Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Familiemægling på tværs af grænser - Kroatien

MÆGLING

Den 1. november 2015 trådte den nye familielov (Obiteljski zakon; Narodne novine (Kroatiens lovtidende nr. 103/15) i kraft i Kroatien. Den består af 10 separate dele, hvor den syvende separate del regulerer obligatorisk rådgivning og mægling på det familieretlige område.

Obligatorisk rådgivning er en måde, hvorpå familiemedlemmer kan hjælpes til at nå til enighed om familieforhold, samtidig med at der tages særligt hensyn til beskyttelse af familierelationer, som involverer et barn, og til de retlige konsekvenser af ikke at nå til enighed og anlægge retssag, hvor der træffes afgørelse om barnets personlige rettigheder. Obligatorisk rådgivning ydes af et sagkyndigt team fra et kompetent socialcenter på barnets faste eller midlertidige opholdssted eller stedet for ægtefællernes eller samlevernes sidste fælles faste eller midlertidige bopæl. Ifølge familieloven skal der ikke ydes obligatorisk rådgivning, før der iværksættes tvangsfuldbyrdelses- og sikringsforanstaltninger. Familiemedlemmerne deltager personligt og uden stedfortræder i obligatorisk rådgivning.

Obligatorisk rådgivning ydes: 1. før der indledes skilsmissesag mellem ægtefæller, der har et mindreårigt fællesbarn, og 2. før der anlægges andre retssager om udøvelse af forældremyndighed og samvær med et barn. Før indledning af en skilsmissesag ydes der ikke obligatorisk rådgivning til den ene eller begge ægtefæller, som: 1. er frataget deres retlige handleevne, hvis de selv ikke med sagkyndig bistand kan forstå betydningen og konsekvenserne af sagen, 2. er mentalt svækkede, eller 3. hvis faste eller midlertidige opholdssted er ukendt.

Der iværksættes obligatorisk rådgivning, hvis den ene part skriftligt anmoder et socialcenter herom eller får det registreret mundtligt samme sted. Når socialcentret modtager en ansøgning om obligatorisk rådgivning, har det pligt til at fastsætte et tidspunkt for et møde og indkalde parterne. Hvis socialcentret finder, at et fælles møde i en given situation ikke ville være gavnligt, eller hvis den ene eller begge parter af berettigede grunde anmoder herom, gennemføres der undtagelsesvis separate samtaler med parterne.

Mægling på det familieretlige område er en proces, hvor familiemedlemmer deltager frivilligt. Undtagelsesvis er det første møde med familieretlig mægling før indledningen af en skilsmissesag obligatorisk.

Mægling på det familieretlige område er en proces, hvor parterne forsøger at nå til enighed om en familieretlig tvist med bistand fra en eller flere familiemæglere. En familiemægler er en upartisk og særligt uddannet person, som står opført i registret over familiemæglere. Hovedformålet med mæglingen på det familieretlige område er at nå frem til en plan for fælles forældremyndighed og andre aftaler vedrørende barnet. Ud over at opfylde dette formål kan parterne også under den familieretlige mægling blive enige om alle andre spørgsmål vedrørende bodelingen mv.

Der ydes ikke mægling på det familieretlige område: 1. i tilfælde, hvor det sagkyndige team fra socialcentret eller familiemægleren vurderer, at ægtefællernes ligelige deltagelse i den familieretlige mægling ikke er mulig på grund af vold i hjemmet, 2. hvis den ene eller begge ægtefæller er frataget sin retlige handleevne og selv ikke med sagkyndig bistand kan forstå betydningen og de retlige konsekvenser af sagen, 3. hvis den ene eller begge ægtefællers mentale tilstand er svækket, eller 4. hvis en ægtefælles faste eller midlertidige opholdssted er ukendt.

Mægling på det familieretlige område kan uanset en retssag ydes før indledningen af en retssag, under retssagen, eller efter at retssagen er afsluttet. Ifølge familieloven ydes der ikke mægling på det familieretlige område, før der iværksættes tvangsfuldbyrdelses- og sikringsforanstaltninger. Inden for rammerne af en tvangsfuldbyrdelsesproces med det formål at sikre samvær med barnet kan retten undtagelsesvis foreslå parterne, at de indleder familieretlig mægling. Således kan retten efter en samtale med parterne og under hensyntagen til sagens omstændigheder udsætte fuldbyrdelsen i 30 dage og sørge for, at en sagkyndig person taler med barnet eller foreslår parterne, at de indleder familieretlig mægling for at nå frem til en aftale om tvisten. Om nødvendigt kan retten fastsætte vilkårene for samværet mere detaljeret ved en særlig afgørelse under en samtale med en sagkyndig person eller den familieretlige mægling. Det gør retten dog ikke, hvis den familieretlige mægling blev forsøgt uden held, eller hvis en hurtig indsats er nødvendig.

