Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Retsafgifter i forbindelse med den europæiske betalingspåbudsprocedure - Litauen


Indledning

Hvilke afgifter findes der?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Indledning

I sager vedrørende et europæisk betalingspåkrav finder de regler om beregning og betaling af stempelafgift, der er fastsat i Litauens civile retsplejelov, anvendelse.

I henhold til den litauiske regerings resolution nr. 1240 af 27. oktober 2001 om fastsættelse af regler for beregning, betaling, tildeling og tilbagebetaling af stempelafgifter kan de også betales elektronisk.

Hvilke afgifter findes der?

Stempelafgiften er anført nedenfor.

Hvor meget skal jeg betale?

Ved indgivelsen af en anmodning om et betalingspåkrav udgør stempelafgiften en fjerdedel af det beløb, der skal betales for indbringelse af sagen for retten, dog mindst 10 LTL, medmindre fordringshaver i medfør af loven eller en retsafgørelse er helt eller delvis fritaget for stempelafgift, eller hvis betalingen af afgiften er udskudt.

Hvis skyldner efter udstedelsen af betalingspåkravet gør indsigelse herimod, og fordringshaver anlægger sag efter den almindelige procedure, modregnes ovennævnte stempelafgift i det stempelafgiftsbeløb, der skal betales for anmodningen.

Hvis fordringshavers anmodning ikke anses for at være omfattet af den situation, der er omhandlet i artikel 439, stk. 6, i den civile retsplejelov, refunderes den betalte stempelafgift ikke til fordringshaver.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Anmodningen skal ledsages af dokumenter og anden dokumentation til støtte for fordringshavers krav og dokumentation for, at stempelafgiften er betalt.

Hvis stempelafgiften ikke er betalt, fastsætter retten en passende betalingsfrist, som ikke må være under syv dage, og afgørelsen herom fremsendes senest den første arbejdsdag efter dens vedtagelse.

Hvis anmodningen er i overensstemmelse med rettens instrukser og stempelafgiften er betalt inden for den fastsatte frist, anses anmodningen for at være indgivet på den oprindelige dato for indgivelsen til retten. I modsat fald anses anmodningen for ikke at være indgivet, og senest fem arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er fastsat for at rette op på situationen, træffer retten afgørelse om at returnere anmodningen med alle de ledsagende dokumenter til den person, der har indgivet den.

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Stempelafgiften indbetales på det nationale skatteinspektorats konto under finansministeriet efter eget valg (netbank, kontant betaling, overførsel eller andet).

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Dokumentationen for betaling af stempelafgiften kan være en betalingsordre eller ethvert andet dokument, der bekræfter betalingen, og det skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Indbetalerens efternavn, fornavn og ID-nummer (firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer)
  2. Efternavn, fornavn og ID-nummer for den anden part (fordringshaver, skyldner osv.) (eller firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer)
  3. Betalingsdato
  4. Betalingsreference
  5. Betalt beløb
  6. Formålet med betalingen (med angivelse af betaling af stempelafgift og navnet på den ret, som anmodningen indgives til).

Hvis stempelafgiften betales af en repræsentant for parten i sagen (advokat, juridisk rådgiver eller en anden person, der repræsenterer partens interesser), skal betalingsordren eller enhver anden dokumentation for betalingen ud over ovennævnte oplysninger indeholde efternavn, fornavn og ID-nummer (eventuelt firmanavn og registreringsnummer for juridiske personer) for den repræsenterede part.

Hvis stempelafgiften betales elektronisk, kræves der ikke dokumentation for betalingen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Sidste opdatering: 07/04/2020