Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Retsafgifter i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure - Belgien


Indledning

Hvilke afgifter skal betales?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne rettidigt?

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Indledning

Dette spørgsmål er reguleret i retsplejelovens artikel 1017-1022, med hensyn til vidnegebyr (taxe des témoins) i retsplejelovens artikel 953 og med hensyn til registreringsgebyrer (droits d'enregistrement) i loven om registrerings-, sikkerheds- og retsgebyrer (Code des droits d'enregistrement, d'hypothèque et de greffe), især artikel 142 ff. og artikel 268 ff.

Hvilke afgifter skal betales?

Retsplejelovens artikel 1018 indeholder nærmere regler om de forskellige omkostninger:

1° De forskellige retsgebyrer og registreringsgebyrer. Retsgebyrer (droits de greffe) omfatter gebyrer for sagens berammelse, gebyrer for udarbejdelse af retsdokumenter og ekspeditionsgebyrer (se artikel 268 ff. i loven om registrerings-, sikkerheds- og retsgebyrer). Gebyret for sagens berammelse udgør mellem 30 EUR og 100 EUR afhængigt af, hvilken ret sagen indbringes for. Gebyret for udarbejdelse af retsdokumenter beløber sig til 35 EUR.

Registreringsgebyrer betales for afgørelser vedrørende krav, hvis hovedstol er på mindst 12 500 EUR (sagsomkostninger ikke medregnet), og er fastsat til 3 % af dette beløb. De skal derfor ikke betales for småkrav.

2° Omkostninger, herunder afgifter og gebyrer, vedrørende retslige dokumenter.

3° Ekspeditionsgebyret for dommen beløber sig til mellem 0,85 og 5,75 EUR pr. side.

4° Udgifter til alle sagsoplysninger, navnlig honorarer til vidner og sagkyndige. I bekendtgørelse (arrêté royal) af 27. juli 1972 er dette honorar fastsat til 200 francs pr. vidne, hvilket i dag svarer til omkring 5 EUR. Til dette beløb lægges godtgørelse af rejseudgifter (0,0868 EUR pr. km).

Inden for rammerne af en syns- og skønsforretning kan de sagkyndige frit fastsætte deres honorarer og udgifter til rapporter, men beregningsmetoden skal klart angives, og i den endelige opgørelse af de samlede sagsomkostninger kan retten nedsætte beløbet, hvor det er relevant, f.eks. hvis der er afholdt unødvendige udgifter.

5° Rejse- og opholdsudgifter til dommere, justitssekretærer og sagens parter, når retten kræver, at de rejser, samt gebyrer til dokumenter, når disse udelukkende udarbejdes med henblik på retssagen.

6° Proceduresalær (indemnité de procédure) (jf. retsplejelovens artikel 1022) betales af den tabende part og er et fast beløb, der betales til delvis dækning af den vindende parts udgifter og advokatsalær. Beløbene følger forbrugerprisindekset. Enhver ændring på plus eller minus 10 procentpoint giver anledning til henholdsvis en forhøjelse og nedsættelse på 10 % af beløbet.

Kravets værdi

Grundbeløb

Minimumsbeløb

Maksimumsbeløb

Op til 250,00 EUR

180,00 EUR

90,00 EUR

360,00 EUR

Fra 250,01 EUR til 750,00 EUR

240,00 EUR

150,00 EUR

600,00 EUR

Fra 750,01 EUR til 2 500,00 EUR

480,00 EUR

240,00 EUR

1 200,00 EUR

Arbejdsretten (særlig ordning)

Kravets værdi

Grundbeløb

Minimumsbeløb

Maksimumsbeløb

Op til 250,00 EUR

43,75 EUR

31,75 EUR

55,75 EUR

Op til 620,00 EUR

87,43 EUR

69,43 EUR

105,43 EUR

Op til 2 500,00 EUR

131,18 EUR

107,18 EUR

155,18 EUR

7° Honorar og omkostninger til en mægler udpeget i henhold til retsplejelovens artikel 1734.

Hvor meget skal jeg betale?

På grundlag af ovenstående varierer det beløb, der skal betales, fra sag til sag afhængigt af faktorer såsom, om du har fået medhold i sagen, om der er udmeldt sagkyndige, om der er indkaldt vidner, om dommerne har været nødt til at rejse til udlandet, eller om der er udpeget en retsmægler osv.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne rettidigt?

Retsgebyrer skal betales på forhånd, idet sagen ellers ikke vil blive berammet.

Sagkyndige kræver altid, at der betales et forskud på deres honorar, før de udfører deres arbejde.

Hvis du anmoder om afhøring af et vidne, skal du på forhånd indbetale omkostningerne hertil til justitskontoret. I modsat fald vil retten lægge til grund, at du har frafaldet begæringen om afhøring af vidnet.

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Betalingen kan foretages ved overførsel eller betalingsanvisning, ved elektronisk overførsel, kontant eller ved check udstedt til justitssekretæren (sidstnævnte metode er forbeholdt advokater og fogeder).

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Enhver dokumentation for betaling skal opbevares omhyggeligt, således at den kan fremlægges øjeblikkeligt på anmodning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Sidste opdatering: 26/02/2020