Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Virksomhedsregistre i medlemsstaterne - Slovenien

Den originale sprogudgave af denne side slovensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Dette afsnit giver et overblik over Sloveniens virksomhedsregister.


Hvad indeholder det slovenske virksomhedsregister (Poslovni register Slovenije)?

Det slovenske virksomhedsregister forvaltes af Republikken Sloveniens agentur for offentlige juridiske registre og tilhørende tjenester (Agencija Republike Slovenije za javnopravne evidence in storitve – AJPES).

Det slovenske virksomhedsregister, der er en central offentlig database, indeholder oplysninger om alle virksomheder med hjemsted i Slovenien, som beskæftiger sig med indtægtsgivende eller almennyttige aktiviteter, og om datterselskaber og andre afdelinger af disse virksomheder. Registret indeholder også oplysninger om udenlandske virksomheders datterselskaber, der udøver virksomhed i Slovenien. Registret indeholder følgende kategorier:

  • virksomheder (partnerskaber og selskaber)
  • selvstændigt erhvervsdrivende
  • offentligretlige juridiske personer
  • privatretlige juridiske personer
  • foreninger
  • fysiske personer, der udfører registrerede eller regulerede aktiviteter
  • datterselskaber og andre afdelinger af virksomheder
  • udenlandske virksomheders hovedkontorer
  • andre organer.

For hver virksomhed, der er indført i det slovenske virksomhedsregister, er der registreret en række oplysninger (identifikationsnummer, virksomhedsnavn, skatteregistreringsnummer, oplysninger om repræsentanter og stiftere osv.).

  • direkte adgang til oplysninger via ePRS-applikationen
  • gentagen brug af oplysninger.

Hvad indeholder registret?

ePRS-applikationen

Ved at anvende Link åbner i nyt vindueePRS-applikationen får brugere adgang til oplysninger i det slovenske virksomhedsregister om de virksomheder, der udøver erhvervsaktiviteter i Republikken Slovenien.

Er der gratis adgang til det slovenske virksomhedsregister?

Ja, der er gratis adgang. Brugere skal dog logge på portalen (nye brugere skal først registreres).

Hvordan søger man i det slovenske virksomhedsregister?

Brugere skal logge på portalen for at kunne søge i registret. Man kan få adgang til dataene ved at indtaste søgekriterier i et eller flere felter eller ved at vælge søgekriterierne i rullemenuen. Søgekriteriet kan være følgende: dataelement, del af dataelement (ord) eller begyndelsen af et ord. Der kan søges på identifikationsnummer, skatteregistreringsnummer, virksomhedsnavn, gade/vej og nummer, kommune osv.

Ajourføring

Oplysningerne ajourføres dagligt.

Gentagen brug af oplysninger

AJPES tilbyder følgende tjenester vedrørende Link åbner i nyt vinduegentagen brug af oplysninger i virksomhedsregistret:

  • daglig, ugentlig eller månedlig levering af alle data i registret i langt eller kort format
  • månedlig levering af data om virksomheder i retsregistret (Sodni register) i langt eller kort format
  • månedlig levering af data om enkeltmandsvirksomheder i langt eller kort format
  • levering af data via en internettjeneste i langt, kort eller ultrakort format (se)
  • levering af data på baggrund af en rekvisition i langt eller kort format
  • behandling af indsamlede data i henhold til kriterier opstillet af brugeren (numeriske data).

Hver tredje måned tilbyder AJPES en gratis oversigt over hele det slovenske virksomhedsregister i XML-format med et fast udvalg af oplysninger til gentagen brug.

Priser

AJPES opkræver gebyrer for gentagen brug af offentlige oplysninger i det slovenske virksomhedsregister som fastlagt i
Link åbner i nyt vindueGebyrsatser for gentagen brug af offentlige oplysninger i det slovenske virksomhedsregister (Tarifa nadomestil za ponovno uporabo informacij javnega značaja Poslovnega registra Slovenije) (link til Sloveniens lovdatabase).

Hvor pålidelige er dokumenterne i registret?

Tredjemand kan med udgangspunkt i nedenstående love påberåbe sig de oplysninger og alle de dokumenttyper, der er nævnt i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde.

- Link åbner i nyt vindueSelskabsloven (Zakon o gospodarskih družbah) (Uradni list RS (Republikken Sloveniens officielle tidende (UL RS) nr. 65/09 – officiel konsolideret version, 33/11, 91/11, 32/12, 57/12, 44/13 – forfatningsdomstolens afgørelse og 82/13, i det følgende benævnt ZGD-1), som er den systemiske lov om grundlæggende regler for selskabers juridiske status ved etablering og drift af virksomheder, selvstændigt erhvervsdrivende, tilknyttede personer, økonomiske firmagrupper og udenlandske selskabers datterselskaber, samt om ændring af deres juridiske status.

- Link åbner i nyt vindueLoven om retsregistret (Zakon o sodnem registru) (UL RS nr. 54/07 – officiel konsolideret version, 65/08, 49/09 og 82/13 – ZGD-1H, i det følgende benævnt ZSReg), som regulerer retsregistret, fastslår, hvilke oplysninger der skal indføres i retsregistret, hvilke procesregler en kompetent ret skal anvende, når den træffer afgørelse om indførsler i retsregistret, og ifølge hvilke regler AJPES skal forvalte retsregistret. Denne lov regulerer endvidere de procedurer, der er en del af one-stop-shop-systemet (Vse na enem mestu).

- Den Link åbner i nyt vindueslovenske lov om virksomhedsregistret (Zakon o Poslovnem registru Slovenije) (UL RS nr. 49/06 og 33/07 – ZSReg-B, i det følgende benævnt ZPRS-1), som regulerer forvaltningen og vedligeholdelsen af det slovenske virksomhedsregister (PRS), definerer virksomhedsregistrets indførsler, hvordan de identificeres og den obligatoriske anvendelse af denne identifikation, virksomhedsregistrets indhold og indhentningen af oplysninger til registret, og fastlægger proceduren for indførsel i virksomhedsregistret, de oplysninger, der tilføjes eller fastlægges af registrets administrator om indførslen af oplysninger, anvendelsen af virksomhedsregistrets data og lagringen af dokumentation.

Er der gratis adgang til det slovenske virksomhedsregister?

Ja, der er gratis adgang. Brugere skal dog logge på portalen for at få adgang til registret.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueposlovni register (slovensk), Link åbner i nyt vinduebusiness register (engelsk)


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 23/03/2018