensteinske virksomhedsregister blev oprindeligt registreret på kartotekskort. Alle nuværende oplysninger og en stor del af de ældre oplysninger foreligger nu elektronisk.

Yderligere oplysninger

Indførsler i virksomhedsregistret offentliggøres i det ved lov påkrævede format i det elektroniske officielle tidende, og tredjeparter kan påberåbe sig indførslerne fra og med dagen efter den dag, hvor de blev offentliggjort. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem indførslen i registret og de offentliggjorte oplysninger, har indførslen i registret forrang.

Offentliggørelse og retsvirkning af indførsler i virksomhedsregistret

Virksomhedsregistrets offentlighed

Virksomhedsregistret, herunder anmeldelser og dokumenter, er offentligt. Alle har adgang til indførslerne. Der er ubegrænset adgang til dokumenter i registret vedrørende aktieselskaber (Aktiengesellschaften), kommanditselskaber (Kommanditaktiengesellschaften) og anpartsselskaber (Gesellschaften mit beschränkter Haftung). For andre selskabsformer skal den anmodende part kunne dokumentere en legitim interesse (artikel 953 i PGR).

Offentliggørelse af registreringer

Bortset fra de tilfælde, hvor der i henhold til lovgivningen kun stilles krav om delvis offentliggørelse eller offentliggørelse af uddrag, offentliggøres indførsler i virksomhedsregistret af justitsministeriet i det officielle tidende fuldt ud og uden unødig forsinkelse. Alle dokumenter og oplysninger, der skal indgives og offentliggøres i henhold til loven, offentliggøres på samme vis (artikel 956 ff. i PGR). De offentliggjorte oplysninger kan gøres direkte gældende over for alle fra slutningen af den dag, hvor de blev offentliggjort.

Meddelelser vedrørende aktieselskaber (Aktiengesellschaften), kommanditselskaber (Kommanditaktiengesellschaften) og anpartsselskaber (Gesellschaften mit beschränkter Haftung) tager form af henvisninger til indførslen, dokumenterne og oplysningerne og offentliggøres i det officielle tidende. Det samme gælder for enhver juridisk person, der udøver virksomhed som handlende på forretningsmæssig vis. I andre tilfælde tager meddelelser form af henvisninger til indførslen i registret (artikel 957 i PGR).

Indførslernes retsvirkning over for tredjeparter

I forholdet til tredjeparter får en indførsel i virksomhedsregistret retsvirkning dagen efter den dag, hvor indførslen blev offentliggjort, under forudsætning af, at der stilles krav om offentliggørelse i henhold til loven (artikel 947, stk. 2, i PGR).

For så vidt angår aktieselskaber (Aktiengesellschaften), kommanditselskaber (Kommanditaktiengesellschaften) og anpartsselskaber (Gesellschaften mit beschränkter Haftung), kan et forhold, der er registreret og offentliggjort, ikke gøres gældende over for en tredjepart, hvis forholdet vedrører en retshandel, der blev gennemført senest 15 dage efter den dato, hvor indførslen fik retsvirkning, og den pågældende tredjepart kan dokumentere, at den ikke havde kendskab til den og ikke kunne forventes at have kendskab til den (artikel 949, stk. 1a, i PGR).

Så snart en registrering har fået retsvirkning over for tredjeparter, er det ikke længere muligt at gøre gældende, at man ikke var bekendt med indførslen (artikel 949, stk. 1, i PGR).

Indførsler i virksomhedsregistret udgør fuld dokumentation for de forhold, de vedrører, medmindre det påvises, at de er ukorrekte (artikel 949, stk. 3, i PGR).

Uoverensstemmelser mellem en indgivet indførsel og den offentliggjorte indførsel

Hvis der er uoverensstemmelser mellem indførslen i registret og de offentliggjorte oplysninger, har indførslen i registret forrang, derefter de offentliggjorte oplysninger og til sidst indholdet i dokumenterne. I forbindelse med uoverensstemmelser mellem en indførsel i registret og de offentliggjorte oplysninger kan tredjeparter i god tro også gøre de offentliggjorte oplysninger gældende over for den part, for hvem indførslen blev foretaget (artikel 959, stk. 2 og 3, i PGR).

Relevante links

Link åbner i nyt vinduePerson- og selskabsloven (Personen- und Gesellschaftsrecht, PGR) af 20. januar 1926 (offentliggjort i LGBl. 1926 nr. 4)

Link åbner i nyt vindue Lov om offentliggørelse (Kundmachungsgesetz) af 17. april 1985 (offentliggjort i LGBl. 1985 nr. 41)

Link åbner i nyt vindueBekendtgørelse om det officielle tidende (Amtsblattverordnung ) af 4. september 2012 (offentliggjort i LGBl. 2012 nr. 284)


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 20/05/2019