Retsafgifter i forbindelse med den europæiske betalingspåbudsprocedure

Rumænien

Indholdet er leveret af
Rumænien

Indledning

Hvilke afgifter findes der?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Indledning

Den europæiske betalingspåkravsprocedure er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure.

Stempelafgifter er reguleret ved hastedekret nr. 80/2013, der trådte i kraft den 26. juni 2013. Dette dekret blev vedtaget på baggrund af ændringen af den retlige ramme for civil retspleje med vedtagelsen den civile retsplejelov og med etableringen af de nye institutioner i medfør af den civile lovbog.

Stempelafgifter betales af alle fysiske og juridiske personer og udgør betaling for de tjenester, der ydes af domstolene samt af justitsministeriet og anklagemyndigheden ved kassationsdomstolen (Înalta Curte de Casație și Justiție).

Stempelafgifter kan betales online i Rumænien, men det elektroniske betalingssystem er i øjeblikket ikke operationelt.

Hvilke afgifter findes der?

Der skal betales stempelafgifter både i forbindelse med domme afsagt i første instans og i appelsager på de i loven fastsatte betingelser.

Fysiske personer kan efter anmodning indrømmes nedsættelser, fritagelser og ratebetaling af stempelafgifter på de betingelser, der er fastsat i regeringens hastedekret nr. 51/2008 om retshjælp i civile sager, som ændret og suppleret ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret. Juridiske personer kan indrømmes betalingslettelser for stempelafgifter på de betingelser, der er fastsat i artikel 42, stk. 2, i hastedekret nr. 80/2013.

Hvor meget skal jeg betale?

På lovgivningens nuværende udviklingstrin er stempelafgiften for indgivelse af en anmodning om et europæisk betalingspåkrav i henhold til artikel 3, stk. 1, i hastedekret nr. 80/2013 som følger:

  1. op til 500 LEI – 8%, dog mindst 20 LEI
  2. fra 501 LEI til 5 000 LEI – 40 LEI + 7% for beløb over 500 LEI
  3. fra 5 001 LEI til 25 000 LEI – 355 LEI + 5% for beløb over 5 000 LEI
  4. fra 25 001 LEI til 50 000 LEI – 1 355 LEI + 3% for beløb over 25 000 LEI
  5. fra 50 001 LEI til 250 000 LEI – 2 105 LEI + 2% for beløb over 50 000 LEI
  6. fra 501 LEI til 5 000 LEI – 6 105 LEI + 1% for beløb over 250 000 LEI.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Efter bestemmelserne i regeringens hastedekret nr. 80/2013 skal stempelafgiften betales forud. Har fordringshaver ikke betalt afgiften ved udløbet af den frist, der er fastsat i loven eller af retten, behandles anmodningen ikke med den begrundelse, at den ikke er stemplet, eller i givet fald behandles den, i det omfang stempelafgiften er blevet lovligt betalt. Hvis en anmodning om indrømmelse af betalingslettelser for stempelafgiften ikke imødekommes, og fordringshaver ikke har betalt stempelafgiften inden for den af retten fastsatte frist og ikke har indgivet dokumentationen for betaling til indføjelse i sagens akter, behandler retten ikke anmodningen med den begrundelse, at den ikke er stemplet.

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Stempelafgiften kan betales kontant, ved overførsel eller via onlinesystemet til en særskilt konto for lokale budgetindtægter ("Retslige stempelafgifter og andre stempelafgifter") i det territoriale forvaltningsområde, hvor den fysiske person bor eller opholder sig, eller i givet fald hvor den juridiske person har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Omkostningerne til overførsel af betalingen for stempelafgiften afholdes af debitor.

Hvis den person, der skal betale stempelafgiften, hverken har bopæl eller opholdssted eller vedtægtsmæssigt hjemsted i Rumænien, skal stempelafgiften indbetales til kontoen for lokale budgetindtægter i det territoriale forvaltningsområde, hvor den ret, der skal behandle sagen, er beliggende.

Stempelafgifter kan indbetales kontant til skattekontorerne i det territoriale forvaltningsområde, hvor den fysiske person bor eller opholder sig, eller hvor den juridiske person har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Stempelafgifter kan også betales ved bankoverførsel og via onlinesystemet.

Rumænien har endnu ikke indført et system til elektronisk betaling af stempelafgifter, selv om denne betalingsmetode er fastsat ved lov.

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Kvitteringen for betaling af stempelafgifter ved kontant betaling eller betalingsordren indgives sammen med anmodningen til retten.

Kvitteringer for betaling eller, hvor det er relevant, betalingsordrer vedrørende stempelafgifter er ikke standardiserede, og de udstedes i den form, der accepteres i det forvaltningsområde, der skal modtage betalingen.

Hvis stempelafgiften betaltes, efter at fordringshaver har modtaget meddelelse fra retten herom, skal fordringshaver indgive den pågældende dokumentation til indføjelse i sagens akter inden for en frist på ti dage fra modtagelsen af meddelelsen.

Dokumentationen for betaling af stempelafgiften kan indleveres personligt til retten eller fremsendes pr. post med angivelse af det sagsnummer, der er anvendt ved betalingen, og som er anført i rettens meddelelser til den pågældende part.

Sidste opdatering: 02/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.