Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Retsafgifter i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure - Østrig

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

 

Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.


Indledning

Hvilke afgifter skal betales?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne rettidigt?

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Indledning

I forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure betegnes det processkrift, hvorved en retssag normalt indledes, som en "anmodning" (Klage), hvilket også er tilfældet i østrigsk ret. I retsforskrifterne om retsafgifter (Gerichtsgebührenrecht) er der derfor ikke fastsat specifikke bestemmelser for anmodninger som omhandlet i forordningen. Det er afgiftsklasse 1 (AK 1)retsafgiftsloven (Gerichtsgebührengesetzes), herefter GGG , der finder anvendelse på anmodningen og den efterfølgende procedure, hvilket gælder for alle civile sager i Østrig.

Hvilke afgifter skal betales?

Sager, der vedrører krav, der rejses inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, er omfattet af afgiftsklasse 1retsafgiftsloven, hvilket fremgår af 1. bemærkning til afgiftsklasse 1 i GGG. Denne faste afgift skal betales, uanset om sagen føres til ende. Afgiften nedsættes kun (til en fjerdedel), såfremt anmodningen straks trækkes tilbage eller uden videre afvises af retten, før modparten har fået kendskab til den, jf. 3. bemærkning til AK 1 i GGG. Ifølge den østrigske ordning for retsafgifter skal der i princippet kun betales retsafgift ved stævningens indgivelse, i dette tilfælde altså: den anmodning, der indgives inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure. Der skal ikke betales yderligere afgifter, mens sagen verserer i første instans.

Afgiftspligten indtræder ifølge § 2 Z, stk. 1, litra a), i GGG ved indgivelse af anmodningen til retten (hvilket også gælder, hvis påstanden efterfølgende udvides ved indgivelse af et supplerende processkrift, eller dette sker som led i retsforhandlingerne, idet en anmærkning om en sådan udvidelse (Klagsausdehnung) tilføres retsbogen, eller i kraft af et forlig, der rækker ud over den oprindelige påstand). Afgiften skal betales på dette tidspunkt. Senest på dette tidspunkt skal en eventuel ansøgning om fri proces (Verfahrenshilfe) ligeledes indgives, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

En anmodningen om fornyet prøvelse i henhold til forordningens artikel 18 er gratis.

Hvor meget skal jeg betale?

Retsafgiften i første instans beregnes på grundlag af sagsgenstandens værdi (værdien af det i anmodningen fremsatte krav samt efterfølgende udvidelser af kravet) og antallet af procesdeltagere. Til illustration gengives skalaen i afgiftsklasse 1 i GGG (pr. 1.10.2013, den gældende affattelse af § 32 i GGG kan i sin helhed findes Link åbner i nyt vindueher)

Afgiftsklasse 1

Værdi af sagens genstand

Retsafgiftens størrelse


Op til

150 EUR


22 EUR



Mere end

150 EUR og op til

300 EUR

43 EUR



Mere end

300 EUR og op til

700 EUR

61 EUR



Mere end

700 EUR og op til

2 000 EUR

102 EUR



Mere end

2 000 EUR og op til

3 500 EUR

163 EUR



Mere end

3 500 EUR og op til

7 000 EUR

299 EUR



Mere end

7 000 EUR og op til

35 000 EUR

707 EUR



Mere end

35 000 EUR og op til

70 000 EUR

1 389 EUR



Mere end

70 000 EUR og op til

140 000 EUR

2 779 EUR



Mere end

140 000 EUR og op til

210 000 EUR

4 170 EUR



Mere end

210 000 EUR og op til

280 000 EUR

5 560 EUR



Mere end

280 000 EUR og op til

350 000 EUR

6 949 EUR



Mere end

350 000 EUR


1,2% af sagens værdi plus 2 987 EUR.

Hvis der er flere end to parter, skal der betales et tillæg i henhold til § 19 i retsafgiftsloven (på mellem 10 og 50%).

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne rettidigt?

Ved forsinket betaling forfalder et fast beløb på 21 EUR (pr. 1. oktober  2013) til betaling, jf. artikel 31 i GGG. Den forsinkede betaling af retsafgiften har imidlertid ingen betydning for sagens videre forløb. Rettens virke afhænger ikke af, at der betales retsafgifter.

Retsmyndighedens (Gerichtsbehörde) opkrævning af retsafgifter er reguleret i lov om inddrivelse af retsafgifter (Gerichtliches Einbringungsgesetz - GEG). Bliver det på grund af manglende betaling nødvendigt at udstede et betalingspåkrav (der er en forudsætning for at kunne inddrive retsafgiften) i medfør af § 6a i GEG, skal der betales et rykkergebyr på 8 EUR (pr. 1.1.12014).

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Det fremgår af § 4 i GGG, at retsafgifterne kan betales med betalingskort, såfremt kortet er forsynet med Bankomatfunktion, med kreditkort, ved indbetaling eller overførsel til den kompetente rets konto eller kontant på dommerkontoret. Oplysninger om domstolenes bankforbindelser kan findes på justitsministeriets hjemmeside Link åbner i nyt vinduehttp://www.justiz.gv.at/ under fanebladet "Gerichte".

Derudover kan alle afgifter betales ved direkte debitering (Abbuchung und Einziehung) , såfremt retten (eller det østrigske retsvæsen som sådant) af debitor bemyndiges til at trække beløbet på en nærmere angivet konto og overføre det til rettens konto. Den anmodning, hvorved den europæiske småkravsprocedure iværksættes, skal i så fald indeholde en angivelse af den bankkonto, som afgiften skal trækkes fra, samt en bemyndigelse til at debitere denne konto (f.eks. ved blot at skrive Gebühreneinzug. eller AEV). Hvis sagsøger ønsker at begrænse bemyndigelsen, kan han også angive et maksimumbeløb, jf. §§ 5 og 6 i debiteringsbekendtgørelsen (Abbuchungs- und Einziehungs-Verordnung).

Hvis anmodningen indgives elektronisk (im Weg des elektronischen Rechtsverkehrs - ERV), kan retsafgiften kun betales ved direkte debitering af sagsøgerens konto. I dette tilfælde er det ikke muligt at angive et maksimumsbeløb.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Hvis forbundsmyndighedernes krav på retsafgift udløses ved indgivelse af et processkrift – i dette tilfælde anmodningen om iværksættelse af den europæiske småkravsprocedure – og der ikke fremlægges en bemyndigelse til direkte debitering (Einziehungsermächtigung), skal kvitteringen for, at indbetalingen er foretaget, fastgøres på processkriftet, jf. § 4 i GGG. Retten får først på et senere tidspunkt besked fra statens regnskabsdirektorat (Buchhaltungsagentur) om, at beløbet er indgået på rettens konto, når betalingen af retsgebyret er foretaget ved hjælp af betalingskort, kreditkort, indbetaling eller overførsel til den kompetente rets konto eller ved debitering af partens konto. Når der foreligger dokumentation for, at beløbet er betalt (fuldt ud), anses retsafgiftsproceduren for afsluttet.

Såfremt der er indbetalt for meget, har den pågældende ret til at få det overskydende beløb tilbagebetalt, jf. § 6c, stk. 1, nr. Z 1, i GEG), men kravet skal rejses senest fem år efter, at indbetalingen fandt sted.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Sidste opdatering: 30/04/2020