Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Familiemægling på tværs af grænser - Irland

Lov om mægling 2017 dækker ikke specifikt familiemægling på tværs af grænser, og mægling er ifølge loven under alle omstændigheder frivillig.  Hvis man benytter sig af familiemægling i Irland, finder den pågældende lov dog anvendelse.

Lov om mægling 2017 Link åbner i nyt vinduehttp://www.irishstatutebook.ie/eli/2017/act/27/enacted/en/html fik virkning den 1. januar 2018.  Loven indeholder omfattende bestemmelser, som skal fremme brugen af mægling til at løse tvister som alternativ til retssager. Det grundlæggende formål med loven er at fremme mægling som et levedygtigt og effektivt alternativ til retssager. Derved nedbringes sagsomkostningerne, tvisterne løses hurtigere, og den stres og bitterhed, der ofte opstår i forbindelse med en retssag, mindskes.

Loven:

  • beskriver de generelle principper for mægling foretaget af kvalificerede mæglere – afsnit 6-8
  • fastsætter, at der skal indføres en adfærdskodeks for mægling foretaget af kvalificerede mæglere – afsnit 9
  • fastsætter, at kommunikationen mellem parterne i løbet af mæglingen er fortrolig – afsnit 10
  • fastsætter rammerne for den eventuelle fremtidige oprettelse af et mæglingsråd, der skal føre tilsyn med sektoren – afsnit 12
  • indfører en forpligtelse for advokater til at rådgive tvistens parter til at overveje at benytte mægling til at løse tvisten – afsnit 14 og 15
  • fastsætter, at en ret på eget initiativ eller efter en af parternes ønske kan opfordre parterne til at benytte mægling til at løse tvisten – 16
  • indeholder bestemmelser om mæglingens virkning på forældelsesfrister – afsnit 18
  • fastsætter, at en ret, hvis den finder det rimeligt, ved tildelingen af omkostninger i forbindelse med en sag som omhandlet i lovens afsnit 16, kan tage det med i sine overvejelser, at en sagspart uden grund har afvist eller undladt at overveje at benytte mægling eller uden grund har afvist eller undladt at deltage i mægling, på trods af at retten har opfordret til mægling i henhold til afsnit 16 – afsnit 20 og 21

Lovens finder med enkelte undtagelser, der fremgår af afsnit 3, anvendelse på alle civilretlige sager, der kan indbringes for en domstol.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 24/07/2019