menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Konfiskation


Konfiskation af det udbytte, der hidrører fra en strafbar handling, har længe været anset for at være et af de mest effektive midler til bekæmpelse af organiseret kriminalitet i EU. Formålet med konfiskation er at ramme hovedårsagen til kriminelle organisationers eksistens, nemlig størst mulig berigelse ved hjælp af ulovlige midler. Konfiskation er en endelig retslig afgørelse, hvorved de berørte definitivt fratages deres ejendomsret til de pågældende formuegoder.


Konfiskation på internationalt plan

På internationalt plan findes der en række forskrifter, der kan danne grundlag for konfiskation af udbytte hidrørende fra kriminalitet. Den vigtigste milepæl i denne forbindelse er Link åbner i nyt vindueStrasbourgkonventionen fra 1990, som alle 27 EU-medlemsstater har ratificeret. Den har til formål at fremme det internationale samarbejde om identifikation, opsporing, indefrysning og konfiskation af formuegoder hidrørende fra kriminalitet. Konventionen er blevet suppleret og opdateret ved Link åbner i nyt vindueden anden Strasbourgkonvention.

Konfiskation i EU

EU har længe fremhævet, hvor vigtigt det er at konfiskere udbytte hidrørende fra kriminalitet. For at sikre en fælles fremgangsmåde ved konfiskation inden for Unionen har EU i de senere år gennemført lovgivning på området. EU's fokus ligger nu på korrekt gennemførelse af de relevante retsakter på nationalt plan.

  • Link åbner i nyt vindueRammeafgørelsen om indefrysning og konfiskation af indtægter blev vedtaget i 2001. Formålet med afgørelsen var at sikre en fælles minimumstilgang for medlemsstaterne til de strafbare handlinger, hvor der skal være mulighed for konfiskation. Hvis strafferammen for en strafbar handling er ét års fængsel og derover, er hovedreglen, at det efter national lovgivning skal være muligt at træffe afgørelse om, at det udbytte, som er opnået ved handlingen, skal konfiskeres. Medlemsstaterne er forpligtet til at have en ordning med konfiskation af værdier. Alle anmodninger fra andre medlemsstater skal gives samme prioritet som anmodninger, der fremsættes i rent nationale sager.
  • Med Link åbner i nyt vinduerammeafgørelsen om konfiskation fra 2005 er der tilsigtet en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om konfiskation af udbytte hidrørende fra kriminalitet.
  • Link åbner i nyt vindueRammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om konfiskation indeholder regler, hvorefter de retslige myndigheder i en medlemsstat vil anerkende og fuldbyrde en afgørelse om konfiskation på sit område, som er afsagt af de kompetente retslige myndigheder i en anden medlemsstat. Værdien af de konfiskerede formuegoder deles ligeligt mellem den medlemsstat, der har truffet afgørelsen, og den medlemsstat, der har fuldbyrdet den.
  • Forud for en afgørelse om konfiskation finder der ofte en indefrysning af aktiver sted. Link åbner i nyt vindueRammeafgørelsen om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale blev vedtaget i 2003 (se også afsnittet om Sikring af aktiver og beviser) for at give de kompetente myndigheder mulighed for at beslaglægge formuegoder på begæring af de retslige myndigheder i en anden medlemsstat.
  • Link åbner i nyt vindueRådets afgørelse om kontorer for inddragelse af aktiver sigter mod at udvikle det uformelle samarbejde, der har været mellem de kontaktpunkter i medlemsstaterne, som arbejder med identifikation, opsporing og inddragelse af formuegoder hidrørende fra kriminalitet inden for rammerne af Link åbner i nyt vindueCARIN-netværket, med henblik på at effektivisere det praktiske samarbejde mellem de retslige myndigheder. Ved denne afgørelse pålægges medlemsstaterne at oprette eller udpege kontorer til inddragelse af aktiver for at fremme et effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger inden for dette område.
  • I 2014 vedtog man et Link åbner i nyt vinduedirektiv for at gøre det lettere for EU's medlemsstater at konfiskere formuegoder hidrørende fra grov og organiseret kriminalitet. Direktivet har til formål at forenkle de eksisterende regler og lukke vigtige huller, som udnyttes af organiserede kriminelle grupper. Det vil styrke medlemsstaternes mulighed for at konfiskere aktiver, der er blevet overført til tredjemand, det vil gøre det lettere at konfiskere aktiver hidrørende fra strafbare forhold, selv når den mistænkte er flygtet, og det vil sikre, at de kompetente myndigheder midlertidigt kan indefryse aktiver, som risikerer at forsvinde, hvis der ikke gribes ind.

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 29/07/2015