Familiemægleren og andre personer, som er involveret i den familieretlige mægling har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger og data om tredjeparter, de har fået kendskab til i forbindelse med mæglingen, undtagen: 1. hvis det er nødvendigt at videregive oplysninger med henblik på at gennemføre eller håndhæve aftalen, eller 2. hvis det er nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte et barn, hvis velbefindende er i fare, eller for at fjerne risikoen for en alvorlig krænkelse af en persons mentale eller fysiske integritet. Familiemægleren har pligt til at informere parterne om tavshedspligtens omfang.

Med hensyn til den aftale, der bliver indgået inden for rammerne af den familieretlige mægling, foreskriver familieloven, at den plan for fælles forældremyndighed eller andre aftaler, der indgås i forbindelse med den familieretlige mægling, skal være skriftlige og underskrives af begge parter, og at disse aftaler vil blive ligestillet med et tvangsfuldbyrdelsesdokument, hvis retten på forslag af parterne godkender dem i en sag inden for rammerne af den frivillige retspleje.

Hvis parterne ikke når til enighed om planen for fælles forældremyndighed eller et andet familieforhold, der giver anledning til en tvist, anfører familiemægleren i rapporten om suspension af den familieretlige mægling, om begge parter har deltaget aktivt. Rapporten om suspension af den familieretlige mægling udleveres til deltagerne. Familiemægleren afleverer en rapport om suspension af den familieretlige mægling til den ret, som udsatte sagen, fordi den familieretlige mægling skulle gennemføres.

I tilfælde af at parterne under retssagen i enighed foreslår at løse tvisten gennem familieretlig mægling, kan retten udsætte sagen, og i så fald fastsætter den en frist på tre måneder, hvor parterne kan prøve at løse tvisten gennem mægling. Også hvis retten under retssagen finder, at der er mulighed for at nå til enighed om den familieretlige tvist, kan den foreslå parterne familieretlig mægling. Bliver parterne enige om at indlede familieretlig mægling, udsætter retten sagen og fastsætter en frist på tre måneder, hvor parterne kan prøve at løse tvisten gennem mægling. Lykkes det ikke parterne at løse tvisten gennem mægling inden for fristen på de tre måneder, som retten har fastsat, eller hvis parterne foreslår at fortsætte retssagen før udløbet af fristen, viderefører retten sagen. Før retten beslutter at udsætte sagen, har den pligt til at vurdere, om udsættelsen er hensigtsmæssig på baggrund af behovet for en hurtig indsats i sager, hvor der træffes afgørelse om et barns rettigheder og tarv.

I en mæglingsproces på det familieretlige område har familiemægleren pligt til at give deltagerne besked om at varetage barnets tarv, og han/hun kan med forældrenes samtykke give børn lov til at tilkendegive deres mening i forbindelse med mæglingen.

Den familiemægler, som gennemførte den familieretlige mægling, må ikke deltage i udarbejdelsen af sagkyndige udtalelser eller familievurderinger eller på anden vis deltage i retssager, hvor der træffes afgørelse i tvisten mellem de parter, som deltog i den familieretlige mægling, undtagen i tilfælde som foreskrevet i lovgivningen.

Gennemføres den familieretlige mægling af familiemæglere ansat i det sociale velfærdssystem, betaler parterne ikke honorarer for familiemæglernes arbejde. Gennemføres den familieretlige mægling af familiemæglere uden for det sociale velfærdssystem, betaler parterne omkostningerne ved deres deltagelse.

Bestemmelserne for mægling anvendes i den familieretlige mæglingsproces på passende vis.

Yderligere oplysninger findes i:

Familieloven (Kroatiens lovtidende nr. 103/15)

Regler for mægling på det familieretlige område (Pravilnik o obiteljskoj medijaciji, Kroatiens lovtidende nr. 106/14)

Loven om mægling (Zakon o mirenju, Kroatiens lovtidende nr. 18/11)


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 23/08/2018