Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Familiemægling på tværs af grænser - Luxembourg

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

Retsforskrifter

Mægling på det familieretlige område er reguleret ved lov af 24. februar 2012 om mægling på det civil- og handelsretlige område og ved hertugelig anordning af 25. juni 2012, hvorved kravene til autorisation som retsmægler og familieretlig mægler samt det særlige undervisningsprogram er fastsat. Der er ligeledes fastsat regler om et gratis informationsmøde. (Mém A nr. 37 af 5.3.2012, se Link åbner i nyt vinduehttp://legilux.public.lu/eli/etat/leg/loi/2012/02/24/n1/jo).

I artikel 1251-1, stk. 2, i den nye retsplejelov er der en opregning af de sagsområder, hvor retten kan foreslå parterne at benytte sig af "mægling på det familieretlige område". Det drejer sig om følgende sagsområder:

— i forbindelse med skilsmisse, separation, opløsning af registreret partnerskab, herunder skifte af fælleseje og afgrænsning af særeje
— i forbindelse med spørgsmål om underholdsbidrag, forsørgelsespligt, børnebidrag og forældremyndighed.

Procedure

Det er muligt at gøre brug af almindelig mægling og familieretlig mægling. Hver af parterne kan ty til almindelig mægling, uanset hvilket emne det drejer sig om, med forbehold af anvendelsen af den nye retsplejelovs artikel 1251-22, stk. 2, og uanset om der verserer en retssag eller en voldgiftssag. Det nærmere forløb af mæglingen fastlægges skriftligt i en aftale, der indgås mellem parterne og mægleren. Almindelig mægling kan forestås af en mægler, der er autoriseret af justitsministeriet, eller af en ikkeautoriseret mægler.

Når der verserer en tvist inden for et af de områder, der er nævnt i ovenstående nye retsplejelovs artikel 1251-1, stk. 2, kan dommeren foreslå parterne at gøre brug af familieretlig mægling. Dommeren anordner et gratis informationsmøde hos en autoriseret mægler eller en mægler, der er fritaget for autorisation i Luxembourg, såfremt vedkommende opfylder tilsvarende eller i det væsentlige sammenlignelige krav i en anden medlemsstat, jf. den nye retsplejelovs artikel 1251-3, stk. 1, tredje afsnit. De efterfølgende møder koster 57 EUR (beløbet er fastsat ved hertugelig anordning). Dommeren fastsætter varigheden af mæglingen, der ikke kan overstige tre måneder. Det er dog muligt for parterne at aftale en forlængelse. Personer, hvis midler er utilstrækkelige, kan opnå støtte til familieretlig mægling.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de aftaler, der indgås efter en mæglingsproces, har samme bevisværdi som retsafgørelser. Sådanne aftaler kan, uanset om de indgås i udlandet eller i Luxembourg, gennemtvinges inden for Den Europæiske Union, for så vidt angår visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, i kraft af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008. Retspræsidenten for distriktsdomstols hele eller delvise stadfæstelse af aftalen gør den eksigibel. Er der tale om familieretlig mægling, efterprøver dommeren, at aftalen — ud over at aftalen ikke strider mod samfundsordenen (ordre public) — tjener barnets tarv, hvis tvisten er blevet bilagt ved mægling, og mægleren var autoriseret hertil af justitsministeriet.

Link til fortegnelsen over autoriserede mæglere:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.mj.public.lu/professions/mediation_en_matiere_civile_commerciale/Liste_des_mediateurs_agrees.pdf

Link til generelle oplysninger om mægling på det civil- og handelsretlige område:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.mj.public.lu/professions/mediation_en_matiere_civile_commerciale/


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 18/04/2019